Literature: history and criticism

Der er megen viden at finde om danmarkshistorien i de gamle skrifter, der findes rundt omkring i Skandinaviens ældste kirker, museer og kongelige biblioteker.Middelalderforsker og bibliotekar Tue Gad har lavet et optegnelse over vigtige kirkebøger, afskrifter, fragmenter af missaler og andre vigtige kirkelige skrifter. Ud for hvert afsnit er det anført om der er tale om en trykt eller en håndskrevet kilde."Liturgiske bøger fra Danmarks middelalder" udkom første gang i 1967.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Biskop Johannes Johansen (1925-2012) bidrog med hundredvis af elskede salmer til den danske sangskat. Hans produktion var så omfattende og overvældende, at den kan være svær at finde hoved og hale i, men Evald Gaardsted-Jørgensen har formået at overskueliggøre hele den eminente salmedigters samling. Bogen indeholder desuden en litteraturliste til de læsere, der skulle have fået lyst til at dykke endnu længere ned i biskop Johannes Johansens liv og virke.Evald Gaardsted-Jørgensen (1922-2008) var en dansk præst og forfatter. Han udgav flere historiske romaner om livet blandt almuen i Danmark i 1800-tallet og 1900-tallet. Nogle af historierne er baseret på hans eget liv og erindringer.

"Grænsens filosofi", der blev udgivet første gang i 1991, er en læsning af Edgar Allan Poes (1809-1849) forfatterskab set i lyset af en litterær teori baseret på dekonstruktivisme og kritisk teori.Bogen er forfatterens forsøg på at trække Edgar Allan Poe ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Det handler om at bevise, at litterære forfatterskaber sommetider kan rumme lige så vægtige og dybtgående erkendelser som filosofi uden blot at være "forløbere" for senere teoretiske erkendelser af den historiske udvikling. Og om at gøre op med det faktum, at Poe længe efter sin død i 1849 blev negligeret som seriøs forfatter, især i USA, fordi han var med til at foregribe vigtige og uharmoniske tendenser i det tyvende århundrede.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

"De år, Johannes Ewald tilbragte ved Slesvig Domskole, har sikkert i højere grad, end han selv har været sig det bevidst, haft en vidtrækkende indflydelse på hele hans åndelige udvikling. Få timer efter at faderen var afgået ved døden – 17. november 1754, måtte sønnen forlade hjemmet, og dagen efter, da han fyldte sit ellevte år, bragte et skib ham til Flensborg, hvorfra vejen til vogns gik til Slesvig by, i hvis lærde skole han skulle optages."Johannes Ewald (1743-1781) var allerede under sin egen levetid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Louis Bobé er en af de helt store autoriteter, når det kommer til Johannes Ewalds liv og værker, og han tegner her et kort og præcist portræt af den store digter. Johannes Ewald blev født som præstesøn, men steg senere til de højeste klasser i samfundet på vingerne af sit store talent.Bogen udkom første gang i 1903.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

"Krigen angår vores nationalklenodie H.C. Andersens seksualitet. Det kan derfor ikke undre, at der har været mobiliseret tungt biografisk, personalhistorisk og litteraturvidenskabeligt skyts og allehånde bortforklaringsmanøvrer for at skjule det faktum, at vores nationalskjald er en fisselette. Jeg mener ikke dermed, at han var ’bøsse’ eller ’homoseksuel’, men at han var en feminin mand med et udpræget talent for mandevenskaber, en høj grad af misogyni og en udtalt modvilje med at indgå ægteskab. Noget kunne tyde på, at vores højt berømmede danske frisind når sin grænse ved lige præcis H.C. Andersens seksualitet."I mange år har forskere, forfattere og meningsdannere diskuteret, om H.C. Andersen var til mænd, kvinder eller ingen af delene. Man har ledt efter spor og svar i hans efterladte breve, venners udsagn om ham, hans dagbog og ikke mindst hans værker. Dag Heede tager udgangspunkt i H.C. Andersens romaner ’Improvisatoren’ (1835) og ’O.T.’ (1836), når han forsøger at definere den store digters forhold til sit eget og det modsatte køn, hans tvetydige seksualitet og komplicerede personlighed."Hjertebrødre" udkom første gang i 2005 på Syddansk Universitetsforlag.Dag Heede (f. 1962) er en dansk forfatter og lektor ved Syddansk Universitet. Han er uddannet mag.art. i dansk og ph.d. i litteraturvidenskab og har blandt andet været ansat ved universitetet i München, Københavns Universitet og universitetet i Hamborg. Som forfatter er han især kendt for bogen "Hjertebrødre. Krigen om H.C. Andersens seksualitet".

