Literary studies: c 1900 to c 2000

Realismen som litterær retning blomstrede endnu mere op i det tyvende århundrede i kølvandet på Første Verdenskrig, der rystede hele verden i et omfang, der aldrig før var set. Hans Hertel beskriver de forskellige undergenrer af realisme, samt de samtidige litterære retninger. Han fortæller om den danske realisme i mellem- og efterkrigstiden i en samlet sociologisk belysning.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Selvom Georg Brandes og Henrik Pontoppidan begge forbindes med det moderne gennembrud bliver de sjældent talt om i forhold til hinanden. Ud fra den tese, at Pontoppidans tidlige forfatterskab stod brandesianismen langt nærmere end hidtil antaget undersøger litteraturhistoriker Elias Bredsdorff relationen mellem to af Danmarks mest læste forfattere.Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Henrik Pontoppidans forfatterskab er præget af en kritisk lidenskab, der på den ene side rettes udad mod samfundet, og på den anden indad mod det analyserende jeg. Klaus P. Mortensens "Ironi og utopi" er en kronologisk læsning af Pontoppidans forfatterskab, hvor denne kritiske lidenskab betragtes fra to sider – dels ved at gå i dybden med forholdet mellem far og søn i Pontoppidans værker, og dels ved at se den som eksempel på en bestemt bevidsthedsform.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

I essayet "Om læsning" diskuterer den store litteraturhistoriker og forfatter Georg Brandes, hvor vigtig læsningen er for samfundet og for individet. Hvorfor skal man læse? Hvad skal man læse? Hvordan skal man læse? Spørgsmålene er mange, og Georg Brandes besvarer dem på en måde, der føles lige så relevant i dag som på hans egen tid.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

I det andet afsnit af miniserien om James Joyce får du en personlig indføring i den store, ja næsten monstrøse, roman ‘Ulysses’, som følger én mand igennem en hel dag i Dublin i år 1904. Lise Lotte Frederiksen giver en spændende indføring i den store klassiker, som er fuld af humor og livsglæde.I denne podcast fortæller Lise Lotte Frederiksen om James Joyce (1882-1941) - en af det 20. århundredes største forfattere. Joyce var både forfatter, digter og dramatiker, og alle hans værker foregår i fødebyen Dublin. Med masser af indlevelse og anekdoter i baghånden giver Lise Lotte Frederiksen i denne serie en grundig og morsom indføring i Joyce’s liv og to største værker i forfatterskabet: Dubliners og Ulysses.LISE LOTTE FREDERIKSEN ser først og fremmest sig selv som formidler og har en stor kærlighed til litteraturen, ikke mindst klassikerne.Hun er cand.mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab og har undervist det meste af sit liv. De seneste år har hun primært holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.

"Emnet for denne bog er tre romaner, der alle stammer fra den periode, litteraturhistorikerne plejer at benævne naturalismen: Herman Bangs "Stuk" (1887), Holger Drachmanns "Forskrevet" (1890) og Henrik Pontoppidans "De Dødes Rige" (1912-16). At de alle lader sig indordne under denne vage litteraturhistoriske terminus, er dog ikke det eneste, der binder dem sammen. En anden fællesnævner er genren. Der er i alle tre tilfælde tale om samtidsromaner, dvs. romaner, hvor – groft sagt – samtiden træder i den traditionelle romanhelts sted. Og endelig og vigtigst bindes de sammen af en fælles problembevidsthed."Knud Michelsens bog "Digter og storby" fortæller ud fra opfattelsen, at storbyen udgør en trussel mod digtningens forsøg på at skabe en sammenhængende virkelighedsforestilling, om forholdet mellem den nyudviklede, industrialiserede storbyvirkelighed og digterens virkelighed. Han tager udgangspunkt i tre af århundredeskiftets største danske romaner og beskriver på mesterlig vis denne afgørende kulturhistoriske periode.Knud Michelsen (f. 1945) er en dansk forfatter. Han er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og arbejdede i flere år som gymnasielærer. Knud Michelsen har udgivet flere bøger og har desuden bidraget til tidsskriftet Kritik.

