Literature: history and criticism

Eyrbyggja saga er sérstök og heldur frábrugðin helstu Íslendingasögum. Bygging hennar er frábrugðin og persónur hennar skarast gjarnan á við það sem þekkist úr Brennu-Njáls sögu og Laxdælu sem dæmi. Sögusviðið er norðanvert Snæfellsnes um og eftir árið 1000.Sagan fjallar um Snorra goða Þorgrímsson, litríkan og blendinn málafylgjumann og segir frá valdaferli hans á hugmyndafræðilegan hátt. Verkið fjallar ekki einvörðungu um ævi Snorra heldur er það skýr þjóðfélagsspegill þess tímabils sem sagan spannar. Ljóst er að höfundur veitir samfélagslegum þáttum á söguöld mikla athygli en Sturla Þórðarson hefur gjarnan verið nefndur sem hugsanlegur höfundur sögunnar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Eiríks saga rauða segir frá landkönnun norrænna manna bæði á Grænlandi og í Vesturheimi. Eiríkur rauði var hrakinn frá Íslandi og fór þaðan til Noregs þar sem hann tók upp kristna trú að ósk Noregskonungs. Verkið fjallar um áætlaða för Eiríks til Íslands frá Noregi en hann rak á land í Skotlandi þar sem hann varð veðurtepptur um hríð og kynntist konu. Áfram hélt hann svo en enn blésu vindar og hann endaði á því að finna Vínland.Sagan er talin hafa verið skrifuð snemma á 13. öld en hún er varðveitt bæði í Hauksbók og Skálholtsbók. Líkt og með aðrar Íslendingasögur sem varðveist hafa í fleiri en einu riti ber þeim ekki saman að öllu leyti. Þó er talið að sú útgáfa sem finnst í Skáholtsbók sé líkari upphafsgerðinni frá 13. öld.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Bandamanna saga er eina Íslendingasagan sem öll gerist eftir söguöld eða skömmu eftir 1050. Hún gerist að mestu í Miðfirði í Húnaþingi og svo á alþingi á Þingvöllum. Verkið fjallar um feðgana Ófeig Skíðason og Odd son hans. Sá yngri varð auðugur af verslun og keypti sér jörð á Mel í Miðfirði ásamt því að kaupa sér þar goðorð. Lendir hann svo í hinum ýmsu vandræðum þar sem faðir hans kemur honum til bjargar. Bandamanna saga er sögð á gamansaman hátt en deilir um leið á stétt höfðingja.Frásögnin er merkileg fyrir þær sakir að hún er varðveitt í bæði Möðruvallabók og Konungsbók. Útgáfurnar tvær eru ekki eins að öllu leyti og er sú sem finnst í Möðruvallabók töluvert lengri en hin, sem dæmi. Skiptar eru skoðanir fræðimanna á því hvor útgáfan hafi komið á undan.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Finnboga saga ramma gerist á 10. öld og er sögusvið hennar aðallega Flateyjardalur í Suður-Þingeyjasýslu og Noregur um tíma. Sagan er með yngri Íslendingasögum og talin hafa verið rituð snemma á 14. öld. Hún segir frá Finnboga ramma sem borinn var út sem barn en bjargað af því ágæta fólki Gesti og Syrpu á Tóftum í Flateyjardal.Upphaflega var Finnbogi kallaður Urðarköttur en er hann fannst var hann reifaður í urð. Síðar bjargaði hann manni að nafni Finnbogi úr sjávarháska og þegar sá maður lést gaf hann Urðarketti nafn sitt. Viðurnefnið rammi hlaut hann svo af vexti sínum en Finnbogi var mikill vígamaður. Sagan er bæði fjölskrúðug og viðburðarík.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

