Literary studies: c 1800 to c 1900

Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung offentliggjorde i 1909 en række foredrag om dansk litteratur og kultur som svar på kritik af hans synspunkter fra flere sider. Han behandler emner som emigrantlitteratur i slutningen af 1800-tallet, erotikkens plads i dansk kultur omkring århundredeskiftet og det politiske landskab i samtiden.Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

H.C. Andersen er den eneste danske digter, der har oplevet verdensberømmelse. Fra Danmark bevægede hans forfatterskab som et eventyr i sig selv ud over landegrænser til Europa, USA og Orienten. Det var i høj grad hans egen fortjeneste, da han selv pressede på for at opnå international prestige. Hans ivrighed var dog ikke uden konsekvenser, hvilket særligt blev tilfældet i England. I denne bog foreligger for første gang historien om H.C. Andersens eget forhold til engelsk litteratur, engelske forlæggere og litterære kredse. Den indeholder aldrig før publicerede dagbogsuddrag og breve, der tilsammen udgør en eventyrlig mosaik om en vigtig del af digterens liv.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

I 1887 rejste den store danske litteraturhistoriker og –kritiker Georg Brandes til Sankt Petersborg i Rusland for at holde en række foredrag på fransk. De russiske skribenters forening havde inviteret ham og tilbudt at arrangere alt for ham. Under opholdet i Sankt Petersborg modtog han en lignende invitation fra skribenter i Moskva, og således fik Georg Brandes lejlighed til at se det mægtige land fra flere forskellige vinkler. De mange observationer blev samlet i bogen "Indtryk fra Rusland", som giver et spændende indblik i det store lands kulturelle landskab i slutningen af det 19. århundrede.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Poetiske skrifter" samler komedieforfatter og teolog Jens Christian Hostrups studenterkomedier, folkekomedier, eventyrkomedier, sangspil og lystspil. Her er underholdende læsning til mange timer af den humoristisk-kritiske slags, samtidig med at man får et tidsligt indblik i det 1800-tal, der bød på både nybrud og storslået tænkning.Jens Christian Hostrup, 1818-1892, dansk digter, dramatiker og præst.Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet "Jens Kristrup" (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet "Gjenboerne". Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig "Eventyr paa Fodreisen". Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også "Gjenboerne" på teatrets faste repertoire.Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.

Som universitetsprofessor gav Georg Brandes en lang række forelæsninger om europæisk litteratur i 1800-tallet. Disse forelæsninger blev til værket ”Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur”, der gør op med det 18. århundrede neoklassicisme og den romantiske litteratur. Dette bind handler om den franske romantik.Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur”Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” består af seks bind: ”Emigrantlitteraturen”, ”Den romantiske skole i Tyskland”, ”Reaktionen i Frankrig”, ”Naturalismen i England,” ”Den romantiske skole i Frankrig” og ”Det unge Tyskland”. Værket står i dag som hovedværket inden for Det moderne gennembruds litteratur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme, som han stillede i kontrast til senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

Myten om Tristan og Isolde kan på flere måder ses som støbeformen for den borgerlige epokes fortællinger om kærlighed. Til trods for deres enorme kærlighed til hinanden blev Tristan og Isolde ved med at lægge forhindringer i vejen for den endegyldige forening, for at kærligheden skulle vokse sig endnu stærkere.Thomas Bredsdorff har undersøgt skildringer af denne konfliktprægede og komplicerede kærlighed i forskellige europæiske digterværker fra Samuel Richardson i 1700-tallet og til Klaus Rifbjerg i 1900-tallet. Undersøgelsen kræver et tiltrængt opgør med det freudianske syn på forholdet mellem sex og kærlighed.Thomas Bredsdorff (f. 1937) er en dansk forfatter, litteraturforsker og kritiker. Han er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og var fra 1978 til 2004 professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Thomas Bredsdorff har skrevet en lang række bøger om dansk og international litteratur og blev i 2001 Ridder af 1. grad af Dannebrosordenen.

