Literary studies: general

I anden del af serien "Alt om britisk periodedrama" går Lise Lotte Frederiksen tæt på nogle af de velkendte og elskede tv-succeser fra de seneste år, nemlig serien "Downtown Abbey" samt serien "Belgravia". Væbnet med engagement og et stort katalog af viden, fremlægger Lise Lotte Frederiksen disse herlige serier, og diskuterer hvad det er, de kan. Hun vender også 70’er-klassikeren "Upstairs, Downstairs", og kommer således godt og alsidigt rundt i tv-historiens periodedrama-pletskud.I denne podcastserie i 3 dele kan du få indblik i et bredt udvalg af de storslåede, britiske serier, som vi kender som periodedramaer, eller kostumedramaer, som de også kaldes. Lise Lotte Frederiksen fortæller med indlevelse og stort vid om serier som \"Downtown Abbey\", \"The Tutors\" og \"Peaky Blinders\". Samtidig inddrager hun litteraturhistorien og bruger den til at sammenstykke et helt og interessant billede af genren i tv-historien.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

"Gamle danske folkeviser" er ikke blot en imponerende omfangsrig samling af gamle danske folkeviser, men en hyldest til folkevisen som en del af Danmarks nationale litteratur- og sangskat. Folkevisen er - som navnet antyder - litteratur af og for hele folket. Som bogens forfatter skriver: "Af Visernes oprindelige Ophavsmænd kender vi ingen - ikke en eneste; men hele folket, fra Kongen til Landsbyhaandværkeren, fra Dronningen til de fattige Husmandskoner, har været med til at frembringe eller bevare dem."Værket er inddelt i trylleviser, ridderviser samt historiske viser og afsluttes med et afsnit med historiske oplysninger om viserne.Ida Falbe-Hansen (1849-1922) var lærerinde, litteraturhistoriker og kvindesagsforkæmper. I 1884 stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, og i 1890 blev hun som den første kvinde i Danmark magister i nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun udgav flere lærebøger og antologier, var medforfatter på Emma Gads "Vort hjem" og stod desuden bag oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman "Gösta Berlings Saga" fra 1892.Ida Falbe-Hansen var medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund, hvor hun også var formand i perioden 1890-1891. Hun var desuden medstifter af Danske Kvinders Nationalråd.

Artiklen “Slags, køn og Campion. Jane Campions 'The Piano' og guvernanteromanen” er oprindeligt udgivet som en del af antologien “Læserens åndedrag. En antologi om den læsende digter og den digtende læser” (red. Isak Winkel Holm) fra 1996. Artiklen omhandler det man i litteraturforskningen kan kalde for genreproblemet. Det er med andre ord en undersøgelse af genrebegrebet i forskellige kontekster: genrens betydning for litteraturforskeren, genre som litterær model for forfatteren og genre som forventningshorisont for læseren. Med udgangspunkt i feministisk teori og gennem en læsning af Jane Campions film “The Piano” fra 1993 undersøger Busk-Jensen dels genrebetegnelsens begrænsninger og dels genren som et mulighedsrum.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Periodedrama, historisk drama eller kostume drama? Kært barn har mange navne. I første del af serien " Alt om britisk periodedrama" introduceres du til genren med de mange navne. Lise Lotte Frederiksen zoomer ind på den særlige type drama, som typisk skildrer livet i de store slægters huse i løbet af forskellige perioder i Storbrittaniens lange og alsidige historie. I dette afsnit vender Lise Lotte Frederiksen også serien "The Tutors", og fortæller om fascinationen for netop denne tid, som serien udspiller sig i.I denne podcastserie i 3 dele kan du få indblik i et bredt udvalg af de storslåede, britiske serier, som vi kender som periodedramaer, eller kostumedramaer, som de også kaldes. Lise Lotte Frederiksen fortæller med indlevelse og stort vid om serier som "Downtown Abbey", "The Tutors" og "Peaky Blinders". Samtidig inddrager hun litteraturhistorien og bruger den til at sammenstykke et helt og interessant billede af genren i tv-historien.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I tredje og sidste afsnit af podcastserien "Alt om britisk periodedrama" kommer du sammen med Lise Lotte Frederiksen endnu engang godt og grundigt rundt i periodedramaets spændende repertoire. Afsnittet fokuserer på 80’er-hittet "Brideshead Revisited" og den moderne klassiker "Peaky Blinders". Derudover inddrager Lise Lotte Frederiksen de to ikoniske forfattere, Jane Austen og Charles Dickens, for at undersøge briternes særlige dygtighed hvad angår historiefortælling. God fornøjelse!I denne podcastserie i 3 dele kan du få indblik i et bredt udvalg af de storslåede, britiske serier, som vi kender som periodedramaer, eller kostumedramaer, som de også kaldes. Lise Lotte Frederiksen fortæller med indlevelse og stort vid om serier som "Downtown Abbey", "The Tutors" og "Peaky Blinders". Samtidig inddrager hun litteraturhistorien og bruger den til at sammenstykke et helt og interessant billede af genren i tv-historien.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

