Literary studies: general

Valla-Ljóts saga er Íslendingaþáttur sem fjallar um deilur og mannvíg í Svarfaðardal í kring um aldamótin 1000. Sagan er framhald af deilum þeim sem segir frá í Svarfdæla sögu. Bræðurnir Hrólfur, Halli og Böðvar standa frammi fyrir því að móðir þeirra hyggst gifta sig aftur og leggst einn bræðranna gegn því. Upphefjast þá deilur þar sem Valla-Ljótur kemur við sögu ásamt Guðmundi ríka.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Þorsteins saga hvíta er eins konar inngangur að Vopnfirðinga sögu. Hún segir frá Þorsteini, afa Brodd-Helga, sem tók drenginn ungan til sín í fóstur eftir að Þorgils faðir hans lést. Sagan er jafnan kölluð þáttur eins og á við um fleiri styttri sögur sem tilheyra öðrum stærri verkum.Verkið er varðveitt í fleiri en einni útgáfu og ber þeim ekki saman að öllu leyti sem skýrir að sum nöfn persóna hafa skolast til. Verkið er hvergi að finna á skinni en sagan þó talin sönn í sögulegu tilliti og vel rituð.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Vopnfirðinga saga segir frá deilum manna á milli í Vopnafirði á söguöld. Aðalpersóna sögunnar er Brodd-Helgi Þorgilsson. Sá ólst upp hjá afa sínum eftir að faðir hans var veginn. Viðurnefnið hlaut Helgi þegar hann aðstoðaði heimanaut í vígum við aðkomunaut með því að binda mannbrodd sinn á enni þess. Geitir Lýtingsson, Blængur og Halla koma einnig við sögu en deilur urðu milli þeirra Helga og Geitis. Berast svo hefndir milli manna uns sættir verða eins og tíðkast í flestum Íslendingasögum.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Víga-Glúms saga er með elstu Íslendingasögum en hún er talin rituð á fyrri hluta 13. aldar. Verkið er ævisaga og á sér stað á 10. öld. Söguhetja þess er Glúmur Eyjólfsson en hann var mikill vígamaður og hlaut þannig nafnið Víga-Glúmur. Hann hefur jafnvel verið talinn svipa til sjálfs Egils Skalla-Grímssonar, grimmustu hetju Íslendingasagnanna.Glúmur bjó á Þverá í Eyjafirði, hann var skáldmæltur en þótti einnig klókur bragðarefur. Upphaflega hélt hann til Noregs að sanna sig hjá frændum sínum en síðar hélt hann heim þar sem hann átti í deilum við nágranna sína eins og flestar hetjur Íslendingasagnanna.Sagan er sögð á skoplegan hátt og er hún háði blandin og skemmtileg lestrar.Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Laxdæla saga segir frá landnámi konu að nafni Auður (Unnur) djúpúðga, sem nam land í Dalasýslu og afkomendum hennar. Sagan gerist að miklu leyti í Laxárdal og dregur þaðan nafn sitt. Helstu atburðir sögunnar snúast um ástarþríhyrning þeirra Guðrúnar Ósvífursdóttur, Kjartans Ólafssonar og Bolla Þorleikssonar. Báðir sóttust þeir frændur, Kjartan og Bolli, eftir hylli Guðrúnar. Upphaflega átti Guðrún vingott við Kjartan, þar til hann hélt til Noregs ásamt Bolla frænda sínum. Hugðust þeir koma heim að þremur árum liðnum. Bolli kom svo að utan á undan Kjartani með þau tíðindi að Kjartan ætti í sambandi við aðra konu þar ytra. Sjálfur bað hann þá um hönd Guðrúnar en þegar Kjartan kemur heim aftur upphefst mikið hefndarævintýri. Laxdæla er oft sögð vera harmþrungnust en jafnframt einna rómantískust Íslendingasagnanna og hefur þeirri spurningu verið varpað fram hvort höfundur hennar sé hugsanlega kona. Íslendingasögurnar eru einstakar að því leyti að höfunda þeirra er hvergi getið. Sögurnar hafa að öllum líkindum varðveist í munnlegri geymd og síðar rituðum heimildum en frumtexta sagnanna er hvergi að finna. Sögurnar eru afar mikilvæg heimild um líf Íslendinga á miðöldum og eru bækurnar óneitanlega stór hluti af íslenskum menningararfi. Þær eru um fjörutíu talsins og fjalla að mestu um líf bænda og víkinga á miðöldum þar sem hefndin réði ríkjum.