I 1787 blev den unge, danske digter Jens Baggesen (1764-1826) taget under vingerne af den indflydelsesrige salonværtinde Charlotte Schimmelmann (1757-1816). Hun sendte Baggesen rundt i Danmark og Tyskland for at introducere det lovende, men stærkt nervøse unge talent til den indflydelsesrige dansk-tyske aristokratiske kreds, der bl.a. omfattede digteren J.W. Goethe.I denne artikel følger professor Anne Scott Sørensen Jens Baggesens rejserute rundt i de danske og tyske aristokratiske kredse for at undersøge de forskellige kulturelle og sociale grupperinger i 1700-tallets litterære salonmiljø.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Teksterne i Per Aage Brandts samling "Tegn, sætning, subjekt" er oprindeligt skrevet som forelæsninger på Institut for Litteraturvidenskab og Institut for Lingvistik. Teksterne behandler nogle af de grundlæggende problemer i semiotisk teori, tekstvidenskab og lingvistik og beskriver teorier af blandt andre Barthes, Hjelmslev, Kristeva og Greimas.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Åldrandet är en motsägelsefull process: på samma gång man väntas sitta på en ojämförlig kunskap och insikt om livet, ses man ofta också som en belastning för samhället. Detta försöker Merete Mazzarella gå till botten med i sin essäistiska bok "Då svänger sommaren kring sin axel". Det är en på samma gång polemisk som ömsint uppgörelse med samhället, konsten och livet. På ett stilistiskt skärpt sätt målar hon upp en kulturell fresk, ett fraktalmönstrat lapptäcke av berättelser om Tove Jansson, Herbert Tingsten och Kerstin Ekman med flera. Det är också en berättelse om konsten att åldras och hur man som individ i ett samhälle på bästa sätt går livets höst till mötes.Merete Mazzarella är en svenskfinsk författare. Hon är berömd för en finstämd essäistisk stil med en oerhörd lärdom ingraverad i de tillsynes flyhänt formulerade meningarna.

Extenso ensayo literario del autor barcelonés Ricard Ruiz Garzón sobre la figura de Mary Shelley, la gestación de Frankenstein y el resto de su obra, así como las circunstancias de la reunión con Lord Byron, Percy Shelley y John Polidori en Villa Diodati durante el verano de 1816. Ricard Ruiz Garzón se aproxima tanto a la criatura como a su progenitora en un ensayo cercano, ameno y apasionante.Ricard Ruiz Garzón es un escritor nacido en Barcelona en 1973. Compagina la literatura con su labor como columnista y profesor del Máster en Edición de la Universidad Pompeu Fabra. Su obra abarca la ficción fantástica, la juvenil y el ensayo, así como la coordinación de antologías literarias como Mañana todavía, Insólitas o Riesgo. Su obra le ha valido varios premios, entre ellos el Miradas 2006 por Las voces del laberinto o el Edebé por La inmortal.

"H.C. Andersens lange liv fra 1805 til 1875 falder næsten på årstal sammen med det der i dansk (og nordisk) litteratur- og åndshistorie med et ord kaldes: romantikken.Han kommer fra samfundets socialt nederste lag og oplever en permanent opstigen, der placerer ham i det frembrusende borgerskab. Vejen hedder dannelsen, altså uddannelsen, og betegner en kulturliggørelse eller socialisering, der både gør ham rodløs og rodfæster ham.""Det dobbelte liv – om H.C. Andersen" består af en række analyser af H.C. Andersens eventyr, historier og rejseskildringer. Finn Barlby fokuserer både på en grundlæggende analyse af teksterne, men også på hvilken ideologikritik og bagvedliggende tanke, der findes i H.C. Andersens forskellige tekster.Finn Barlby (f. 1945) er en dansk forlægger, redaktør og forfatter. Han har skrevet og udgivet bøger indenfor så forskellige genrer som digte, noveller, debatbøger, børne- og ungdomsbøger. Finn Barlby har modtaget flere priser og legater for sit arbejde, blandt andet Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat.