¿Estuvo casado Jesús? ¿Es la Iglesia una organización nacida para ocultar la verdad sobre Cristo? ¿Son los evangelios una fabricación encargada por el emperador romano Constantino para obtener mayor poder? ¿Qué es el Priorato de Sion? ¿Y el culto a la diosa? Millones de personas han leído El código Da Vinci y han quedado capturados por el intenso ritmo y por los asombrosos datos que revela la novela. ¿Hasta dónde llega la ficción y dónde comienza la realidad? La verdad sobre «El código Da Vinci» desvela los enigmas de la novela de Dan Brown y todo lo que se oculta en la intriga del famoso superventas.Este audiolibro está narrado en castellano.José Antonio Ullate, licenciado en Derecho, periodista y escritor, ha sido redactor jefe del semanario de información religiosa Alfa y Omega y coordinador de Fe y Razón.

Selvbiografien er som genre ofte blevet erklæret død eller døende af litteraturhistorikere, til trods for at netop denne genre går som varmt brød hos boghandlere og på biblioteker. I afhandlingen "Erindringens udveje" fra 1994 undersøger Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser gennem analyser af selvbiografier af store kulturpersonligheder som Ole Wivel, Elsa Gress og Thorkild Bjørnvig selvbiografiens umulighed.Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

"Bortset fra forræderne har hver på sin vis søgt at lægge sin gerning sådan, at han var med til at værne Danmark og stræbe mod dets frihed, selvom der gjorde sig forskellige meninger gældende om vejene dertil. I al den tid var det frie ord knægtet, så at det kun svagt kunne lyde i lukkede forsamlinger eller måtte bane sig vej i illegale tryksager.""Tænkt og talt underkrigen" består af en række mere eller mindre kontroversielle tekster forfattet af Hartvig Frisch under besættelsen. Nogle handler om antikken, Georg Brandes og Vilhelm Grønbech, mens teksterne om den aktuelle politiske situation er mere kontroversielle og kunne skabe problemer for forfatteren, hvis de faldt i de forkerte hænder under krigen.Hartvig Marcus Frisch var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger.Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Walt Whitman er en af de allerstørste skikkelser i klassisk amerikansk litteratur. I det litteraturhistoriske værk "Walt Whitman" giver den danske litterat Frederik Schyberg en grundig introduktion til den amerikanske forfatter og fortæller om den indflydelse, han har haft også på europæisk åndsliv og berømte europæiske forfattere som Johannes V. Jensen, Thomas Mann, André Gide og D.H. Lawrence.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

"Digteren, elskeren og den afsindige" indeholder en række af den danske litteraturkritiker Frederik Schybergs litterære kronikker, der oprindeligt blev bragt i Nationaltidende, Berlingske Tidende og Politiken i årene 1933-1944.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

