Literature: history and criticism

Denne bog handler om litterær tekstlæsning med oplevelsen af litteratur som det centrale og er beregnet til indføring i tekstlæsning i gymnasiets danskundervisning samt til litteraturlæsning på HF, seminarier, højskoler og anden voksenundervisning.Bogen er inddelt i syv kapitler, som hver handler om et af de virkemidler, litteratur bruger til at skabe oplevelser med, f.eks. "billedsprog" og "synsvinkel". Kapitlerne består af korte afsnit, der er inddelt i præsentation, litterær tekst og aktivitetsforslag.Christian Kock (f. 1946) er retorik- og litteraturforsker. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1973 og har siden 1997 været professor i retorik ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om retorik, lingvistik, journalistik og litteratur.Carsten Elbro (f. 1955) er læseforsker og fra 1997 professor ved Københavns Universitet. Tidligt i sin forskerkarriere beskæftigede han sig også med litteratur, men hovedvægten har ligget på afhandlinger og andre udgivelser om læsning, blandt andet om læsevanskeligheder, læseteorier og læseundervisning.

Den danske forfatter og digter Claudius Rosenhoff har skrevet seks digte dedikeret til forskellige af det nittende århundredes store personligheder. Ét digt henvender sig til Adam Oehlenschläger, et andet til H.C. Ørsted og endnu et til N.F.S. Grundtvig. Til sammen tegner de ikke blot et billede af Claudius Rosenhoffs poetiske stil, men også han forhold til sin samtid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

"Eino Leinon inspiraatio on synnynnäinen ... Leinolla oli verissä runsas sanamusiikki, joka ei tarvinnut syviä mielenliikutuksia helähtääkseen soimaan"Kirjailija ja runoilija Juhani Siljo tutkii ja tulkitsee Eino Leinon runoutta vuoden 1912 monografiassaan. Siljo lähestyy Leinon runoutta useasta eri näkökulmasta keskittyen etenkin aikakaudelle tyypilliseen omaelämäkerralliseen tulkintaan. Tekstistä huokuu Siljon syvä kunnioitus runoilijakollegaansa kohtaan, mutta ei Leino kuitenkaan selviä täysin kritiikittä.Juhani Alarik Siljo (1888–1918) oli suomalainen kirjailija ja runoilija. Sisällissodassa valkoisten puolella taistellut kirjailija oli toinen sisällissodan vaatimista kirjailijauhreista. Hän kuoli sodassa saamiinsa vammoihin Tampereella sodan loppuvaiheessa. Siljo toimi myös aktiivisesti kirjallisuusarvostelijana. Elämänsä aikana hän ehti julkaista lähes 200 kirjallisuusarvostelua.

Vilhelm Møller gennemgår en af verdenslitteraturens mest spændende perioder, hvor de helt store klassikere blomstrede op side om side og i forlængelse af hinanden. Bogen starter med Dantes Guddommelige Komedie fra starten af det 14. århundrede og gennemgår udødelige forfattere som Chaucer, Tasso, Shakespeare, Cervantes og Calderon, før han slutter med Voltaires Candide, der tager os ind i oplysningstiden.Frederik Vilhelm Møller (1846-1904) var en dansk forfatter og redaktør. Han var en del af kredsen omkring Georg Brandes og udgav gennem en årrække forskellige københavnske blade og ugeskrifter.

Kjeld Abell er en af dansk litteratur- og teaterhistories mest fascinerende og sammensatte skikkelser. Jørgen Sørensen undersøger Kjeld Abells stærke tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti under den kolde krig, som Kjeld Abell så ofte blev kritiseret for. Hvordan kommer hans kommunistiske fascination til udtryk i hans værker, og hvordan kunne en kunstner af hans kaliber bifalde DKP’s politik, retorik og afhængighed af Sovjetunionen?Jørgen Sørensen er en dansk forfatter. Han har blandt andet skrevet bogen "Sympatisøren. Kjeld Abell og den kolde krig" og "Besættelsestiden i litteraturen".

De hårdkogte krimier, som så dagens lys for første gang i USA i mellemkrigstiden, har aldrig mistet deres glans. De barske romanhelte og de villige blondiner, som Dashiell Hammett og Raymond Chandler opfandt i første halvdel af 1900-tallet, er sidenhen genopstået i nye afskygninger i et væld af bøger hos nyere forfattere. Ole Lindboe gennemgår den hårdkogte krimis elementer og særlige kendetegn og genrens historie i bøger såvel som film.Ole Lindboe (1948-2013) var en dansk journalist, kunstskribent og forfatter. Han har blandt andet arbejdet for Gyldendal, Politiken og Nordisk Råd. Som kunstskribent for Magasinet Kunst rejste Ole Lindboe flere gange til New York og var med til at knytte kontakter mellem danske gallerier og kunstscenen i New York. Ole Lindboe har både skrevet krimier, kunstbøger og biografier.

