Literary studies: general

William Shakespeare er velsagtens verdens mest anerkendte digter og forfatter. Hans værker har haft en ufatteligt stor indflydelse på litteratur, kultur og verdenssyn i de mange år, der er gået siden hans død. Forskere fra vidt forskellige områder har studeret hans værker på kryds og tværs, og arkitekturforsker og professor i kunsthistorie Christian Elling har da heller ikke kunnet dy sig for at undersøge et lille hjørne af den store bardes verden.Bind 2 fortæller om dyrenes rolle i Shakespeares skuespil og poesi. Hvordan har han brugt dem som symboler, og hvilken anden funktion har de haft i hans værker?Christian Thorvald Elling (1901-1974) var en dansk professor, forfatter, kunsthistoriker og arkitekturforsker. Italiensk barokarkitektur var Christian Ellings primære forskningsområde, og i løbet af sit liv foretog han talrige lange rejser til Italien. Christian Elling udgav over 40 bøger om blandt andet italiensk kulturhistorie, klassisk litteratur, dansk kulturhistorie og danske herregårde.

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind omhandler epistlerne 300-446.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind omhandler epistlerne 184-299.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

Johan de Mylius undersøger H.C. Andersens værker ud fra en lang række forskellige parametre. Gennem en omfattende analyse af forfatterskabet og grundig gennemgang af forskellige litteraturhistoriske begreber og genrer placerer han H.C. Andersens forfatterskab i litteraturtraditionen et sted imellem myte og roman.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Denne bog er henvendt til de læsere, der læser for fornøjelsens skyld. Den tager udgangspunkt i de genrer, der gennem tiden har været de mest populære, blandt andet folkeeventyr og kriminalromaner, og viser ved hjælp af eksempler og uden brug af fremmedord, hvordan nogle af de samme greb gør sig gældende i den mere "seriøse" litteratur. "Litteraturoplevelse" bliver således en indføring i, hvordan man kan læse den smalle og mere vanskeligt tilgængelige litteratur og stadig finde fornøjelse heri.Christian Kock (f. 1946) er retorik- og litteraturforsker. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1973 og har siden 1997 været professor i retorik ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om retorik, lingvistik, journalistik og litteratur.

Tredje bind af Hans Mølbjergs serie om verdenslitteraturen bringer blandt andet tekstuddrag fra de tyske romantiske digtere Ludwig Tieck og Novalis, de russiske postromantiske digtere Alexander Pusjkin og Mikhail Lermontov, de franske romanforfattere Honoré de Balzac og Gustave Flaubert samt irske James Joyces banebrydende roman "Ulysses".Hans Mølbjergs tre bind om verdenslitteraturen består af nogle af de vigtigste tekster fra den periode, de hver især dækker. Oprindeligt er værket udarbejdet til brug i undervisning, men det kan læses af enhver, der ønsker et overblik over litteraturens forskellige perioder med konkrete teksteksempler. Hver tekst er forsynet med en kort introduktion af Hans Mølbjerg. De tre bind dækker over:Oldtidens jødiske og græsk-romerske litteraturFra middelalderen til det attende århundredeFra romantik til modernismeDen danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.

En av Sveriges mest kunniga deckarexperter tar med läsaren på kriminalromanens historia från födelsen i slutet av 1800-talet till våra dagar. Hur har genren utvecklats? Hur ser framtiden ut? Varför läser vi deckare?I boken möter Broberg också flera av de största giganterna inom genren; Donald Westlake, Hammond Innes, m.fl. Läsaren får också en genomgång av de bästa kriminalfilmerna och dessutom pekar Broberg ut sin favorit bland alla detektiver!Jan Broberg (1932-2012) var en svensk litteraturkritiker, författare och litteraturhistoriker. Broberg var en av Sveriges främsta deckarexperter och medgrundare av Svenska Deckarakademin 1971. Broberg skrev cirka 25 böcker under sin livstid samt var redaktör för ett stort antal deckarantologier.