I "Frigörelse eller sammanbrott?" undersöker poeten och litteraturvetaren Tommy Olofsson bildnings- och utvecklingsromanens respektive traditioner. Detta med hjälp av verk från författarna James Joyce och Hjalmar Söderberg och deras karaktärer Stephen Dedalus och Martin Birck. Vad är egentligen den litteraturhistoriska förklaringen till karaktärernas skiljaktiga öden, de gemensamma drömmarna till trots?Tommy Olofsson doktorerade i litteraturvetenskap med avhandlingen "Frigörelse eller sammanbrott? Stephen Dedalus, Martin Birck och psykologin" 1981.Tommy Olofsson (1950-) är en svensk poet, författare och litteraturvetare. Han debuterade 1970 med boken "Små pratologier", en samling prosadikter, och har sedan dess publicerat ett 20-tal olika verk och tilldelats både Tegnér-priset och Karl Vennbergs pris.

"J.P. Jacobsens hjem og barndom" er første bind af en planlagt trilogi om J.P. Jacobsens liv og levned. Bogen er kulminationen på forfatter og professor i litteratur Søren Hallars livslange studie af Jacobsens liv og forfatterskab. Trilogien blev dog aldrig færdiggjort, da forfatteren døde få uger inden udgivelsen af dette første bind, som rummer beskrivelser af Jacobsens forældre, søskende, fjernere slægtninge og barndomsbyen Thisted.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Dette afsnit af podcastserien "Alt om Londons Litteratur" er et blik på den vilde og omvæltende tid i Londons historie som kendes som victoriatiden, med udgangspunkt i Charles Dickens’ forfatterskab. Lise Lotte Frederiksen fortæller som sædvanligt med indlevelse og spænding, og maler et levende billede af den pulserende tid, hvor industrialiseringen var i fuld gang og litteraturen skildrede den spirende modernitetserfaring med præcision og skarphed.I denne spændende podcastserie kommer du helt tæt på den litteratur, som er undfanget og foregår i en af Europas mest pulserende storbyer, nemlig Englands hovedstad London, med Themsen tværs igennem sig som en dunkende pulsåre i det litterære kredsløb. Fortæller og forfatter Lise Lotte Frederiksen inviterer dig ind i litteraturen i flere forskellige tidsepoker, og bruger både kendte og mindre kendte forfatterskaber som indgangsvinkel til at belyse samtiden. Velkommen til en fantasifuld færd gennem de londonske gader i henholdsvis William Shakespeare, Samuel Pepys og Charles Dickens tid. I denne spændende podcastserie kommer du helt tæt på den litteratur, som er undfanget og foregår i en af Europas mest pulserende storbyer, nemlig Englands hovedstad London, med Themsen tværs igennem sig som en dunkende pulsåre i det litterære kredsløb. Fortæller og forfatter Lise Lotte Frederiksen inviterer dig ind i litteraturen i flere forskellige tidsepoker, og bruger både kendte og mindre kendte forfatterskaber som indgangsvinkel til at belyse samtiden. Velkommen til en fantasifuld færd gennem de londonske gader i henholdsvis William Shakespeare, Samuel Pepys og Charles Dickens tid.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I dette afsnit af "Alt om Londons Litteratur " gælder det endnu engang det litterære London midt i en spændende historisk tid, denne gang "the restoration", eller restorationstiden. Lise Lotte Frederiksen zoomer ind på et, måske for nogen ukendt, forfatterskab, nemlig Samuel Pepys’, som blev kendt for sin mystiske dagbog skrevet i kode. Dagbogen er fyldt med nysgerrige historier om mad, musik og møder med kvinder, samtidig med at være en vigtig kilde til samtidens politiske situation.I denne spændende podcastserie kommer du helt tæt på den litteratur, som er undfanget og foregår i en af Europas mest pulserende storbyer, nemlig Englands hovedstad London, med Themsen tværs igennem sig som en dunkende pulsåre i det litterære kredsløb. Fortæller og forfatter Lise Lotte Frederiksen inviterer dig ind i litteraturen i flere forskellige tidsepoker, og bruger både kendte og mindre kendte forfatterskaber som indgangsvinkel til at belyse samtiden. Velkommen til en fantasifuld færd gennem de londonske gader i henholdsvis William Shakespeare, Samuel Pepys og Charles Dickens tid.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

