Literary studies: c 1900 to c 2000

Behalve dichter was J.H. Leopold ook classicus, met grote waardering voor de filosofen van de Stoïcijnse school. In 1910 publiceerde hij "Uit den tuin van Epicurus", met een gedeeltelijke vertaling van diens hoofdwerk "De rerum natura" en een reeks zelfgeschreven stukken over de filosoof. In zijn vertaling probeerde Leopold de Latijnse woordvolgorde te respecteren, wat hem ruimte bood om hier en daar iets toe te voegen. In zekere zin eigende hij zich Epicurus’ werk toe en gaf er zijn eigen draai aan. Het poëtische gehalte van zijn vertaling overtreft soms het origineel.Jan Hendrik Leopold (1865-1925) was een symbolistisch dichter. Hij publiceerde heel weinig, maar veel van die gedichten zijn wel vaste prik in bloemlezingen. Bekend is "Cheops", een verhalend gedicht waarin we de ziel van farao Cheops volgen na zijn dood. J.H. Leopold schreef wel vaker over het verlangen van de mens om op te gaan in een groter geheel (en de onmogelijkheid daarvan).

Hvordan vurderer man, om en bog er god eller dårlig? Hvornår er det en smagssag, og hvornår er der tale om en objektiv vurdering? Det har til enhver tid været boganmelderens store dilemma. For kan man nogensinde løsrive sig fra sine egne præferencer og være virkelig objektiv i sin kritik?Boganmelder og litteraturforsker John Chr. Jørgensen har skrevet en grundig fagbog om netop dette problem. Bogen går i dybden med de mange kultur- og litteraturteorier, der beskæftiger sig med emnet, og bringer desuden en række eksempler på, hvad anmeldelsen kan og ikke kan.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Ser man det under ét, bæres det af – og udtrykker – to hovedtemaer: Et fortabelsestema og et ophøjelsestema. Det, han stræber efter, er temaernes forening i ét og samme værk, i én og samme persons skikkelse. Det var en lyst og last at skrive, og den, han skrev om, skulle have begge dele.""Den standhaftige tinsoldat" er et langt essay om den legendariske tyske forfatter Thomas Mann. Ulrich Horst Petersen inddrager en lang række interviews af Thomas Mann samt uddrag fra forfatterens værker og sætter hans tanker i relief til skæbneåret 1991, hvor essayet udkom, og Europa og ikke mindst Tysklands fremtid tegnede sig så lyst.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