"Sonderinger i Herman Bangs romaner" er en samlet gennemgang af Herman Bangs romaner. I fire kapitler behandles romanernes bevidsthed om mennesket som et isoleret, beklippet væsen, hvis inderste længsler aldrig tilfredsstilles. Det sker over to fronter: Samtidig med at dette menneskebilledes opståen, faktiske beskaffenhed og æstetiske konsekvenser afdækkes som personlige – men ikke private – følger af overordnede forestillingers sammenbrud, søger bogen tillige kritisk at belyse hvorledes dette menneskebillede, i sin egenskab af fortolkning, virker skæbnedannende tilbage i romanerne."Sonderinger i Herman Bangs romaner" er baseret på tætte læsninger af romanerne "Haabløse Slægter", "Fædra", "Ved Vejen", "Stuk", "Tine", "Ludvigsbakke", "Det Hvide Hus", "Det Graa Hus", "Mikaël" og "De Uden Fædreland" samt en række af Bangs litterære essays og udtalelser i forord og breve. Bogen afsluttes med en fyldig bibliografi over hele forfatterskabet og henvisninger til centrale behandlinger i romanerne.Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

"Virkeligheden der voksede over hovedet" er en litterær analyse af Christian Kampmanns forfatterskab. Med afsæt i hans forfatterskab beskriver Karen Syberg den litterære retning nyrealisme og dens forhold til den senkapitalistiske ideologis tankeformer og holdninger.Karen Margherita Syberg (f. 1945) er en dansk forfatter, kønsforsker og feminist, som var med til at stifte rødstrømpebevægelsen i 1970 og Femølejren i 1971. Hun er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har efterfølgende arbejdet som blandt andet ekstern lektor på Københavns Universitet og kulturredaktør på Dagbladet Information. Karen Syberg har skrevet en lang række bøger i genrerne biografi, roman, erindringer og essays.

Henning Fonsmark tegner et portræt af H.C. Branner (1903-1966), der var en af det tyvende århundredes vigtigste danske forfattere. Han beskriver nogle af H.C. Branners vigtigste værker og de temaer, der bliver behandlet i dem. På den måde får læseren en bedre forståelse af H.C. Branner, hans litteratur og ideer. H.C. Branner modtog mange priser og legater i løbet af sin karriere og var elsket af høj som lav, da hans bøger var lette at gå til, samtidig med at der løb en rød tråd af humanisme og ønsket om at forstå mennesker gennem hele forfatterskabet.Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

I Lilla Deckarguiden erbjuder Jan Broberg läsaren en övergripande bild över deckargenren. Med ett lättfattlig språk och en virtuos detaljkunskap vägleder han läsaren genom denna invecklade litterära värld. Och, vem vet, efter avslutad läsning kanske du blir intresserad att ta dig an någon av de gamla klassikerna som nu har fått liv på nytt?Jan Broberg (1932-2012) var en Sveriges främsta experter på kriminallitteratur. Han var även författare i egen rätt och publicerade under sitt liv en rad böcker om deckarlitteratur. Han var med att grunda Svenska Deckarakademin 1971.

Under første verdenskrig og i mellemkrigstiden havde Kai Friis Møller fornøjelsen af at anmelde en lang række af datidens mest spændende bøger fra både Danmark og den store verden. "Skribenter og bøger" er en samling artikler, anmeldelser og essays om datidens største poesi, litteratur og filosofiske strømninger. Læs om blandt andre Virginia Woolf, Sophus Claussen, Aldous Huxley og D.H. Lawrence.Kai Friis Møller (1888-1960) var en dansk digter, litteraturkritiker, journalist og oversætter. Hans bøger omfattede både digtsamlinger, essaysamlinger og erindringsbøger. Kai Friis Møller er desuden kendt for sine fortræffelige oversættelser af engelsksprogede digte. Han oversatte blandt andet Rudyard Kiplings digt "Mandalay" og Percy Bysshe Shelleys mesterværk "Adonais".

Tredje bind af Hans Mølbjergs serie om verdenslitteraturen bringer blandt andet tekstuddrag fra de tyske romantiske digtere Ludwig Tieck og Novalis, de russiske postromantiske digtere Alexander Pusjkin og Mikhail Lermontov, de franske romanforfattere Honoré de Balzac og Gustave Flaubert samt irske James Joyces banebrydende roman "Ulysses".Hans Mølbjergs tre bind om verdenslitteraturen består af nogle af de vigtigste tekster fra den periode, de hver især dækker. Oprindeligt er værket udarbejdet til brug i undervisning, men det kan læses af enhver, der ønsker et overblik over litteraturens forskellige perioder med konkrete teksteksempler. Hver tekst er forsynet med en kort introduktion af Hans Mølbjerg. De tre bind dækker over:Oldtidens jødiske og græsk-romerske litteraturFra middelalderen til det attende århundredeFra romantik til modernismeDen danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.