Kormáks saga gerist á tíundu öld og aðalpersónur verksins eru Kormákur Ögmundarson og hans stóra ást, Steingerður. Kormákur var eitt nafnkunnasta skáld síns tíma og segir sagan frá honum, eirðarlausum förumanni á ferð um Ísland, Noreg og Bretlandseyjar. Verkið inniheldur fjölmörg ljóð sem eignuð eru Kormáki og eru þau mörg hver ástarjátningar til Steingerðar en í sögunni má finna ríflega áttatíu dróttkvæði. Kvæðin fjalla um ástina, lof til Steingerðar en einnig má í þeim finna niðrandi orðsendingar til eiginmanns hennar. Sagan er talin vera með fyrstu Íslendingasögum sem skrifaðar voru en hún hefur varðveist vel.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Grænlendinga saga segir að mörgu leyti frá sama efni og Eiríkssaga rauða en þó ekki á alveg sama hátt. Hún er talin hafa verið rituð um miðja 13. öld og hefur það varðveist í Flateyjarbók.Verkið segir frá því þegar Bjarni Herjólfsson hóf leit að föður sínum sem hafði farið ásamt Eiríki rauða til Grænlands. Einnig segir frá Leifi heppna, landafundum hans og hvernig hann hlaut viðurnefni sitt. Guðríður Þorbjarnardóttir kemur einnig við sögu en sú kona var talin vera víðförlasta kona heims í kring um árið 1000. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Ljósvetninga saga er varðveitt í tveimur gerðum en sú yngri inniheldur einnig nokkra sjálfstæða þætti. Verkið er ekki sérlega vel varðveitt og er bygging þess heldur sundurlaus. Talið er að sagan hafi verið rituð á 13. öld þó mögulegt sé að það hafi verið fyrr.Verkið fjallar um Þorgeir Ljósvetningagoða og syni hans en einnig um Guðmund ríka. Eftir Íslendingaþættina þrjá í sögunni er aðallega fjallað um Guðmund ríka og deilur hans við Ljósvetninga. Þórarins þáttur ofsa skipar svo lokin á bókinni þar sem Ljósvetningar koma hvergi við sögu.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Hur viktigt är det att lyssna på sagor som barn? Hur formativt är det att fylla sitt medvetande med jättelika fantasirika landskap, uppmålade som färggranna fresker på själens inre tavelduk? Astrid Lindgren hör till en av Sveriges främsta sagoberättare genom tiderna, och går man på djupet i hennes författarskap blir det tydligt att hon var mer än bara en sagoberättare: hon var oerhört medveten om vad sagor betyder för människor. Det är något Vivi Edström, en av Sveriges främsta Astrid Lindgren-experter, går på djupet på i den här spännande och mycket lärorika essäbok. Här dissikerar och diskuterar hon Lindgrens användande av sagoberättande och fantasiflykt för att förstå vad det är som gör att Lindgrens sagor har blivit så älskade genom historien.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet.

"Den kontrollerede virkelighed" handler om dansk litteraturkritik og romandigtning i 1830’erne. Tidens litterære virkelighedsforestilling behandles gennem en analyse af samtidskritikken, og der påvises en sammenhæng mellem samfundets ændring til et liberalistisk vækstsamfund og kritikkens forbehold over for den europæiske romantisme og den nye danske roman, som med navne som H.C. Andersen og Carl Bagger udvikler sig i perioden.Bogen analyserer en række romaner fra 1830’erne og sætter disse værkers virkelighedstolkninger over for kritikkens for at beskrive det spændingsfelt af politiske, sociale, kunstneriske og personlige påvirkninger og konflikter, litteraturens virkelighedsforståelse danner i denne kritiske overgangstid.Claes Kastholm Hansen (1942-2016) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han har sat sit fingeraftryk på den danske kultur blandt andet i sit virke som filmkonsulent hos Det Dansk Filminstitut, chefredaktør på Ekstra Bladet, kommentator på Berlingske Tidende og medlem af Kunstrådet. Claes Kastholm Hansen står både bag skøn- og faglitterære bøger.

"Kernepunktet er naturligvis den seksuelle fascination, og spørgsmålet om, hvem der skal forføre hvem og selvsagt hvem, der siden skal have overtaget.Enhver mand føler sig naturligvis fristet af sådanne kvinder, men er i samme grad angst for sin egen fortabelse, for at miste herredømmet over situationen. Mænd vil nok forføres, men de vil ikke miste kontrollen over den erotiske akt.Men lad os gå tilbage i historien for at se på nogle skrækindjagende eksempler på magtfulde kvinder, som samtidig var grufulde herskerinder."Litteraturhistorien, filmhistorien og da også den virkelige historie er fyldt med eksempler på kvindetypen femme fatale. Den sorte enke, der dræber sine elskere efter parringen, kvinden, der kan bruge sin seksualitet til at lokke manden i uføre og bevare en ubrydelig magt over ham. Ole Lindboe undersøger udviklingen og optrædenen af forskellige typer femme fatale i bøger, tegneserier, film og andre skildringer gennem historien."Frække kvinder" udkom i 1991 og indeholder sprogbrug, der kan virke stødende på den moderne læser. Bogen repræsenterer ikke forlagets holdninger.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

"Bland svenska biografier intar Elin Wägners arbete om Selma Lagerlöf en rangplats."Selma Lagerlöf (1858–1940) är en av Sveriges mest lästa och älskade författare, kvinnorättskämpe, den första kvinnan att tilldelas Nobelpriset i litteratur och den första kvinnan invald i Svenska Akademien. Selma Lagerlöf I är den första delen av två i Elin Wägners biografi över författaren, som hon började skriva efter Lagerlöfs bortgång år 1940. Inför den ambitiösa levnadsteckningen har Wägner djupdykt i det material av böcker, brev och anteckningar som Lagerlöf lämnat efter sig. I del I beskriver Wägner med inlevelse och vördnad Lagerlöfs bakgrund, familj och ungdomsår och väver samman den unga författarens upplevelser med hennes fantastiska skapelser.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

