Literary studies: general

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"Gennem de temaer, hun tager op i mange af sine litterære arbejder – f.eks. sine to romaner ’Penge’ og Fru Marianne’, der handler om tvangsægteskaber og forskellige muligheder for kvindebefrielse – kan Victoria Benedictsson i og med hun laver beskrivelser, der er tæt forbundet med årsagerne til den seksuelle krise, ikke undgå at sætte sig i forhold til de forskellige seksualpolitiske strategier og beskrivelsesmåder. Hun er præget og påvirket af dem på mere end én måde."Den svenske forfatter Victoria Benedictsson (1850-1888) er en af de største stemmer i skandinavisk kvindelitteratur i slutningen af 1800-tallet. Gennem hendes forfatterskab redegør litteraturhistoriker Jette Lundbo Levy for kvinders vilkår i Benedictssons samtid. Hun kommer omkring flere sider af seksualitet, den kvindelige kreativitet og kvindeæstetik gennem Benedictssons tanker og følelser fra en tid, hvor der var endnu flere forventninger til en kvindes væremåde. I takt med at Jette Lundbo Levy blotlægger Benedictssons forfatterskab, fortæller hun også om forfatterens liv og erfaringer med mænd, social uretfærdighed og seksualitet i sidste halvdel af 1800-tallet.Bogen udkom første gang i 1980.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

"Næsten al børnelitteratur, der handler om dyr, er i sidste ende udsprunget af de gamle fabler, der har været fortalt om og om igen, snart på prosa, snart på vers, snart for store, snart for små, snart i alvor, snart i skæmt. Fablerne drejer sig ikke alene om dyr, men også om mennesker."Traditionen for at fortælle fabler går tusindvis af år tilbage i tiden, og også den dag i dag elsker børn at høre fortællinger om dyr med mere eller mindre menneskelige egenskaber. Vibeke Stybe fortæller her om de mange forskellige motiver, der går igen i fablerne helt tilbage fra antikkens verden, over middelalderen og reformationen, La Fontaine i 1600-tallets Frankrig og Ludvig Holberg i 1700-tallets Danmark helt op til Franz Kafka i starten af det 20. århundrede. Bogen slutter med kapitler om, hvordan fabler bruges i skoleundervisning, og hvordan de er blevet brugt i forhold til moralsk opdragelse og i politiske systemer.Bogen udkom første gang i 1975.Vibeke Stybe (1922-2021) var en dansk bibliotekar, forfatter og forsker i børnelitteratur. Hun var med til at sætte børnelitteratur på dagsordenen, og det var på hendes opfordring, at der i 1954 blev oprettet en særlig børnebogssamling ved Statens Pædagogiske Studiesamling. Vibeke Stybe udgav både sine egne børnebøger og værker om børnelitteratur generelt. Hun var i mange år ansat ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet.

Det vrimler med store forfattere i spansk litteratur, der på hver sin måde har bidraget til verdenslitteraturen. Blandt de mange forfattere rager tre imidlertid langt højere op end andre. I "Den spanske trilogi" fra 1884 stiller Benedicte Arnesen Kall skarpt på Miguel Cervantes, Lope de Vega og Pedro Calderón de la Barca og fører os helt ind på livet af de tre store forfattere og deres værkers særpræg.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

Ultimato nel 1880 e dedicato all’amico Edmondo De Amicis, "Il diavolo" è un saggio critico incentrato sulla figura multiforme del Diavolo. In uno sfoggio di grande erudizione, che non cede mai, tuttavia, alla più vanesia ostentazione, Arturo Graf ci accompagna per mano alla scoperta di questa figura emblematica e terribile. Con un occhio di riguardo al Medioevo, che Graf ha studiato approfonditamente e che conosce quindi molto bene, l’opera si muove sui binari della cultura popolare, rivelando superstizioni, credenze e timori dei nostri più remoti antenati. Satana è così restituito come lo specchio della società, come il filtro culturale per accedere ad una percezione complessiva di quel che ci qualifica a tutti gli effetti come esseri umani. Una lettura densa di riferimenti, che offre a chi vi si approccia un variegato universo di suggestioni...Arturo Graf (1848-1913) nasce ad Atene da padre tedesco e madre italiana. Dopo un’infanzia e un’adolescenza di peregrinazioni (Trieste, Brăila, Napoli), nel 1870 si laurea in Legge. Per un certo periodo esercita il commercio nella stessa Brăila, città romena in cui vivono dei suoi zii, per poi ricevere l’abilitazione all’insegnamento della Letteratura Italiana. Negli anni successivi, quindi, ottiene varie cattedre, da Roma a Torino (città in cui risiede definitivamente dal 1882). Graf si distingue in questi anni come critico attento e uomo dal grande spirito d’iniziativa: fonda il Giornale storico della Letteratura Italiana e collabora con le riviste Critica Sociale e Nuova Antologia. Conosciuto soprattutto come autore di versi ("L’ultimo viaggio di Ulisse", "Dopo il tramonto"), nel 1901 pubblica "Il riscatto", suo unico romanzo, in cui emerge nitidamente quella dialettica fra spiritualismo e razionalismo che caratterizza l’intera sua poetica.

