Icelandic and Old Norse sagas

Gunnars saga Keldugnúpsfífils er ein Íslendingasagnanna og er talin hafa verið rituð á 15. eða 16. öld. Verk þetta er varðveitt í handriti frá 17. öld. Sagan telst með styttri frásögnum Íslendingasagnanna. Segir hún, eins og titillinn gefur til kynna, frá Gunnari Keldugnúpsfífli sem ferðast víða og ævintýra sem á vegi hans verða en hann berst meðal annars við tröll á ferðalagi sínu. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Den ældre Edda bugner af fortællinger fra nordisk mytologi. Den indeholder også en lang række heltesagn, og selvom de først blev nedskrevet i det 13. og 14. århundrede, er de blevet fortalt og genfortalt i århundrede forinden og er en central del af den nordiske middelalderlitteratur. Henrik Ussing fortæller her om det indbyrdes forhold mellem heltekvadene i den ældre Edda. Han har udvalgt en lang række af de mest repræsentative tekster fra de forskellige nordiske lande.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

Víga-Glúms saga er með elstu Íslendingasögum en hún er talin rituð á fyrri hluta 13. aldar. Verkið er ævisaga og á sér stað á 10. öld. Söguhetja þess er Glúmur Eyjólfsson en hann var mikill vígamaður og hlaut þannig nafnið Víga-Glúmur. Hann hefur jafnvel verið talinn svipa til sjálfs Egils Skalla-Grímssonar, grimmustu hetju Íslendingasagnanna.Glúmur bjó á Þverá í Eyjafirði, hann var skáldmæltur en þótti einnig klókur bragðarefur. Upphaflega hélt hann til Noregs að sanna sig hjá frændum sínum en síðar hélt hann heim þar sem hann átti í deilum við nágranna sína eins og flestar hetjur Íslendingasagnanna.Sagan er sögð á skoplegan hátt og er hún háði blandin og skemmtileg lestrar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Helt fra Klaufi var en lille dreng, blev han kendt for at have et voldsomt temperament. Selv de voksne passer på med ham, for man ved aldrig, hvad han kan finde på. Han er kun ti år, da han for første gang dræber en mand, og han får hurtigt smag for det. Men da han endelig selv bliver dræbt, får de levende ikke fred. Hans krigeriske ånd lever nemlig videre.Marianne Gade genfortæller den gamle islandske saga for de 11-13-årige i et spændende og levende sprog.Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har både skrevet børne- og ungdomsbøger, voksenbøger og genfortællinger af sagaer.

Thorolf og Thorstein er brødre, men de kunne ikke være mere forskellige. Thorolf er sød og velopdragen, og alle kan godt lide ham. Thorstein derimod foretrækker at sove i asken fra bålet, og han kan ikke lide nogen. De to brødres skæbner udvikler sig meget forskelligt.Marianne Gade genfortæller den gamle islandske saga for de 11-13-årige i et spændende og levende sprog.Marianne Gade, født 1945, er bibliotekar, anmelder, oversætter og foredragsholder. Hun har både skrevet børne- og ungdomsbøger, voksenbøger og genfortællinger af sagaer.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Jørn Riels 10 skrønesamlinger fra Nordøstgrønland – og en enkelt fra Sydøstgrønland – har vundet ham mange trofaste læsere. Og med god grund. En mere elskelig samling af barokke og (u)troværdige særlinge, som befolkningen på fangstationerne udgør, er svær at finde."At være i Grønland med Jørn Riels flok af lystne anarkister er lige så godt som at være der i virkeligheden. Mindst. I skrønerne lukker Jørn Riel op for en funklende rigdom af historier, der er så umanerlige – i enhver forstand af ordet – og helt uden skam i livet, at man skal vare sig for at tro på dem. Som andet end en vidunderlig digterisk sandhed. Jørn Riels skrøner er gjort af det stof drømme gøres af. Og hvad kan man forlange mere?"– Henrik Wivel, Berlingske TidendeDen danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.