-
99.00 kr. I eventyrene strømmer energier, der skaber forvandling og selvudvikling.I EVENTYR-ENERGI viser Vibeke Arndal, hvordan en række kendte nordiske eventyr om mænd og mandsroller kan anvendes i dag. I en letlæst og tankevækkende gennemgang af især temaet med de tre brødre der søger lykken, ser vi hvordan og hvorfor det er den yngste, ham som ingen regner for noget, der bliver helt.EVENTYR-ENERGI er tredje bog i en trilogiserie – der desuden består af HEKSEN I HÅRET og GULD OG SØLV OG KRAGENÆB – der beskriver den kvindelige og den mandlige personlighedsudvikling samt kærlighedsforholdet i eventyr.Vibeke Arndal (f. 1942) er cand.phil. i dansk og har det meste af sit liv studeret C.G. Jungs psykologi. Foruden sin jungske eventyrslæsning har hun udgivet en skønlitterær kvartet om digteren Ambrosius Stub.
- Ebook
- 99.00 kr.
-
199.00 kr. Hvem var Byron og hvorfor læse en bog om ham i dag? Denne excentriske engelske lord, som Georg Brandes gav æren for at have indstiftet den moderne litteratur i Europa, og om hvilken Karen Blixen skrev, at der kun var "én bog, der ville blive skrevet igen og igen, og læst igen og igen, og hvert år blive stillet i reolen i en ny udgave, nemlig bogen om Byrons liv." Lord Byron (1788-1824) var ikke alene en af sin tids mest kontroversielle digtere, han var også en kompromisløs kunstner, der tog sit politiske engagement og frihedstrang til yderste konsekvens, på et tidspunkt hvor demokratiet var i sin vorden i Europa. Han døde i eksil som helt under den græske frihedskrig i 1824. Fortællingen om Byrons liv, fra han bliver baron som 10-årig, berømt digter som 24-årig og til hans død som 36-årig er beretningen om en af de mest dramatiske skæbner i den europæiske litteratur og tjente som inspirationskilde for et helt kontinent af forfattere. Byrons poesi, og hans kamp for frihed og tolerance, bidrager med et fornemt perspektiv til de begivenheder, der i dag præger den europæiske virkelighed. Byrons liv og værk er med to hundrede års forsinkelse med til at åbne bevidstheden for historiens betydning, dengang og nu. Grethe F. Rostbøll, mag.art., tidligere MF for De Konservative, kulturminister 1990-93, prisbelønnet forfatter og foredragsholder, tegner dette levende portræt af en af den europæiske litteraturs hovedskikkelser.
- Ebook
- 199.00 kr.
-
49.00 kr. BETRAGTNINGER OVER FORTÆLLEKUNSTEN er Einar Már Guðmundssons poetik, oprindeligt udgivet under titlen LAUNSYNIR ORÐANNA på det lille islandske forlag Bjartur. I forbindelse med at Einar Már Guðmundsson modtog Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet den lille Nobelpris, valgte Lemvig Gymnasium at bekoste en oversættelse, som udkom i deres skriftserie i 2012. Værket består af 26 korte essays om den udødelige fortællekunst, fortalt med Guðmundssonsk vid, fantasi og glimt i øjet.
- Ebook
- 49.00 kr.
-
- En introduktion til digternes liv og værker
49.00 kr. En hurtig og overskuelig indføring til den store digters liv og skuespil samt det helt unikke teatermiljø, der fandtes i London under dronning Elizabeth 1. i 1600-tallet, skrevet af professor Henning Krabbe.
- Ebook
- 49.00 kr.
-
- En lystvandring gennem den engelske litteratur
79.00 kr. FORGYLDNINGNER Viggo Hjørnager Pedersen har fra barnsben interesseret sig for at læse engelske digtere, og har siden sin studentereksamen studeret, undervist og forsket i engelsk litteratur ved Københavns Universitet. I over 50 år har han generøst delt ud af sin begejstring og dybe viden om emnet i undervisning, anmeldelser, forskning og mange gode oversættelser af de største klassikere.I dette lille smykkeskrin af en bog er nogle af de største guldklumper, forfatteren i sin videbegærlighed og fortælleglæde ikke har kunnet lægge til side på rejsen gennem den engelske litteratur.Som det fremgår af titlen, har naturen betydning for alle de digtere, der er med i denne bog. De riger, der besøges, er fortrinsvis fantasiens, men denne fantasi har taget farve af landet og naturen på de britiske øer.Viggo Hjørnager Pedersen er dr.phil. og tidligere lektor i engelsk ved Københavns Universitet. Han har skrevet bøger og artikler om litteratur og oversættelse og redigeret to udgaver af den store dansk-engelske ordbog. Blandt hans oversættelser finder man bl.a. romaner af William Golding og E.M. Forster.
- Ebook
- 79.00 kr.
-
- - ifølge Bo Tao Michaëlis
69.00 kr. Verdens 40 bedste kriminalromaner er en forrygende gennemgang af de helt store værker indenfor en genre, der i de seneste år har indtaget Europa med storm, nemlig kriminalromanen. I en velafbalanceret blanding af ekspertise, personlig smag og genremæssig lidenskab gennemgår krimiekspert Bo Tao Michaëlis sin selvformulerede hitliste over verdenslitteraturens største krimiskatte.Essaysamlingen er både en appetitvækker til den der endnu ikke har vovet sig helt ind krimiens intrigante baggård men kan samtidig give den mere krimikyndige et glædeligt gensyn med gamle venner og fjender, hvad end det drejer sig om piberygende gentlemen, hårdkogte amerikanere eller charmerende psykopater.Michaëlis beretter medrivende om sin passion i et rammende og dynamisk sprog, med vid og sans for de detaljer, der har gjort kriminalromanen kendt og elsket verden over. Verdens 35 bedste kriminalromaner er en stærkt revideret udgave af Verdens 25 bedste kriminalromaner fra 2001, her med ti helt nye værker under luppen.Bo Tao Michaëlis (f. 1948), mag. art i litteraturvidenskab, gymnasielærer og universitetslærer, forfatter til utallige kulturjournalistiske værker samt anmelder af international, europæisk såvel som nordisk kriminallitteratur. Han er medlem af det danske Kriminalakademi og har tidligere blandt andet udgivet Portræt af småborgeren som privatdetektiv. Raymond Chandlers detektivromaner, 1987, og været med til at skrive antologien Lystmord. Til daglig er han TV- og litteraturanmelder ved Politiken og turnerer landet rundt med foredrag om kriminallitteratur.