I "Det blivende" beskriver Johannes V. Jensen sine erindringer om en række store åndelige og naturvidenskabelige bevægelser, som stadig har betydning i dag. Gennem seks kapitler fremfører han ideerne bag nogle af de vigtigste tænkere inden for filosofi, litteratur, åndsliv, naturvidenskab, økonomi og politik, blandt andre Goethe, Karl Marx og Charles Darwin.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

"Ved Biedermeier forstår vi en bestemt holdning til livet, en holdning der fandt sit kunstneriske udtryk mellem 1815 og 1848 – en stilfærdig, ængstelig holdning, men venlig, og taknemmelig for lidt. 1815-48 er den Hellige Alliances, den store reaktions tid, censurens, politiets og fængslernes tid. Men under overfladen var der livlig bevægelse: megen frihedslængsel, oprør og opstande; en utrættet politisk digtning blomstrede i hele Europa, trods forbud."Tue og Bodil Gad fortæller om den særlige kunstneriske periode Biedermeier og det motiv, der går igen i så mange af periodens fortællinger. Vinduet er et centralt billede hos vidt forskellige forfattere som H.C. Andersen, Emily Brontë og Frederik Paludan-Müller.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Un ensayo imprescindible para los amantes del género negro y policiaco en todas sus vertientes, A Quemarropa supone un acercamiento pormenorizado a la literatura de crímenes y todo lo que orbita en torno a ella. En él encontraremos detectives de sillón, cuerpos aún calientes en habitaciones cerradas por dentro, ladrones de guante blanco, espías y crónicas negras. Todo ello forma un minucioso estudio en cuyo centro se dibuja un agujero humeante de bala.Jordi Canal I Artigas es un escritor y bibliotecario nacido en Bergas en 1955. Es director de la biblioteca Bòbila de Hospitalet de Llobregat, en Barcelona, y se le considera uno de los mayores impulsores del género negro en España, con iniciativas como el premio L’H Confidencial.Àlex Martín Escribà es un autor nacido en Barcelona en 1974. Codirige el Congreso de novela y cine negro de Salamanca, amén de investigar sobre el género negro y policiaco tanto en lengua española como catalana.

Heltedigte spiller en helt central rolle i den ældste engelske litteraturhistorie og siger endvidere meget om livet og folkesjælen i de svundne tiders England. Professor i engelsk litteratur Andreas Haarder giver i "Det episke liv" fra 1979 en spændende indføring i den poetiske tradition i de klassiske engelske fortællinger, heltedigtningen som genre samt den kultur, digtene er udtryk for.Andreas Helt Geismar Haarder (1934-2014) var dansk forfatter og professor i engelsk litteratur ved Syddansk Universitet i Odense. Han udgav blandt andet bøger om klassiske myter og heltefortællinger, ældre engelsk litteraturhistorie samt folklore i England.