"Den 13. december 1897 er hundrede år forløbne, siden Heinrich Heine blev født, og næsten to og fyrretyve, siden han døde. Men han hører til de døde, som leve. Det spændstige, kraftfyldte liv, han har meddelt sine vers og sin prosa, bringer slægt efter slægt til at dvæle ved hans skrifter."Georg Brandes fortæller om en af Tysklands største og mest indflydelsesrige digtere. Heinrich Heine skrev på det tidspunkt, hvor romantikken nåede sit højdepunkt, og hvor realismen begyndte. Georg Brandes‘ bog er både en fortælling om digteren selv og om hans betydning for litteraturhistorien.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Poetiske skrifter" samler komedieforfatter og teolog Jens Christian Hostrups studenterkomedier, folkekomedier, eventyrkomedier, sangspil og lystspil. Her er underholdende læsning til mange timer af den humoristisk-kritiske slags, samtidig med at man får et tidsligt indblik i det 1800-tal, der bød på både nybrud og storslået tænkning.Jens Christian Hostrup, 1818-1892, dansk digter, dramatiker og præst.Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet "Jens Kristrup" (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet "Gjenboerne". Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig "Eventyr paa Fodreisen". Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også "Gjenboerne" på teatrets faste repertoire.Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.

I årene 1750-1850 lægges grunden til nutidens selvfordoblende refleksionsformer i litteraturen og billedkunsten. Professor Klaus P. Mortensen foretager i "Spejlinger" seks repræsentative nedslag i kunsten, der viser udviklingen fra guddommelig skaberkraft til menneskelig selvrefleksion.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

"Man kan anlægge to ekstreme syn på kærligheden, som vi møder den i det moderne samfund: enten at den som et almenmenneskeligt tilværelsestræk altid har eksisteret men blot ikke har fået det tilstrækkelige råderum i andre historiske perioder – eller at den er et historisk produkt, der følgelig ikke gælder for alle kulturer, men er et specifikt resultat af den vestlige historie, hvor ikke mindst den høviske kærlighed formodes at have spillet en væsentlig rolle i denne udviklingsproces."Nils Gunder Hansen tager os med på en litterær rejse gennem alle tiders litteraturs skildring af kærlighed. Hvilken position gav man kærligheden i middelalderens litteratur? Hvordan skildres den høviske kærlighed gennem tiden? Bogen afsluttes med en gennemgang af de forskellige litterære og filosofiske retningers tilgang til den høviske kærlighed.Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

Den verdensberømte forfatter Oscar Wilde levede et liv, der i det victorianske England var både anderledes og risikofyldt. Med en genialitet og humor, der var langt forud for sin tid oplevede Oscar Wilde stor succes, især som forfatter af skuespil som "The Importance of Being Earnest", både i London, Paris og USA. Hans tilværelse endte alligevel tragisk, da Oscar Wilde blev fængslet for sin homoseksualitet og offentlig ydmyget i aviserne. I sit portræt kaster litteraturforsker Elias Bredsdroff et kritisk og varmt blik på Oscar Wildes liv og forfatterskab i en svunden tid.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

I midten af 1800-tallet skrev de to danske kulturelle ikoner H.C. Andersen og Georg Brandes breve til hinanden. Dette er en kommenteret udgave af den anerkendte litteraturhistoriker Elias Bredsdorff. Bogen indeholder desuden Brandes' tre afhandlinger om H.C. Andersen.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

William Blake (1757-1827) er kendt for sine vidunderlige digte med de imponerende illustrationer, sine dramatiske malerier og sin unikke blanding af kristendom og mysticisme. På mange måder var William Blake langt forud for sin egen tid, og mange af hans ideer er senere blevet videreført af vidt forskellige tænkere som Freud, Marx og Nietzsche, ligesom han var en stor inspiration for Jim Morrison og The Doors.I sin egenskab af kulturhistoriker, filolog og religionshistoriker var Vilhelm Grønbech om nogen kvalificeret til at udgive et værk om en kunstner, der selv favnede så bredt over forskellige medier og genrer.Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