Frederik V. Hegel var en af de største og mest indflydelsesrige danske forlæggere. Hans korrespondance med sin tids store litterære og kulturelle navne siger meget om hans professionelle virke og hans særegne personlighed. Samtidig fortæller de meget om hans tid og den rivende udvikling, den danske forlagsbranche såvel som litteraturen gennemgik i det nittende århundrede.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

Frederik V. Hegel var en af de største og mest indflydelsesrige danske forlæggere. L.C. Nielsen fortæller om årene op til Frederik V. Hegels tid på Gyldendal og de mennesker, hvis virke gjorde det muligt for ham at føre sine visioner for dansk forlagsvirksomhed ud i livet.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

Är du intresserad av science fiction men osäker på var du ska börja? Kanske är du redan ett gediget fan som vill fördjupa sig ytterligare i genren? Var du än befinner dig på skalan så är denna bok ett alldeles utmärkt sätt att ta sig vidare i intresset. Sven Christer Swahns syfte med boken är att introducera sju stycken science fiction-författare för svenska läsare. Författarna har var och en varit betydande för genren men av någon anledning har deras böcker inte spritts utanför Sveriges mest hängivna cirkel av fans. Detta är något som "7*framtiden" ämnar att ändra på.Författarna som presenteras i boken är Mark Adlard, Brian Aldiss, Philip K. Dick, Philip José Farmer, Keith Laumer, Roger Zelazny och Stanislaw Lem.Sven Christer Swahn (1933-2005) var en svensk författare, översättare, litteraturvetare och litteraturkritiker. Under hans produktiva karriär skrev han flera hyllade och älskade romaner i flera olika genrer.

Pel cavaller Tirant lo Blanc, la reconquesta de l’Imperi de Constantinoble va lligada a la conquesta del cor i el cos de la princesa Carmesina, filla de l’emperador. Són les dues cares d’una mateixa moneda, que troba en els episodis amorosos un món de l’esperit segurament més ric i complex que als del camp de batalla. En aquesta novel·la l’amor s’explora des de tota les seves varietats i matisos, tant físics com psicològics, des de les formes deutores de l’amor cortès fins a les conductes més novedoses i eròtiques. Aquesta és la selecció dels episodis de lectura obligatòria pels alumnes de batxillerat, en adaptació moderna i amb propostes de treball.Este audiolibro está narrado en castellano.Joanot Martorell va ser un escriptor medieval nascut a València. Es conegut per ser l'autor de Tirant lo Balnc, la seva obra més coneguda i considera com la primera novel·la moderna d'Europa.

"Thi det er jo faktisk således, at just i dag, just i disse uger, just i denne sæson der med raske skridt nærmer sig sin afslutning – netop nu for tiden synes det virkelig, som om vi har nået et klimaks af den udvikling vi længe har set foregå! Der er noget, der – man kan ligefrem tage og føle det med fingrene – er ved at ske! En afgørelse ligger i luften – og går den tynd og hed, næppe til at ånde i!"I 1912 bad Studentersamfundet forfatter Aage von Kohl om at holde et foredrag om litteraturens forhold til teatret. Interessen for emnet var så stor, at Aage von Kohl fik det trykt allerede samme år, og det giver et spændende indtryk af, hvor dansk teater stod i årene lige op til første verdenskrig.Aage von Kohl (1877-1946) var en dansk forfatter, som både skrev romaner og dramaer. Han var også en populær foredragsholder, og flere af hans pædagogisk-polemiske foredrag foreligger på tryk. Aage von Kohl blev optaget på finansloven i 1921 og var fra 1923-26 dramaturgisk konsulent ved Det Ny Teater.