Med udgangspunkt i Tove Ditlevsens bøger "Barndom", "Ungdom" og "Gift" beskriver Anne Scott Sørensen den spændende måde, hvorpå erindringslitteraturen udviklede sig i Danmark i 1970’erne. Hun beskriver, hvordan Tove Ditlevsens stil og formål med bøgerne adskiller sig fra den mandlige selvbiografiske tradition, som oftest var skrevet for at høste erfaringerne fra et afsluttet livsforløb set med alderens afklarede syn."Tove Ditlevsen - erindringen som selvterapi og udtryksform" udkom i 1983 og giver en spændende vinkel på Tove Ditlevsens forfatterskab og dets helt særlige plads i dansk litteraturhistorie.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Den europæiske poesi er et skatkammer af skønhed, og dens rødder strækker sig flere tusind år tilbage i tiden. Forfatter og arkæolog Frederik Poulsen fortæller i bogen her fra 1921 om nogle af de antikke digtere, der har rørt ham allermest fra Homer i 900-tallet f.Kr. og op til Bacchylides i 400-tallet f.Kr.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

"Realismen anser jeg for en af flere mulige æstetikker, men den vigtigste af dem. Hævder man, at al kunst er realistisk, for så vidt den i en eller anden forstand må repræsentere en efterligning af noget menneskeligt – bare mere eller mindre stiliseret –, så kan jeg sådan set ikke være uenig i princippet, men nok i praksis: man opløser simpelthen realismebegrebet i et alment kunstbegreb i stedet for at søge at anvende det meningsfuldt som det vigtige ’underbegreb’, det kan være."I løbet af en række essays forsøger litteraturkritiker John Chr. Jørgensen at etablere et meningsfuldt realismebegreb og samtidig bevise, at realismen er en aktuel og værdifuld genre inden for kunst såvel som litteratur. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturforskning og de litterære strømninger, der dominerede i slutningen af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Behalve dichter was J.H. Leopold ook classicus, met grote waardering voor de filosofen van de Stoïcijnse school. In 1910 publiceerde hij "Uit den tuin van Epicurus", met een gedeeltelijke vertaling van diens hoofdwerk "De rerum natura" en een reeks zelfgeschreven stukken over de filosoof. In zijn vertaling probeerde Leopold de Latijnse woordvolgorde te respecteren, wat hem ruimte bood om hier en daar iets toe te voegen. In zekere zin eigende hij zich Epicurus’ werk toe en gaf er zijn eigen draai aan. Het poëtische gehalte van zijn vertaling overtreft soms het origineel.Jan Hendrik Leopold (1865-1925) was een symbolistisch dichter. Hij publiceerde heel weinig, maar veel van die gedichten zijn wel vaste prik in bloemlezingen. Bekend is "Cheops", een verhalend gedicht waarin we de ziel van farao Cheops volgen na zijn dood. J.H. Leopold schreef wel vaker over het verlangen van de mens om op te gaan in een groter geheel (en de onmogelijkheid daarvan).

Hvordan vurderer man, om en bog er god eller dårlig? Hvornår er det en smagssag, og hvornår er der tale om en objektiv vurdering? Det har til enhver tid været boganmelderens store dilemma. For kan man nogensinde løsrive sig fra sine egne præferencer og være virkelig objektiv i sin kritik?Boganmelder og litteraturforsker John Chr. Jørgensen har skrevet en grundig fagbog om netop dette problem. Bogen går i dybden med de mange kultur- og litteraturteorier, der beskæftiger sig med emnet, og bringer desuden en række eksempler på, hvad anmeldelsen kan og ikke kan.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Kan du huske første gang du forelskede dig? De fleste mennesker forelsker sig mange gange i løbet af et liv, men oplever det for første gang i teenageårene. I dette afsnit af 'Kend din Kierkegaard' handler det om hvad der sker med os, når vi forelsker os. Hvad det er for en åbenbaring vi får særligt første gang, at forelskelsen rammer og kan vi forklare forelskelsen?Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

