Literary studies: c 1800 to c 1900

Henrik Pontoppidan er en af de største stjerner inden for dansk litteratur, og han er på mange måder blevet synonym med det moderne gennembrud. I "Det labyrintiske sind" gennemgår Jørgen E. Tiemroth Pontoppidans forfatterskab og dets uendeligt mange aspekter med udgangspunkt i bestemte værker, der hver på sin måde er udtryk for en bestemt tendens i hans litterære verden. Af de værker, der undersøges i bogen, kan nævnes "Efter ballet", "Kirkeskuden", "Sandinge menighed", "Ung elskov" samt "Mimoser, og alt i alt giver bogen et spændende og bredt favnende indblik i Pontoppidans forfatterskab og de mange forskellige måder at tolke det på.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere og en af de mest markante stemmer inden for den moderne og ekspressionistiske litteratur. Han fik sit gennembrud med romanen "Sult" i 1890, som blev fulgt op af over 40 romaner samt flere skuespil og digtsamlinger. Knut Hamsun blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920 og havde en enorm indflydelse på nyere norsk litteratur.Jørgen E. Tiemroths bog om den store norske forfatter fortæller om hans imponerende forfatterskab ud fra den litterære periode og tradition, han var en del af, og den dagsorden, han var med til at sætte. Bogen er et litteraturhistorisk værk mere end en biografi, og vi lærer således forfatteren at kende gennem hans værker og ikke den anden vej rundt.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

"Digterne og Danmark" bringer en lang række billeder fra det danske landskab, som det så ud i midten af det tyvende århundrede, og præsenterer os samtidig for små kulturhistoriske glimt af den del af både ældre og nyere digtning, der især beskæftiger sig med natur og folkeliv. Til sammen tegner digtene et skønt portræt af den danske natur, den danske folkesjæl samt den tætte forbindelse mellem de to.Bogen indeholder digte af blandt andre Karen Blixen, Knud Hjortø, Herman Bang, H.C. Andersen, Johannes Ewald, Marie Bregendahl, Gyrithe Lemche og N.F.S. Grundtvig.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

Da den franske revolution satte Europa i brand i 1789 og gjorde nogle af oplysningstidens mest progressive tanker til virkelighed, gav omvæltningen i Frankrig genlyd helt op i de nordiske lande. Fredrik Bajers afhandling fortæller om opblomstringen af politisk poesi i Norden i disse skæbnesvangre år, hvor Frankrig viste, at de revolutionære ideologier kunne omsættes i handling, men at prisen for dem kunne være enormt høj og betales i blod.Fredrik Bajer (1837-1922) var en dansk forfatter, lærer, officer og politiker, der spillede en stor rolle inden for den pacifistiske bevægelse, der tog fart i Europa i anden halvdel af 1800-tallet. I 1908 modtog Fredrik Bajer Nobels Fredspris sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson, der ligeledes var fredsaktivist. Fredrik Bajer udgav en lang række bøger om pacifismens filosofi, samfundsforhold, litteraturhistorie samt novellen "Skuespilleren som konge".

"Sophus Claussen studier" er et bidrag til en monografi over Sophus Claussens (1865 1931) digte. Bogen er inddelt i kapitler, der hver især kredser om et enkelt tema i digtene: Farverne, planterne, dyrene, menneskeskildringerne, poesien, religionen og politikken. Forfatter Søren Hallar tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode, hvor blandt andet statistiske optællinger af digterens brug af farver og dyr bruges i den litterære analyse. Hallars argument er, at den kvantitative analyse af de litterære og poetiske værker kan bidrage med nye og væsentlige kendsgerninger og fortolkninger.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Hans far blev landsforvist for oprør mod tronen, han selv lagde sig ud med den etablerede politiske og kulturelle elite og kaldte kristendommen overtro for underklassen. Johan Ludvig Heiberg var en provokerende og kontroversiel skikkelse i sin samtid, mens han af eftertiden er blevet karakteriseret som fornem og arrogant. Han var en af guldalderens mest centrale personligheder og sammen med sin hustru, Johanne Louise Heiberg, udgjorde han den absolutte kulturelle elite i 1800-tallets Danmark. Som direktør for Det Kongelige Teater, forfatter og digter så han det som sin mission at opdrage og danne det danske publikum til at være oplyste kritikere. "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" er et imponerende hovedværk om Heiberg og hans samtids kulturelle, politiske og åndslige strømninger.Vibeke Schrøder (f. 1949) er en dansk litterat og forfatter. Hun er uddannet mag.art. i nordisk litteratur og har udgivet en lang række bøger inden for dette emne. Mest kendt er bøgerne "Selvrealisation og selvfortolkning i Karen Blixens forfatterskab" fra 1979 og "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" fra 2001.