Hvordan kommer man dog i gang med at læse et værk, der strækker sig over 13 bind og flere tusinde sider? Marcel Prousts store romanværk 'På sporet af den tabte tid' er et af den slags værker, der tager en livstid at blive færdig med, derfor giver vi dig her lidt hjælp. I første afsnit af podcastserien 'På sporet af lykken' guider vært Neal Ashley Conrad dig til hvordan du kommer i gang med at læse romanen, og hvilken belønning der venter den, der læser den færdig.Vært: Neal Ashley ConradKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"At læse Proust er lidt ligesom at være i live"I dette afsnit af 'På sporet af lykken' tager vi for alvor fat på et af de store temaer i Proust nemlig sorgen, når forfatter og journalist Amalie Langballe er gæst i studiet. Som meget ung mistede Amalie Langballe sin mor til kræft, og i studiet i dag forsøger hun sammen vært Neal Ashley Conrad at sætte ord på sorgen gennem læsning af Marcel Proust.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Amalie LangballeKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Lykke er fravær af bevidsthed, først når vi har mistet lykken længes vi efter den"Marcel Proust roman 'På sporet af den tabte tid' indeholder en utrolig længsel efter lykken. Men hvad er egentlig denne "lykke", når vi kigger nærmere på begrebet? I dette afsnit af "På sporet af lykken" skal det handle om netop lykken, når forfatter Jens Christian Grøndahl besøger vært Neal Ashley Conrad i studiet for at tale om lykken i Prousts romanværk.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jens Christian GrøndahlKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Dammit, nu bliver jeg sådan en, der kommer til at snakke om hvor vildt det er at læse Proust. Det er jo ikke så punk."I dette afsnit af 'På sporet af den tabte tid' skrues der helt op for sanserne, så du kan lære hvad det er for en sanseoplevelse at læse romanværket. Sammen med musiker Jenny Rossander, der også går under navnet Lydmor, tager vært Neal Ashley Conrad dig med på en tur rundt i Marcel Prousts sanseunivers.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jenny Rossander aka LydmorKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Bogens livsforandrende potentiale er en del af det at læse Proust".Fortællingen om Marcel Prousts roman er i høj grad også en fortælling om værkets læsning. Det er svært at komme i gang med det kolossale værk, men når man først har fået bidt sig fast i forfatterens hoser, bliver man som forandret. Sådan lyder klicheen i hvert fald. Men hvordan er det i realiteten? Hvad får man egentlig ud af at læse Proust.I dette afsnit af 'På sporet af lykken' får vært Neal Ashley Conrad besøg af forfatter Jeppe Krogsgaard Christensen, der selv har læst Prousts roman, og deler ud af sine tanker om læsningen af Marcel Proust.Vært: Neal Ashley ConradGæst: Jeppe Krogsgaard ChristensenKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen franske forfatter Marcel Proust (1871-1922) gjorde madeleinekagen verdensberømt. Han er aktuel som aldrig før. Denne nye podcastserie går i dialog med alt, hvad han står for. Hvert program åbner med lyd for alle sanser og kaster lys over opmærksomhed og livsværdier på alle måder og områder. Det er der brug for. Med gæster i studiet går vi på opdagelse i, hvad der sker med os, når vi læser Proust, hvad han gør ved os og har at sige os i dag. Udbyttet? Du lærer at se verden med fire, med otte - ja - med tusinde øjne.Neal Ashley Conrad (f. 1963) er ph.d i litteraturvidenskab og har skrevet bøger om Marcel Proust, Gunnar Ekelöf og Bruce Springsteen.

