Literary studies: general

Med udgangspunkt i nogle af Shakespeares mest berømte værker viser kulturjournalist Bettina Heltberg, hvordan disse gamle stykker har en afgørende betydning og relevans for måden, vi opfatter kærlighed, ægteskab, skæbne og magt på i dag. Bettina Heltberg blev optaget af Shakespeare allerede som 10-årige, da hun spillede med i "En skærsommernatsdrøm", og historierne har fulgt hende gennem hele livet. Bogen er en sindrig balancegang mellem den personlige oplevelse og refleksioner over livet og samfundet generelt. Men den er også en hudfletning af magtspil og de omkostninger, der er på toppen i dansk politik.Bettina Heltberg (f. 1942) er en dansk forfatter, journalist og kritiker. Bettina Heltberg færdiggjorde først en uddannelse som skuespiller ved Privatteatrenes Elevskole i København i 1963, hvorefter hun flyttede til Aarhus og påbegyndte studiet i statskundskab ved Aarhus Universitet, og i 1972 kunne hun således også kalde sig cand.scient.pol. Bettina Heltberg har en lang karriere som både kulturjournalist, redaktør og kritiker bag sig, foruden et stort politisk og samfundsmæssigt engagement. Hun har længe været en markant debattør og har taget del i den offentlige debat om kønnenes ligestilling. "Bettina Heltberg har først og fremmest frembragt en ualmindelig og en ualmindelig velskrevet bog." -Lisbeth Knudsen, Det Fri Aktuelt "Sjældent har jeg vendt hvert blad i en bog med så glædende fingerspidser..." Poul Behrendt, Weekendavisen

Ottende bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Med den brede pensel; Festspil; Tyrkisk rokoko; To dramatiske digte; Tusind og en nat; Sangenes bog; Ved dampskibet Jarls totale forlis.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Sjette bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Rejsebilleder (En By, som drømmer; September-Strejftog ved den danske Grænse; Paris i Initialer og Randtegninger; Dage i Holland; Waterloo; Antwerpen; Brevet om Rubens; Brevet om Jan Steen; En Dag i Byen Lier); Strandby Folk; Skyggebilleder (Maaneski n; Ostende-Brügge); Dybe Strenge; Smaa Fortællinger (En stum Beretning om et Forlis; Toldassistentens Fortællinger); Hvorledes og hvorfor Lodsoldermanden fik sig en Spilledaase; Han døde og blev begravet; Da Isen skruede; En Krudtmølles Endeligt; Hun døde og blev begravet; En Roman i Klitten; Omkring Kap Horn; Julefortællinger (En hyggelig Krog; Skib i Kirke; En Juleaften))Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Tredje bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Derovre fra Grænsen; Sange ved Havet; Venezia; På Sømands Tro og Love (Af Bjørneslægtens Familiehistorie (heri: Den store Bjørns Endeligt); Andre Historier (bl.a. En Strandvaskers Historie)); Kunstnere (Foraarsgrønt; Fjorten Dage Dage; En uromantisk Novelle); Prinsessen og det halve Kongerige.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Niende bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder romanen "Forskrevet".Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Fjerde bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Ranker og Roser; Poul og Virginie; Ungdom i Digt og Sang; Lars Kruse; Østen for Sol og Vesten for Maane; Peder Tordenskjold.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Ellevte bind af Holger Drachmanns "Samlede poetiske skrifter" og indeholder: Vølund Smed ; Renæssance ; Kitzwalde ; Melodramer (Middelalderlig ; Snefrid ; Amor triumfans ; Dansen paa Koldinghus ; Til Hyrdefløjtens Toner) ; Brav-Karl ; Kors og Kaarde (Mellem Trosfæller ; Naar Klostermuren brydes.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Femte bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Vildt og tæmmet (Skraaplaner; Kærlighed og Depeche; Kutteren "Vildanden"; De 85 Snese Torsk og den store Kirkeklokke; Et Brev; Naar Mørket falder paa; Byron i Vadmel; Syndflodssagn; Efter Orkanen; Dreven Af!); Vandenes Datter; Gamle Guder og nye; Puppe og Sommerfugl.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Tolvte nummer af "Samlede poetiske skrifter" og indeholder: Gurre; Den hellige Ild; Hallfred Vandraadeskjald; Broget Løv; Det grønne Haab; Kirke og Orgel; Den fattige Drengs Eventyr; Hr. Oluf han rider -; Den blaa Grotte.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

Litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen havde som et af sine hovedområder studiet af Søren Kierkegaards værker. Billeskov sigtede i stigende grad mod at bringe solide standardværker ud til en stor læserkreds og dermed gøre Søren Kierkegaard bredt tilgængelig - også for nye læsere. I dette bind er fokus lagt på introducerende indledninger og tekstforklaringer.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Fælles for dem skulle imidlertid gerne være, hvad man kunne kalde den kritiske idealisme: troen på det negatives ret side om side med det positive og forvisningen om, at respekt for de ‘upraktiske‘ ideer og studier er en nødvendig forudsætning for al kultur i højere forstand."Sådan beskriver Elsa Gress essaysne i "Strejftog", som hurtigt blev fulgt op af en lang række romaner og essaysamlinger, der har fastslået hende som en skelsættende kommentator inden for alt fra litteratur, sociologi, psykologi til livets store spørgsmål.Elsa Gress (1919-1988) debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

"At det overhovedet skulle være muligt for ét køn at undertrykke det andet, uden samtidig at undertrykke sig selv, viser manglende forståelse for det seksuelle økosystem."Sådan lyder Anders Westenholz‘ provokerende udgangspunkt i hans tilgang til Karen Blixens forfatterskab. Han udfordrer mange års kvindeforskning i Karen Blixens værker og bringer desuden en ny skarp analyse af "Aben" fra Karen Blixens "Syv fantastiske fortællinger".Anders Westenholz (1936-2010) var en dansk psykolog og forfatter, der skrev en lang række bøger inden for så forskellige genrer som børnebøger, fantasy for voksne, faglitteratur, litteraturkritik og biografier. Anders Westenholz er bredt anerkendt som en stor forfatter og er blevet tildelt Gyldendals Boglegat, Johannes Ewalds Legat og støtte fra Statens Kunstfond.