I første afsnit af serien "Alt om Londons Litteratur " inviteres du til sammen med Lise Lotte Frederiksen at træde ind i William Shakespeares verdensberømte og udødelige universer. Med stort vid og fortællerglæde skildrer Frederiksen Shakespeares tid og hans London, samtidig med at komme helt tæt på hans humoristiske, alvorlige og storslåede dramaer. Således væves viden om samtid og værk sammen i en spændende cocktail, som lader den historiske kontekst supplere oplevelsen af de store fortællinger.I denne spændende podcastserie kommer du helt tæt på den litteratur, som er undfanget og foregår i en af Europas mest pulserende storbyer, nemlig Englands hovedstad London, med Themsen tværs igennem sig som en dunkende pulsåre i det litterære kredsløb. Fortæller og forfatter Lise Lotte Frederiksen inviterer dig ind i litteraturen i flere forskellige tidsepoker, og bruger både kendte og mindre kendte forfatterskaber som indgangsvinkel til at belyse samtiden. Velkommen til en fantasifuld færd gennem de londonske gader i henholdsvis William Shakespeare, Samuel Pepys og Charles Dickens tid.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

Bibeln är full av namn på sedan länge glömda folk och berättelser om blodiga slag, katastrofer och hjältedåd. Men är berättelsen rena fantasier, eller bygger dramerna på verkliga händelser? Och hur är det med kung Arthur? Är han Englands första kung, eller en sagofigur, som skulle ena örikets stridande kungadömen under en krona? Moderna forskare lutar åt den sistnämnda förklaringen - men myten om Artur är seglivad. Och varför byggde de gamla egyptierna pyramider och balsamerade sin döda enligt ritualer som bevarade de döda kropparna i årtusenden? Vi har inte alla svaren, men historiker och arkeologer får allt bättre verktyg för att nysta upp historiens många mysterier. Här har vi samlat 50 av de mest spännande gåtor som fortfarande väcker förundran och debatt."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Heiðarvíga saga er talin vera ein af elstu Íslendingasögunum. Hún segir frá afkomendum Egils Skalla-Grímssonar og átökum milli Húnvetninga og Borgfirðinga. Deilur þessa tveggja hópa enduðu svo á heiðinni Tvídægru en þaðan dregur sagan nafn sitt. Einnig er verkið kallað Víga-Styrs saga og Heiðarvíga.Sagan varðveittist ekki sérlega vel en það kom ýmislegt fyrir sem orsakaði það, bruninn í Kaupmannahöfn, blaðsíður týndust, skrifað var upp eftir minni og fleira í þeim dúr svo því miður hefur sagan ekki varðveist almennilega sem ein heild.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Raamatussa puhutaan lukuisista kansoista, ihmisistä, verisistä taisteluista ja hirvittävistä katastrofeista. Ovatko tarinat pelkkää mielikuvitusta vai perustuvatko ne todellisiin tapahtumiin? Entä sitten kuningas Arthur? Oliko hän Englannin ensimmäinen kuningas vai myyttinen hahmo, jonka avulla saarivaltakunnan keskenään taistelevat kuningaskunnat saatiin yhdistettyä? Nykytutkijat kallistuvat viimeksi mainitun teorian puolelle, mutta myytti kuningas Arthurista elää edelleen. Ja miksi muinaiset egyptiläiset rakensivat pyramideja ja palsamoivat kuolleensa niin, että nämä säilyivät vuosituhansia? Kaikkiin kysymyksiin ei ole löydetty vastauksia, mutta historioitsijat ja arkeologit saavat koko ajan entistä parempia työvälineitä, joilla he selvittävät vanhoja arvoituksia. Kokosimme tähän 50 mielenkiintoisinta tapausta. Hauskoja lukuhetkiä!Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Holger Drachmann (1846-1908) var en af de ledende skikkelser inden for Det Moderne Gennembrud. Skønt han blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og besad store evner som maler, blev det litteraturen, han viede sit liv til som digter. I denne biografi kaster Valdemar Vedel lys over, hvordan Holger Drachmanns livsførelse påvirkede hans virke som kunstner og digter, og han beskriver desuden Drachmanns forhold til sin samtids litterære og kunstneriske strømninger samt hans største inspirationskilder.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Poesiens blik ser tingene fra utallige sider, og det skiftende lys skulpturerer bevægelsen, alt bygges op ikke kun på de enkelte ord, men i lige så høj grad på deres forhold. I poesien ’vejer’ alt lige meget og er lige levende. Det er intensitet."Den store danske digter Jørgen Gustava Brandt udbreder sig i en række korte essays og strøtanker om den poesi, der er blevet hans liv og levevej. Poesiens plads i samfundet og dens betydning for digteren selv samt kunstens væsen og vigtighed bliver vendt og drejet af den velbevandrede digter.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Italiens litterære renæssance strækker sig fra det 14. århundrede til slutningen af det 16. århundrede, mens den spanske guldalder, El Siglo de Oro, dækker perioden fra 1500 til midten af det 17. århundrede. I "Storhedstiden i italiensk og spansk litteratur" beskriver Valdemar Vedel de to landes kulturelle opsving og udvikling i 1400-1600-tallet og kaster lys over værker af blandt andre Dante, Petrarca, Boccaccio, "Lazarillo", Cervantes og Lope de Vega.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Heltedigtning og sagn om stærke mænd, der drives til store gerninger af dybe følelser, er blandt de ældste fortællinger i dansk kulturhistorie, og denne type fortællinger går igen verden over. Valdemar Vedel går bag om historierne og undersøger, hvordan og hvorfor de er opstået, hvorfor nogle træk er fælles i så mange kulturer verden over, og hvad det moderne menneske på hans egen tid kan bruge fortællingerne til.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Den selvbiografiske genre har forandret sig betydeligt over hundredvis af år og har påvirket vores syn på individet gennem tiden. I "Levned og tolkninger" undersøger Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser genrens historiske udvikling fra den spæde begyndelse i oldtiden til den store forandring op gennem middelalderen og renæssancen, før Jean Jacques Rousseau og Johann Wolfgang von Goethe sætter deres unikke præg på den. Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