"Hensigten med denne bog er bl.a. at vise Leif Panduro som fortolker af en historisk udvikling."I bogen "Leif Panduro. Romaner, noveller, journalistik", der blev udgivet første gang i 1976, gennemgås de første tyve år af Panduros rige forfatterskab – fra debuten "Regalierne" i 1952 til romanen "Den ubetænksomme elsker" fra 1973.Foruden de grundige og indsigtsfulde analyser af de enkelte værker, herunder "Rend mig i traditionerne" og "Øgledage", undersøger Birgitte Hesselaa udviklingen i forfatterskabet og sætter den i relation til det danske samfunds udvikling i 1950'erne og 1960'erne. Således bliver Panduros skiftende samfundssyn det styrende element i fremstillingen.Bogen indeholder desuden en bibliografi over Leif Panduros produktion fra perioden 1952-72.Birgitte Hesselaa (f. 1944) er ekstern lektor i dansk litteratur på RUC og KU samt mangeårig underviser på Folkeuniversitetet i litteratur og teater. Hun er tidligere dramaturg på DRTV, programredaktør på TV2's fiktionsafdeling og chefdramaturg på Det Kongelige Teater. I en periode var hun desuden litteraturanmelder på Information og Politiken.

"De tavse sireners sang", der blev udgivet første gang i 1990, handler om oplysningens dialektik hos den tidlige Walter Benjamin (1892-1940).Bogen er forfatterens forsøg på at trække Walter Benjamin ud af den dogmatiske blindgyde, som forskningen har anbragt ham i. Siden genopdagelsen af Benjamin i 1950'erne har fokus i akademiske kredse overvejende været på det sene forfatterskab, mens den tidligere periode stort set er blevet forbigået som en lidt pinlig begyndelse på et forfatterskab, der endte på den rigtige side, nemlig på den nymarxistiske side.Hovedfokus i bogen ligger på at belyse hele forfatterskabet gennem dets udspring, nemlig et langt og produktivt brud med nykantianismen. I bogen tager forfatteren fat i Benjamins tekster om romantikkens kunstkritik, de tyske sørgespil og om Goethe.Henning Goldbæk (f. 1946), mag.art. i litteraturhistorie, er tidligere lektor ved Institut for litteratur, kultur og medier ved Syddansk Universitet. Han har udgivet en lang række bøger og artikler om tysk, fransk, tyrkisk og amerikansk litteratur. Han oversætter desuden fra tysk, engelsk og fransk og har bl.a. oversat Walter Benjamin, Marcel Proust og Orhan Pamuk til dansk.

Danmark bliver kaldt "Grundtvigs fædreland". Det er fordi, Grundtvig har betydet meget for Danmark. Viden om Danmark betyder også viden om Grundtvig. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var digter og præst. Men han var først og fremmest folkevækker. Han ville vække det danske folk til at leve et åndeligt liv. Han ville vise, at livet er mere end mad, drikke og penge. Livet er også kærlighed, religion og oplysning. Bogen fortæller om Grundvigs liv i dagbogsform. Den er udgivet med støtte fra N.F.S. Grundtvigs fond.Bogen udkom oprindeligt i 2005 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.

"I skrivningen af den europæiske idéhistorie er mennesket en mand med tilhørende kvinder."Sådan skriver Karen Glente i bogen "Mennesket og kvinden" fra 1992, og det er netop denne påstand, der bliver undersøgt i bogen gennem et videnskabeligt blik på den europæiske filosofiske traditions forståelse (eller mangel på samme) af kvindekønnet.I bogen berører forfatteren bl.a. 1800-tallets dannelsesbegreb, romantikkens filosofi, Kant, Fichte, Schopenhauer, Nietzsche og Marianne Weber.Karen Glente (f. 1936) er cand.mag. i klassisk og middelalderlig latin, religionshistorie og dansk, og lic.phil. i religionssociologi. Hun er forfatter til en række bøger, hvor et af de gennemgående temaer er køn.

Är Uppsalas akademiska miljö särskilt passande för deckare? Hur ser det andra Uppsala ut, staden utanför akademin? Hur har detta skildrats i deckargenren?Bevittna mord i Domkyrkan, Gustavianum eller mitt bland Valborgsfirande studenter, allt på behörigt avstånd, väglett av deckarkännaren och författaren Thomas Brylla. Mord i den eviga ungdomens stad är en exposé över kriminalromaner i Uppsalamiljö, från 1915 till 2005. I en genomgång av allt från klassiska pusseldeckare till moderna thrillers tecknas en färgstark bild – både av staden Uppsala, deckargenren samt de författare som skrivit in staden i genrens historia.Thomas Brylla (1944-2009) var en litterär mångsysslare. Under hela sitt vuxna liv var han verksam i Uppsala som bibliotekarie, kulturskribent, recensent och författare. Han både skrev och studerade just deckare, men även ungdomsböcker.