Emil Aarestrup (1800-1856) er en af de største danske digtere inden for romantikken, og han er anerkendt vidt og bredt for sin fornyende tilgang til den erotiske lyrik. "Den frigjorte. Emil Aarestrup i digtning og samtid" er delt op i kapitler, der følger Emil Aarestrups udvikling som digter og sætter den i perspektiv til hans livsudvikling og den historiske samtid, han var en del af. Bogen tegner et rundt og levende portræt af en af vores største og mest indflydelsesrige digtere.Keld Zeruneith (f. 1941) er en dansk litteraturforsker og digter, der har udgivet flere digtsamlinger og biografier om danske digtere som Johannes Ewald, Sophus Claussen og Emil Aarestrup. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-Prisen, Holberg-medaljen, Søren Gyldendal-prisen samt Statens Kunstfonds hædersydelse for sit store arbejde med dansk litteratur.

Denne biografi om Herman Bang (1857-1912) udkom oprindeligt i 1912 og indeholder beskrivelser af hans liv og virke som forfatter og journalist. Kronologisk fortæller P.A. Rosenberg om Bangs slægt og barndom, hans ungdom og første forsøg som dramatisk digter og kritiker, hans journalistiske liv og ikke mindst om hans stil, livssyn og hans død i USA. Biografien er et ambitiøst og velskrevet værk om en af Danmarks største forfattere i perioden under det moderne gennembrud. Bogen afsluttes med en bibliografi over Bangs værker.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Bøgernes volière" består af en lang række essays om nogle af tidens mest skelsættende forfattere og deres betydning for litteraturhistorien. Mogens Knudsen fortæller blandt andet om Giacomo Casanovas berygtede erindringsbøger, om Edith Rode og de nye kvindelige forfattere, der slog igennem i starten af det tyvende århundrede, og om nogle af de største danske litteraturpriser og deres mest prominente modtagere.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

Artiklen “Slags, køn og Campion. Jane Campions 'The Piano' og guvernanteromanen” er oprindeligt udgivet som en del af antologien “Læserens åndedrag. En antologi om den læsende digter og den digtende læser” (red. Isak Winkel Holm) fra 1996. Artiklen omhandler det man i litteraturforskningen kan kalde for genreproblemet. Det er med andre ord en undersøgelse af genrebegrebet i forskellige kontekster: genrens betydning for litteraturforskeren, genre som litterær model for forfatteren og genre som forventningshorisont for læseren. Med udgangspunkt i feministisk teori og gennem en læsning af Jane Campions film “The Piano” fra 1993 undersøger Busk-Jensen dels genrebetegnelsens begrænsninger og dels genren som et mulighedsrum.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Walt Whitman er en af de allerstørste skikkelser i klassisk amerikansk litteratur. I det litteraturhistoriske værk "Walt Whitman" giver den danske litterat Frederik Schyberg en grundig introduktion til den amerikanske forfatter og fortæller om den indflydelse, han har haft også på europæisk åndsliv og berømte europæiske forfattere som Johannes V. Jensen, Thomas Mann, André Gide og D.H. Lawrence.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

"J.P. Jacobsens hjem og barndom" er første bind af en planlagt trilogi om J.P. Jacobsens liv og levned. Bogen er kulminationen på forfatter og professor i litteratur Søren Hallars livslange studie af Jacobsens liv og forfatterskab. Trilogien blev dog aldrig færdiggjort, da forfatteren døde få uger inden udgivelsen af dette første bind, som rummer beskrivelser af Jacobsens forældre, søskende, fjernere slægtninge og barndomsbyen Thisted.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Holger Drachmann (1846-1908) var en af de ledende skikkelser inden for Det Moderne Gennembrud. Skønt han blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og besad store evner som maler, blev det litteraturen, han viede sit liv til som digter. I denne biografi kaster Valdemar Vedel lys over, hvordan Holger Drachmanns livsførelse påvirkede hans virke som kunstner og digter, og han beskriver desuden Drachmanns forhold til sin samtids litterære og kunstneriske strømninger samt hans største inspirationskilder.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

