Literature: history and criticism

'Modsprogets proces' beskæftiger sig med eksperimenterende dansk litteratur fra 1960’erne og frem til bogens udgivelse i 1982. Den består af en række interviews med fremtrædende danske forfattere samt analyser af centrale værker. Tilsammen danner de en kompliceret mosaik, der afspejler denne spændende periode, hvor noget af det eneste, forfatterne havde tilfælles, var, at de var helt forskellige fra hinanden.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Jesper Ewalds biografi om Jack London fortæller historien om en amerikansk forfatter, der havde sin storhedstid midt i en revolutionerende periode af den amerikanske litteraturs historie. En litteratur, som Ewald indleder biografien med at kalde primitiv, og herfra tager biografien sit afsæt i fortællingen om en forfatter, der sammen med et helt land, kæmpede for at skabe sit nationale ståsted i litteraturens verden.Jesper Ewald (1893-1969) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede som journalist på København, B.T., de Ferslewske Blade og Politiken, og skrev sommetider under sit pseudonym, Peberfuglen, som han også anvendte, når han skrev humoristiske radiostykker. Derudover virkede han som oversætter, forlagskonsulent og korrekturlæser. Hans forfatterskab omfatter romaner, fortællinger, rejsebøger, humoreske-samlinger og festskrifter.

Stéphanie Surrugue interviewer Yahya Hassan.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.

En samling af forfatter og journalist Meïr Aron Goldschmidts mere ukendte skrifter. Bogen består af både politiske og satiriske tekster, såvel som fortællinger og digte.Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887) var en dansk forfatter, satiriker og politisk iagttager og kommentator med jødisk baggrund. Meïr Aron Goldschmidt stod foruden en stor litterære produktion også bag det politiske satiretidsskrift "Corsaren"..

Eino Leinon "e;Kootut teokset XVI"e; on monipuolinen kokoelma Leinon kirjoituksia taiteesta ja yhteiskunnasta. Leino tunnetaan ennen kaikkea runoilijana, mutta han osallistui myos aikansa yhteiskunnalliseen keskusteluun.Tassa kokoelmateoksessa Leino ruotii muun muassa antiikin ja renesanssin tapoja kirjoittaa naytelma. Leino pohtii myos proosan ja runouden eroja. Osassa "e;Yhteiskunnallisia ja poliittisia kirjoitelmia"e; Leino kasittelee muun muassa kansalaissotaa.Kokoelma on mielenkiintoinen katsaus Leinon ajatteluun.Mukana ovat "e;Taidekirjoitelmia suomalaisesta runokielesta"e;, "e;Suomalaisia kirjailijoita"e;, "e;Suomalaisia Shakespeare-nayttelijoita"e;, "e;Yhteiskunnallisia ja poliittisia kirjoitelmia"e; seka "e;Pakinoita"e;.-

"e;Kootut teokset XIV"e; sisaltaa Eino Leinon erinaisia kirjoituksia teatterista ja kirjallisuudesta."e;Luonnekuvia suomalaisesta teatterista"e; -teoksessa Leino esittelee merkittavat suomalaiset nayttelijat. "e;Suomalaiset kirjailijat, pikakuvia"e; keskittyy puolestaan kirjailijoihin. Omat osuutensa ovat saaneet esimerkiksi Minna Canth, Juhani Aho ja Aleksis Kivi. Lisaksi Leino paneutuu suomalaisen kirjallisuuden historiaan. Kokoelman paattaa teos "e;Eras tilinteko - 25 vuotta runoilijana"e;, jossa Leino kay lapi omaa matkaansa ammattikirjailijaksi. Leino kertoo esimerkiksi suhteestaan Friedrich Nietzschen ajatteluun seka kirjailijoista, jotka ovat tehneet haneen suuren vaikutuksen.-

