Linguistics

I ”Nutidssprog hos børn og voksne”, der udkom første gang i 1916, kigger den anerkendte danske sprogforsker Otto Jespersen nærmere på barnets sproglige udvikling i de allerførste leveår – fra pludrelyde til de første ord og fra ord til sætninger.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

I bogen ”Sprogets udvikling og opståen”, der blev udgivet første gang i 1926, kaster den danske sprogforsker Otto Jespersen et blik på de store linjer i sprogenes forandringer og ser nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt man kan sige noget om sprogets oprindelse.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

I ”Tanker og studier” har den danske sprogforsker Otto Jespersen samlet en række artikler, taler og forelæsninger fra et langt livs arbejde, som ikke tidligere har været skrevet på dansk, og som ikke har fået plads i selvstændige bøger.Bogen udkom første gang i 1932.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Meget har ændret sig i den politiske samtale, forståelsen af politik og samfundets sammensætning samt de begreber, der hersker på den politiske scene. Særligt i de sidste år af det tyvende århundrede ændrede diskursen sig i det postmoderne samfund. Med udgangspunkt i den britiske diskursanalyse beskriver Jens-Peter Frølund Thomsen en række centrale begreber, som er nødvendige at forstå, før man for alvor kan dykke ned i en grundig analyse af den moderne politiske scene.Bogen ”Moderne politikbegreber” udkom første gang i 1997.Jens Peter Frølund Thomsen (f. 1963) er lektor MA, cand.scient.pol. og ph.d. ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Mange forbinder begrebet retorik med evnen til at overtale, manipulere, forføre eller i yderste forstand at hjernevaske andre mennesker til at blive enige med en eller gøre, som man vil have. Imidlertid ligger der en lang og interessant filosofisk tradition bag begrebet retorik, som går ud på at undersøge og forklare, hvad der retorisk fungerer, når man vil udtrykke sig klart, korrekt og smukt. Det er denne tilgang, Jan Lindhardt tager udgangspunkt i i sin bog ”Retorik” fra 1999.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

The episode traces the history of a single word, serendipity, across seven centuries and just as many countries. A "serendipity" is a "happy and unexpected discovery", and the history of the word is itself full of happy and unexpected discoveries, including the history of horror and the origins of crime fiction. Along the way, we meet such fascinating figures as Edgar Allan Poe, the English writer Horace Walpole, the French philosopher Voltaire, and the Sufi poet Amir Khusrau.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Sophus launches the podcast with a deep-dive into the human mind, this engine of chaos and expanse of possibility we all carry around inside us. The episode begins with a reminder—taken from, of all places, the British tax collection agency—to marvel at the clouds and allow ourselves to be stunned by volcanoes. And it ends with a walk through the woods of southern Italy, in the company of a dog and three Paleolithic teenagers.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Lix: 7Alina kommer fra en lille landsby i Pakistan men er nu flyttet til Danmark sammen med sin mor og far.Alina skal starte i skole, men alt er nyt, og der er mange ting Alina skal have styr på. Så er det godt, at Alina skal sidde ved siden af Ida, som er god til at hjælpe.Serien Når alt er nyt er særlig målrettet begynderlæsere med en anden sproglig og kulturel baggrund end dansk.

Pædagoger og andre omsorgsmedarbejdere i socialsektoren skriver meget – og ofte bliver det, de skriver, modtaget og læst med spændt forventning og til tider bekymring. Derfor er det vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt og velformuleret på skrift. I ”Når pædagoger skriver – en håndbog i skriftlig kommunikation”, der udkom første gang i 1996, gennemgår Kirsten Rask teori og konkrete skriveregler inden for skriftlig kommunikation og giver en lang række eksempler på nogle af de tekster, der er en del af pædagogers hverdag – fx breve til forældre, handlingsplaner, jobansøgninger, rapporter m.m.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Med retskrivningsreformen fra marts 1948 tog man blandt andet beslutningen om, at navneord fremover skulle skrives med lille begyndelsesbogstav i stedet for stort. Men forud var gået årtiers ophedet debat, og allerede i begyndelsen af 1920’erne argumenterede den danske filosof Kristian Kroman for de små begyndelsesbogstaver i en kronik, der blev bragt i Politiken over tre dage i august 1922. Kronikkerne blev siden udgivet samlet med nogle udvidelser og tilføjelser i denne bog, der udkom første gang senere samme år.Kristian Kroman (1846-1925) var en dansk filosof og professor i filosofi ved Københavns Universitet 1884-1922. I 1883 udgav han hovedværket ”Vor naturerkendelse”, hvori han går i dybden med matematikkens anvendelse på naturfænomener. Med årene svækkedes hans interesse for filosofien, og han blev i stedet stærkt optaget af matematik og fysik.