I starten af 1970’erne begyndte mænd at se på sig selv på en ny måde. De begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvad manderollen egentlig var i samfundet, kulturen og forholdet mellem kønnene. I årene 1973-83 udkom der en række danske romaner om netop mandens stilling og identitet. "Hamskiftet" fortæller om disse skelsættende romaner, og hvad de hver især har at sige om mandens foranderlige rolle og identitet. Bogen ser blandt andet på bøger af Klaus Rifbjerg, Jesper Jensen, Sven Holm og Lean Nielsen. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1984.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Forfattere for folket" byder på litterære portrætter af ti af de mest kendte og elskede danske forfattere i slutningen af 1980’erne. Bogen gør op med den elitære tanke om, at hvis noget er populært blandt befolkningen, kan det ikke være kvalitetslitteratur. John Chr. Jørgensen tegner portrætter af blandt andre Ebbe Kløvedal Reich, Martha Christensen, Dan Turèll, Vita Andersen og Suzanne Brøgger.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Der er blevet skrevet utallige boganmeldelser igennem de sidste to-tre århundreder, og ligesom bøgerne har ændret sig undervejs, har anmeldelserne det også. Men hvad karakteriserer en god anmeldelse? Hvilket sprog og hvilken type vendinger bruger anmelderne for at formidle deres mening om en bog, hvad end den er positiv eller negativ? Det er lige netop det, John Chr. Jørgensens bog "Sprogblomster i spinatbedet" undersøger. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1999.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Leif Panduros tv-spil, som ses af mere end 2 millioner og som trykkes i billigbogsoplag på mere end 10.000 eksemplarer, har det til fælles med de store klassiske skuespil, at de er umiddelbart forståelige for enhver, men under overfladen er der en næsten utrolig kompleksitet og tvetydighed.Igennem hele Panduros forfatterskab går en bestræbelse henimod denne klassiske simplicitet, denne bestikkende enkelhed."Leif Panduro satte om nogen sit præg på både dansk litteraturhistorie med sine romaner og dansk fjernsyn og radio med sine tv- og radiospil. Hans værker udmærker sig ved både at være umiddelbart forståelige og samtidig at rumme uudtømmelige muligheder for dybere fortolkning. "I Panduros verden" dykker ned i Leif Panduros manuskript til tv-filmen "I Adams verden", der opnåede enorm popularitet blandt den brede befolkning, da det blev sendt i fjernsynet i 1973.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Erfaringen viser, at man kan nærme sig litteraturen på mange forskellige måder. Hvilken tilnærmelsesmåde er den bedste? Der findes intet alment acceptabelt svar på dette teoretiske spørgsmål. Til de forskellige former for praktisk forskning svarer forskellige teoretiske opfattelser."Der er mange forskellige måder at tolke og analysere en tekst, og det er umuligt at sige, hvilken en der er den bedste. John Chr. Jørgensens bog "Litterær metodelære" undersøger de mange aspekter af tekstanalyse og udforsker de talrige metoder, der kan anvendes. Bogen er skrevet som grundbog til danskstudiet på Københavns Universitet, hvor John Chr. Jørgensen dengang underviste, men den kan læses af alle, der interesserer sig for litteratur og tekstanalyse.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"I teatervidenskabelige afhandlinger og artikler fremstilles Reinhardt ofte som blot en viderefører og fuldender af naturalismens illusionsteater. En analyse af Reinhardts opsætning af Strindbergs ’visionære’ dramaer skulle gøre det indlysende, at Reinhardt med disse forestillinger ikke fuldender et bygningsværk, men tværtimod skaber fundamentet til en helt ny teaterstil."Kela Kvam fortæller i afhandlingen her fra 1974 om den tysk-østrigske teaterleder og instruktør Max Reinhardts helt særlige teateropsætninger af den svenske forfatter og dramatiker August Strindbergs skuespil, og om hvad han formåede at tilføre den store forfatters værker, så de fik et nyt og unikt udtryk. I afhandlingen fokuseres der på Max Reinhardts opsætninger af August Strindbergs værker i årene 1912-1921.Kela Kvam (1931-2019) var en dansk forfatter og teaterhistoriker, som blandt andet var ansat på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Hun var den første kvindelige lektor ved teaterstudier på Københavns Universitet og skrev en lang række bøger og artikler om teaterhistorie, dramaturgi og store skikkelser inden for teatrets verden. Kela Kvam blev Ridder af Dannebrog i 1988.