En personlig litteraturhistorie gennem 65 år. Alle Politiken-læsere kender Thomas Bredsdorff, som har været fast boganmelder og kulturskribent ved avisen siden 1965 og desuden er forfatter til en lang række bøger. Han er kendt som en fremragende formidler, der henvender sig til både fagfæller og det almene publikum. Med Litteraturen giver form til en følelse er et stort udvalg af hans produktion nu samlet i en flot, monumental udgivelse. Det er dr.phil. Marianne Stidsen, der har foretaget udvalget og skrevet bogens forord og efterskrift. Resultatet er blevet en vidtspændende samling af artikler fra "Cyklerne i Hanoi" (1974) til "Humanist til sidst" (2019) foruden 16 kapitler om store skandinaviske forfattere fra Ludvig Holberg til Karl Ove Knausgård.

Litteraturforsker og Holberg-ekspert F. J. Billeskov Jansen analyserer og kommenterer Ludvig Holbergs værker og trækker litteraturhistoriske tråde til en ny og anderledes forståelse af den kendte danske forfatters litterære arbejder.12 bind.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Þorsteins saga hvíta er eins konar inngangur að Vopnfirðinga sögu. Hún segir frá Þorsteini, afa Brodd-Helga, sem tók drenginn ungan til sín í fóstur eftir að Þorgils faðir hans lést. Sagan er jafnan kölluð þáttur eins og á við um fleiri styttri sögur sem tilheyra öðrum stærri verkum.Verkið er varðveitt í fleiri en einni útgáfu og ber þeim ekki saman að öllu leyti sem skýrir að sum nöfn persóna hafa skolast til. Verkið er hvergi að finna á skinni en sagan þó talin sönn í sögulegu tilliti og vel rituð.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Vatnsdæla saga hefst upphaflega í Noregi en færist svo heim til Íslands. Hún segir frá Ingimundi gamla og landnámi hans í Vatnsdal þar sem hann settist að og gerðist ættarhöfðingi. Verkið hefst eins og fleiri Íslendingasögur í heiðni en endar í kristni.Vatnsdæla saga er ættarsaga og fjallar um sögu fjögurra ættliða. Hún gerist í kring um árið 900 og telst því til yngri verka Íslendingasagnanna. Talið er að sagan hafi verið rituð á 13. öld.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Víga-Glúms saga er með elstu Íslendingasögum en hún er talin rituð á fyrri hluta 13. aldar. Verkið er ævisaga og á sér stað á 10. öld. Söguhetja þess er Glúmur Eyjólfsson en hann var mikill vígamaður og hlaut þannig nafnið Víga-Glúmur. Hann hefur jafnvel verið talinn svipa til sjálfs Egils Skalla-Grímssonar, grimmustu hetju Íslendingasagnanna.Glúmur bjó á Þverá í Eyjafirði, hann var skáldmæltur en þótti einnig klókur bragðarefur. Upphaflega hélt hann til Noregs að sanna sig hjá frændum sínum en síðar hélt hann heim þar sem hann átti í deilum við nágranna sína eins og flestar hetjur Íslendingasagnanna.Sagan er sögð á skoplegan hátt og er hún háði blandin og skemmtileg lestrar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Vopnfirðinga saga segir frá deilum manna á milli í Vopnafirði á söguöld. Aðalpersóna sögunnar er Brodd-Helgi Þorgilsson. Sá ólst upp hjá afa sínum eftir að faðir hans var veginn. Viðurnefnið hlaut Helgi þegar hann aðstoðaði heimanaut í vígum við aðkomunaut með því að binda mannbrodd sinn á enni þess. Geitir Lýtingsson, Blængur og Halla koma einnig við sögu en deilur urðu milli þeirra Helga og Geitis. Berast svo hefndir milli manna uns sættir verða eins og tíðkast í flestum Íslendingasögum.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Víglundar saga er skáldsaga og ein fyrsta þeirrar greinar hér á landi. Sögusvið bókarinnar er Snæfellsnes, Noregur og austfirðir að mestu. Hún gerist á 10. öld en talið er að hún hafi verið rituð á síðari hluta 14. aldar. Hún er svo varðveitt í tveimur skinnhandritum frá 15. öld.Verkið fjallar um ástir, líf og áskoranir þeirra Víglundar og Ketilríðar. Þau kynnast þegar Ketilríður er send í fóstur til foreldra Víglundar ung að aldri. Gerist það svo að Víglundur heldur til Noregs og Ketilríður er lofuð bónda nokkrum austur á fjörðum þegar hann kemur heim. Rekur Víglund einmitt á land fyrir austan, sökum vinda og þykist hann þar kannast við konu bóndans. Sagan tekur óvænta stefnu fyrir lesandann og ýmislegt óvænt kemur í ljós.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Valla-Ljóts saga er Íslendingaþáttur sem fjallar um deilur og mannvíg í Svarfaðardal í kring um aldamótin 1000. Sagan er framhald af deilum þeim sem segir frá í Svarfdæla sögu. Bræðurnir Hrólfur, Halli og Böðvar standa frammi fyrir því að móðir þeirra hyggst gifta sig aftur og leggst einn bræðranna gegn því. Upphefjast þá deilur þar sem Valla-Ljótur kemur við sögu ásamt Guðmundi ríka.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