Grænlendinga þáttur er stutt saga sem tilheyrir ritum Íslendingasagnanna. Verkið fjallar aðallega um þá Einar Sokkason frá Bröttuhlíð og mann að nafni Össur og bardaga sem átti sér stað þeirra á milli. Sokki faðir Einars leitaði í kjölfarið sátta á þingi en mætti þar ósætti Símonar, frænda Össurar. Sá taldi bæturnar sem um ræddi heldur fálegar og endaði það með vígi milli þeirra tveggja.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Gull-Þóris saga hefur einnig verið nefnd Þorskfirðinga saga. Sögusvið hennar er Ísland og einnig Noregur á köflum. Hún segir frá Gull-Þóri Oddssyni, syni Odds skrauta, sem var höfðingi í Þorskafirði. Átti sá maður í deilum við Hall nágranna sinn. Deilurnar snéru að því að Þórir hafði farið utan í hernað ásamt syni Halls, Hyrningi. Á ferðum sínum efnaðist Þórir mjög og vildi Hallur fá hlut af gulli hans fyrir hönd sonar síns en því var Þórir vitaskuld ósammála. Upphófust miklir bardagar í kjölfarið en enduðu þeir ferðafélagar Þórir og Hyrningur þó sáttir að lokum.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Gunnlaugs saga ormstungu er ein af vinsælustu sögum Íslendingasagnanna. Hún er einnig frekar dæmigerð og einkennandi fyrir Íslendingasögur almennt. Í henni má finna hina hefðbundnu hetjuímynd, forlagahyggju, kveðandi skáld, ástarævintýri og bændasyni sem fljúgast á. Helstu persónur sögunnar eru Gunnlaugur ormstunga, Hrafn Önundarson og Helga hin fagra, barnabarn Egils Skalla-Grímssonar. Vart þarf að taka fram að mennirnir tveir keppast um hylli þessarar fögru konu. Höfundur gefur karlmönnunum þó töluvert meira rými í sögunni en Helga sjálf verður meira eins og aukapersóna. Verkið er ómissandi partur af Íslendingasögunum en það er stutt og heldur auðlesið.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Svarfdæla saga segir frá landnámi og deilum í Svarfaðardal og dregur hún þaðan nafn sitt. Ljótólfur goði á Hofi og Þorstein svörfuður á Grund áttu þar í deilum. Skáldið og berserkurinn Klaufi Hafþórsson kemur einnig við sögu ásamt hinni skapstóru Yngveldi fagurkinn.Sagan er ekki sérlega trúverðug en hafa þó fornminjar þótt benda til þess að í henni sé sannur kjarni. Verkið er ekki sérlega vel varðveitt og í hana kann að vanta kafla ásamt því að stór eyða er í sögunni. Ekki mátti miklu muna á að sagan í heild sinni hefði glatast.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Reykdæla saga og Víga-Skútu er verk sem varðveitt er í handritum sem rituð voru á Íslandi í lok 17. aldar. Verkinu er skipt í tvær sögur en lítið samhengi er milli þeirra og hefur því verið haldið fram að um sé að ræða tvær sjálfstæðar sögur.Sú fyrri segir frá Vémundi kögri og gerist að mestu í Reykjadal en þar kemur einnig við sögu Áskell goði og skipar stóran sess í frásögninni. Síðari sagan segir frá Víga-Skútu syni Áskels en sá bjó í Mývatnssveit og gerist sú saga að mestu þar. Kemur þar fyrir bærinn Skútustaðir sem hreppurinn dregur nafn sitt af í dag.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Þórðar saga hreðu er ein Íslendingasagnanna og talin með þeim yngri í þeim flokki. Líklegt þykir að hún sé rituð í kring um 1350. Sögusvið hennar er að mestu Miðfjörður í Húnaþingi og Skagafjörður.Söguhetja bókarinnar er Þórður hreða eins og titillinn gefur til kynna. Þórður þessi flúði Noreg eftir að hafa vegið sjálfan Sigurð Gunnhildarson konung í Noregi. Settist hann svo að norður í landi og var hann orðaður við smíði margra nafnkunna húsa en hann reisti meðal annars skála Flatatungu í Skagafirði.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Det går inte en dag utan att jag tänker på Astrid. Varje gång jag ska försöka skriva min namnteckning får min man Lennart sätta fingret och pennan precis där jag ska skriva. Då ser jag för mig Astrid i motsvarande situation, minns hur vi skrattade varje gång hennes penna hamnade utanför arket. Nu är det min tur att få hjälp med pennan. Men hur började allt egentligen?Kerstin Kvint var bara 16 år när hon började sitt arbete på bokförlaget Rabén & Sjögren. Hon startade som kontorsflicka men avancerade snart till chefsekreterare, och därefter var hon den som hade hand om förlagets utlandsförsäljningar. Och det var här hon lärde känna Astrid Lindgren, och en 50 år lång vänskap fick sin början. Det här är den varma berättelsen om Kerstin Kvints långa arbetsliv med och bakom Astrid Lindgren.Kerstin Kvint, född 1936, är en svensk författare och litterär agent som bland annat är känd för att ha varit författaren Astrid Lindgrens personliga sekreterare och vän. Kerstin startade ett eget företag 1983, Kerstin Kvint Literary & Co-Production Agency och fortsatte därmed på banan som litterär agent.