Den danske litteraturforsker Niels Egebak har blandt andre beskæftiget sig med den franske filosof Jacques Derrida i mange af sine tidligere bøger. "Skriftens simulacrum" fortæller specifikt om Jacques Derrida og hans læsemåde af den europæiske filosofiske traditions tekster. Bogen starter helt tilbage ved Platon og ender ved fænomenologien.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

Bind 10 af Holger Drachmanns "Samlede poetiske skrifter" indeholder:Troldtøj; Tarvis (Søndagsgudstjeneste i Tarvis; Et Møde med Rud Baumbach; Den lille Hund; "Der Trottel"; Ophelia; En fremmed Fugl imellem Bjergene; Den gamle Marquise; Othello; Maria Luschari; Kuglen, som traf); Unge Viser; Øen i Sydhavet; Bonifacius-Skæret; Gøglere.Holger Drachmanns 60-års fødselsdag blev fejret med udgivelse af Samlede poetiske skrifter i 12 bind (1906-09).Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et yderst omfattende og alsidigt virke, som blev til i sammenhæng med et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen både teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Blandt andet malede og illustrerede Holger Drachmann sine egne bøger. Han betragtedes med sin tendens til at sætte aktuelle problemer på dagsordenen og med sit umiddelbare talent som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede den samtidige Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter. Sine sidste år tilbragte han i Skagen, hvor han også blev begravet.

I sin bog "Engelsk litteratur 1900-1947" går Peter P. Rohde i dybden med den britiske litteratur i starten af det 20. århundrede; en periode præget af omskifteligheder og konstant udvikling.Rohde kommer vidt omkring i sin gennemgang af den engelske litteratur og skriver blandt andet om Virginia Woolf , T.S. Eliot, James Joyce og Aldous Huxley – navne, der stadig giver genlyd mere end 50 år senere. Men bogen kommer også omkring tidens litterære tendenser og de kulturelle, sociale og økonomiske påvirkninger, der afspejlede en periode hærget af blandt andet økonomisk krise, industriel udvikling og to verdenskrige.Peter Preisler Rohde (1902-1978) var en dansk forfatter. Han var kendt for i sine værker at være stærkt påvirket tidens strømninger. Rohde fik sin forfatterdebut med bogen "Verdenskrisen og det britiske rige" i 1928. Han udgav herefter flere værker, særligt med fokus på politik og kultur. Det kom blandt andet til udtryk i "Indien og den indiske frihedskamp" (1932) og "Sicilien" (1975).

Den finsk-svenske digter Edith Södergran (1892-1923) blev bare 31 år. Alligevel nåede hun at sætte sig så markante digteriske spor, at hun i dag regnes blandt verdenslitteraturens helt store lyrikere.Tove Pilgaard skrev i sin tid speciale om Edith Södergrans digtning. Hendes store viden om og interesse for Södergrans lyrik er i "Vejen til landet som ikke er" gjort mere alment tilgængelig. Pilgaard giver en introduktion til Södergrans digtning og supplerer med en række af hendes digte – både i deres oprindelige svenske form og i danske gendigtninger.Tove Pilgaard er født i 1930. Hun tog realeksamen i 1946 og arbejdede derefter som tjenestepige, som kontorhjælp, som landhusmor og som kantinebestyrer. I 1972 begyndte hun at læse HF og tog derefter en universitetsuddannelse. Herefter fik hun ansættelse som adjunkt på Vesteregnscentret i Tønder, hvor hun har undervist i dansk. Hun debuterede som forfatter med romanen "Brudstykker af et pigeliv" i 1982.

"Sigurd Hoels forfatterskab er på én gang snævert og vidtspændende. Det rækker fra psykoanalyse til samfundskritik, fra historisk roman til den lyriske skitse ude for tid og sted, fra selvoptrævling til grov karikatur, fra den korte pointerede fortælling til store komplicerede kompositioner. Men det forunderlige er, at denne tilsyneladende bevægelsesfrihed hænger sammen med en påfaldende begrænsning."Johan de Mylius‘ afhandling "Sigurd Hoel: Befrieren i fugleham" er en nærlæsning af nogle af Sigurd Hoels største romaner. Igennem denne æstetisk-psykologiske gennemgang når Johan de Mylius ind til kernen af forfatterskabet og viser os de mest essentielle sider af Sigurd Hoels imponerende værker.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