I denne første del af ’Alt om krimier’ kan du gå på opdagelse i den klassiske krimi og dykke ned i krimigenrens oprindelse og nogle af de helt store navne, der var med til at udvikle genren. Lise Lotte Frederiksen fortæller livligt og fuld af nyttige oplysninger om de første egentlige krimiromaner i 1850’erne og krimiklassikere fra genrens gyldne æra i 1930’erne med Agatha Christie i front, som bevæger sig over Atlanten fra britiske herregårdskrimier til hårdkogte gangsterkrimier i amerikanske storbyer.I denne første del af ’Alt om krimier’ kan du gå på opdagelse i den klassiske krimi og dykke ned i krimigenrens oprindelse og nogle af de helt store navne, der var med til at udvikle genren. Lise Lotte Frederiksen fortæller livligt og fuld af nyttige oplysninger om de første egentlige krimiromaner i 1850’erne og krimiklassikere fra genrens gyldne æra i 1930’erne med Agatha Christie i front, som bevæger sig over Atlanten fra britiske herregårdskrimier til hårdkogte gangsterkrimier i amerikanske storbyer.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I anden del af miniserien ’Alt om krimier’ kommer du rundt om den moderne krimigenre. På indlevende og informerende vis slår Lise Lotte Fredriksen ned på de værker og forfattere, som hun, helt personligt, bedst kan lide. Gennemgangen byder dog på alt fra en bred vifte af Nordic Noir-titler til anekdoter om Frederiksens eget møde med den britiske forfatter Collin Dexter, der står bag figuren, Inspector Morse. Og så får du hendes opskrift på at lave en god krimi.I ’Alt om Krimier’ giver Lise Lotte Frederiksen dig et spændende indblik i krimiernes volumiøse verden. Med alt fra personlige anekdoter til gennemgange af de helt store forfatterskaber så som Agatha Christies får du levende og oplagte fortællinger om alt fra krimigenrens spæde start, store guldalder og nye ’neo noir’ strømninger med Danmarks mest vidende litteraturformidler.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

"Engelsk verslære" henvender sig ikke kun til studerende og undervisere, men også til poesilæsere i almindelighed. Overflødige tekniske begreber og betegnelser er forbigået, uden at bogen dog går på kompromis med seriøsiteten ved at udelade det, der er svært tilgængeligt. Slå øret ud, og lær at lytte dig frem i poesiens sprog!Christian Kock (f. 1946) er retorik- og litteraturforsker. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1973 og har siden 1997 været professor i retorik ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om retorik, lingvistik, journalistik og litteratur.