Vatnsdæla saga hefst upphaflega í Noregi en færist svo heim til Íslands. Hún segir frá Ingimundi gamla og landnámi hans í Vatnsdal þar sem hann settist að og gerðist ættarhöfðingi. Verkið hefst eins og fleiri Íslendingasögur í heiðni en endar í kristni.Vatnsdæla saga er ættarsaga og fjallar um sögu fjögurra ættliða. Hún gerist í kring um árið 900 og telst því til yngri verka Íslendingasagnanna. Talið er að sagan hafi verið rituð á 13. öld.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Reykdæla saga og Víga-Skútu er verk sem varðveitt er í handritum sem rituð voru á Íslandi í lok 17. aldar. Verkinu er skipt í tvær sögur en lítið samhengi er milli þeirra og hefur því verið haldið fram að um sé að ræða tvær sjálfstæðar sögur.Sú fyrri segir frá Vémundi kögri og gerist að mestu í Reykjadal en þar kemur einnig við sögu Áskell goði og skipar stóran sess í frásögninni. Síðari sagan segir frá Víga-Skútu syni Áskels en sá bjó í Mývatnssveit og gerist sú saga að mestu þar. Kemur þar fyrir bærinn Skútustaðir sem hreppurinn dregur nafn sitt af í dag.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Gull-Þóris saga hefur einnig verið nefnd Þorskfirðinga saga. Sögusvið hennar er Ísland og einnig Noregur á köflum. Hún segir frá Gull-Þóri Oddssyni, syni Odds skrauta, sem var höfðingi í Þorskafirði. Átti sá maður í deilum við Hall nágranna sinn. Deilurnar snéru að því að Þórir hafði farið utan í hernað ásamt syni Halls, Hyrningi. Á ferðum sínum efnaðist Þórir mjög og vildi Hallur fá hlut af gulli hans fyrir hönd sonar síns en því var Þórir vitaskuld ósammála. Upphófust miklir bardagar í kjölfarið en enduðu þeir ferðafélagar Þórir og Hyrningur þó sáttir að lokum.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Grænlendinga þáttur er stutt saga sem tilheyrir ritum Íslendingasagnanna. Verkið fjallar aðallega um þá Einar Sokkason frá Bröttuhlíð og mann að nafni Össur og bardaga sem átti sér stað þeirra á milli. Sokki faðir Einars leitaði í kjölfarið sátta á þingi en mætti þar ósætti Símonar, frænda Össurar. Sá taldi bæturnar sem um ræddi heldur fálegar og endaði það með vígi milli þeirra tveggja.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Svarfdæla saga segir frá landnámi og deilum í Svarfaðardal og dregur hún þaðan nafn sitt. Ljótólfur goði á Hofi og Þorstein svörfuður á Grund áttu þar í deilum. Skáldið og berserkurinn Klaufi Hafþórsson kemur einnig við sögu ásamt hinni skapstóru Yngveldi fagurkinn.Sagan er ekki sérlega trúverðug en hafa þó fornminjar þótt benda til þess að í henni sé sannur kjarni. Verkið er ekki sérlega vel varðveitt og í hana kann að vanta kafla ásamt því að stór eyða er í sögunni. Ekki mátti miklu muna á að sagan í heild sinni hefði glatast.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Víglundar saga er skáldsaga og ein fyrsta þeirrar greinar hér á landi. Sögusvið bókarinnar er Snæfellsnes, Noregur og austfirðir að mestu. Hún gerist á 10. öld en talið er að hún hafi verið rituð á síðari hluta 14. aldar. Hún er svo varðveitt í tveimur skinnhandritum frá 15. öld.Verkið fjallar um ástir, líf og áskoranir þeirra Víglundar og Ketilríðar. Þau kynnast þegar Ketilríður er send í fóstur til foreldra Víglundar ung að aldri. Gerist það svo að Víglundur heldur til Noregs og Ketilríður er lofuð bónda nokkrum austur á fjörðum þegar hann kemur heim. Rekur Víglund einmitt á land fyrir austan, sökum vinda og þykist hann þar kannast við konu bóndans. Sagan tekur óvænta stefnu fyrir lesandann og ýmislegt óvænt kemur í ljós.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Þórðar saga hreðu er ein Íslendingasagnanna og talin með þeim yngri í þeim flokki. Líklegt þykir að hún sé rituð í kring um 1350. Sögusvið hennar er að mestu Miðfjörður í Húnaþingi og Skagafjörður.Söguhetja bókarinnar er Þórður hreða eins og titillinn gefur til kynna. Þórður þessi flúði Noreg eftir að hafa vegið sjálfan Sigurð Gunnhildarson konung í Noregi. Settist hann svo að norður í landi og var hann orðaður við smíði margra nafnkunna húsa en hann reisti meðal annars skála Flatatungu í Skagafirði.