I afhandlingen ”Tale og skrift – to kulturer” undersøger teolog Jan Lindhardt forskellen mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Han argumenterer blandt andet for, at skriftens opståen historisk set har haft vidtrækkende konsekvenser for individets selvforståelse såvel som dannelsen af samfund og udvikling af religion.”Kan man sanse uden sprog? Ja, det er der formentlig ikke nogen tvivl om. Et spædbarn, der ikke kan tale, kan dog sanse en hel del. De umælende dyr taler heller ikke, men sanser dog fortrinligt. Alligevel er det spørgsmålet om sproget ikke griber dybt ind i sansningen og udvider dens rækkevidde betydeligt.”Bogen udkom første gang i 1989.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

I ”Himmerlandske dialektfortællinger” har den danske distriktsdyrlæge Hans Jensen samlet seks små fortællinger fra Himmerland fortalt på himmerlandsk dialekt. Der er ordliste bag i bogen. ”Himmerlandske dialektfortællinger” er udgivet posthumt og udkom første gang i 1940.Hans Jensen (1848-1923) var en dansk dyrlæge, tegner og forfatter. Han udgav i 1897 anonymt det lille skrift ”Fordømmelseslæren”, der var et angreb på Indre Mission. I 1899 udkom ”Spøgeri”, en samling fortællinger, der ligeledes blev udgivet anonymt. I 1940 kom ”Himmerlandske dialektfortællinger”, der blev udgivet posthumt. Hans Jensen var far til blandt andre Thit Jensen og Johannes V. Jensen.

Sprogforsker Otto Jespersens ”Fonetik”, der oprindeligt udkom i 1897, regnes som et hovedværk inden for klassisk europæisk sprogforskning. I bogen dykker den danske professor ned i både akustik, fysiologi og sprogvidenskab i sin fremstilling af læren om de lyde, som vi mennesker bruger til at udtrykke os med.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

Den danske kultur og den danske historie er uløseligt forbundet med det danske sprog. Vi ser i så mange henseender, hvordan kulturen og sproget udvikler sig side om side, ligesom historiske begivenheder og forandringer skaber nye ord og italesætter tingene på en ny måde.Gennem en lang række foredrag holdt over en periode på fem år beskriver litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen mange forskellige aspekter af samspillet mellem samfund, kultur og sprog set ud fra et dansk synspunkt.”Sproget som et billede af Danmark” udkom første gang i 1969.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

De apostolske fædre er siden 1700-tallet en almindelig betegnelse for en gruppe oldkristne forfattere – og derefter også for deres skrifter. Man ville med betegnelsen de apostolske fædre tilkendegive, at forfatterne var fra den apostolske eller efterapostolske tid, og nogle af skrifterne kan da også i alder måle sig med flere af de nytestamentlige tekster.Derfor er disse ældgamle skrifter et kildemateriale af uvurderlig betydning til belysning af forhold i og omkring de ældste kristne menigheder. Gennem disse tekster kan nutidens læsere danne sig et indtryk af begivenheder, tanker og spørgsmål, der optog mennesker ganske få slægtled efter kristendommens grundlæggelse.I "De apostolske fædre", der udkom første gang i 1985, præsenteres læseren for en fuldstændig oversættelse af alle de tekster, der regnes som en del af samlingen af apostolske fædre.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historie og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Søren Giversens trebindsværk "Oldkristne tekster" indeholder en samling af tekster, der har det tilfælles, at deres tilblivelse traditionelt henlægges til senest midten af det andet århundrede e.Kr. Disse oldkristne tekster danner sammen med Det Nye Testamentes skrifter grundlaget for en væsentlig del af vort kendskab til kristendommens ældste historier og udvikling.I bind 1 og 2 præsenteres teksterne De apostolske fædre og Frelserens evangelium samt samlingen af spredte Jesusord. I bind 3 præsenteres de apokryfe evangelier. "Oldkristne tekster" udkom første gang i 2001-2002.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

’Jeg, Mani, Jesu Kristi apostel ...’ – således omtaler hovedpersonen sig selv i et græsk håndskrift fra oldtiden, et håndskrift, der bringer udsagn af og optegnelser om religionsstifteren Mani. Håndskriftet kom til den lærde verdens kundskab omkring 1969. Det er et pergamenthåndskrift af en højst usædvanlig karakter, både hvad angår indhold og form, og et af det 20. århundredes vigtigste fund af tekster fra antikken.Søren Giversens oversættelse af religionsstifteren Manis selvbiografi udkom første gang i 1987.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Ny Testamentes tekster.