Sukellus ikonisen ajattelijan teorioihinMarkiisi de Sade (1740–1814) on länsimaisen kirjallisuuden merkittävimpiä henkilöitä. Sade pohti useissa teoksissaan pahuutta – hänen kirjoituksensa julmista teoista johtivat siihen, että jopa sana sadismi juontuu Saden nimestä. Saden vaikutus nykyajatteluun on kuitenkin vielä suurempi kuin ensiksi uskoisi. Markiisi de Sade ei sulattanut ajatusta absoluuttisesta optimismista, jonka sanelemana kaiken pahuuden alla olisi hyvyyttä. Hänen maailmankuvassaan pahuus vie onnen ja menestyksen ääreen. Saden ajatukset ovat 2020-luvulla kylmäävän ajankohtaisia.Timo Airaksisen Markiisi de Saden filosofia on innostava sekoitus Saden filosofian tulkintaa ja kirjallisuuskritiikkiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

"Den lille gamle Kirkegaard,hvor Muren med sin Vedbend staar –Her kom han ofte ene indog var i Løndom, øm i Sind,Og skred langs klippet Buksbomstide kendte Graves Skrift forbi.Et straalende, et dugget Blikhan gav til dem der forud gik."Adam Oehlenschläger var en af Danmarks største digtere og en af de helt store kulturpersonligheder i første halvdel af 1800-tallet. En senere stor digter Johannes V. Jensen skrev mange år efter Oehlenschlägers død et mindeskrift over ham, der i sin elegante og følsomme stil smukt beskriver den afdøde digters person og talent.Bogen udkom første gang i 1923.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen "Danskerne" og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman "Kongens fald", der er optaget i Kulturkanonen.

"Er livet i det nittende hundredår brudt frem i en yderlig modsætning til det attende hundredår? Eller var alt det, som det ny hundredår har udmærket sig ved, til stede som spirer i den nærmeste fortid?"Johannes Ewald (1743-1781) og Jens Baggesen (1764-1826) fremstår den dag i dag som to af de største kulturelle skikkelser i det attende århundredes Danmark, og deres bidrag til det danske åndsliv kan næppe overdrives. Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om de to store digtere og deres indflydelse på den tid, de levede i. Bogen beskriver samtidig det kulturelle klima, de to digtere var en del af i slutningen af det attende århundrede og de mennesker og strømninger, de var inspirerede af."Ewald og Baggesen, deres læremestre og deres velyndere" udkom første gang i 1884.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er en af de største skikkelser i dansk litteratur og et pragteksempel på romantikken i Danmark.Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om Adam Oehlenschlägers spændende liv, hans forhold til den romantiske skole i udlandet og i Danmark samt hans bekendtskab med andre af sin tids store kulturelle skikkelser som brødrene Ørsted og Heinrich Steffens, der introducerede den unge digter for romantikken. Bogen tegner et spændende og levende portræt af både digteren og mennesket Adam Oehlenschläger.Værket udkom første gang i 1888.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

At vi alle er udleveret til hinanden kunne være en passende overskrift på Martha Christensens forfatterskab. Hvad enten hun skrev om magtmisbrug, om vores tilsyneladende umættelige behov for syndebukke eller om den måde, vi reagerer på svaghed på, så handler hendes bøger netop altid om ’hinanden’.Mange husker hendes bøger – og film – om udsatte mennesker, der havde svært ved selv at komme til orde, blandt andet "En fridag til fru Larsen", "Vores egen Irene" og "Dansen med Regitze".Hun modtog De Gyldne Laurbær, blev kåret til Danskernes yndlingsforfatter og modtog mange andre litterære priser. Flere af hendes romaner blev filmatiseret. Alligevel findes der ingen biografi om hende – før nu.Martha Christensen var stille og beskeden uden lyst til at fortælle offentligheden om sig selv. "Alt står i mine bøger," sagde hun. Alligevel har Linda Lassen skrevet en indfølende biografi om hende - med stor hjælp fra familien.Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk" og har herefter udgivet en lang række romaner, børne- og ungdomsbøger. Linda Lassens romaner er alle præget af såvel stor empati som historisk dokumentarisme.