Den danske forfatter Mogens Klitgaard levede et usædvanligt liv som forfatter, hvor inspirationen fandtes i hverdagen og skæbnerne omkring ham. Den lysende vagabond, som Leon Jaurnow kalder ham, gik omkring på de danske landeveje i de hårde år i mellemkrigstiden, og her mødte han vidt forskellige mennesker med vidt forskellige historier. I hans mange noveller møder vi alt fra småborgeren, der i sin jagt på social status ender endnu værre, end han startede, til den unge provinspige, der stikker af til storbyen for at søge lykken, som viser sig at være svær at holde fast på. Mogens Klitgaards skildringer af disse mennesker og deres mange fejl og mangler er både ægte og kærlig.Leon Jaurnows bog om Mogens Klitgaard fortæller om det liv, forfatteren levede, og som gav stof til så mange historier. Samtidig foretager Leon Jaurnow en dybdegående analyse af Mogens Klitgaards tekster ud fra både et historisk og et teoretisk synspunkt.Leon Jaurnow (f. 1962) er uddannet cand.phil. i dansk og har blandt andet været ansat som forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og editionsfilolog ved Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Syvende bind af "Samlede poetiske skrifter" indeholder: Lykken i Arenzano; Kantate til Holbergfesten 3. December 1884; Fjældsange og Æventur; Der var en Gang; Strenge Herrer; Danmark leve!; Alkibiades eller Grækere i Forfald.Holger Drachmann, 1846-1908, dansk maler og forfatter med et omfattende og alsidigt virke, som blev til igennem et rastløst og broget livsforløb, der ofte bragte ham i offentlighedens søgelys. Ud over diverse litterære værker talte produktionen teaterstykker og journalistik, illustrationer og malerier. Han betragtedes som en af Det Moderne Gennembruds ledende mænd. Dog karakteriserede Georg Brandes med en slet skjult kritik Drachmanns litterære arbejde som "flyvesandsagtige", idet det på sin vis var uden de store faste standpunkter. Holger Drachmann kritiserede på sin side i stigende grad det moderne gennembruds radikalisme, hvilket førte til et brud med Brandes-kredsen og en flirt med mere konservative kredse. I individualismens navn og muligvis på baggrund af den ofte rodløse livsstil kom det senere til et opgør med det borgerskab, der havde forskrevet sig til materialismen og samfundets vedtagne normer.Drachmann udviklede i sit forfatterskab en moderne, impressionistisk prosastil i en levende skildring af storbyens liv, og i forbindelse med hans 60-års fødselsdag blev store dele af det meget læste forfatterskab udgivet i samlingen Samlede poetiske Skrifter.

I "Højholts metode" analyserer Niels Egebak den danske digter Per Højholts (1928-2004) enestående forfatterskab. Der er lagt vægt på en meget tekstnær analyse, der udelader Per Højholts person, men kun ser på hans litterære bedrifter og de teknikker og virkemidler, han bruger i sine digte.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

"Litteraturbilleder" består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.

"Selvom den følgende analyse næsten udelukkende beskæftiger sig med et enkelt forfatterskab – og oven i købet kun med en del af dette forfatterskab – må den forstås inden for rammerne af den litterær-semiologiske forskning i almindelighed. Dens hovedtema er den moderne skrivekunst, og Becketts forfatterskab tjener som grundlag for en beskrivelse og analyse af denne skrivekunst i kraft af dets eksemplariske karakter."Den irske forfatter Samuel Becketts forfatterskab har haft stor indflydelse på moderne vestlig litteratur. Niels Egebaks bog stiller skarpt på Becketts franske tekster, da de er eminente eksempler på den moderne skrivekunst, som er bogens hovedtema.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

I slutningen af 1950‘erne begyndte danskerne for alvor at få øjnene op for de nye tendenser i fransk litteratur og teater, og der blev talt om "den nye roman" og "det nye teater". Den unge danske litteraturkritiker Niels Egebak havde fingeren på pulsen, når det gjaldt Frankrig, og i "Eumeniderne" indfører han danskerne i den kulturelle og filosofiske baggrund fra ikoniske franske forfattere og filosoffer som Jean Paul Sartre, Albert Camus, Nathalie Sarraute og Samuel Beckett.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

"Den skabende bevidsthed" handler om de nye strømninger i fransk litteratur i 1950’erne og starten af 1960’erne. Bogen beskriver blandt andet, hvordan den nye franske roman skal ses i forhold til moderne fransk filosofi, primært eksistentialismen repræsenteret af Jean Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Albert Camus.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks bog "Skrift, subjekt, fiktion" er en analyse af nogle af Danmarks største forfattere og digteres arbejdsmetoder. Bogen er delt op i ni kapitler:Om at tilskrive sig troens rare klenodie (om Grundtvigs "Hil dig frelser og Forsoner")Skrift, subjekt, fiktion (om Jens Smærup Sørensens "At ende som eneboer")Narcissismens skrift og skriftens narcissisme (om Henrik Bjelkes "Saturn"… især)En iscenesættelse af en iscenesættelse af en iscenesættelse… (om Leif Hjernøes forfatterskab)Den dobbelte indskrift (om Schack Staffeldts "Rosenmøen")Miskendelsens mekanismer (om Ibsens "Gengangere")At tale i tavshedens grænseland (om Paul la Cours "Forvisning")Skriftsyndernes forladelse (om Thorkild Bjørnvigs "Klassisk tema")Den generaliserende skizofreni og dens iscenesættelse (om Per Højholts "Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne")Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Poul la Cour (1902-1956) debuterede som digter i 1922 med digtsamlingen "Dagens alter". Han blev sidenhen en af de største danske digtere i første halvdel af det tyvende århundrede. Ejvind Larsen har samlet en lang række tekster af fremstående danske forfattere og litteraturkritikere om Poul la Cour. Læs blandt andet tekster af Cecil Bødker, Niels Barfoed og Erik Knudsen.Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.