Charles Baudelaire (1821-1867) var en af de mest indflydelsesrige franske digtere i 1800-tallet, og særligt hans digtsamlinger "Helvedesblomster" og "Parisisk spleen" er blevet klassikere, der læses overalt i verden. Digter og litteraturkritikker Christian Rimestad, som selv står bag oversættelser af Baudelaire, beskriver her den ikoniske digters liv og værker, hvad der inspirerede ham, og hvordan det kom til udtryk i hans udødelige klassikere.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Miguel de Cervantes’ roman "Don Quixote" er en af verdenslitteraturens mest berømte og skelsættende bøger. Nils Gunder Hansen analyserer den lange og spændende bog, dens opbygning, persongalleri, forhold til samtiden og den litterære tradition, den var med til at skabe.Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90’erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

Tjekkisk-franske Milan Kundera (f. 1929) er en af det tyvende århundredes mest markante romanforfattere og essayister, og hans værker er blevet moderne klassikere, der læses over hele verden. Jørn Boisen præsenterer os for Kunderas enestående forfatterskab, den æstetiske og filosofiske udvikling, der løber som en rød tråd igennem det, og dets store betydning for samtidens litteratur.Jørn Boisen (f. 1962) er dansk forfatter og lektor på Københavns Universitet. Han er cand.mag. i fransk og spansk, har en ph.d. i fransk og har skrevet en lang række bøger om moderne litteratur og kultur.

"Det blev en poetisk periode af en usædvanlig rigdom, en lyrikkens renæssance, som ikke mange lande i Europa inden for samme tidsrum har haft mage til. Så store og så forskelligartede var disse talenter, at de ikke kan presses ind i et system, alt for levende, alt for intimt personlighedsprægede til, at de kan benyttes til at demonstrere en påstand, en bestemt idé."Christian Rimestad fortæller om dansk poesi i slutningen af 1800-tallet, hvor digtere som Helge Rode, Viggo Stuckenberg og Sophus Michaëlis løftede lyrikken op på nye højder. Digterne var vidt forskellige, og dog bandtes de sammen af det frodige poetiske klima, der blomstrede i 1880’erne i 1890’erne.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Steen Steensen Blichers værker er nogle af de smukkeste og vigtigste i den danske litteraturhistorie. I årenes løb er de udkommet i mange forskellige udgaver, og det er vigtigt at bide mærke i, at de ofte afviger meget fra hinanden, ikke blot i forhold til tegnsætning og stavemåde. Også betydning, ordvalg og ordformer er forskellige fra udgave til udgave. Vil man gå i dybden med Blichers værker, er det altså vigtigt at gøre sig bevidst om forskellene, og hertil kan Henrik Ussings tekst være til stor hjælp.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

"Mener De, at det anarki, som for tiden hersker i vor litteratur, er til dens gavn, eller tror De, at sådanne sammenslutninger til skoler eller grupper, som man tidligere har set både herhjemme og i udlandet, af skribenter, der har lignende menneskelige grundsyn, formål og kunstneriske evner, også nu ville styrke de isolerede personer og skaffe dem mere gehør?"Sådan lyder et af de spørgsmål, Christian Rimestad i 1906 stillede nogle af sin samtids største litterære profiler. Han har blandt andet interviewet Edvard Brandes, Herman Bang, Gustav Wied, Johannes V. Jensen, Helge Rode og Sophus Claussen om deres syn på den danske litteratur i det tyvende århundredes spæde begyndelse.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Martin A. Hansens forfatterskab har haft en enorm påvirkning på dansk litteratur- og kulturhistorie op igennem det tyvende århundrede. Niels Ole Finneman undersøger, hvordan man gennem Martin A. Hansens værker kan forstå deres samtid og den folkestemning, der herskede i 1930’ernes Danmark. Således belyses forholdet mellem en agrarsmåborgerlig verdensanskuelse over for den socialdemokratiske i 1930’erne ud fra de temaer, vi ser i Martin A. Hansens værker fra denne periode.Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

Litteraturforskning og litteraturteori er mange ting, og der findes indtil flere metoder at gå til en litterær tekst på. I "Professionel litteraturlæsning" tager Christian Kock udgangspunkt i Edgar Allan Poes "Berenice" og bruger de forskellige metoder til at komme med 11 forskellige vinkler på en læsning af Poes novelle.Christian Kock (f. 1946) er retorik- og litteraturforsker. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1973 og har siden 1997 været professor i retorik ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om retorik, lingvistik, journalistik og litteratur.