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud. Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Edvard Brandes var en stor kulturpersonlighed og politiker. I "Kritik og politik" er der samlet en lang række af hans litteraturanmeldelser og artikler fra hans omfattende skribentvirksomhed for Politiken.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Bør anmeldere skydes? Er der tale om masseunderholdning eller religionserstatning? Det er blot et par af de spørgsmål, Elsa Gress stiller sig selv og sin læser i essaysamlingen "Nye strejftog". Med sin enorme erfaring som forfatter, kritiker, kulturformidler og menneske i det hele taget udfolder Elsa Gress sig bredt og dybsindigt om det litterære klima, massekulturen, kritikerens rolle og myndighedernes adfærd.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Hellas er en samling af Georg Brandes’s foredrag om europæisk kulturhistories vugge: Grækenland. I en gennemgang af Antikkens store litteratur, tænkere og græsk kulturhistorie kommer Brandes rundt om Homer, Odysseen, Xenofon, Hellas før og nu og Grækenlands sammenbrud. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Om Gustav Wieds liv og forfatterskab, der vinder stigende anerkendelse inden for dansk litteratur. Billeskov Jansen fremstiller Wied som den store humorist, han var, men giver også en nuanceret skildring af Wieds modpol; den dybe pessimisme. Et originalt portræt af en af Danmarks store forfattere.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Tidlig dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer generelt poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske. Men her i bind 3 ses en begyndende opgivelse af det genrehistoriske kompositionsprincip i retning af en øget vægt på idéhistorie.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Jeg anseer det for en Pligt og for en Ære at hylde de Principer, til hvilke jeg bekjender mig, Troen paa den frie Forsknings Ret og paa den frie Tankes endelige Seir", sagde Georg Brandes i Emigrantlitteraturen, første del af den banebrydende forelæsningsrække om det 19. århundredes litteratur. Hermed var Det moderne gennembruds projekt for alvor offentliggjort. I Emigrantlitteraturen giver Georg Brandes en gennemgang af en håndfuld bøger fra revolutionens og Napoleonstidens år. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske. Dette kommer til fuld udfoldelse her i bind 2, der fokuserer på det genrebevidste 1700-tal.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

Med afsæt i hele Karen Blixens (1885-1962) litterære produktion gennemgår litteraten Niels Kofoed kronologisk hovedværkerne og analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af værkerne.

"I løbet af sit liv foretog H.C. Andersen ca. 30 udenlandsrejser, som alle – bortset fra hans rejse til Mellemøsten i 1841 – gik til et eller flere europæiske lande. Hans kendskab til Europa var uden sidestykke i samtiden, og selv om rejselivet dengang var besværligt, skyede han ingen anstrengelser eller farer. At rejse var et eksistentielt vilkår for ham. Livet selv var en rejse, og han var en rejsende mod udødeligheden".H.C. var ikke lærd, men veluddannet, og fremfor alt var han en bogsluger, en kunstelsker og teaterentusiast. Denne bog er et forsøg på at give en sammenfattende skildring af digterens forhold til den europæiske litterære tradition, til de store historiske forbilleder, til de europæiske personligheder han mødte på sine rejser og til de enkelte lande, som har betydet meste for ham og hans forfatterskab.Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

I anledning af 150-året for forfatteren Henrik Pontoppidan i 2007, udgav litteraten Niels Kofoed sin hyldest "Fortællingens mester. Henrik Pontoppidan 150 år". I seks artikler opsummerer Kofoed sine synspunkter om digteren Henrik Pontoppidan og dennes værk og giver et overblik over stil, temaer, nøglefigurer, kulturhistorisk og filosofisk kontekst i en nænsom beskrivelse af anarkisten Pontoppidan, der mente, at den højeste livsværdi ligger i den frie personlighed styret af sit eget væsens lov.Niels Kofoed er født i København i 1930, cand.mag. i dansk og fransk og dr. phil. på en afhandling om H.C. Andersen. Ud over sit store videnskabelige forfatterskab, der omfatter ca. 43 bøger og et stort antal videnskabelige artikler om danske forfattere, har Kofoed et livslangt virke som underviser ved både danske og udenlandske universiteter bag sig. Han har også fået udgivet en række skønlitterære værker, ligesom han i en årrække var fast anmelder af faglitteratur på DR, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Niels Kofoed er desuden formand for B.S. Ingemann-Selskabet.

I denne bog giver Niels Kofoed en analyse af Tove Ditlevsens (1917-1976) forfatterskab; kronologisk, fra de første romaner til de sidste selvbiografiske udgivelser, for dermed at give Ditlevsen en plads i litteraturvidenskaben. For selv om Tove Ditlevsen hører til blandt 1900-tallets mest læste danske forfattere, har hendes ligetil fortælleteknik – med uret – ikke for alvor været genstand for litteraturforskningen.

Selv om han i sin tyske selvbiografi hævdede, at der kun var tre forfattere, som åndeligt gik ham i blodet, nemlig Walter Scott, Hoffmann og Heine, så spillede Goethe dog den største rolle i H.C. Andersens forfatterliv.Med udgangspunkt i udvalgte romaner, dramaer og eventyr, som tager afsæt i en Goethe-tekst, prøver litteraten Niels Kofoed vise trådene, der går fra H.C. Andersen og til dennes læremester og største forbillede.