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Valla-Ljóts saga er Íslendingaþáttur sem fjallar um deilur og mannvíg í Svarfaðardal í kring um aldamótin 1000. Sagan er framhald af deilum þeim sem segir frá í Svarfdæla sögu. Bræðurnir Hrólfur, Halli og Böðvar standa frammi fyrir því að móðir þeirra hyggst gifta sig aftur og leggst einn bræðranna gegn því. Upphefjast þá deilur þar sem Valla-Ljótur kemur við sögu ásamt Guðmundi ríka.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Þorsteins saga hvíta er eins konar inngangur að Vopnfirðinga sögu. Hún segir frá Þorsteini, afa Brodd-Helga, sem tók drenginn ungan til sín í fóstur eftir að Þorgils faðir hans lést. Sagan er jafnan kölluð þáttur eins og á við um fleiri styttri sögur sem tilheyra öðrum stærri verkum.Verkið er varðveitt í fleiri en einni útgáfu og ber þeim ekki saman að öllu leyti sem skýrir að sum nöfn persóna hafa skolast til. Verkið er hvergi að finna á skinni en sagan þó talin sönn í sögulegu tilliti og vel rituð.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Vopnfirðinga saga segir frá deilum manna á milli í Vopnafirði á söguöld. Aðalpersóna sögunnar er Brodd-Helgi Þorgilsson. Sá ólst upp hjá afa sínum eftir að faðir hans var veginn. Viðurnefnið hlaut Helgi þegar hann aðstoðaði heimanaut í vígum við aðkomunaut með því að binda mannbrodd sinn á enni þess. Geitir Lýtingsson, Blængur og Halla koma einnig við sögu en deilur urðu milli þeirra Helga og Geitis. Berast svo hefndir milli manna uns sættir verða eins og tíðkast í flestum Íslendingasögum.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Víga-Glúms saga er með elstu Íslendingasögum en hún er talin rituð á fyrri hluta 13. aldar. Verkið er ævisaga og á sér stað á 10. öld. Söguhetja þess er Glúmur Eyjólfsson en hann var mikill vígamaður og hlaut þannig nafnið Víga-Glúmur. Hann hefur jafnvel verið talinn svipa til sjálfs Egils Skalla-Grímssonar, grimmustu hetju Íslendingasagnanna.Glúmur bjó á Þverá í Eyjafirði, hann var skáldmæltur en þótti einnig klókur bragðarefur. Upphaflega hélt hann til Noregs að sanna sig hjá frændum sínum en síðar hélt hann heim þar sem hann átti í deilum við nágranna sína eins og flestar hetjur Íslendingasagnanna.Sagan er sögð á skoplegan hátt og er hún háði blandin og skemmtileg lestrar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Laxdæla saga segir frá landnámi konu að nafni Auður (Unnur) djúpúðga, sem nam land í Dalasýslu og afkomendum hennar. Sagan gerist að miklu leyti í Laxárdal og dregur þaðan nafn sitt. Helstu atburðir sögunnar snúast um ástarþríhyrning þeirra Guðrúnar Ósvífursdóttur, Kjartans Ólafssonar og Bolla Þorleikssonar. Báðir sóttust þeir frændur, Kjartan og Bolli, eftir hylli Guðrúnar. Upphaflega átti Guðrún vingott við Kjartan, þar til hann hélt til Noregs ásamt Bolla frænda sínum. Hugðust þeir koma heim að þremur árum liðnum. Bolli kom svo að utan á undan Kjartani með þau tíðindi að Kjartan ætti í sambandi við aðra konu þar ytra. Sjálfur bað hann þá um hönd Guðrúnar en þegar Kjartan kemur heim aftur upphefst mikið hefndarævintýri. Laxdæla er oft sögð vera harmþrungnust en jafnframt einna rómantískust Íslendingasagnanna og hefur þeirri spurningu verið varpað fram hvort höfundur hennar sé hugsanlega kona. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Astrid Lindgren är en författare med många egenskaper. Hon är rolig, ironisk. Hon är djupt allvarlig, hon är romantisk och utan några illusioner. Vivi Edström går på djupet av Astrid Lindgrens mångbottnade och motsägelsefulla författarskap i den här samlingen med kortare och längre essäer. En bok för alla som en gång har läst och älskat en bok av den stora svenska sagoberättaren, Astrid Lindgren.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet.