Den danske litteraturforsker Niels Egebak har blandt andre beskæftiget sig med den franske filosof Jacques Derrida i mange af sine tidligere bøger. "Skriftens simulacrum" fortæller specifikt om Jacques Derrida og hans læsemåde af den europæiske filosofiske traditions tekster. Bogen starter helt tilbage ved Platon og ender ved fænomenologien.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

Bind 10 af Holger Drachmanns "Samlede poetiske skrifter" indeholder:Troldtøj; Tarvis (Søndagsgudstjeneste i Tarvis; Et Møde med Rud Baumbach; Den lille Hund; "Der Trottel"; Ophelia; En fremmed Fugl imellem Bjergene; Den gamle Marquise; Othello; Maria Luschari; Kuglen, som traf); Unge Viser; Øen i Sydhavet; Bonifacius-Skæret; Gøglere.Holger Drachmanns 60-års fødselsdag blev fejret med udgivelse af Samlede poetiske skrifter i 12 bind (1906-09).Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et yderst omfattende og alsidigt virke, som blev til i sammenhæng med et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen både teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Blandt andet malede og illustrerede Holger Drachmann sine egne bøger. Han betragtedes med sin tendens til at sætte aktuelle problemer på dagsordenen og med sit umiddelbare talent som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede den samtidige Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter. Sine sidste år tilbragte han i Skagen, hvor han også blev begravet.

I sin bog "Engelsk litteratur 1900-1947" går Peter P. Rohde i dybden med den britiske litteratur i starten af det 20. århundrede; en periode præget af omskifteligheder og konstant udvikling.Rohde kommer vidt omkring i sin gennemgang af den engelske litteratur og skriver blandt andet om Virginia Woolf , T.S. Eliot, James Joyce og Aldous Huxley – navne, der stadig giver genlyd mere end 50 år senere. Men bogen kommer også omkring tidens litterære tendenser og de kulturelle, sociale og økonomiske påvirkninger, der afspejlede en periode hærget af blandt andet økonomisk krise, industriel udvikling og to verdenskrige.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind omhandler epistlerne 1-81.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

"Når man læser ældre litteratur, kan man gøre det for at genfinde sig selv og sin egen tid i den. Det er en meget almindelig læserholdning, og den skrives der også mange litteraturhistorier på. Man kan gå et skridt videre og iklæde sin modernitet tunge historiske gevandter, men i sidste ende dømme og vurdere den ældre litteratur ud fra sine egne i forvejen medbragte normer."Der er mange forskellige måder at anskue litteraturen på. I "Anskuelsesformer" spørger Johan de Mylius til de helt grundliggende mønstre i tilgangen til livet og måden af opleve verden. Ved at gennemgå skelsættende værker fra renæssancen, oplysningstiden og videre op igennem det nittende og tyvende århundrede får Johan de Mylius kendte værker til at fremtræde på en ny måde og fremsætte ideer, man ikke før har læst ind i dem.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

I denne essaysamling kommer Jesper Ewald vidt omkring. Han fabulerer om oversætterarbejde, forfatteri som erhverv, en hyldest til arbejderen og ikke mindst hverdagen. Med et poetisk sprog og et glimt i øjet får han vendt store og små ting, og kommer også ind på de store krige og ideologier, der herskede i det 20. århundreds Europa.Jesper Ewald (1893-1969) var en dansk forfatter og journalist. Han arbejdede som journalist på København, B.T., de Ferslewske Blade og Politiken, og skrev sommetider under sit pseudonym, Peberfuglen, som han også anvendte, når han skrev humoristiske radiostykker. Derudover virkede han som oversætter, forlagskonsulent og korrekturlæser. Hans forfatterskab omfatter romaner, fortællinger, rejsebøger, humoreske-samlinger og festskrifter.

Den finsk-svenske digter Edith Södergran (1892-1923) blev bare 31 år. Alligevel nåede hun at sætte sig så markante digteriske spor, at hun i dag regnes blandt verdenslitteraturens helt store lyrikere.Tove Pilgaard skrev i sin tid speciale om Edith Södergrans digtning. Hendes store viden om og interesse for Södergrans lyrik er i "Vejen til landet som ikke er" gjort mere alment tilgængelig. Pilgaard giver en introduktion til Södergrans digtning og supplerer med en række af hendes digte – både i deres oprindelige svenske form og i danske gendigtninger.Tove Pilgaard er født i 1930. Hun tog realeksamen i 1946 og arbejdede derefter som tjenestepige, som kontorhjælp, som landhusmor og som kantinebestyrer. I 1972 begyndte hun at læse HF og tog derefter en universitetsuddannelse. Herefter fik hun ansættelse som adjunkt på Vesteregnscentret i Tønder, hvor hun har undervist i dansk. Hun debuterede som forfatter med romanen "Brudstykker af et pigeliv" i 1982.