"Gengangere" er et af Henrik Ibsens mest elskede og kendte teaterstykker.Fru Alving er for nylig blevet enke og kæmper for at få lov til at åbne et asyl i sin afdøde mand, kaptajn Alvings, navn. Kaptajnens barndomsven, pastor Mendes, hjælper hende med at håndtere de økonomikse forhold. Da fru Alvings søn kommer hjem fra udlandet, bliver hun lykkelig, men han kæmper med sine egne dæmoner. Snart viser det sig, at kaptajn Alving har levet et langt mere udsvævende liv, end hvad der sømmer sig for en gift mand. Et liv han har fået hjælp til at dække over. Blandt andet af pastor Manders.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

"Kafkas vandmærke er, at hans værk afdækker mønstre, der kan begribes inden for et nærmest uendeligt antal af kontekster, som i sidste ende ikke nødvendigvis vil udelukke hinanden. Kafkas værk kan derfor opfattes som en betydningsbrønd, der forekommer bundløs."Med udgangspunkt i blandt andet novellerne "Forvandlingen" og "En landlæge" samt Kafkas breve og dagbøger belyser Birte Konts bog en side af Kafkas forfatterskab, som ikke er blevet afdækket i særlig grad i den danske kafkaforskning. Bogens omdrejningspunkt er forholdet mellem Kafkas jødiske baggrund og den skyldidentitet, der er at spore i hans værker og dagbøger. Vi indføres i Kafkas personlige søgen efter en jødisk identitet og hans forsøg på at gøre op med sin fars forhold til jødedommen.Birte Kont (f. 1948) er en dansk forfatter, der både har skrevet bøger til børn og voksne. Hun debuterede som børnebogsforfatter med "Den, der hvisker, lyver – en løgnehistorie fra dengang, der kørte sporvogne" i 1994. I 2001 blev hun uddannet cand.phil. i litteraturvidenskab, hvor hun skrev speciale om Franz Kafka. Året efter udgav hun specialet med titlen " Skyldidentiteten hos Franz Kafka – et essay om en moderne jødisk tvivlers livtag med Loven". Birte Kont har både modtaget Litteraturrådets arbejdsleget og Statens Kunstfonds arbejdslegat.

Jakob Balling undersøger den poetiske teologis to store klassikere, Dantes "Den guddommelige komedie" og Miltons "Det tabte Paradis". Bogen undersøger, hvad begrebet poetisk teologi dækker over, og hvilken rolle det bør spille i det teologi- og kirkehistoriske arbejde. Jakob Balling ser endvidere nærmere på Milton og Dantes forskellige kristendomsfortolkninger, og hvordan de kommer til udtryk i deres værker.Jakob Balling (1928-2012) var en dansk forfatter og professor i ældre kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen og udgav en lang række bøger om kristendommens historie.

"Inte kunde väl någon begära av mig att jag skulle ha förstånd att sluta förr än jag skildrat hela Selma Lagerlöfs bana."Selma Lagerlöf (1858–1940) är en av Sveriges mest lästa och älskade författare, kvinnorättskämpe, den första kvinnan att tilldelas Nobelpriset i litteratur och den första kvinnan invald i Svenska Akademien. Selma Lagerlöf II är den andra delen av två i Elin Wägners biografi över författaren, som hon började skriva efter Lagerlöfs bortgång år 1940. Inför den ambitiösa levnadsteckningen har Wägner djupdykt i det material av böcker, brev och anteckningar som Lagerlöf lämnat efter sig. I del II beskriver Wägner med inlevelse och vördnad Lagerlöfs framgång, arbete och ålderdom och väver samman författarens upplevelser med hennes fantastiska skapelser.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