"Emnet for denne bog er tre romaner, der alle stammer fra den periode, litteraturhistorikerne plejer at benævne naturalismen: Herman Bangs "Stuk" (1887), Holger Drachmanns "Forskrevet" (1890) og Henrik Pontoppidans "De Dødes Rige" (1912-16). At de alle lader sig indordne under denne vage litteraturhistoriske terminus, er dog ikke det eneste, der binder dem sammen. En anden fællesnævner er genren. Der er i alle tre tilfælde tale om samtidsromaner, dvs. romaner, hvor – groft sagt – samtiden træder i den traditionelle romanhelts sted. Og endelig og vigtigst bindes de sammen af en fælles problembevidsthed."Knud Michelsens bog "Digter og storby" fortæller ud fra opfattelsen, at storbyen udgør en trussel mod digtningens forsøg på at skabe en sammenhængende virkelighedsforestilling, om forholdet mellem den nyudviklede, industrialiserede storbyvirkelighed og digterens virkelighed. Han tager udgangspunkt i tre af århundredeskiftets største danske romaner og beskriver på mesterlig vis denne afgørende kulturhistoriske periode.Knud Michelsen (f. 1945) er en dansk forfatter. Han er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og arbejdede i flere år som gymnasielærer. Knud Michelsen har udgivet flere bøger og har desuden bidraget til tidsskriftet Kritik.

Skovsøen på dagligstuevæggen er en kliché. Men sådan har det ikke altid været, for den udspringer af et revolutionerende natursyn, som satte sit præg på maler- og digterkunsten. Klaus P. Mortensen går tæt på historien om denne naturopfattelses tilblivelse og videre skæbne med udgangspunkt i en række danske digtere, der var vidner til de store omvæltninger.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Som så mange andre banebrydende og nytænkende forfattere gennem tiden blev den store forfatter og litteraturforsker Georg Brandes udsat for voldsom kritik for hver ny udgivelse. I "Forklaring og forsvar: en antikritik" tager han til genmæle. Værdigt og velformuleret forsvarer han sine værker, særligt hovedværket "Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur", som fik en usædvanligt grum modtagelse, bliver bravt og med rette forsvaret af dets forfatter.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Tyske Ferdinand Lassalle (1825-1864) var ikke alene en stor forfatter, han var også politiker og en af grundlæggerne af det tyske socialdemokrati, SPD. Georg Brandes fortæller om Ferdinand Lassalles begivenhedsrige liv, der endte brat med en duel, da han kun var 39 år gammel, om hans litteratur og politiske virke samt hans værkers forhold til andre af 1800-tallets store tænkere, heriblandt Hegel og Bismarck.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"Sonderinger i Herman Bangs romaner" er en samlet gennemgang af Herman Bangs romaner. I fire kapitler behandles romanernes bevidsthed om mennesket som et isoleret, beklippet væsen, hvis inderste længsler aldrig tilfredsstilles. Det sker over to fronter: Samtidig med at dette menneskebilledes opståen, faktiske beskaffenhed og æstetiske konsekvenser afdækkes som personlige – men ikke private – følger af overordnede forestillingers sammenbrud, søger bogen tillige kritisk at belyse hvorledes dette menneskebillede, i sin egenskab af fortolkning, virker skæbnedannende tilbage i romanerne."Sonderinger i Herman Bangs romaner" er baseret på tætte læsninger af romanerne "Haabløse Slægter", "Fædra", "Ved Vejen", "Stuk", "Tine", "Ludvigsbakke", "Det Hvide Hus", "Det Graa Hus", "Mikaël" og "De Uden Fædreland" samt en række af Bangs litterære essays og udtalelser i forord og breve. Bogen afsluttes med en fyldig bibliografi over hele forfatterskabet og henvisninger til centrale behandlinger i romanerne.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Allt en författare skriver handlar i grund och botten om författaren själv. Det är en idé som genljuder i Stefan Zweigs mäktiga bok om tre av litteraturhistoriens mest inflytelserika namn: Casanova, Stendhal och Tolstoj. Med en oförliknelig stilistisk skärpa och skenbart enkel ton leder Zweig läsaren genom författarnas historiska perioder, deras liv och konstnärsskap. För den historieälskande bokslukaren!Stefan Zweig (1881 - 1942) var en Österrikisk författare, dramatiker och journalist. Han växte upp i Wien i ett välmående judiskt hem, studerade filosofi och litteraturhistoria och blev som ung författare del av avantgardet. Under 20- och 30-talet var han en av Europas ledande författare.