"Sigurd Hoels forfatterskab er på én gang snævert og vidtspændende. Det rækker fra psykoanalyse til samfundskritik, fra historisk roman til den lyriske skitse ude for tid og sted, fra selvoptrævling til grov karikatur, fra den korte pointerede fortælling til store komplicerede kompositioner. Men det forunderlige er, at denne tilsyneladende bevægelsesfrihed hænger sammen med en påfaldende begrænsning."Johan de Mylius‘ afhandling "Sigurd Hoel: Befrieren i fugleham" er en nærlæsning af nogle af Sigurd Hoels største romaner. Igennem denne æstetisk-psykologiske gennemgang når Johan de Mylius ind til kernen af forfatterskabet og viser os de mest essentielle sider af Sigurd Hoels imponerende værker.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Den danske forfatter Mogens Klitgaard levede et usædvanligt liv som forfatter, hvor inspirationen fandtes i hverdagen og skæbnerne omkring ham. Den lysende vagabond, som Leon Jaurnow kalder ham, gik omkring på de danske landeveje i de hårde år i mellemkrigstiden, og her mødte han vidt forskellige mennesker med vidt forskellige historier. I hans mange noveller møder vi alt fra småborgeren, der i sin jagt på social status ender endnu værre, end han startede, til den unge provinspige, der stikker af til storbyen for at søge lykken, som viser sig at være svær at holde fast på. Mogens Klitgaards skildringer af disse mennesker og deres mange fejl og mangler er både ægte og kærlig.Leon Jaurnows bog om Mogens Klitgaard fortæller om det liv, forfatteren levede, og som gav stof til så mange historier. Samtidig foretager Leon Jaurnow en dybdegående analyse af Mogens Klitgaards tekster ud fra både et historisk og et teoretisk synspunkt.Leon Jaurnow (f. 1962) er uddannet cand.phil. i dansk og har blandt andet været ansat som forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og editionsfilolog ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

I "Hr. Digter Andersen" præsenterer Johan de Mylius den vigtigste side af H.C. Andersen, nemlig selve litteraturen, og udelukker den sædvanlige sladder om digterens privatliv. I stedet deles bogen op i fire store temaer, som har optaget forfatteren mest: den sociale erfaring, religiøsitet, kunsten og kunstnere samt teknik, videnskab og industri. "Hr. Digter Andersen" er en spændende og grundig tematisk antologi om Danmarks største digter.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Syvende bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Lykken i Arenzano; Kantate til Holbergfesten 3. December 1884; Fjældsange og Æventur; Der var en Gang; Strenge Herrer; Danmark leve!; Alkibiades eller Grækere i Forfald.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Grundtvigs værker og filosofi trækker tråde i uendelig mange retninger både frem og tilbage i tiden. I "Grundtvig – og noget om Marx" kommer Ejvind Larsen ikke bare ind på Grundtvigs komplicerede og ambivalente forhold til marxismen, men drager også paralleller til Shakespeare, nordisk mytologi, kristendom og idealisme.Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information, først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.