Søren Giversen giver i "Det ny Testamentes teksthistorie" et indblik i overleveringen af de nytestamentlige tekster, sådan som Det Nye Testamentes tekst er nået frem til os. De originale håndskrifter til de enkelte tekster er tabt, men ingen anden skriftsamling fra oldtiden findes i så rig en håndskriftsmæssig overlevering som Det Nye Testamente.Hvad er det for håndskrifter Det Nye Testamente bygger på, og hvorledes arbejdes der med dem med henblik på fastlæggelse af teksten? Det søger Søren Giversen at gøre rede for ved at fortælle om det håndskriftmæssige grundlag, der er for Det Nye Testamente, og ved at skildre arbejdet med at nå frem til en tekst så nær den oprindelige som muligt.Søren Møller Giversen (1928-2009) var en dansk teolog og professor ved Aarhus Universitet i årene 1975-1998. Søren Giversen oversatte en række af de tidlige kristne tekster, der i 1945 blev fundet ved byen Nag Hammadi i Egypten, og hvoraf Thomas-evangeliet er det mest berømte. Udover oversættelserne af de koptiske tekster udgav han også flere bøger om Det Nye Testamentes tekster.

Har du styr på grammatikken? På sprogets elementer og sætningernes opbygning? Hvis ikke er der hjælp at hente i Kirsten Rasks "Den nødvendige grammatik". Her gennemgår hun de grundlæggende grammatiske begreber og giver en kortfattet oversigt over sprogets byggesten.Bogen udkom første gang i 2005 og henvender sig både til den professionelle sprogbruger og den alment interesserede læser.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

I et videnssamfund som det danske, hvor mange af os er fagfolk inden for nogle ganske få områder og lægfolk inden for alle andre, er vi afhængige af, at eksperterne formår at formidle deres faglige viden på en måde, så det er til at forstå. "Fagsprog – videnssprog" er en teori- og håndbog til alle fagfolk, der ønsker teknikker til at formidle faglig kompliceret viden på et letforståeligt sprog.Bogen udkom første gang i 2004.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Hvornår bruger man ’ad’, og hvornår bruger man ’af’? Skal det være ’nogen’ eller ’nogle’? Og hvor skal kommaet stå? I "505 sprogøvelser – i dansk stavning, komma og grammatik", der udkom første gang i 2006, kan du prøve kræfter med din viden om det danske sprogs struktur. Der er facitliste bag i bogen.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Hvordan skriver man professionelt? Tidligere skulle den skriftlige kommunikation fra virksomheder og offentlige instanser helst være højtidelig og upersonlig, hvis modtageren skulle opfatte den som seriøs. Det har ændret sig meget i dag, hvor der er prestige i at udtrykke sig på et moderne og personligt dansk i fx mails, pjecer, vejledninger, nyhedsbreve osv.Kirsten Rask viser i "Skriv professionelt", der udkom første gang i 2009, hvordan man finder frem til en moderne og kompetent tone i sit professionelle skriftsprog.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Udnytter du sprogets kreative potentiale til fulde? Ved at bruge klassiske stilistiske figurer og andre sproglige virkemidler kan du optimere dit sprog – både mundtligt og skriftligt – og blive mere overbevisende som taler eller skribent. Kirsten Rask giver i "Sprogets kreative resurser" masser af tips til, hvordan du ved hjælp af dit ordvalg kan give dine læsere og tilhørere en mere medrivende oplevelse.Bogen udkom første gang i 2010.Kirsten Rask (f. 1951) er cand.mag. i dansk med bifag i russisk. Hun har udgivet en lang række bøger om dansk sprog og grammatik og har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet Den Danske Korrekturlæseruddannelse. Kirsten Rask har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Den danske sprogforsker og professor Otto Jespersen var med til at udvikle det internationale hjælpesprog ido og konstruerede senere selv kunstsproget novial. I "Et verdenssprog", der udkom første gang i 1928, forklarer han, hvorfor et internationalt hjælpesprog kan være nødvendigt og præsenterer desuden arbejdet med og udformningen af tidligere kunstsprog og giver så et overblik over novials grammatik og orddannelser. Sidst i bogen finder man blandt andet H.C. Andersens "Kejserens nye klæder" på novial.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog "Fonetik" betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.