Realismen dominerede i flere årtier den danske litteratur i 1900-tallet, og alligevel var det i mange år sparsomt med dansksproget litteratur om selve genren. Litteraturhistoriker John Chr. Jørgensens bog fra 1972 er et af de første værker, der ser på den danske realisme i sin helhed. Bogen beskriver både nogle af de største realistiske forfattere samt de mange strømninger og undergenrer, der hører ind under realismen.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I slutningen af 1970’erne var dansk litteratur midt i en brydningstid. Idealet om den ophøjede forfatter var blevet aflivet i tiden omkring ungdomsoprøret, og forfatteren havde fået en mere praktisk og jordnær rolle. I en periode mente mange, at litteraturen skulle tjene et konkret formål og bruges som opdragelsesmiddel, men også denne tankegang begyndte man så småt at gøre op med i slutningen af 1970’erne.John Chr. Jørgensens essays fra 1977-1982 giver et spændende indblik i dansk litteratur i disse spændende år og den måde, man så på den. Bogen går kronologisk til værks og viser os, hvilken vej udviklingen gik skridt for skridt i denne interessante tid.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Side om side med litteraturhistoriens udvikling har anmelderne altid stået klar til at give deres kritik og indimellem ros af alt fra poesi til skønlitteratur. Kritikeren kan både være en positiv kraft, der kan give forfatteren fremdrift og selvindsigt, men han eller hun kan også være demotiverende og til tider direkte nedsablende. I en lang række essays skrevet over en tyveårig periode ser litteraturkritiker John Chr. Jørgensen nærmere på kritikerens rolle i litteraturhistorien og bringer desuden sine egne oplevelser som kritiker af den litteratur, han har viet sit liv til.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Den skrigende Buddha" er en slags litterær selvbiografi, hvori forfatter Jørgen Christian Hansen fortæller om, hvordan han arbejdede med sine egne romaner og fortællinger, hvilke planer han havde, og hvilke tanker han gjorde sig omkring sit fremtidige forfatterskab – men også om mødet med de forfattere, der kom til at præge ham så stærkt.Der er personlige essays om Virginia Woolf, hans "litterære søster", om James Joyce, hvis "Ulysses" var en bibel for ham, om D.H. Lawrence og apokalypsen i vor tid, om Charles Baudelaire og Comte de Lautréamont, der dyrkede skønhedens galskab, men også om de forfattere, der har haft beslægtede erfaringer med at bevæge sig fra realismen over i myten: Edwin Muir og Doris Lessing – og om den kvindelige pioner Dorothy Richardson og den nyere amerikanske forfatter Rachel Ingalls."Den skrigende Buddha" er et stærkt personligt dokument – en følgebog til det forfatterskab, der afsluttedes med romanen "Dværgene" i 1988.Jørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

"Leif Panduro havde et par drømme, som vendte tilbage livet igennem.I en af drømmene bliver han ladt alene. Vældige skikkelser er på vej bort. De sidste, der forlader ham, er nogle kvinder med sære, fjerne smil. Til sidst er han helt alene. Så vågner han op. Angst, fortvivlet og afmægtig."Leif Panduro er kendt som en af det tyvende århundredes største danske forfattere, der var uforlignelig til at skildre det danske samfund med både humor og realisme. Men den dygtige og skarpsindige forfatters liv havde langt fra været normalt eller nemt. Hans mor blev sindssyg kort efter hans fødsel, og hans far forlod dem for at stifte ny familie. Under anden verdenskrig stod sønnen på modstandsbevægelsens side mod sin far, der var nazist, og blev henrettet i 1944 af netop modstandsbevægelsen.John Chr. Jørgensens biografi om Leif Panduro går helt tæt på den store forfatters svære og usædvanlige liv og ser på hans enestående forfatterskab i lyset af hans indre liv og personlige oplevelser i barndommen, ungdommen under anden verdenskrig og efterkrigstiden, hvor hans karriere for alvor tog fart.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Estudios literarios es un libro de ensayo del autor Vicente Blasco Ibáñez. En él, el escritor realiza un repaso pormenorizado por los autores literarios señeros tanto de su época como del pasado, vistos desde su filtro naturalista y realista, siempre con análisis certeros y profundos tanto en obras como en biografías.Vicente Blasco Ibañez fue un autor español nacido en Valencia en 1867 y fallecido en Menton (Francia) en 1928. Periodista, político y escritor, se le considera uno de los pilares de las letras españolas de todos los tiempos. De ideas republicanas y progresistas, es uno de los mayores exponentes del movimiento realista y naturalista en España.

Una polémica entre Valera y Campoamor es un fragmento de un ensayo de Emilia Pardo Bazán, que trata el enfrentamiento entre Campoamor y Valera a colación de las revistas El Ateneo y La España Moderna.Emilia Pardo Bazán es una escritora española nacida en La Coruña en 1851 y fallecida en Madrid en 1921. De ascendencia noble, se la considera una de las escritoras pioneras de las letras españolas y precursora de la lucha de los derechos de las mujeres en la España de su época. Entre su dilatada obra se cuenta la primera novela naturalista española, La Tribuna, amén de artículos periodísticos, ensayos y libros de viajes.

