Philosophy of language

Mange forbinder begrebet retorik med evnen til at overtale, manipulere, forføre eller i yderste forstand at hjernevaske andre mennesker til at blive enige med en eller gøre, som man vil have. Imidlertid ligger der en lang og interessant filosofisk tradition bag begrebet retorik, som går ud på at undersøge og forklare, hvad der retorisk fungerer, når man vil udtrykke sig klart, korrekt og smukt. Det er denne tilgang, Jan Lindhardt tager udgangspunkt i i sin bog ”Retorik” fra 1999.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

The episode traces the history of a single word, serendipity, across seven centuries and just as many countries. A "serendipity" is a "happy and unexpected discovery", and the history of the word is itself full of happy and unexpected discoveries, including the history of horror and the origins of crime fiction. Along the way, we meet such fascinating figures as Edgar Allan Poe, the English writer Horace Walpole, the French philosopher Voltaire, and the Sufi poet Amir Khusrau.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

Sophus launches the podcast with a deep-dive into the human mind, this engine of chaos and expanse of possibility we all carry around inside us. The episode begins with a reminder—taken from, of all places, the British tax collection agency—to marvel at the clouds and allow ourselves to be stunned by volcanoes. And it ends with a walk through the woods of southern Italy, in the company of a dog and three Paleolithic teenagers.Hosted and written by Sophus HelleSound editing by Simone Nystrup-LarsenEdited by Andreas Lindinger SaxildFind out more at sophushelle.com/monkeymindMonkey MindCombining wit and wisdom, silliness and seriousness, the podcast Monkey Mind by Sophus Helle takes the audience on a weekly jaunt through the jungle of the mind. Each episode throws a new and unusual light on the issues of everyday life—trees, typos, taxes, and much more besides—making the audience look again at a world they thought they knew. It tells stories that are designed to make the listener chuckle, then reflect, drawn from both the host’s own life and from the deep well of history.Sophus Helle is a writer, translator, and cultural historian. He is an expert in the Babylonian epic Gilgamesh and the ancient poet Enheduana.

I afhandlingen ”Tale og skrift – to kulturer” undersøger teolog Jan Lindhardt forskellen mellem skriftlig og mundtlig kommunikation. Han argumenterer blandt andet for, at skriftens opståen historisk set har haft vidtrækkende konsekvenser for individets selvforståelse såvel som dannelsen af samfund og udvikling af religion.”Kan man sanse uden sprog? Ja, det er der formentlig ikke nogen tvivl om. Et spædbarn, der ikke kan tale, kan dog sanse en hel del. De umælende dyr taler heller ikke, men sanser dog fortrinligt. Alligevel er det spørgsmålet om sproget ikke griber dybt ind i sansningen og udvider dens rækkevidde betydeligt.”Bogen udkom første gang i 1989.Jan Lindhardt (1938-2014) var en dansk teolog og forfatter. Han var uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet og var i en lang årrække biskop over Roskilde Stift. Jan Lindhardt skrev en lang række bøger om idehistorie, teologi samt biografier om blandt andre Martin Luther.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

Den danske kultur og den danske historie er uløseligt forbundet med det danske sprog. Vi ser i så mange henseender, hvordan kulturen og sproget udvikler sig side om side, ligesom historiske begivenheder og forandringer skaber nye ord og italesætter tingene på en ny måde.Gennem en lang række foredrag holdt over en periode på fem år beskriver litteraturkritiker Steffen Hejlskov Larsen mange forskellige aspekter af samspillet mellem samfund, kultur og sprog set ud fra et dansk synspunkt.”Sproget som et billede af Danmark” udkom første gang i 1969.Steffen Hejlskov Larsen (1931-2009) var en dansk litteraturkritiker, der både skrev anmeldelser i Berlingske Aftenavis og udgav en lang række bøger om litteratur, sprog og læsning. Hans nykritiske analyser af lyrik fik betydning for bl.a. tekstlæsningens pædagogik.