Fátækt kom fyrst út árið 1949 í ritsafni Guðrúnar Lárusdóttur. Hér er fylgst er með hvernig slæm efnahagsstaða verkar á líf einstaklinga og hvert eðli hennar er. Henni er fylgt allt frá ákvörðunum fátæktarnefndar til einstaka heimili sem við hana glíma. Fátækt fylgir barnæsku Ellu. Ella er dóttir einstæðrar móður og þegar sagan hefst eru þær heimilislausar. Þær kynnast Jóni Árnasyni fátæktarfulltrúa Reykjavíkur og með aðstoð hans byrja smám saman að koma undir sig fótunum og finna sér betra líf. Höfundur sögunnar, Guðrún Lárusdóttir, þekkti sérstaklega vel til fátæktar síns samtíma þar sem hún gegndi hlutverki fátæktarfulltrúa í Reykjavík og barðist þar fyrir betri kjörum bágstaddra. Hér veitir hún innsýn inn í lífshlaup fátækra barna í upphafi 20. aldar á Íslandi.Guðrún Lárusdóttir fæddist árið 1880 í Fljótsdal og lést í bílslysi árið 1938. Hún var einn afkastamesti kvenrithöfundur landsins um skeið og þótti andlát hennar mikill missir fyrir íslenska menningu. Fólk beið eftirvæntingarfullt eftir verkum hennar sem voru mikið lesin. Guðrún var önnur konan til að sitja á Alþingi, á ferli sínum lagði hún mikla áherslu á velferðarmál með því að beita sér fyrir styrkjum til kvennasamtaka. Einnig starfaði Guðrún sem fátækrafulltrúi Reykjavíkur um skeið. Frammistaða hennar í stjórnmálum var einstök, þegar hún sat á lista gaf hún út sína eigin stefnuskrá til að leggja áherslu á þau gildi og þær hugsjónir sem hún hafði umfram stefnu flokksins. Hún átti viðburðaríka ævi og lagði sig fram við að gefa til samfélagsins. Hún starfaði sem rithöfundur og skrifaði sextán verk yfir ævina, einnig þýddi hún verk úr dönsku, þýsku og ensku. Verk hennar bera þess merki að vera eftir konu með samfélagslegt innsæi.

"Jeg tror, jeg var femten, og så, Anne Hedevig, så kom min Arendse! Elskov strålede i hendes øjne! Elskov duftede mig i møde fra hendes svulmende bryst – elsk! elsk! elsk! råbte enhver af hendes miner ... jeg vaklede baglæns, bukkede hele tiden, og havde hun ikke, min engel, råbt pas på, var jeg til slut trimlet ned ad den høje trappe, ud i rendestenen! Det var som om et tykt forhæng blev flået fra mine øjne. Jeg så lige lukt ind i himlen ..."Den store danske digter Johannes Ewald er kommet til Rungsted for at blive rask efter lang tids sygdom. I stedet for at ligge i sygesengen og komme til hægterne, drikker digteren sig imidlertid halvt fordærvet og himler op om sin hjertenskær, Arendse, som han ikke kan få. Samtidig flirter han med alle de skønne kvinder, der krydser hans vej.Skuespillet "Stjernekasteren" er en skøn komedie fra 1700-tallets Rungsted. Det udkom første gang i 1983.Keld Zeruneith (f. 1941) er en dansk litteraturforsker og digter, der har udgivet flere digtsamlinger og biografier om danske digtere som Johannes Ewald, Sophus Claussen og Emil Aarestrup. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-Prisen, Holberg-medaljen, Søren Gyldendal-prisen samt Statens Kunstfonds hædersydelse for sit store arbejde med dansk litteratur.

Cervantes & Compañía recorre un contrapunto entre el autor nacido en Alcalá de Henares y Shakespeare, su contemporáneo ineludible. Se enfoca en sus vidas, en los géneros literarios que cultivaron y en la recepción de sus obras a lo largo de los siglos. Entre otras cosas, señala un desnivel en la calidad de lecturas: tantos han sido los daños de la interpretación idealista de las aventuras de Don Quijote y Sancho Panza que ellos todavía aguardan, ya no por fanáticos, sino por un público mucho más atento a sus complejidades, matices y metamorfosis.Este audiolibro está narrado en español latinoIgnacio Padilla (Ciudad de México 1968 - Querétaro, 2016) fue un escritor de novelas, crónicas, cuentos y ensayos. Incursionó también en la literatura infantil. Ocupó los cargos de Director de la Biblioteca Vasconcelos, miembro de la Academia Mexicana de la Lengua y diplomático. Su obra, multipremiada, abarca títulos como Arte y olvido del terremoto, La catedral de los ahogados y La industria del fin del mundo, además de otros textos que giran alrededor de autores como Miguel de Cervantes y Paul Bowles.