’Skolelærerlitteratur’ kaldte man i begyndelsen af 1900-tallet, med et lidt nedladende udtryk, den del af det sene 1800-tals opbyggelige litteratur, der hovedsageligt var skrevet af lærere. Mads Jepsen mener dog, at kritikken ofte er for hård, og i denne lille bog giver han en præsentation af de tre folkelige forfattere Peder R. Møller, Jens Skytte og Zakarias Nielsen, og peger på nogle af de idéer, der var væsentlige for deres forfatterskaber.Mads Jepsen (1868-1916) var en dansk forfatter og redaktør, der skrev en lang række bøger og artikler. Mads Jepsen viste helt fra barnsben et stort talent for at skrive og modtog allerede som tiårig sit første honorar for en artikel. Han er i høj grad kendt for sine mange biografier om blandt andre Jeanne d’Arc, Peter Nansen og Oliver Cromwell. Mads Jepsen udgav også bøger under pseudonymerne Otto C. Lund og Jokum Jokumsen.

Kamma Rahbek (1775-1829) var en dansk kulturpersonlighed, der sammen med sin mand; digteren og litteraten Knud Lyne Rahbek (1760-1830), samlede danske guldalderkunstnere som Adam Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen i deres hjem, Bakkehuset, på Frederiksberg.Bakkehuset og dets gæster kom til at tegne tidens litterære offentlighed i Danmark, og næsten alle besøgende har skrevet digte og sange om Kamma Rahbeks hjem og personlighed. Hun var kunstnerisk begavet og altid omgivet af og optaget af blomsterne i Bakkehusets have - hvorfor hun også er omkranset af blomster på det kendte silhuetklip.I denne artikel fokuserer professor Anne Scott Sørensen på Kamma Rahbeks egen blomsterpoesi samt livet omkring Bakkehuset.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Den kvindeligt centrerede salon er i perioden omkring 1800 et udbredt europæ­isk fænomen med en række fællestræk, der gør det meningsfuldt at tale om en kulturform, om en salonkultur. Men hvori består dens særlige kvalitet, og hvad kendetegner den kvindelige skøn­ånd? Hvordan ser salonens kulturelle analytik ud?Det undersøger og diskuterer professor Anne Scott Sørensen med udgangspunkt i Pierre Bourdieu og Immanuel Kants analyser af æstetik og kultur samt gennem nærlæsninger af samtidige forfattere og deres teorier om på den ene side smagen, dannelsen og socialiteten og på den anden side kønnet og kærligheden.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Oehlenschlägers nordiske digtning og andre afhandlinger" er en samling foredrag, tidsskriftartikler og analyser udgivet af litteraturhistoriker Ida Falbe-Hansen. Bogen indledes med en redegørelse for Oehlenschlägers nordiske digtning og indeholder desuden en historisk oversigt over Oehlenschlägers virke og værker samt en analyse af sidstnævntes form og indhold.Ida Falbe-Hansen forholder sig til forskellige aspekter af Oehlenschlägers liv og udgivelser herunder hans forhold til tysk romantik og senere til nationale strømninger, grundtvigianske læsninger af digtene samt hovedværket "Guldhornene".Ida Falbe-Hansen (1849-1922) var lærerinde, litteraturhistoriker og kvindesagsforkæmper. I 1884 stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, og i 1890 blev hun som den første kvinde i Danmark magister i nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun udgav flere lærebøger og antologier, var medforfatter på Emma Gads "Vort hjem" og stod desuden bag oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman "Gösta Berlings Saga" fra 1892.Ida Falbe-Hansen var medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund, hvor hun også var formand i perioden 1890-1891. Hun var desuden medstifter af Danske Kvinders Nationalråd.

"H.C. Andersens lange liv fra 1805 til 1875 falder næsten på årstal sammen med det der i dansk (og nordisk) litteratur- og åndshistorie med et ord kaldes: romantikken.Han kommer fra samfundets socialt nederste lag og oplever en permanent opstigen, der placerer ham i det frembrusende borgerskab. Vejen hedder dannelsen, altså uddannelsen, og betegner en kulturliggørelse eller socialisering, der både gør ham rodløs og rodfæster ham.""Det dobbelte liv – om H.C. Andersen" består af en række analyser af H.C. Andersens eventyr, historier og rejseskildringer. Finn Barlby fokuserer både på en grundlæggende analyse af teksterne, men også på hvilken ideologikritik og bagvedliggende tanke, der findes i H.C. Andersens forskellige tekster.Finn Barlby (f. 1945) er en dansk forlægger, redaktør og forfatter. Han har skrevet og udgivet bøger indenfor så forskellige genrer som digte, noveller, debatbøger, børne- og ungdomsbøger. Finn Barlby har modtaget flere priser og legater for sit arbejde, blandt andet Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat.