"Enhver tid og ethvert menneske har sin måde at være poetisk på. Min bog om Johannes V. Jensens forfatterskab kan måske på nogle mennesker virke hoverende, på andre nyfigen og uanstændig – ja, skamløst dissekerende, men i denne uhøviskhed ligger samtidig et engagement. At trænge ned i Johannes V. Jensens forfatterskab er at trænge ned i et betagende erotisk kraftfelt, som når det fortolkes og videregives eventuelt kan virke anstødeligt; sådan må det være, når man lægger nogle forhold blot – ‘anyway, I never said I was tasteful‘."Henrik Wivel dykker ned i et af Danmarks største og mest sammensatte forfatterskaber. Johannes V. Jensen var både enormt sanselig og meget blufærdig. Alligevel brugte han sit forfatterskab på at undersøge de dybder i samfundet og sit eget sind, som han var så bange for, og på at forholde sig til sin egen manderolle, som han havde så svært ved at finde sig til rette i. De mange modsætningsforhold er med til at gøre Johannes V. Jensens forfatterskab til et af de mest interessante i den danske litteraturhistorie.Henrik Wivel (f. 1954) er dansk journalist og forfatter. Han er dr.phil. og mag.art. fra Københavns Universitet, hvor han i mange år også har fungeret som underviser. Wivel har desuden skrevet en lang række kulturbøger, været kulturredaktør på Berlingske Tidende og sidder i bestyrelsen i en række danske kulturinstitutioner.

I en række korte forfatterportrætter præsenterer, analyserer og anmelder H.E. Sørensen en samling af de største danske digtere i det 20. århundrede."Danske digtere" indeholder portrætter af: Jakob Knudsen, Johs. V. Jensen, Jeppe Aakjær, Soya, R. Broby-Johansen, Valdemar Holst, Hans Kirk, Hans Scherfig, Karen Blixen, Martin A. Hansen, William Heinesen, Sigfred Pedersen, René von Barnekow, Frank Jæger, Cecil Bødker, Albert Dam, Hans Jørgen Lembourn, Ulrik Gräs, Hans Christian Fogtmann Lauridsen og Thorkild Hansen.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

I 1887 rejste den store danske litteraturhistoriker og –kritiker Georg Brandes til Sankt Petersborg i Rusland for at holde en række foredrag på fransk. De russiske skribenters forening havde inviteret ham og tilbudt at arrangere alt for ham. Under opholdet i Sankt Petersborg modtog han en lignende invitation fra skribenter i Moskva, og således fik Georg Brandes lejlighed til at se det mægtige land fra flere forskellige vinkler. De mange observationer blev samlet i bogen "Indtryk fra Rusland", som giver et spændende indblik i det store lands kulturelle landskab i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