Kalevala, Suomen kansalliseepos, on herättänyt laajaa kiinnostusta aina julkaisuvuodestaan 1835 lähtien. "Kalevala katsottuna kaunotieteen kannalta" on kirjallisuudentutkija Julius Krohnin laaja katsaus ja analyysi Kalevalasta vuodelta 1881. Krohn analysoi niin Kalevalan yhteneväisyyttä, hahmoja kuin runojen rytmiä."Olen verrannut Kalevalan runoston jaloon, korkealle ja laajalle haarauneesen tammi-puuhun. Onko tämä vertaus ainoasti paljas runollinen korukuva, vai onko siinä samassa myös jotain todellisempaa, Kalevala-runoston itse luonnetta osoittavaa? "Julius Krohn (1835–1888) oli kirjailija sekä suomen kielen ja kirjallisuuden professori. Hän julkaisi tieteellisen kirjallisuuden lisäksi runokokoelmia ja elämäkertoja. Krohn tutki myös suomalaista kansanrunoutta.

Frederik V. Hegel var en af de største og mest indflydelsesrige danske forlæggere. Hans korrespondance med sin tids store litterære og kulturelle navne siger meget om hans professionelle virke og hans særegne personlighed. Samtidig fortæller de meget om hans tid og den rivende udvikling, den danske forlagsbranche såvel som litteraturen gennemgik i det nittende århundrede.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

"Efter mer än hundra år är Fredrika själv och hennes utveckling intressantare än hennes romaner."Hon är Sveriges kanske mest kända kvinnorättskämpe och en hyllad internationell författare. Fredrika Bremer (1801 – 1865) är ihågkommen för sina realistiska romaner och sitt starka sociala engagemang. I biografin från år 1949 ger Elin Wägner en målande inblick i Bremers liv och skänker samtidigt en fördjupad förståelse för Bremers personlighet och författarskap. Wägner berättar med inlevelse om Fredrika Bremers olyckliga barndom och religiösa funderingar som ledde till uppvaknandet av författarkallet och välgörenheten. Wägner påbörjade biografin året innan hon tragiskt gick bort i cancer. Att hon inte hann fullborda sitt verk beskrivs som en stor förlust för svensk litteratur.Elin Wägner (1882 – 1949), född i Lund, var journalist, författare och samhällsdebattör samt en av frontfigurerna för den svenska kvinnorättsrörelsen. Under sin livstid skrev hon både noveller, romaner, och tidningsartiklar om tidens stora frågor, bland annat fred och feminism. År 1944 blev hon som andra kvinna efter Selma Lagerlöf invald i Svenska Akademien, och mellan år 1937 och 1949 var hon ledamot i Samfundet De Nio.

Fritiof Nilsson Piraten föds i Vollsjö den 4 december 1895 och dör i Malmö den 31 januari 1972. Däremellan blir han en av Sveriges mest folkkära författare. I denna bok tar Sven Christer Swahn med oss på en bakvänd resa genom Piratens liv. Avgångsort är Malmö med slutdestination Vollsjö. Genom att besöka Piratens olika adresser genom livet målas två porträtt upp. Det ena av författaren som skrivit "Bombi Bitt och jag" - det andra av personen bakom. Resan blir med andra ord inte enbart geografisk när Swahn gör en djupdykning in i Piratens liv såväl som hans litterära karriär.Sven Christer Swahn (1933-2005) var en svensk författare, översättare, litteraturvetare och litteraturkritiker. Under hans produktiva karriär skrev han flera hyllade och älskade romaner i flera olika genrer.rn

Frederik V. Hegel var en af de største og mest indflydelsesrige danske forlæggere. L.C. Nielsen fortæller om årene op til Frederik V. Hegels tid på Gyldendal og de mennesker, hvis virke gjorde det muligt for ham at føre sine visioner for dansk forlagsvirksomhed ud i livet.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