Hænsna-Þóris saga fjallar um átök á milli bænda. Hænsna-Þórir þótti heldur ógeðfelldur maður. Hann var upphaflega fátækur en reis upp úr fátæktinni og gerðist bóndi. Þóri var gjarnan uppsigað við nágranna sína sem hann hafði jafnan grunaða um að líta niður á sig. Þegar heyskortur varð þurftu grannarnir þó að leita til Þóris sem neitaði þá að selja þeim hey. Vegna þessa urðu svo átök í kjölfarið.Verkið er heldur frábrugðið helstu Íslendingasögum en hefur það verið nefnt að sagan sé viðbrögð við lögum Magnúsar lagabætis Noregskonungs. Lög þau kváðu á um að þeir bændur sem veitt gætu hey í heyskorti væru skyldugir að gera svo. Taldist það því ekki glæpur eða refsivert að herja á bónda sem neitaði í slíkum aðstæðum. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Den danske forfatter Erik Skram ser tilbage på 1800-tallets danske digteres brug af ordet kunst og deres syn på, hvad en digter er, og hvad han eller hun skal kunne for at have ret til at kalde sig digter. Han citerer blandt andre digterne Henrik Hertz, Johan Ludvig Heiberg samt maleren Axel Helsted, inden han redegør for sin egen holdning.Erik Skram (1847-1923) var en dansk naturalistisk forfatter. Han var tæt forbundet med Det Moderne Gennembrud og var desuden gift med en af periodens fremmeste kvindelige forfattere, norske Amalie Skram. Forfatterskabet satte især den kvindelige seksualitet og kærlighed på dagsordenen.

Lauritz Schebye Vedel Simonsen (1780-1858) er, trods eksamener i både jura og medicin, mest kendt som historiker og har bl.a. skrevet "Udsigt over Natjonalhistoriens ældste og mærkeligste Perioder", "Bidrag til Odense Byes ældre Historie", "Bøger og deres Skæbne" og "Fyens Vilkaar i den saa kaldte Grevens Feide".Anton Andersen skildrer i denne udførlige biografi Vedel Simonsens livsfortælling fra barndommen på den fynske herregård, Elvedgård, til hans virke som historiker og til hans sidste år som en ensom, syg herremand. Andersen kaster desuden lys over Vedel Simonsens digtergerning, som han var mindre kendt for.Forfatter og botaniker Anton Andersen (1856-1911) har udgivet flere faglitterære værker, herunder bl.a. "Fra Planternes Verden" og "Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar". Som skønlitterær forfatter har han udgivet en række digtsamlinger, bl.a. "Fra stille Skove" og "Fyen", og længere fortællinger som eksempelvis "Linda" og "Kaj Rosenfeldt".

Kjalnesinga saga tilheyrir flokki yngri Íslendinga sagna en hún er talin rituð eftir aldamótin 1300. Sagan ber merki um skyldleika við þjóðsögur og einnig fornaldar- og riddarasögur. Höfundur virðist leggja mikið upp úr því að skemmta lesandanum í þessari sögu.Verkið segir frá landnámsmönnum Íslands en hefst á því að Helgi Bjóla nemur land á Kjalarnesi og giftist Þórnýju, dóttur Ingólfs Arnarsonar. Við sögu koma einnig Þorgrímur og Arngrímur synir þeirra hjóna, Örlygur, Andríður, Kolli og Esja ásamt fleirum. Verkið er auðlesið auk þess að vera skemmtilegt aflestrar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Króka-Refs saga segir frá Refi Steinssyni sem hrekst frá Íslandi vegna deilna. Ferðast hann þá víða og fer meðal annars til Grænlands, Danmerkur og Noregs. Þrátt fyrir að teljast ekki til vinsælustu Íslendingasagna er sagan um margt skemmtileg. Hún minnir á riddarasögur eða fornaldarsögur Norðurlanda.Verkið er ólíkt helstu Íslendingasögum að því leyti að söguhetjan, Refur, er ekki sérlega líkur algengustu hetjum og stórmennum. Hann er nokkurs konar blanda af andhetju og ofurhetju. Til að mynda hikar hann ekki við að beita brögðum til að ná sínu fram og kemur sér hjá beinum átökum án nokkurrar skammar. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

"Dette er næppe en bog i ordets vægtigste betydning, frugten af et livs afsluttede erfaring fremlagt i en endegyldig fuldmodenheds form. Disse bidrag til kritikken af den poetiske økonomi hidrører på forskellig måde fra allerede cirkulerende bidrag, som her skrives om."Sprogforsker og digter Per Aage Brandt har skrevet tre essays om litteratur, poetisk økonomi og kulturvidenskab. I essayene overvejer han blandt andet, hvordan kulturvidenskaben består af empiri og teori, og han laver endvidere en analyse af Molieres drama "Don Juan" set i lyset af Rousseau begreb den sociale kontrakt.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Da enevælden blev indført i Danmark i 1660, gav det genlyd i alle afkroge af samfundet både i Danmark og resten af Europa. Det satte endvidere gang i en ny litterær bølge af lejlighedsdigte, der af hofdigtere, litterære koryfæer og akademikere blev brugt til at formidle politiske budskaber. Ved at studere disse digte får man et spændende billede af datidens social- og kulturhistorie både inden for og uden for landets grænser.Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.