Pindar (ca. 520 f.Kr. - 443 f.Kr.) var en af det gamle Grækenlands største lyriske digtere. Det kan være svært for læsere, der ikke forstår oldgræsk at forstå Pindars skønne digte med alle deres nuancer, og derfor har filolog og forfatter Anders Bjørn Drachmann forsynet sine oversættelser med noter, der forklarer det, der ellers går tabt i oversættelsen. Bogen er en spændende og lettilgængelig introduktion til Pindars poesi og hans samtid.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.Andet bind fortæller om den romantiske skole i Tyskland og beskriver blandt andet de tyske forfatteres beskrivelser af naturen og kunsten, den romantiske tilgang til sjælelivet, samt hvordan politik blev behandlet i den tyske litteratur."Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" består af seks bind: "Emigrantlitteraturen", "Den romantiske skole i Tyskland", "Reaktionen i Frankrig", "Naturalismen i England," "Den romantiske skole i Frankrig" og "Det unge Tyskland". Værket står i dag som hovedværket inden for Det moderne gennembruds litteratur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Den europæiske litteraturhistorie blomstrede i fuld flor i det 19. århundrede, og dog var det først med Georg Brandes’ forelæsninger ved Københavns Universitet i 1871, at disse strømninger blev behandlet på dansk. I 1872 udkom forelæsningerne på tryk.Første bind fortæller blandt andet om, hvordan forfattere og digtere tog antikkens mestre op i deres værker, hvordan religiøse spændinger blev behandlet i litteraturen og om emigrantlitteraturen."Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur" består af seks bind: "Emigrantlitteraturen", "Den romantiske skole i Tyskland", "Reaktionen i Frankrig", "Naturalismen i England," "Den romantiske skole i Frankrig" og "Det unge Tyskland". Værket står i dag som hovedværket inden for Det moderne gennembruds litteratur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Kærligheden er i grunden. Sådan skriver Søren Kierkegaard, og med det mener han, at vi alle har evnen til at kunne elske. Ethvert menneske har en trang til at elske og til at blive elsket. Men hvad vil det egentlig sige at kærligheden er i grunden? Hvor kommer vores evne til at elske fra? Og kan vi nogensinde have for meget kærlighed i os? Det kan du høre om i dette afsnit af 'Kend din Kierkegaard'.Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

Fortvivlelse er noget af det værste der kan overgå et menneske. Men fortvivlelsen er også nødvendig for at kende dig selv i verden, og stille spørgsmål til der hvor du befinder dig. I dette afsnit af 'Kend din Kierkegaard' kan du lære hvad Søren Kierkegaard mente om fortvivlelsen og hvad du selv kan gøre, når du føler fortvivlelsen indfinde sig.Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

Este ensayo es la mejor muestra del excelente crítico literario que fue Leopoldo Alas.En esta serie de artículos y reseñas, el famoso escritor español desmenuza, ensalza y arrolla sin piedad a las obras y a los autores de su tiempo. Es al mismo tiempo un valioso análisis del estado de la literatura española a finales del siglo XIX, que Leopoldo Alas consideraba en decadencia, y una demostración de las ideas y los criterios literarios del autor de «La Regenta».Leopoldo Alas, también conocido como «Clarín», es un escritor español nacido en Zamora en 1852 y fallecido en Oviedo en 1901. Articulista, novelista, crítico literario y profesor en las universidades de Zaragoza y de Oviedo, se le considera una de las plumas más afiladas de las letras españolas, entre otras obras por su monumental novela «La Regenta».

Du tænker måske ikke på dig selv som et troende menneske. Måske har har du ingen forestillinger om, hvad der sker med os efter vi dør. Alligevel så ville Søren Kierkegaard mene, at ethvert menneske har mærket troens længsel. Vores tilbøjelighed til at stille spørgsmål ved vores eksistens, og vores håb på at få et svar på helt grundlæggende eksistentielle spørgsmål er et instinkt hos os mennesker, mener Kierkegaard. Og det er netop denne længsel, som det skal handle om i dette afsnit af 'Kend din Kierkegaard'.Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

‘The New Teaching of History’ represents a collection of essays written by Wells to address criticism of his seminal work ‘The Outline of History’, in which he covered the entire human existence up to the First World War. It is a fascinating insight in to the mind and methodology of the legendary author as he defines how he came to his conclusions. It is excellent reading for any fans of Wells as well as readers fascinated by the near future.H.G Wells (1866-1946) is known as ‘The father of Science Fiction’, for the profound impact he has had on the genre. In his time he predicted aircraft, tanks, nuclear weapons space travel and even the world wide web. Forever forward looking, he devoted his talents to a progressive vision on a global scale. He was nominated for the Nobel Prize in literature on four occasions, and as such maintains a central role in the canon of British and world-wide literature. Some of his best work includes the time travel novel ‘The Time Machine’, the sci-fi adventure ‘The Island of Dr. Moreau’ , and ‘The War of the Worlds’, which was adapted in to a film starring Tom Cruise.