Johan Borup fortæller om nogle af de største skikkelser inden for europæisk litteratur. Én artikel fortæller om Johann Wolfgang von Goethes mange kærlighedsforhold, og hvordan de har påvirket hans liv og litteratur. En anden hylder B.S. Ingemann i anledning af hans 100 års fødselsdag og fortæller om den til tider meget udskældte digters helt særlige plads i den danske litteraturhistorie.Johan Jacob Nansen Borup (1853-1946) var en dansk teolog, forfatter og højskoleforstander. I 1891 åbnede Johan Borup Borups Læreanstalt midt i København. Ved skolens 125 års jubilæum skiftede den navn til Johan Borups Højskole. Johan Borup er desuden kendt for sine bøger om litteraturhistorie og højskoletraditionen.

"Poetiske skrifter" samler komedieforfatter og teolog Jens Christian Hostrups studenterkomedier, folkekomedier, eventyrkomedier, sangspil og lystspil. Her er underholdende læsning til mange timer af den humoristisk-kritiske slags, samtidig med at man får et tidsligt indblik i det 1800-tal, der bød på både nybrud og storslået tænkning.Jens Christian Hostrup, 1818-1892, dansk digter, dramatiker og præst.Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet "Jens Kristrup" (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet "Gjenboerne". Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig "Eventyr paa Fodreisen". Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også "Gjenboerne" på teatrets faste repertoire.Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.

Johan de Mylius undersøger H.C. Andersens værker ud fra en lang række forskellige parametre. Gennem en omfattende analyse af forfatterskabet og grundig gennemgang af forskellige litteraturhistoriske begreber og genrer placerer han H.C. Andersens forfatterskab i litteraturtraditionen et sted imellem myte og roman.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Tredje bind af Hans Mølbjergs serie om verdenslitteraturen bringer blandt andet tekstuddrag fra de tyske romantiske digtere Ludwig Tieck og Novalis, de russiske postromantiske digtere Alexander Pusjkin og Mikhail Lermontov, de franske romanforfattere Honoré de Balzac og Gustave Flaubert samt irske James Joyces banebrydende roman "Ulysses".Hans Mølbjergs tre bind om verdenslitteraturen består af nogle af de vigtigste tekster fra den periode, de hver især dækker. Oprindeligt er værket udarbejdet til brug i undervisning, men det kan læses af enhver, der ønsker et overblik over litteraturens forskellige perioder med konkrete teksteksempler. Hver tekst er forsynet med en kort introduktion af Hans Mølbjerg. De tre bind dækker over:Oldtidens jødiske og græsk-romerske litteraturFra middelalderen til det attende århundredeFra romantik til modernismeDen danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.