"Monotonien er selvfølgelig blot én af den kunstneriske skabens ejendommeligheder. Når jeg i begejstring har påstået for mig selv, at den findes i alle store kunstneres værker, må man måske dysse påstanden lidt ned i ubegejstrede øjeblikke. Selvfølgelig kender man heller ikke alt, hvad der er godt i verden, langtfra, men nøjes med at betragte det, man ved tilværelsens mangfoldige dejlige tilfælde er kommet til at kende.""Den geniale monotoni" består af fire essays skrevet af den unge digter Jørgen Gustava Brandt i løbet af 1950’erne. Med humor, varme og visdom beskæftiger Jørgen Gustava Brandt sig med poesiens væsen og dens appel, 50’ergenerationens særpræg og omstændigheder samt en række eviggyldige sandheder."Det er en bog, vi har brug for, og den er dobbelt påskønnelsesværdig midt i en alvorstid, hvor det er suspekt at være morsom, fordi forfatteren også har råd til at være fornøjelig."– Bent Mohn"Bogen er et særpræget bidrag til de senere års skriftrække af reflekterende digtere, Sarvig, Bjørnvig, Wivel, Villy Sørensen."– Torben BrostrømJørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

"Da jeg for første gang stiftede bekendtskab med Karen Blixens forfatterskab i "Syv fantastiske fortællinger", bevægede og fascinerede det mig. Fortællingerne var underholdende, de indeholdt dejlige beskrivelser af naturen, de skildrede forskellige miljøer og mennesker, men samtidig følte jeg, at det var ikke hele sandheden om denne digtning, den gemte på langt mere.Det blev en udfordring, der var svær at slippe, og det blev til mange genlæsninger, hvor en dybere forståelse kom frem. Der ulmede et oprør og en provokation under den poetiske og beherskede stil, men det blev skildret med en varm og medvidende humor, der røbede en utrolig indsigt i den menneskelige natur."Karen Blixen er en af Danmarks største forfattere nogensinde, og hendes forfatterskab er ligesom myten om hende fyldt med skjulte dybder og forskellige tolkningsmuligheder. Med udgangspunkt i Karen Blixens litterære værker skaber Else Brundbjerg en forståelse af de overordnede begreber i Karen Blixens digteriske univers og udfordrer endvidere den kultdyrkelse, der har eksisteret omkring forfatteren i mange år."Det er en smuk og nænsom bog, fuld af kærlig forståelse af et kompliceret forfatterskab. Det giver lyst til at læse Blixen igen." – Aktuelt"Med imponerende indlevelse og kombinationserindring væves en skildring op af det store forfatterskab med et passende islæt af biografisk materiale fra breve og artikler. Bogen færdes med kenderens ubesværede glæde og smittende oplagthed på fortællerens vidtstrakte savanne, uden ejermine, frit overladende læseren at danne sit personlige billede af genstanden." – Information"En bred og bæredygtig orientering i forfatterskabet. En solid og indsigtsfuld bog ikke mindst egnet for de mange, som gerne vil have en vejviser i Karen Blixens eksistentielle kunstneriske univers." – Jyllands-PostenElse Brundbjerg (1916-2008) var en dansk forfatter og litteraturkyndig. Hun beskæftigede sig i mange år med Karen Blixens forfatterskab og holdt en lang række foredrag om hende. I 1985 udgav hun den anmelderoste bog "Kvinden, kætteren, kunstneren Karen Blixen", som sidenhen er blevet genoptrykt flere gange.

Eino Leino tunnetaan erityisesti runoilijana. Han kirjoitti kuitenkin myos erilaisia kirjallisuuteen liittyvia tietokirjoja."e;Kirjallisuushistoria"e;-teoksessaan Leino kay lapi suomen kirjakielen ja kirjallisuuden historiaa aina 1500-luvulta 1900-luvun alkuun asti. Omat osuutensa saavat muun muassa romantiikan ja realismin aikakaudet. Romantiikan aikakauden osuudessa Leino kasittelee esimerkiksi Aleksis Kivea ja hanen merkitystaan suomalaiselle kirjallisuudelle. Leinon teos on antoisa lukukokemus kaikille, joita kiinnostaa suomalaisen kirjallisuuden historia. -