H.C. Andersens eventyr har en helt særlig plads i den danske kulturarv. De er lige så underholdende for de mindste, som de er fascinerende og inspirerende for den modne læser. Noget af det mest vidunderlige ved H.C. Andersens værker er, at de kan vendes og drejes på så mange måder, at man får noget nyt ud af dem, hver gang man læser dem.Johan de Mylius dykker ned i H.C. Andersens ca. 200 eventyr og historier og ser på forfatterskabet fra flere forskellige vinkler: æstetisk, religiøst, litteraturhistorisk og psykologisk.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik."Mylius er en fremragende læser, der ikke slipper sit bytte, før han har vristet sin tolkning frem. Og tolkningen er på meget anskuelig vis aflæst i æstetikken, i eventyrgenrens forvandlingskunst, som Andersen genialt arbejdede den frem." – Information"Med andre ord: i Johan de Mylius‘ bog bliver Andersen taget alvorligt i både religiøs, æstetisk, litteraturhistorisk og psykologisk forstand. Og derigennem på mange måder rehabiliteret som en kunstner med et sammenhængende projekt." – Weekendavisen

I "Højholts metode" analyserer Niels Egebak den danske digter Per Højholts (1928-2004) enestående forfatterskab. Der er lagt vægt på en meget tekstnær analyse, der udelader Per Højholts person, men kun ser på hans litterære bedrifter og de teknikker og virkemidler, han bruger i sine digte.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

"Litteraturbilleder" består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Ole Wivel har arbejdet inden for kunst, kultur og i særdeleshed inden for litteraturens verden. i "Poesi og protest: debatindlæg" giver Wivel sit bidrag til kunstens rolle som debattør af krig og politik.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter Anden Verdenskrig. Wivel brød igennem med digtene "I Fiskens Tegn" i 1948, udsendt af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.n

Niels V. Kofoeds bog beskriver arabesken som æstetisk anskuelsesform og digterisk genre med udgangspunkt i de måder, H.C. Andersen har beskæftiget sig med arabesken, særligt i sin ungdomsdigtning. Bogen gennemgår arabesken i H.C. Andersens egne værker, men den belyser også arabeskens historie som billedkunstnerisk genre, der kan spores tilbage til antikken og den islamiske kunst, samt dens filosofiske og litterære rolle i overgangen fra romantikken til modernismen.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind omhandler epistlerne 82-183.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

"Da Grundtvig i 1827 opgav sin kamp mod censurens voldsomme indgreb i hans forfatterskab og nedlagde, som han troede, for stedse sin pen, forsøgte han med sit "literaire Testamente" endnu en gang at retfærdiggøre sit livsværk overfor et uforstående publikum. Den dybt krænkede mand skrev da et stykke selvbiografi, hvori han paa ærlig vis søgte at skifte sol og vind lige mellem sig selv og sit folk. Han gjorde det behersket og aandfuldt udfra den erkendelse, at efterslægten selv maatte afgøre, om han havde nåået sit mål: udødelighedens tempel, som vi nødvendigvis maa have for øje, naar vi føler mod og kraft til et optrin af kæmpelivet for aabent tæppe." – Forfatterens indledningNiels V. Kofoeds bog "Grundtvig som selvbiograf" beskæftiger sig hovedsageligt med årene 1800-1810 i den store digters liv. Bogen fortæller om hans ophold på latinskolen og universitetet, om hans forhold til kærlighed, poesi og religion og om hans liv i København fra 1808-1810 og de kriser, der prægede hans ophold der.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

B.S. Ingemann er kendt for sine mangfoldige og sammensatte eventyrdigte. Hans fantastiske fortællinger strækker sig ud over hverdagens verden og ind i eventyrlige fantasiverdener og dæmoniske åndeverdener. Ingemann så eventyret som den vigtigste genre i romantiske digtning, og han var i høj grad inspireret af de tyske romantikere som E.T.A. Hoffmann og Ludvig Tieck.Niels V. Kofoeds bog om Ingemann som eventyrdigter giver en unik indsigt i de mest karakteristiske dele af Ingemanns forfatterskab, nemlig den fantastiske fortælling, det esoteriske eventyr og det allegoriske kunsteventyr.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind indeholder kommentarer til epistlerne 1-183.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind indeholder kommentarer til epistlerne 184-539.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".

F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgaver af Ludvig Holbergs "Epistler" har qua hans store forskningsarbejde, tekst- og kildekritiske kommentarer og registre fået status som vor tids største håndbog i Holbergs tankeverden. Dette bind indholder indledning, tillæg og register.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.Litteraturforsker og tidligere formand for Holberg-samfundet F.J. Billeskov Jansens kommenterede udgave af Ludvig Holbergs "Epistler".