"Hvem var denne Eugène Scribe, der i første halvdel af århundredet var en altdominerende teatermand med indflydelse over hele Europa for derefter at forsvinde totalt?"Den store danske balletkritiker Erik Aschengreen fortæller om en af det nittende århundredes største franske teaterpersonligheder, som over tiden er blevet glemt til fordel for sine samtidige forfattere som Dumas, Hugo og Musset. Faktisk var Eugène Scribes værker langt mere populære på de danske teatre end hans senere så kendte landsmænds, og derfor er det et spændende og sjældent portræt, Erik Aschengreen her kan levere.Erik Aschengreen (f. 1935) er en dansk universitetslektor, forfatter og balletkritiker. Fra 1964 til 2005 skrev Erik Aschengreen om ballet og dans for Berlingske og har sideløbende udgivet en lang række bøger om ballet og balletdansere. Erik Aschengreen har været med til at stifte uddannelsen i dansevidenskab ved Københavns Universitet.

Mar i cel (1888) és la tragèdia en vers més destacada de l'obra de Guimerà. Representa el moment culminant de la tràgedia en vers de temàtica històrica de Guimerà, que a partir d'aquest moment es decanta cap a un teatre de caràcter realista i naturalista. L'obra narra l'amor impossible d'una cristiana captiva, Blanca, i el pirata morisc que l'ha capturat, Saïd. La societat els ha col·locat en mons oposats i irreconciliables, però ells s'hi rebel·len i opten per seguir la seva passió, costi el que costi.Àngel Guimerà i Jorge va nèixer a Santa Cruz de Tenerife el 6 de maig de 1845. Va ser un poeta, dramaturg en llengua catalana i polític català. La seva extensa obra es caracteritza per unir realisme amb romanticisme. Va ser un dels grans experts en el Renaixement de les lletres catalanes a finals del segle XIX.

Jane Austen (1775-1817) är en av litteraturhistoriens främsta författarskap. Hennes första roman Förnuft och känsla har genom historien varit en sensation. Läsare från alla åldrar och samhällsklasser hittar hem till Austens syrliga och djupt tragikomiska skildringar av överklasslivets England under 1700-talet. Vivi Edström tar här ett ordentligt tag om alla myter och föreställningar som omger Austens författarskap. Vem var hon egentligen? Och vad i böckerna är egentligen baserat på erfarenheter? En klassiker och ett måste för alla Austen-älskare.Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet.

Är du intresserad av science fiction men osäker på var du ska börja? Kanske är du redan ett gediget fan som vill fördjupa sig ytterligare i genren? Var du än befinner dig på skalan så är denna bok ett alldeles utmärkt sätt att ta sig vidare i intresset. Sven Christer Swahns syfte med boken är att introducera sju stycken science fiction-författare för svenska läsare. Författarna har var och en varit betydande för genren men av någon anledning har deras böcker inte spritts utanför Sveriges mest hängivna cirkel av fans. Detta är något som "7*framtiden" ämnar att ändra på.Författarna som presenteras i boken är Mark Adlard, Brian Aldiss, Philip K. Dick, Philip José Farmer, Keith Laumer, Roger Zelazny och Stanislaw Lem.Sven Christer Swahn (1933-2005) var en svensk författare, översättare, litteraturvetare och litteraturkritiker. Under hans produktiva karriär skrev han flera hyllade och älskade romaner i flera olika genrer.

Terra baixa és un drama en prosa d’Àngel Guimerà que planteja magistralment l’oposició entre el pla corromput (la terra baixa) i la muntanya incontaminada (la terra alta). El protagonista, en Manelic, un home senzill i primitiu, és cridat per casar-se amb la Marta, una noia de la terra baixa que fins aleshores havia estat obligada a mantenir relacions íntimes amb el seu amo, en Sebastià, el qual pretén continuar-les més enllà del que per a ell és un matrimoni de conveniència. La Marta, envilida per la relació forçada amb en Sebastià, troba en l’amor d’en Manelic la força per esdevenir lliure i trencar la dependència que la subjectava a en Sebastià. Aquest enfrontament de la dona amb l’autoritat de l’amo, en un món que encara es regeix per les relacions de poder, desencadena un drama que acaba amb la mort d’en Sebastià a mans d’en Manelic.Este audiolibro está narrado en castellano.Àngel Guimerà i Jorge va nèixer a Santa Cruz de Tenerife el 6 de maig de 1845. Va ser un poeta, dramaturg en llengua catalana i polític català. La seva extensa obra es caracteritza per unir realisme amb romanticisme. Va ser un dels grans experts en el Renaixement de les lletres catalanes a finals del segle XIX.