Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Jesper Friis & Annemarie Bjerre
    99.00 kr.

    Bogen præsenterer en anderledes danskpædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Børnene kan med det samme skrive alt, hvad de har lyst til. De bygger deres skrivning på de lyde, de kan høre eller kender i forvejen. Der er intet, der hedder stavefejl, og diktater er afløst af fællessnak om stavning.Erfaringerne viser, at børnene med en konsekvent børnestavningspædagogik bliver meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigt udvikler en rigtig retstavning. Endvidere bliver børnestavningen en genvej til at opnå en mere sikker læsning især hos de sprogligt svagere børn. Med andre ord er der tale om en pædagogik, der fører til dygtigere og gladere børn, og som gør det meget nemmere at være dansklærer!Pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling og hjerneforsker Kjeld Fredens' tanker om læring. Bogen indeholder 22 sider til fri kopiering.OM FORFATTERNEAnnemarie Bjerre og Jesper Friis er ligeledes forfattere til bogen Børnestavning – hva' så?, som er en selvstændig fortsættelse af Nej farfar! For vi børnestaver.

  • by Merete Brudholm
    99.00 kr.

    At forstå det, man læser, så det opleves som noget, der giver mening eller det modsatte, er hovedtemaet i Læseforståelse – hvorfor og hvordan?Læseforståelse – hvorfor og hvordan? præsenterer dels nyere, fortrinsvis udenlandsk, forskning, dels gode erfaringer fra undervisningen i praksis med netop læseforståelsen. Bogen sætter fokus på undervisningen i læseforståelse i relation til såvel fortællende som informerende tekster, dvs. til både skøn- og faglitteratur.OM FORFATTERENMerete Brudholm er uddannet cand.pæd. og lærebogsforfatter til danskmaterialer til folkeskolen.

  • by Birte Sørensen
    99.00 kr.

    Bogen sætter fokus på nyere litteraturpædagogik. Med udgangspunkt i et forskningsprojekt beskrives elevernes måde at forstå og fortolke tekster på. Hvordan forstår eleverne teksterne? Hvad sker der, når man i litteraturundervisningen arbejder med meddigtende arbejdsformer, hvor eleverne får lejlighed til at udtrykke deres tekstforståelse gennem en åben og eksperimenterende litteraturundervisning?Litteratur – forståelse og fortolkning er skrevet ud fra en overbevisning om, at litteraturundervisning stadig kan være en vigtig brik i elevernes selvforståelse og dermed deres identitetsdannelse. Bogen handler om mulighederne for og problemerne med at udfolde litteraturens dannelsesmæssige potentialer, dvs. skabe et rum for oplevelse og ny erkendelse i det dynamiske samspil mellem tekst og læser og mellem læsere indbyrdes.OM FORFATTERENBirte Sørensen er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og forfatter til en lang række artikler og lærebøger i og om dansk.

  • by Per Fabæch Knudsen & Hermann Christmann
    From 39.00 kr.

    Pjecen er skrevet for forældre til små børn, der stammer, og for forældre, der er i tvivl om, hvorvidt deres barn stammer. Pjecen henvender sig også til pædagoger, dagplejere og andre, der i deres hverdag er i kontakt med små børn.Formålet med pjecen er at give forældre og andre en forståelse af, hvad stammen er, hvordan stammen kan udvikle sig, og hvordan man bedst muligt kan håndtere stammen hos det lille barn. Stammen kan udvikle sig til et alvorligt handicap, hvis der ikke tidligt bliver grebet ind med behandling. Både logopæder, forældre og daginstitutionspersonale er vigtige i behandlingen.Pjecen indeholder beskrivelse af forskelle på stammen og normal ikke-flydende tale hos børn, viden om stammen, hvordan stammen kan udvikle sig og teorier om stammens opståen. Foruden råd til forældre er der en række henvisninger til kilder, hvor det er muligt at søge mere information.Denne pjece er en revideret udgave af pjecen fra 1990. Forfatterne har i den reviderede udgave gjort brug af den nyeste viden om arbejdet med børn, der stammer.2. udgave 2011