"De er rå og plumpe – disse ’barones’ og ’milites’ – de slår ihjel med en robust munterhed, er som griske gribbe efter gods og kvæg, som gale tyre efter kvinder. Som til lov og ret, således står de også kun i det udvendigste forhold til kristendommen. De har fået banket ind i deres hjerne, at man for sin saligheds skyld skal døbes, høre messe, faste og nyde nadver, men udover dette finder de sig ikke i at lade deres handlefrihed indsnøre af nogen som helst kirkelige bånd."Ridderfortællingerne var utroligt populære i Europa i middelalderen. Ikke mindst i Frankrig og Tyskland svælgede man i historier om nådesløse riddere, der kæmpede mod hinanden til sidste blodsdråbe. Valdemar Vedel fortæller om ridderromantikkens tidsalder, hvad der gjorde denne genre så speciel og populær, og hvordan den blev genoplivet mange århundreder senere af romantikkerne.Bogen udkom første gang i 1906.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Det er i dramaet, vi bedst kan studere fransk klassik. Corneilles og Racines tragedier og Molières komedier udtrykker fuldest og renest den åndsform og kunstform, som i over et århundrede beherskede Europa, som for stedse har sat sit præg på fransk åndsliv, og som er og bliver en væsentlig form for menneskelig kultur."I det 17. og 18. århundrede var hele europæisk kultur domineret af de franske tænkere, kunstnere og forfattere. Efter den franske revolution i 1789 ændrede dette forhold sig imidlertid totalt, og i mange år lagde man den franske klassik på hylden rundt omkring i Europa.Valdemar Vedel genopliver de skønne og særegne aspekter ved fransk klassik, som vi især ser det hos Corneille, Racine og Molière. Bogen giver et spændende indblik i denne overdådige kulturelle rigdom, der sprudlede på Solkongens palads og langt ud over Frankrigs grænser.Bogen udkom første gang i 1927.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Fra de øverste til de laveste lag blev teatret en yndlingsinteresse for regentskabstiden. Dronningens og Mazarins teaterlidenskab gav eksemplet, – et øjeblik opskræmtes de af teologernes indsigelser, men en indhentet moderklæring fra 10 Sorbonne-doktorer beroligede hurtigt, og balletter, operaer, italienske, spanske, franske komedietrupper forlystede uafbrudt i Louvre, Petit Bourbon, Palais Royal, Palais Mazarin."Molière (1622-1673) er en af de mest elskede og indflydelsesrige forfattere i Frankrig, og hans teaterstykker er blevet opsat over hele verden. Valdemar Vedel fortæller om Molières litteratur og om den tid, han skrev sig ind i, hvor kulturen og kærligheden til teatret blomstrede overalt i Frankrig. Bogen tegner et skønt billede af livet ved det franske hof i 1600-tallet og beskriver litteraturens store betydning for den kulturelle udvikling i Frankrig og langt ud over landets grænser.Bogen udkom første gang i 1929.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Chiunque conosca Matilde Serao è senz’altro consapevole di non doversi mai sorprendere più di tanto: oltre che grandissima giornalista, fondatrice e direttrice del Mattino, nonché scrittrice prolifica, è stata infatti anche una critica dallo sguardo arguto e raffinato. Il presente volume – pubblicato nel 1906 – raccoglie tre suoi contributi, ancora oggi di stringente attualità: "Sognando", "La donna ispiratrice" e "Carlo Gozzi e la fiaba". Spaziando dalle riflessioni filosofiche sul valore esistenziale dell’immaginazione al topos della donna come musa ispiratrice, dal ruolo dello scrittore moderno al peso che ricopre la tradizione orale in letteratura, la grande autrice campana offre a chi legge una serie di pensieri mai banali, resi ancora più godibili dalla prosa fresca e vivace di una giornalista navigata. Insomma, una piccola perla di critica letteraria, adatta sia per gli amanti del genere, sia per chiunque apprezzi Matilde Serao come scrittrice e come donna.Matilde Serao (1856-1927) nasce a Patrasso ma cresce a Napoli, dove manifesta un precoce interesse per la letteratura. Nel 1882 si trasferisce a Roma, iniziando a collaborare come cronista al Capitan Fracassa, dove conosce il futuro marito Edoardo Scarfoglio. Sarà con lui che coronerà l’ambizione di dirigere un giornale. Nel corso della loro lunga relazione – da cui nasceranno quattro figli – i coniugi fonderanno vari quotidiani, il maggiore dei quali sarà Il Mattino (1892). Dopo una burrascosa separazione, Matilde crea un proprio giornale, Il Giorno (1903), e dà vita ad un nuovo sodalizio, sentimentale e professionale, col giornalista Giuseppe Natale. Matilde Serao è stata, oltre che importantissima giornalista, anche scrittrice prolifica, pubblicando vari romanzi e raccolte di racconti. Muore nel 1927, poco dopo che Mussolini in persona ne bloccò la candidatura al premio Nobel per la Letteratura.