- Ebook
- 69.00 kr.
-
- Friheden, farmen og forfatterskabet
199.00 kr. Historien om Karen Blixens ophold i Kenya 1913-31 er velkendt fra forfatterindens egen beretning "Den afrikanske Farm" og fra filmen "Mit Afrika". Bogen bygger på virkelige hændelser, men er samtidig fiktion, og filmen tegner et stærkt romantiseret billede, især af kærlighedsforholdet mellem Blixen og den engelske eventyrer Denys Finch Hatton.KAREN BLIXENS AFRIKA går bag kulisserne og belyser en række væsentlige forhold i historien om, hvorfor den unge kvinde valgte at emigrere til den britiske kronkoloni. Hvordan hun på sin afrikanske farm håndterede at leve side om side med folkeslag, der var fremmede for hende. Hvad hun mente om de indfødtes traditioner – og hvad de mente om hendes. Hvordan hun forholdt sig til islam, herunder sharialoven, som hun selv kom til at dømme efter. Hvordan hun betragtede sin dobbeltrolle som repræsentant for overmagten og ven med den lokale befolkning. Og hvad hun i virkeligheden følte for de to mænd i sit afrikanske liv, storvildtjægerne Bror Blixen og Denys Finch Hatton. En lang række begivenheder og mennesker, der fik betydning for Karen Blixen, analyseres og sættes i relation til det senere så berømte forfatterskab. Sidst kommer bogen ind på de racismeanklager, som Karen Blixen efter sin død blev udsat for fra afrikansk hold.KAREN BLIXENS AFRIKA er det første danske forsøg på at give en samlet vurdering af forfatterindens ophold i Kenya. Bogen er rigt illustreret og inddrager foruden Karen Blixens egne breve til familie og venner adskillige samtidige og nutidige kilder – beundrere såvel som kritikere."I hans bog står det hele, alt hvad der er afvejet, sigtet og fundet holdbart og pålideligt, og nye og gamle læsere kan (gen)stifte bekendtskab med den efterhånden gamle slager: Karen Blixens liv.... Illustrationerne er om ikke pragtfulde så i hvert fald hyperrelevante – og de understøtter indtrykket af, at Stormgaard her har skabt en grundbog om Karen Blixen og hendes relation til Afrika." - Krist. Dagblad
- Ebook
- 199.00 kr.
-
- Pagten der blev brudt
99.00 kr. I 1950 kom Thorkild Bjørnvig med et usædvanligt tilbud til Karen Blixen. Den unge lovende digter tilbød at "tjene" den berømte forfatterinde og følge hendes råd i alle livets forhold. Blixen indvilligede, og en pagt mellem den 32-årige lyriker og den 33 år ældre frue på Rungstedlund holdt i fire år. Følgerne blev imidlertid fatale, specielt for Bjørnvig og hans nærmeste.Bogen fortæller den utrolige historie om de to store digteres venskab: Om deres første møde hos Ole Wivel, om motiverne til indgåelsen af pagten, om Bjørnvigs læretid og mange prøvelser, Blixens inspirerende og til tider lunefulde væsen, bruddet og de store, personlige omkostninger, der fulgte. Pagten fik også en litterær betydning. Mens den bestod, skrev Bjørnvig nogle af sine bedste digte, og 20 år efter bruddet udkom de opsigtsvækkende og anmelderroste erindringer, der fortæller hans version af begivenhederne. Desuden gav forholdet til Bjørnvig Karen Blixen inspiration til fire noveller, som analyseres i denne bog.Et halvt århundrede efter pagtens ophævelse spøger den stadig. I bogens efterskrift afdækker Karen Blixen-forskeren Frans Lasson nogle centrale spørgsmål, der gennem alle årene har været fortiet eller uafklaret, og som har betydning for vor forståelse af de to digteres forfatterskaber og deres stormfulde venskab.Der er klog analyse og seriøs underholdning i Jørgen Stormgårds bog om det stormfulde venskab ... Både Blixen og Bjørnvig blev ofre for deres højtflyvende spil, men det satte dybe spor i begges sind og forfatterskab, og det er der aldrig gjort bedre rede for end her. - Politiken... sætter nyt lys på en fascinerende historie om en mand mellem tre kvinder. - InformationMå man lade sin livsførelse og kunstneriske virke dirigere af sit forbillede? Stormgaard har skrevet et særdeles vellykket værk, der elegant kombinerer en spændende og tankevækkende analyse af Blixen og digteren Bjørnvigs skæbnesvangre forhold ... - E-pressen.dk
- Ebook
- 99.00 kr.
-
From 98.99 kr. Michael Strunge (1958-86) nåede i sin korte levetid at udsende 11 digtsamlinger, der har placeret ham som en af firsergenerationens helt centrale digtere.Kund Munck kommer i sin biografi hele vejen rundt om mennesket og myten Michael Strunge og tegner på basis af omfattende research et nuanceret portræt af digteren.