Med udgangspunkt i 1968 graver Hugo Hørlyck sig ned i en litteratur, der blev skrevet imens samfundet oplevede drastiske ændringer. Det var år, der blev påvirket af ungdoms- og studenteroprør, strejkekampe og en tiltagende viden om menneskets psyke. Det er en bog, der går tæt på de politiske og litterære strømninger, som var gennemgående i Danmark i 1960'erne og 1970'erne, og ser på, hvordan de ydre og indre forhold påvirkede hinanden såvel i samfundets som i litteraturens verden.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

"Der Mensch ist erst wirklich tot, wenn niemand mehr an ihn denkt", hat Bertolt Brecht gesagt – wenn man dies ernst nimmt, so ist er selbst wohl unsterblich zu nennen ... Am 18. Februar 2013 würde er seinen 115. Geburtstag feiern; in Augsburg zur Welt gekommen, verbrachte er dort auch seine Kindheit und Schulzeit, bevor er nach München und später nach Berlin ging. Von dort aus vor allem entfaltete sich sein Ruhm, hauptsächlich als Theatermann, der Stücke schrieb, inszenierte und sich auch theoretisch immer wieder äußerte. Doch auf dem Gebiet der Lyrik ist er ebenso bedeutsam – von den frühen, liedartigen Texten bis zu den ›Buckower Elegien‹, die Politisches, Poetisches, Zeitkommentar und höchstes Formbewusstsein vereinen zu Meisterwerken der lakonischen Verknappung, hat er die deutsche Lyrik des 20. Jahrhunderts entscheidend mitgeprägt. Christian Liederer zeichnet ein vielstimmiges und doch klares Portrait dieses faszinierenden Menschen und Schriftstellers, der schon zu Lebzeiten zu einem Klassiker geworden war.

Franz Kafka (1883-1924) gehört zu den einflussreichsten Schriftstellern des 20. Jahrhunderts. Zu Lebzeiten veröffentliche er nur eine Hand voll Erzählungen, darunter seine bekannteste, „Die Verwandlung". Die Romane „Der Prozess", „Das Schloss" und „Der Verschollene" erschienen erst nach seinem Tod. Sie begründeten Kafkas Weltruhm als seismographischen Interpreten der Moderne. Der englische Kafka-Spezialist Ritchie Robertson erhellt beides: Kafkas krisengeschütteltes Leben und die Raffiniertheit seiner oft rätselhaft anmutenden Texte. Er zeigt anschaulich, wie Kafka die charakteristischen Themen der modernen Welt - Körper, Macht und Religion - erkundet. Sein lebendiges Porträt weist neue Wege zu einem besseren Verständnis von Kafkas Lebens- und Vorstellungswelt.

Thomas Mann ist einer der berühmtesten Schriftsteller deutscher Sprache. Das Hörbuch beleuchtet die wichtigsten biographischen Stationen Manns. Dabei werden die Persönlichkeitsfacetten des Romanciers erschlossen und das Profil seines Charakters gezeichnet. Der Hörer erhält hierdurch eine erste Basis zum Verständnis des Mann’schen Werks. Sodann vertieft es die geistigen Dispositionen des Autors und betrachtet seine Haupteinflüsse: Schopenhauer, Nietzsche und schließlich Wagner. Der Hauptteil des Hörbuchs stellt die wichtigsten Werke Thomas Manns vor. Es gibt paradigmatische Eindrücke der ersten schriftstellerischen Gehversuche und behandelt die großen Erzählungen und Romane des Epikers. Dabei liegt der Fokus auf den zentralen Themen, die Mann immer wieder zur Sprache bringt: in Tonio Kröger beispielsweise die Beziehung von Künstler- und Bürgertum, im Tod in Venedig die Verbindung von Schönheit und Verfall, im Zauberberg die Liaison von physischer Erkrankung und ästhetischer Verfeinerung.