"Når man læser ældre litteratur, kan man gøre det for at genfinde sig selv og sin egen tid i den. Det er en meget almindelig læserholdning, og den skrives der også mange litteraturhistorier på. Man kan gå et skridt videre og iklæde sin modernitet tunge historiske gevandter, men i sidste ende dømme og vurdere den ældre litteratur ud fra sine egne i forvejen medbragte normer."Der er mange forskellige måder at anskue litteraturen på. I "Anskuelsesformer" spørger Johan de Mylius til de helt grundliggende mønstre i tilgangen til livet og måden af opleve verden. Ved at gennemgå skelsættende værker fra renæssancen, oplysningstiden og videre op igennem det nittende og tyvende århundrede får Johan de Mylius kendte værker til at fremtræde på en ny måde og fremsætte ideer, man ikke før har læst ind i dem.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

I "Hr. Digter Andersen" præsenterer Johan de Mylius den vigtigste side af H.C. Andersen, nemlig selve litteraturen, og udelukker den sædvanlige sladder om digterens privatliv. I stedet deles bogen op i fire store temaer, som har optaget forfatteren mest: den sociale erfaring, religiøsitet, kunsten og kunstnere samt teknik, videnskab og industri. "Hr. Digter Andersen" er en spændende og grundig tematisk antologi om Danmarks største digter.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Grundtvigs værker og filosofi trækker tråde i uendelig mange retninger både frem og tilbage i tiden. I "Grundtvig – og noget om Marx" kommer Ejvind Larsen ikke bare ind på Grundtvigs komplicerede og ambivalente forhold til marxismen, men drager også paralleller til Shakespeare, nordisk mytologi, kristendom og idealisme.Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information, først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.

H.C. Andersens eventyr har en helt særlig plads i den danske kulturarv. De er lige så underholdende for de mindste, som de er fascinerende og inspirerende for den modne læser. Noget af det mest vidunderlige ved H.C. Andersens værker er, at de kan vendes og drejes på så mange måder, at man får noget nyt ud af dem, hver gang man læser dem.Johan de Mylius dykker ned i H.C. Andersens ca. 200 eventyr og historier og ser på forfatterskabet fra flere forskellige vinkler: æstetisk, religiøst, litteraturhistorisk og psykologisk.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik."Mylius er en fremragende læser, der ikke slipper sit bytte, før han har vristet sin tolkning frem. Og tolkningen er på meget anskuelig vis aflæst i æstetikken, i eventyrgenrens forvandlingskunst, som Andersen genialt arbejdede den frem." – Information"Med andre ord: i Johan de Mylius‘ bog bliver Andersen taget alvorligt i både religiøs, æstetisk, litteraturhistorisk og psykologisk forstand. Og derigennem på mange måder rehabiliteret som en kunstner med et sammenhængende projekt." – Weekendavisen

"Litteraturbilleder" består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Niels V. Kofoeds bog beskriver arabesken som æstetisk anskuelsesform og digterisk genre med udgangspunkt i de måder, H.C. Andersen har beskæftiget sig med arabesken, særligt i sin ungdomsdigtning. Bogen gennemgår arabesken i H.C. Andersens egne værker, men den belyser også arabeskens historie som billedkunstnerisk genre, der kan spores tilbage til antikken og den islamiske kunst, samt dens filosofiske og litterære rolle i overgangen fra romantikken til modernismen.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Da Grundtvig i 1827 opgav sin kamp mod censurens voldsomme indgreb i hans forfatterskab og nedlagde, som han troede, for stedse sin pen, forsøgte han med sit "literaire Testamente" endnu en gang at retfærdiggøre sit livsværk overfor et uforstående publikum. Den dybt krænkede mand skrev da et stykke selvbiografi, hvori han paa ærlig vis søgte at skifte sol og vind lige mellem sig selv og sit folk. Han gjorde det behersket og aandfuldt udfra den erkendelse, at efterslægten selv maatte afgøre, om han havde nåået sit mål: udødelighedens tempel, som vi nødvendigvis maa have for øje, naar vi føler mod og kraft til et optrin af kæmpelivet for aabent tæppe." – Forfatterens indledningNiels V. Kofoeds bog "Grundtvig som selvbiograf" beskæftiger sig hovedsageligt med årene 1800-1810 i den store digters liv. Bogen fortæller om hans ophold på latinskolen og universitetet, om hans forhold til kærlighed, poesi og religion og om hans liv i København fra 1808-1810 og de kriser, der prægede hans ophold der.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.