"Den kontrollerede virkelighed" handler om dansk litteraturkritik og romandigtning i 1830’erne. Tidens litterære virkelighedsforestilling behandles gennem en analyse af samtidskritikken, og der påvises en sammenhæng mellem samfundets ændring til et liberalistisk vækstsamfund og kritikkens forbehold over for den europæiske romantisme og den nye danske roman, som med navne som H.C. Andersen og Carl Bagger udvikler sig i perioden.Bogen analyserer en række romaner fra 1830’erne og sætter disse værkers virkelighedstolkninger over for kritikkens for at beskrive det spændingsfelt af politiske, sociale, kunstneriske og personlige påvirkninger og konflikter, litteraturens virkelighedsforståelse danner i denne kritiske overgangstid.Claes Kastholm Hansen (1942-2016) var en dansk forfatter, journalist og samfundsdebattør. Han har sat sit fingeraftryk på den danske kultur blandt andet i sit virke som filmkonsulent hos Det Dansk Filminstitut, chefredaktør på Ekstra Bladet, kommentator på Berlingske Tidende og medlem af Kunstrådet. Claes Kastholm Hansen står både bag skøn- og faglitterære bøger.

“Fire breve om Clara Raphael til en ung pige fra hendes søster” er et flyveskrift om Mathilde Fibigers brevroman “Clara Raphael” fra 1851. Brevromanen omhandler guvernanten Clara Raphaels valg mellem kampen for kvinders frigørelse og ægteskabet med baronen. Fibigers roman affødte en voldsom offentlig debat om kvinders plads i samfundet, og Pauline Worm skrev og udgav dette flyveskrift i kølvandet på debatten. I skriftet kritiserer hun Fibiger for at skrive en verdensfjern og idealistisk roman, og hun argumenterer for, at frigørelsen bør ske gennem pragmatiske samfundsforandringer såsom forbedret skolegang for piger frem for gennem åndelig vækkelse.Pauline Worm (1825-1883) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Allerede i sin ungdom blev hun optaget af kvindesagen, og hun kæmpede hele sit liv for kvinders ligestilling i samfundet. Hun ernærede sig som lærerinde i størstedelen af sit liv og åbnede flere pigeskoler. Ved siden af lærergerningen var hun en dybt passioneret skribent, og hun skrev en lang række småskrifter og debatindlæg samt talrige artikler og digte. I 1865 blev hun den første danske kvinde, der holdt et offentligt foredrag. Worm fik sit litterære gennembrud med romanen “De fornuftige” i 1857.

Frederik V. Hegel var en af de største og mest indflydelsesrige danske forlæggere. Hans korrespondance med sin tids store litterære og kulturelle navne siger meget om hans professionelle virke og hans særegne personlighed. Samtidig fortæller de meget om hans tid og den rivende udvikling, den danske forlagsbranche såvel som litteraturen gennemgik i det nittende århundrede.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

Frederik V. Hegel var en af de største og mest indflydelsesrige danske forlæggere. L.C. Nielsen fortæller om årene op til Frederik V. Hegels tid på Gyldendal og de mennesker, hvis virke gjorde det muligt for ham at føre sine visioner for dansk forlagsvirksomhed ud i livet.Laurits Christian Nielsen (1871-1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen "Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.

Charles Baudelaire (1821-1867) var en af de mest indflydelsesrige franske digtere i 1800-tallet, og særligt hans digtsamlinger "Helvedesblomster" og "Parisisk spleen" er blevet klassikere, der læses overalt i verden. Digter og litteraturkritikker Christian Rimestad, som selv står bag oversættelser af Baudelaire, beskriver her den ikoniske digters liv og værker, hvad der inspirerede ham, og hvordan det kom til udtryk i hans udødelige klassikere.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

"Det blev en poetisk periode af en usædvanlig rigdom, en lyrikkens renæssance, som ikke mange lande i Europa inden for samme tidsrum har haft mage til. Så store og så forskelligartede var disse talenter, at de ikke kan presses ind i et system, alt for levende, alt for intimt personlighedsprægede til, at de kan benyttes til at demonstrere en påstand, en bestemt idé."Christian Rimestad fortæller om dansk poesi i slutningen af 1800-tallet, hvor digtere som Helge Rode, Viggo Stuckenberg og Sophus Michaëlis løftede lyrikken op på nye højder. Digterne var vidt forskellige, og dog bandtes de sammen af det frodige poetiske klima, der blomstrede i 1880’erne i 1890’erne.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