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

What do we talk about when we talk about Irish?When we talk about saving or supporting a language do we mean the musical combination of syllables, or something more profound?How do new words enter a language, and what is the relationship between that strange dialect called Hiberno-English and its parent language?'Craic Baby' picks up exactly where 'Motherfoclóir' left off and explores the very new and very old parts of the Irish language from a personal perspective. While 'Motherfoclóir' was steeped in memory and a father-son relationship, 'Craic Baby' hinges on the beginnings of a father-daughter relationship, and how watching a child learn to communicate changes how you think about language.'Craic Baby' will share more Irish words and issues connected to the language, in the same style as 'Motherfoclóir', but treated with greater confidence and more depth.From the author of the bestselling 'Motherfoclóir', and winner of the Non-fiction of "Irish Book of the Year", "Craic Baby" will fasscinate those who loved "The Etymologicon" and "The Lost Words".Darach O'Séaghdha is the author of popular twitter account @theirishfor. He lives just outside Dublin, where he works as a civil servant during the day and explores language at night and in the early morning.

The English language that is spoken by one billion people around the world is a linguistic mongrel, its vocabulary a diverse mix resulting from centuries of borrowing from other tongues.From the Celtic languages of pre-Roman Britain to Norman French; from the Vikings' Old Scandinavian to Persian, Sanskrit, Algonquian, Cantonese and Hawaiian – amongst a host of others – we have enriched our modern language with such words as tulip, slogan, doolally, avocado, moccasin, ketchup and ukulele.May We Borrow Your Language? explores the intriguing and unfamiliar stories behind scores of familiar words that the English language has filched from abroad; in so doing, it also sheds fascinating light on the wider history of the development of the English we speak today.Full of etymological nuggets to intrigue and delight the reader, this is a gift book for word buffs to cherish – as cerebrally stimulating as it is more-ishly entertaining.Philip Gooden writes books about language as well as historical crime novels. The former include "Who's Whose? A No-Nonsense Guide to Easily-Confused Words", "The Story of English", and (as co-author) "Idiomantics" and "The Word at War".

Rasmus Rask var en banebrydende og genial sprogforsker. Han blev født under beskedne kår i Brændekilde på Fyn i 1787 og allerede som helt ung viste han tegn på et højt intellekt og lærte ubesværet sig selv klassiske og moderne sprog. Studierne i teologi blev skiftet ud med sprogvidenskab, og han blev blandt andet grundlægger af nordisk filologi, som vi kender det i dag. Men trods en ellers lysende karriere og en lynende skarp begavelse var Rask plaget af tungsind og forfølgelsesforestillinger, og han nåede aldrig at opnå den anerkendelse, som han så inderligt ønskede. "Rasmus Rask. Store tanker i et lille land" er et fascinerende og velskrevet portræt af en af Danmarks største videnskabsmænd. Kirsten Rask (f. 1951) er en dansk forfatter og underviser. Hun er uddannet cand.mag i dansk og russisk og har udgivet en række bøger og artikler om sprog, herunder "Korrekturlæserens grundbog" fra 2013 og "Stilistik til tiden" fra 2017. I perioden 2003 -2005 var hun medlem af Dansk Sprognævn og har desuden udviklet og undervist på den danske korrekturlæseruddannelse i samarbejde med Teknologisk Institut. I 2018 indgik Rask et samarbejde med Gyldendal som ordbogsforfatter på den opdaterede udgave af ordbogen "Dansk sprogbrug".

"Situationer där en mänska talar och en annan lyssnar – finns det något som är viktigare?Å andra sidan:Hur vanliga är egentligen sådana situationer?"Så inleder Merete Mazzarella sitt resonemang om det goda samtalet. Mazzarella diskuterar med humor och skarpsynthet om samtalets form, funktion och värde. Hon skriver om språk, om behovet att berätta, om skvaller, och om skrivandet av essäer som en form av samtal.För vad är egentligen ett gott samtal? Är det att prata? Eller är det att lyssna?Merete Mazzarella är en svenskfinsk författare. Hon är berömd för en finstämd essäistisk stil med en oerhörd lärdom ingraverad i de tillsynes flyhänt formulerade meningarna.