"Roser og laurbær", der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Thit Jensen var stærk fortaler for kvinders ret til uddannelse og arbejde, men værnede i lige så høj grad om moderskabet og ægteskabet som institution. Splittelsen mellem de borgerlige kerneværdier som ægteskab og reproduktion og de mere socialistiske – og på den tid radikale – ideer om kvinders frigørelse gennem arbejde skildrede Thit Jensen i sine romaner helt fra det tidlige forfatterskab. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede.Elisabeth Møller Jensen (f. 1946) er dansk kønsforsker og forfatter. Hun er uddannet mag.art i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet og var i perioden 1990-2014 direktør for KVINFO. Møller Jensen har i en årrække været anmelder ved forskellige dagblade og var med til at koordinere og redigere et stort forskningsprojekt, der mundede ud i fembindsværket "Nordisk Kvindelitteraturhistorie".

Anne Scott Sørensen tager pulsen på de nye strømninger, der tog fart i 1990’ernes ungdomslitteratur. Her begyndte forfattere at tænke i nye baner, når de skulle skrive om kærligheden. Den traditionelle kærlighedsroman blev opløst, og stykker af den dukkede op i andre genrer, som ellers ikke plejede at have elementer af kærlighed og romantik med. Anne Scott Sørensen sammenligner 1990’ernes skildringer af kærlighed med de tidligere mere kønsstereotypiske tilgange til kærlighedstemaet, hvor en roman henvendte sig til enten piger eller drenge, men kun sjældent til begge køn på én gang.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Selvrealisation og selvfortolkning i Karen Blixens forfatterskab" er en analyse af Karen Blixens forfatterskab. Gennem en psykoanalytisk læsning analyserer forfatteren psykologiske motiver, kulturel erindring og mythos-begrebet i Karen Blixens fortællinger. Udgangspunktet er, at der i Blixens forfatterskab findes noget af det mytologiske materiale, som både Freud og Jung anvender i deres analyser af sjælelivet.Vibeke Schrøder (f. 1949) er en dansk litterat og forfatter. Hun er uddannet mag.art. i nordisk litteratur og har udgivet en lang række bøger inden for dette emne. Mest kendt er bøgerne "Selvrealisation og selvfortolkning i Karen Blixens forfatterskab" fra 1979 og "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" fra 2001.

"Kvindelitteratur og kvindesituationen" er forfatterens afhandling fra 1976 og handler om kvinders litterære produktionsvilkår. Gennem analyser af Tove Ditlevsens og Jette Drewsens forfatterskaber undersøger Anne Birgitte Richard kvinders vilkår og betingelser for at arbejde som kunstnere, samt hvad disse betingelser betyder for læsningen og fortolkningen af deres værker. Undervejs reflekterer Anne Birgitte Richard over kvindelitteraturens emancipatoriske muligheder, og over hvilke krav man kan stille til en frigørende kvindelitteratur. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af litteraturens frigørende potentiale og er i dag stadig yderst relevant læsning for både mænd, kvinder og alle derimellem.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

"Kvindeoffentlighed 1968-75" handler om 1960’ernes og 1970’ernes kvindelitteratur og kvindebevægelse samt deres brug af tekstlige og ikke-tekstlige kommunikationsformer. I bogen beskrives den historiske baggrund for periodens kvindemanifestationer i den litterære offentlighed og gennem kvindebevægelsen, der opstod parallelt med ungdomsoprøret i de sene 60’ere. Anne Birgitte Richard undersøger, hvordan den økonomiske samfundsudvikling og den politiske offentlighed op mod ’68 samt tidens kønsrolledebatter afspejlede sig i kvindelitteraturen med dens kvindepolitiske brud med modernismen og lyriske nybrud. Bogen er et relevant bidrag til forståelsen af kvindebevægelsens politiske, kulturelle og økonomiske betingelser og omvendt, hvordan kvindebevægelsen og dennes litterære bidrag påvirkede samfundet i en tid, der var præget af oprør mod autoriteter, reaktionære normer og konservative kønsrolleforståelser.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Det er Leif Panduros romaner, som er hovedtemaet for Jørgen E. Tiemroths fængslende gennemgang af den spændende digters værker, men også hans dramatiske produktion behandles i et fyldigt afsnit.Jørgen E. Tiemroth peger på væsentlige træk hos Leif Panduros forgængere og samtidige og trækker linjen fra 1930’erne frem til 1950’erne og 1960’erne kraftigt op. Ikke mindst inddrages Sigurd Hoels markante forfatterskab, og Martin A. Hansens, Rifbjergs og Peter Ronilds produktion sammenholdes med Leif Panduros, før en udførlig behandling af hovedværkerne foretages.I afsnittet om Leif Panduros dramatik er det de vigtigste radiospil og de mange betydelige tv-spil, der analyseres, før bogen afsluttes med et omhyggeligt noteapparat og nyttige litteraturhenvisninger.Jørgen E. Tiemroths bog er et dybdegående, tankemættet og utroligt fængslende arbejde, som sætter Panduros forfatterskab ind i en tidsmæssig sammenhæng. Bogen er afsluttet få måneder før Panduros død i januar 1977.Jørgen E. Tiemroth var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han blev født i 1919 og skrev bøger om dansk og norsk litteratur og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