"Det gælder om at finde den idé for hvilken jeg vil leve og dø" Sådan står der på en sten i Gilleleje, og citatet stammer selvfølgelig fra Søren Kierkegaard. Citatet fortæller om hvor vigtigt Kierkegaard mente det var at finde en drivkraft, en grund til at stå op om morgenen og leve sit liv. I dette afsnit af 'Kend din Kierkegaard' fortæller vært Pia Søltoft om den dovne Kierkegaard, der blev sendt til Gilleleje af sin far for at læse til eksamen på teologistudiet, men som i stedet brugte tiden på at kigge indad. Måske vil du også lære hvordan du selv kan finde den idé for hvilken du vil leve og dø.Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

I en hyldest til Limfjorden og de digtere, der har ladet sig inspirere af vandet og naturen omkring den, tager den danske forfatter K.K. Nicolaisen læseren med på en rejse fra øst til vest gennem et område, der fra de ældste tider har hørt til de mest betydningsfulde i vort land. På vejen kommer vi blandt andet omkring Steen Steensen Blicher, Jacob Paludan, Hans Kirk, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær, J.P. Jacobsen, Thøger Larsen og flere andre, der i deres digtning har besunget Limfjordens vande."Limfjorden og digterne" udkom første gang i 1948.Karl Kristian Nicolaisen (1883-1951) var lærer, forfatter og foredragsholder. Han er mest kendt for eftertiden for sine biografier om andre samtidige forfattere – blandt andet Jeppe Aakjær, Johan Skjoldborg, Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen.

"Prometheus" is het filosofische hoofdwerk van Carry van Bruggen, die bekender is als romanschrijfster. Bij Van Bruggen is de eenzame mens altijd op zoek naar eenheid op een hoger niveau: in liefde, vriendschap, gemeenschapszin. Het is deze opvatting die ze uitwerkt in "Prometheus", waarin zij de ontwikkeling van individualiteit in de literatuur onderzoekt en de vloer aanveegt met alle vormen van conservatisme en verstarring. "Prometheus" had een grote invloed op het denken van Menno ter Braak. Barber Van de Pol, vertaalster en kenner van het werk van Carry van Bruggen, zag gelijkenis met het anti-elitaire, postmoderne denken van Pierre Bourdieux.Carry van Bruggen (schrijversnaam van de Joods-Nederlandse Carolina Lea de Haan, 1881-1932) was de zus van Jacob Israël de Haan, schrijver van "Pijpelijntjes", een van de eerste Nederlandse romans waarin homoseksualiteit openlijk werd beschreven. Net als haar broer ging Van Bruggen geen controversieel thema uit de weg. In haar romans en pamfletten ging ze elk dogmatisme te lijf. Ze was de enige vrouwelijke auteur uit haar tijd die door collega’s en critici au sérieux werd genomen. Ze woonde een tijdlang in Nederlands-Indië met haar eerste man. Haar bekendste romans zijn "Eva" en "Een coquette vrouw". Ze schreef ook non-fictie, met als bekendste titels "Prometheus" en "Hedendaags fetisjisme". Haar werk raakte in de vergetelheid, maar werd in de jaren 1970 herontdekt door de feministische beweging.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele.""Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

Hvad er et menneske? Vi bliver født med en biologi og ind i nogle omstændigheder uden for vores kontrol. Vi har en opvækst, en opdragelse, nogle livsbegivenheder og relationer til andre mennesker der former os. Men er der mere til historien? I dette afsnit af Kend din Kierkegaard bliver du opfordret til at kigge tilbage på dit eget liv og overveje hvilke valg og beslutninger du har truffet, der har haft afgørende betydning på dit eget liv.Du kender måske Søren Kierkegaards navn, men ikke hans skrifter og tanker. Det han skrev og tænkte har at gøre med dig og mig, og vores liv i verden, med vores undren over tilværelsen, og med spørgsmålet om hvordan vi bedst lever vores liv. Kierkegaard skrev om kærligheden og angsten, fortvivlelsen og troen, sorgen og glæden, og frem for alt om hvad det vil sige at være menneske i en verden, der hele tiden forandrer sig. Det er noget af alt det som din vært Pia Søltoft vil fortælle dig om i denne podcastserie, hvor du forhåbentlig vil genkende og blive klogere på dig selv gennem Søren Kierkegaards beskrivelser.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.