Teksterne i Per Aage Brandts samling "Tegn, sætning, subjekt" er oprindeligt skrevet som forelæsninger på Institut for Litteraturvidenskab og Institut for Lingvistik. Teksterne behandler nogle af de grundlæggende problemer i semiotisk teori, tekstvidenskab og lingvistik og beskriver teorier af blandt andre Barthes, Hjelmslev, Kristeva og Greimas.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

I svenskan har många japanska ord letat sig in under de senaste årtiondena. Vår fascination för japansk kultur, och uppskattning för japansk teknologi, har gjort att ord som sushi och samuraj, haiku och harikiri, karaoke och tamagotchi används i vardagligt tal även här.I denna Japanska ABC-bok samlar japanologen Monica Braw dessa ord, och förklarar meningen bakom dem. Vad vi finner är ett rikt kulturarv, och lager av betydelse som vi aldrig kunnat ana. Läsaren får även med sig viktiga ord och uttryck som kan användas i Japan, och en del språkliga märkligheter.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.

For de, der virkelig interesserer sig for klassisk filosofi, kan det være en stor fornøjelse og fordel at læse teksterne på det originale oldgræsk. Professor emeritus Sten Ebbesen har sammensat en lærebog til dem, der ønsker lære "filosofgræsk". Bogen er delt op i to dele: Tekster og øvelser samt grammatik og gloser.Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".

Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.

Von außen betrachtet wirkt Ludwig Wittgenstein (1889–1951) wie ein Logiker auf Ab- und Umwegen – wie jemand, der das formale Instrumentarium seiner Zunft nach einiger Zeit aus der Hand gelegt hat, um über den Sinn seiner Instrumente, ja generell über den Sinn seines Tuns nachzudenken. Wittgensteins Werk ist fragmentarisch geblieben, es wirkt unübersichtlich, aber in sich doch wohl durchdacht. Es ist voller Sprünge und Brüche, aber nicht ohne einen fein gewebten Zusammenhang. Auch die großen Säulen dieses Werkes – datiert nach Entstehungszeit als Früh- und Spätwerk – werden von einem großen Grundthema zusammengehalten: der Sehnsucht nach Klarheit der Sprache, Reinheit der Argumente, Ungetrübtheit der Verständigung. Das ist die Melodie im Denken Wittgensteins. Gegenstand dieses Denkens ist die Sprache, die mit ihren „Verhexungen" für die Klarheit des Denkens Hindernis und Angriffsfläche zugleich ist. Das vorliegende Hörbuch will in die Biographie, die Themen, aber vor allem in den denkerischen Stil Wittgensteins einführen und dazu ermuntern, diesem Denkstil auch dort nachzugehen, wo Wittgenstein selbst keine Pfade mehr ausgesteckt hat.

Lars Erslev Andersen fremstiller i "Allegori og mimesis: Platon - Benjamin tur/retur" to diskurser om sprogets repræsentationsformer: På den ene side Platons teorier om sprog, erkendelse og kunst, og på den anden side Walter Benjamins teori om allegorisk fremstillingsform. Andersen lægger i værket op til diskussion om sprogfilosofi, teori og de tilhørende begreber mimesis og allegori.Den danske forfatter Lars Erslev Andersen (f. 1956) er terror- og mellemøstforsker. Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om politiske, sociale og kulturelle forhold i Mellemøsten. Han blev i 1991 videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og i 1996 blev han leder af samme center. Andersen har blandt andet udgivet bøgerne "Allegori og mimesis: Platon – Benjamin tur/retur" (1989) og "Yemen. Mellem stamme og modernitet" (1994).

"Tale er guld" fortsætter, hvor "Hvad er meningen?" slap, og Anders Westenholz beviser, at han bestemt ikke er færdig med at dissekere og analysere sproget, og hvordan vi bruger det i vores hverdag. Hvad skal formålet med en samtale være, og hvordan finder man det moralistiske fællesfelt? Det og meget andet overvejer Anders Westenholz i "Tale er guld".Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som en stor forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

"I pauserne" er en samling bestående af otte essays af forfatter og journalist Karl Bjarnhof. I de otte tekster spekulerer Bjarnhof over forskellige fænomener og behandler så forskelligartede emner som stilhed, tid og almindelige mennesker.