Steen Steensen Blichers værker er nogle af de smukkeste og vigtigste i den danske litteraturhistorie. I årenes løb er de udkommet i mange forskellige udgaver, og det er vigtigt at bide mærke i, at de ofte afviger meget fra hinanden, ikke blot i forhold til tegnsætning og stavemåde. Også betydning, ordvalg og ordformer er forskellige fra udgave til udgave. Vil man gå i dybden med Blichers værker, er det altså vigtigt at gøre sig bevidst om forskellene, og hertil kan Henrik Ussings tekst være til stor hjælp.Henrik Ussing (1877-1946) var en dansk forfatter, der udgav en lang række fagbøger om blandt andet lokalhistorie og sagn samt dramaer og romaner. Han var uddannet cand.mag. i nordiske sprog og arbejdede i lang tid som lærer og bibliotekar, men det er som forfatter og lokalhistoriker, han huskes bedst i dag.

Litteraturforskning og litteraturteori er mange ting, og der findes indtil flere metoder at gå til en litterær tekst på. I "Professionel litteraturlæsning" tager Christian Kock udgangspunkt i Edgar Allan Poes "Berenice" og bruger de forskellige metoder til at komme med 11 forskellige vinkler på en læsning af Poes novelle.Christian Kock (f. 1946) er retorik- og litteraturforsker. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab i 1973 og har siden 1997 været professor i retorik ved Københavns Universitet. Han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger om retorik, lingvistik, journalistik og litteratur.

I det nittende århundrede blomstrede poesien i Frankrig, så det gav genlyd over hele Europa. En af Danmarks største litteraturkritikere Christian Rimestad fortæller her om de største navne og vigtigste strømninger inden for fransk poesi i 1800-tallet. Han beretter blandt andet om Hugo, Lamartine, Gautier, Sainte-Beuve og Baudelaire og placerer dem hver især i de litterære traditioner, de hører til.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

"Min intention har været at rehabilitere kunstneren Nexø – og derigennem demonstrere, at man via et bedre kendskab til hans kunstneriske udvikling bliver sat i stand til at give en mere velfunderet biografi, hvor liv og værk kommer til at belyse hinanden på en ny og ganske uventet måde."Den store danske forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954) var på sin vis selv med til at skabe fortællingen om, at hans forfatterskab udelukkende var politisk inspireret. Jørgen Haugan har sammenholdt Andersen Nexøs breve, dagbøger og romaner og er kommet frem til en helt anden tolkning, nemlig at det var forfatterens erotiske liv, der drev og satte kursen for hans litterære produktion.Jørgen Haugan (f. 1941) er norsk forfatter og underviser og har skrevet en lang række biografier om skandinaviske forfattere. Han er lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvorfra han blev dr.phil. i 1977 for sin afhandling om Henrik Ibsen.

Georg Brandes fortæller om sine rejser i Polen fra 1885-1888. Han mødte et folk, der holdt sammen på sin kulturelle og nationale identitet, selvom det endnu engang var blevet splittet af fremmede nationer. Han fortæller om Polens litteratur, folkekarakter, forhold til resten af Europa og nationale kultur. Bogen giver et spændende og unikt indblik i Polens kulturhistorie i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Nye begyndelser er fremtrådte i de senere år. En åndelig påvirkning har fundet sted fra tre sider: fra Frankrig, fra Rusland og fra Norden, hvad man redebon anerkender. Man har følt sig overfløjet, og man har gået i skole hos de fremmede. Den skandinaviske indflydelse interesserer naturligvis os nordboer mest. Den er udgået på en gang fra forskellige personligheder i nordisk litteratur; men én mands indflydelse er her overskyggende, Henrik Ibsens."Georg Brandes redegør for Henrik Ibsens enorme indflydelse på litteraturen i det nyligt forenede Tyskland. Den nye stat havde brugt så megen tid og energi på diplomatiet, hæren, embedsstanden og alle mulige andre praktiske fornødenheder, at kulturen var blevet forsømt. Heldigvis var de tyske forfattere ikke blege for at lade sig inspirere af udenlandske forfattere, ikke mindst Henrik Ibsen.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.