Charles Dickens skrev 15 romaner og hundredevis af noveller og artikler. Hvordan holdt han styr på sine tekster og karakterer?Litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen tager os med gennem Charles Dickens' storhedstid - med eget dobbeltliv, klare narrative temaer og et helt særligt forhold til sine læsere, som ikke var set før.Har du endnu aldrig fået læst Oliver Twist eller Store Forventninger, og vil du gerne have et overblik over Charles Dickens’ forfatterskab?I 'Alt om Dickens' tager litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen os back to basics og fortæller om Charles Dickens, hans liv og hans betydning for den engelske litteraturhistorie.Her får du et overblik over nogle af hans mest betydningsfulde værker, samt hvad de fortæller om samfundet og livsvilkårene i Victoriatiden. Lise Lotte er god til at fremhæve temaer og symboler, der er typiske for Dickens’ skriverier og hun sætter scenen for, hvordan han blev kritiseret for sin folkelige appel i sin samtid - samt hvordan han udnyttede selvsamme folkelighed til at opbygge et stærkt personligt brand.'Alt om Charles Dickens' er en informativ og inspirerende introduktion til denne betydningsfulde forfatter og værker.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Hvordan var livet i Victoriatidens England, og hvad lagde kimen til Charles Dickens' fokus på social retfærdighed?Litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen opruller begyndelsen af Charles Dickens' liv og karriere. Fra hans barndom og tidlige karriere som journalist og stenograf til hans kæmpesucces som forfatter med værker som Oliver Twist.Har du endnu aldrig fået læst Oliver Twist eller Store Forventninger, og vil du gerne have et overblik over Charles Dickens’ forfatterskab?I 'Alt om Dickens' tager litteraturformidler Lise Lotte Frederiksen os back to basics og fortæller om Charles Dickens, hans liv og hans betydning for den engelske litteraturhistorie.Her får du et overblik over nogle af hans mest betydningsfulde værker, samt hvad de fortæller om samfundet og livsvilkårene i Victoriatiden. Lise Lotte er god til at fremhæve temaer og symboler, der er typiske for Dickens’ skriverier og hun sætter scenen for, hvordan han blev kritiseret for sin folkelige appel i sin samtid - samt hvordan han udnyttede selvsamme folkelighed til at opbygge et stærkt personligt brand.'Alt om Charles Dickens' er en informativ og inspirerende introduktion til denne betydningsfulde forfatter og værker.Lise Lotte Frederiksen ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Aguas fuertes es una colección ecléctica que junta ensayos, novelas cortas y retratos de Madrid. Autor conocido por su narrativa costumbrista, este volumen variado muestra su amplio rango como escritor: desde reflexiones sobre literatura o justicia hasta relatos y novelas cortas. Pero sobre todo, lo que transmite el libro es un cariño hacia Madrid, sus rincones y su ambiente artístico y literario.Armando Palacio Valdés (1853-1938) fue escritor y crítico literario. Creció en el ambiente rural de Asturias, hasta que se trasladó a Oviedo con doce años. En 1870 se instaló en Madrid para estudiar derecho y ahí entró en el mundo literario de la capital, participando en revistas y formando parte del Ateneo. Empezó a escribir ensayo y críticas literarias, pero a partir de su primera novela, de éxito inmediato, se decantó hacia la narrativa. Escribió más de treinta libros, entre novelas y ensayos. Murió en Madrid durante la guerra civil, a la edad de 84 años.