I det nittende århundrede blomstrede poesien i Frankrig, så det gav genlyd over hele Europa. En af Danmarks største litteraturkritikere Christian Rimestad fortæller her om de største navne og vigtigste strømninger inden for fransk poesi i 1800-tallet. Han beretter blandt andet om Hugo, Lamartine, Gautier, Sainte-Beuve og Baudelaire og placerer dem hver især i de litterære traditioner, de hører til.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Selma Lagerlöf debuterade rätt sent i livet. Hon hade hunnit bli 33 när Gösta Berlings Saga kom ut i handeln, men efter det gav hon ut ett oräkneligt antal romaner och berättelser. Idag räknas hon som en av Sveriges främsta författare genom tiderna. Men vem var Selma Lagerlöf? Vem var privatpersonen? Och vad för uppoffringar var hon tvingad att göra för att komma till den eftertraktade position hon i slutet av sitt liv avnjöt inom Svenska akademin? Vivi Edström (1923 - 2018) var en svensk litteraturvetare och författare. Hon satt i styrelsen för Astrid Lindgrensällskapet

"Min intention har været at rehabilitere kunstneren Nexø – og derigennem demonstrere, at man via et bedre kendskab til hans kunstneriske udvikling bliver sat i stand til at give en mere velfunderet biografi, hvor liv og værk kommer til at belyse hinanden på en ny og ganske uventet måde."Den store danske forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954) var på sin vis selv med til at skabe fortællingen om, at hans forfatterskab udelukkende var politisk inspireret. Jørgen Haugan har sammenholdt Andersen Nexøs breve, dagbøger og romaner og er kommet frem til en helt anden tolkning, nemlig at det var forfatterens erotiske liv, der drev og satte kursen for hans litterære produktion.Jørgen Haugan (f. 1941) er norsk forfatter og underviser og har skrevet en lang række biografier om skandinaviske forfattere. Han er lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvorfra han blev dr.phil. i 1977 for sin afhandling om Henrik Ibsen.

"Klassikerne er altid moderne, har en klog mand sagt. En litterær klassiker kan nemlig ved nærmere eftersyn meget vel vise sig at rumme spildt viden og glemte glæder. Dens formsprog og indsigter bærer oftest på andet og mere end kimen til vor egen selvtilstrækkelige nutid. Bliver man først opmærksom på det, tvinges man ud af sin mere eller mindre erkendte narcissisme og ’provinsialisme i tid’. Og så går det heller ikke an at se ’tilbage’ på klassikerne eller at tænke på dem som endnu et støvet museum."Erik Skyum-Nielsen tegner et portræt af en lang række litterære klassikere ved at fokusere på et bestemt karaktertræk ved lige netop denne bog eller tekst. Han kommer blandt andet omkring Henry David Thoreau, Franz Grillparzer, Petter Dass, Paul Celan og Apuleius.Litteraturhistoriker og oversætter Erik Skyum-Nielsen (f. 1952) har udgivet en lang række bøger om litteratur. Han er uddannet mag.art. i nordisk litteratur fra Københavns Universitet og har siden 2003 været ansat som lektor ved samme. Skyum-Nielsen er desuden litteraturkritiker ved Dagbladet Information.