Henrik Pontoppidan er en af de største stjerner inden for dansk litteratur, og han er på mange måder blevet synonym med det moderne gennembrud. I "Det labyrintiske sind" gennemgår Jørgen E. Tiemroth Pontoppidans forfatterskab og dets uendeligt mange aspekter med udgangspunkt i bestemte værker, der hver på sin måde er udtryk for en bestemt tendens i hans litterære verden. Af de værker, der undersøges i bogen, kan nævnes "Efter ballet", "Kirkeskuden", "Sandinge menighed", "Ung elskov" samt "Mimoser, og alt i alt giver bogen et spændende og bredt favnende indblik i Pontoppidans forfatterskab og de mange forskellige måder at tolke det på.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

Knut Hamsun (1859-1952) var en af Norges største forfattere og en af de mest markante stemmer inden for den moderne og ekspressionistiske litteratur. Han fik sit gennembrud med romanen "Sult" i 1890, som blev fulgt op af over 40 romaner samt flere skuespil og digtsamlinger. Knut Hamsun blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920 og havde en enorm indflydelse på nyere norsk litteratur.Jørgen E. Tiemroths bog om den store norske forfatter fortæller om hans imponerende forfatterskab ud fra den litterære periode og tradition, han var en del af, og den dagsorden, han var med til at sætte. Bogen er et litteraturhistorisk værk mere end en biografi, og vi lærer således forfatteren at kende gennem hans værker og ikke den anden vej rundt.Jørgen E. Tiemroth (1919-2011) var en dansk litteraturforsker og forfatter. Han skrev bøger om dansk litteratur og danske forfatterskaber og bidrog til antologier som "Vor tids hvem skrev hvad" og "Danske og udenlandske forfattere efter 1914".

"Digterne og Danmark" bringer en lang række billeder fra det danske landskab, som det så ud i midten af det tyvende århundrede, og præsenterer os samtidig for små kulturhistoriske glimt af den del af både ældre og nyere digtning, der især beskæftiger sig med natur og folkeliv. Til sammen tegner digtene et skønt portræt af den danske natur, den danske folkesjæl samt den tætte forbindelse mellem de to.Bogen indeholder digte af blandt andre Karen Blixen, Knud Hjortø, Herman Bang, H.C. Andersen, Johannes Ewald, Marie Bregendahl, Gyrithe Lemche og N.F.S. Grundtvig.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

"Christa Wolf - en forfatterinde i DDR. Et studie i forholdet mellem værk og samfund" fra 1988 er en undersøgelse af den tyske forfatter Christa Wolfs forfatterskab. Som forfatter er Wolf interessant ikke alene i kraft af hendes bøgers høje litterære kvalitet, men også i kraft af hendes filosofiske ambitioner, der tegner de samfundsmæssige udviklingstendenser, der prægede Østtyskland, DDR, fra 1960’erne og frem. I bogen analyserer Flemming Finn Hansen Wolfs historiebevidsthed og kunstneriske metode i hendes essays.Flemming Finn Hansen (f. 1956) er ekstern lektor på RUC og forfatter. Hans ph.d.-afhandling blev i 1991 udgivet under titlen "Forfatternes samfundsmæssige stilling og opgaver i DDR i årene 1945-58. Med specielt henblik på den 'ældre' generation af hjemvendte emigrantforfattere og forholdet mellem forfattere, arbejderklasse og kulturpolitik". Hansen har siden udgivet en række artikler og bøger, herunder værket "Christa Wolf - en forfatterinde i DDR".