I ly af de forfattere, som alle – eller de fleste – kender, findes en frodig underskov af digtere og fortællere, som meget vel kan have en stor betydning lokalt eller i en bestemt periode, måske i en særlig situation, men som ellers er ukendte eller glemt af den læsende offentlighed. Denne bog fortæller om seks sådanne ‘glemte‘ forfattere – Anna Christiane Lauterup Ludvigsen, N.J.K. Thornum, Lorents Borst, Lucie Hørlyk, Hansigne Lorenzen og Nicolai Svendsen. Forfattere, der på mere end én måde havde betydning, dengang de levede, og som alle har det tilfælles, at de havde deres udspring eller fik deres virke i de vestsønderjyske egne. Fælles for dem er også, at deres liv rummede dramatiske højdepunkter og oplevelser ud over det sædvanlige. De var forfattere, men de deltog også på anden måde aktivt i samfundets liv. De prægede i høj grad deres omgivelser, og selv var de mærket af de spændinger og grænser, som omgav dem på forskellig måde, religiøst, racemæssigt, videnskabeligt, pædagogisk og ikke mindst nationalt. Det er mennesker, som også har noget at sige i vor tid.H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Historien om Karen Blixens 17 år lange ophold i Kenya er velkendt fra forfatterindens egen beretning, "Den afrikanske Farm", men også fra filmen "Mit Afrika". Bogen bygger på virkelige hændelser, men er samtidig fiktion. Filmen tegner et stærkt romantiseret billede, især af kærlighedsforholdet mellem den danske baronesse og den engelske eventyrer Denys Finch Hatton."Karen Blixens Afrika" går bag kulisserne og belyser en række væsentlige forhold i historien om, hvorfor den unge kvinde valgte at emigrere til den britiske kronkoloni. Hvordan hun på sin afrikanske farm håndterede det at leve side om side med folkeslag, der var fremmede for hende. Og hvad hun i virkeligheden følte for de to mænd i sit afrikanske liv, storvildtjægerne Bror Blixen og Denys Finch Hatton. En lang række begivenheder og mennesker, der fik betydning for Karen Blixen, analyseres og sættes i relation til det senere så berømte forfatterskab. Afslutningsvis kommer bogen ind på de racismeanklager, som Karen Blixen efter sin død blev udsat for fra afrikansk hold.Jørgen Stormgaard (f. 1958) er cand.mag. i fransk og engelsk, maîtrise-diplom i filmvidenskab, og har siden 1996 holdt foredrag om Karen Blixens liv og forfatterskabrn"Karen Blixens Afrika" er Jørgen Stormgaards tredje bog om Karen Blixens liv og forfatterskab. Han har tidligere skrevet "Blixen og Bjørnvig. Pagten der blev brudt" (2005) og "Guds plan – Karen Blixen og kristendommen" (2010).

Handlingen i Soyas lystspil "Vraggods" foregår på den spanske ø Puerto Christo, mens Franco stadig er ved magten. Et par danskere mødes tilfældigt på et hotel og får sig en sludder om det diktatur, der lader til at blomstre til gavn og glæde for alle. Måske er det kun i den demokratiske del af Europa, at man får at vide, at det spanske lider under Francos jernnæve? Inden historien er omme, får begge d‘herrer og hele publikum et ganske andet indtryk af Spanien, end de er vant til.Carl Erik Martin Soya (1896-1983) var en dansk forfatter og dramatiker, der skrev en perlerække af skuespil og romaner, som vandt stor popularitet hos publikum såvel som anmeldere. Soya var en stor satiriker og samfundsrevser, og med sin revykomedie "Umbabumba skrifter forfatning" fra 1935 udstillede han gennem det fiktive afrikanske land Umbabumba nazisternes angreb på demokratiet i 1930‘erne. Stykkets egen skæbne kom til at understrege, at også den danske ytringsfrihed var under pres, da den danske regering under pres fra Tyskland tog stykket af plakaten, inden det nåede at få premiere.Soya var en af de største og mest produktive danske forfattere i det tyvende århundrede, og han blev i løbet af sit liv hædret med en lang række priser og legater.

"Poetiske skrifter" samler komedieforfatter og teolog Jens Christian Hostrups studenterkomedier, folkekomedier, eventyrkomedier, sangspil og lystspil. Her er underholdende læsning til mange timer af den humoristisk-kritiske slags, samtidig med at man får et tidsligt indblik i det 1800-tal, der bød på både nybrud og storslået tænkning.Jens Christian Hostrup, 1818-1892, dansk digter, dramatiker og præst.Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet "Jens Kristrup" (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet "Gjenboerne". Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig "Eventyr paa Fodreisen". Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også "Gjenboerne" på teatrets faste repertoire.Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.