Torben Weinreich gør status over børnelitteraturforskningen i slutningen af 1970’erne. Hvilke metoder bruges til at forske i dette felt, og hvad er hensigten med at udforske netop børnelitteraturen? Bogen er udgivet på Danmarks Lærerhøjskole, men henvender sig til alle, der interesserer sig for børnelitteratur.Torben Weinreich gør status over børnelitteraturforskningen i slutningen af 1970’erne. Hvilke metoder bruges til at forske i dette felt, og hvad er hensigten med at udforske netop børnelitteraturen? Bogen er udgivet på Danmarks Lærerhøjskole, men henvender sig til alle, der interesserer sig for børnelitteratur.

Torben Weinreich undersøger børnelitteraturen i Danmark i 1970’erne. Han spørger, hvordan børnebøger når ud til deres publikum, og om der er mere, skolerne og bibliotekerne kan gøre for at få børn til at læse mere. I løbet af bogen ser han nærmere på datidens populære børnebogsforfattere som Robert Fisker, Hans-Eric Hellberg og Maria Gripe.Torben Weinreich (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger og var mellem 1998 og 2004 leder af Center for Børnelitteratur Danmarks Pædagogiske Universitet i København.

Menuen fra Karen Blixens populære fortælling Babettes gæstebud er blevet genopført masser af gange verden over. Men altid på baggrund af filmatiseringens menu – aldrig på den måde, som Karen Blixen selv havde forestillet sig. Signe Wulff dykker ned i den ekstravagante menu, som Babette serverer i Karen Blixens berømte roman ‘Babettes gæstebud’.Signe Wulff er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling, arbejder som tekstforfatter og skriver primært for iværksætter og virksomheder fra gastronomiens verden. I sin fritid driver hun bloggen kvindevin.dk.

I denne gennemgang af dansk litteraturhistorie viser Kai Flor, hvor dybt dansk sind og dansk tankegang, fra Ludvig Holberg skrev sine komedier, til Kaj Munk sejrede med sine dramaer, afspejles i vor litteratur. Ved at fortælle om alle de største forfattere og digtere gennem dansk litteraturhistorie, viser han, hvor tydeligt den danske litteratur og tænkning gennem alle tider har hentet fornyelse og berigelse fra andre landes litterære ideer og bevægelser, og hvor selvstændigt de fremmede værdier gennem vores litteratur er tilpasset og omformet i dansk ånd.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

I anledning af 200-årsjubilæet for Johannes Ewalds fødsel i 1743 udgav Kai Flor en bog til hyldest af og oplysning om den store danske digter, der stod bag "Kong Christian stod ved højen mast". Johannes Ewald var også i sin egen tid en af Danmarks mest elskede digtere, ikke mindst fordi han var den første moderne digter i Danmark, der skrev ud fra et personligt synspunkt. Kai Flors bog omhandler både Johannes Ewalds liv, samtid og poesi.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Georg Brandes fortæller om sine rejser i Polen fra 1885-1888. Han mødte et folk, der holdt sammen på sin kulturelle og nationale identitet, selvom det endnu engang var blevet splittet af fremmede nationer. Han fortæller om Polens litteratur, folkekarakter, forhold til resten af Europa og nationale kultur. Bogen giver et spændende og unikt indblik i Polens kulturhistorie i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Nye begyndelser er fremtrådte i de senere år. En åndelig påvirkning har fundet sted fra tre sider: fra Frankrig, fra Rusland og fra Norden, hvad man redebon anerkender. Man har følt sig overfløjet, og man har gået i skole hos de fremmede. Den skandinaviske indflydelse interesserer naturligvis os nordboer mest. Den er udgået på en gang fra forskellige personligheder i nordisk litteratur; men én mands indflydelse er her overskyggende, Henrik Ibsens."Georg Brandes redegør for Henrik Ibsens enorme indflydelse på litteraturen i det nyligt forenede Tyskland. Den nye stat havde brugt så megen tid og energi på diplomatiet, hæren, embedsstanden og alle mulige andre praktiske fornødenheder, at kulturen var blevet forsømt. Heldigvis var de tyske forfattere ikke blege for at lade sig inspirere af udenlandske forfattere, ikke mindst Henrik Ibsen.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.