"På sporet af den tabte hverdag. Om Dorrit Willumsens forfatterskab og den moderne virkelighed" er en litterær og sociologisk analyse af Dorrit Willumsens værker. I analyserne undersøger Anne Birgitte Richard køns- og kvindepolitiske temaer i forfatterskabet, herunder vold forklædt som kærlighed, traditionelle opfattelser af "det kvindelige", angst, seksualitet og troskab, tilpasning og ubehag. Bogen bidrager til en bredere diskussion om kvindelitteratur og kvindeoffentlighed, som Richard har forsket i siden 1970’erne.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

"Han er født i 1897, og hans omtumlede liv i ungdomsårene er næsten blevet legendariske. Det har ikke været det almindelige for unge danske forfattere, at de trådte frem med bøger efter at have flakket Europa rundt som vagabonder og ført en tilværelse, hvori sømand, skovhugger, redaktionssekretær og skotøjsarbejder kun betegner et fåtal af stadierne. Men i denne vandringsmand gemte der sig også et temperament, der var fyldt til randen af uro. Der var intet, der kunne beholde sit tag i ham, han var på en bestandig march bort fra det blivende."Nis Petersen (1897-1943) var en af sin tids mest populære danske digtere og forfattere. Samtidig var han en usædvanlig og søgende skikkelse, der aldrig formåede at forholde sig i ro særlig længe ad gangen. Mogens Knudsens bog om Nis Petersen udkom året før digterens død og fortæller både om hans liv og hans værker. Bogen giver en spændende introduktion til et ganske særligt forfatterskab.Mogens Knudsen (1919-1985) var en dansk forfatter og forlagsdirektør. Han debuterede som forfatter i 1942 med "Nis Petersen" og udgav efterfølgende flere bøger i forskellige genrer. Han arbejdede blandt andet for Danmarks Radio og for Gyldendal først som oversætter og konsulent og senere som forlagsdirektør.

"Tom Kristensen. Et farvepsykologisk studium" er en analyse af farvemotiverne i Tom Kristensens forfatterskab. Bogen er inddelt i de tre kapitler "hovedfarverne", "farvernes nuancer og bevægelser" og "farvernes fordeling på objekterne", der hver især fokuserer på en forskellige læsninger af farvernes symbolik. Forfatter Søren Hallar tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige metode, hvor statistiske optællinger af farvebrug anvendes i den litterære analyse. Hallars argument er, at den kvantitative analyse kan bidrage med nye og væsentlige kendsgerninger og fortolkninger af litterære og poetiske værker.Søren Hallar (1887-1950) var en dansk forfatter og professor i litteraturvidenskab. Han blev kendt for sin afhandling "Synselementerne i Naturskildringen hos J.P. Jacobsen" fra 1921, hvor han forsøgte at anvende naturvidenskabelige metoder i den litterære analyse. Han har udgivet en række afhandlinger og bøger om nogle af Danmarks største forfattere foruden J.P. Jacobsen, herunder Tom Kristensen og Thøger Larsen. Hallar har også selv skrevet og udgivet flere skønlitterære værker i form af både skuespil, romaner og digte.

Den amerikanske litteratur var i rivende udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede, og efter Første Verdenskrig var der stor interesse for den her i Europa. I oversigtsværket "Moderne amerikansk litteratur" gennemgår den danske litteraturhistoriker Frederik Schyberg nogle af de vigtigste litterære temaer og forfattere fra den anden side af Atlanten i årene 1900-1930.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.