Ludvig Holberg er på mange måder synonym med den danske oplysningstid, og den store forfatter og filosof havde noget at sige om næsten alt. Professor i nordisk litteratur Thomas Bredsdorff giver en spændende og dog lettilgængelig indførsel i Ludvig Holbergs tanker, der er forblevet relevante gennem århundrederne og har dannet grundlag for mange af eftertidens store danske tænkere. Ludvig Holbergs tekster er gengivet med moderne retskrivning for at lette adgangen til dem."Jeg takker Thomas Bredsdorff for hans bog om den radikale Holberg... Jeg vil anbefale alle, der ikke har tid til at læse Holbergs samlede skrifter, at læse denne bog. De vil ikke fortryde det. Den er både til oplysning og underholdning – som vor elskede Holberg selv var det." –Ekstra BladetThomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Som universitetsprofessor gav Georg Brandes en lang række forelæsninger om europæisk litteratur i 1800-tallet. Disse forelæsninger blev til værket ”Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur”, der gør op med det 18. århundrede neoklassicisme og den romantiske litteratur. Dette bind handler om den franske romantik.Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur”Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” består af seks bind: ”Emigrantlitteraturen”, ”Den romantiske skole i Tyskland”, ”Reaktionen i Frankrig”, ”Naturalismen i England,” ”Den romantiske skole i Frankrig” og ”Det unge Tyskland”. Værket står i dag som hovedværket inden for Det moderne gennembruds litteratur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme, som han stillede i kontrast til senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

"Intetsteds breder ukrudtet sig frodigere end i vor litteratur. Når store dele af vort folk for tiden i en så iøjnefaldende grad lider af moralsk slappelse, har vor såkaldte skønlitteratur – som Vilhelm Beck plejede at kalde ‘kønslitteratur‘ – sin meget væsentlige andel heri.Længe har man fra radikal side benægtet, at der var et sådant vekselforhold mellem litteratur og moral. En undersøgelse af overordentlig nærliggende spørgsmål, hvorledes den enkelte bog – eller en hel litteraturretning – kunne tænkes at indvirke på de mennesker, der kom i forhold til bogen eller retningen, blev betragtet som helligbrøde."Mads Jepsen gør i 1907 status over sin samtids kulturelle tilstand. Han er fortaler for, at litteraturen har magt til at påvirke folk i en sådan grad, at den kan få folk til ikke bare at ændre tankemønster, men også handle anderledes. Derfor taler han imod, at hans samtidslitteratur forherliger emner som sex, skilsmisse, ateisme og en række andre ting, man dengang så ned på.Mads Jepsen (1868-1916) var en dansk forfatter og redaktør, der skrev en lang række bøger og artikler. Mads Jepsen viste helt fra barnsben et stort talent for at skrive og modtog allerede som tiårig sit første honorar for en artikel. Han er i høj grad kendt for sine mange biografier om blandt andre Jeanne d‘Arc, Peter Nansen og Oliver Cromwell.

Henrik Nordbrandt er med sine over 20 digtsamlinger en af de største skikkelser inden for dansk litteratur i det 20. århundrede. Thomas Bredsdorff undersøger Henrik Nordbrandts poetiske sprog og dets særpræg i forhold til anden dansk digtning. Bogen trækker desuden tråde mellem Henrik Nordbrandts poesi og poetiske stilarter fra tidligere perioder, heriblandt romantikken, modernismen og antikken.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

Sylvia Plath var en af det tyvende århundredes største digtere. Hun havde altid været talentfuld, men det var først, da hendes mand forlod hende, og hendes liv styrtede sammen, at hendes talent for alvor kom til sin ret. Nu viste den perfekte hustru og mor sig at være langt mere, end hvad hun så ud til at være.Thomas Bredsdorff tegner et spændende og bevægende portræt af den store digter og hendes forfatterskab. Bogen er forsynet med 38 digte, der er gendigtet på dansk af Uffe Haarder.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Dette er en bog om et værk. Den handler ikke om en mand ved navn Per Olov Enquist, men om nogle bøger der bærer dette navn på ryggen. Den handler om det sprog, der er blevet dette værks. Den diskuterer dets tilblivelse, forandringer, problemer."Thomas Bredsdorff undersøger en lang række af Per Olov Enquists værker for at danne et samlet billede af forfatterens sprog og dets udvikling. Bogen dykker blandt andet ned i væerkerne "Magnetisørens femte vinter", "De kvalte oprørs tid", "I min morfars hus" og "Kaptajn Nemos bibliotek".Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.