Literary studies: poetry and poets

"I litteraturhistorien er rejsebogen ofte behandlet noget perifert, selvom de allerfleste forfattere har forsøgt sig i denne genre og nogle af dem endog har skrevet meget væsentlige værker i denne genres tradition. Her skal der stilles skarpt på netop rejsebogen, mens jeg til gengæld i det store og hele vil se bort fra digternes øvrige forfatterskab."Talrige danske digtere har udgivet beskrivelser af rejser, der har betydet særligt meget for dem. Historisk set er disse rejseskildringers betydning for forståelsen af det enkelte forfatterskab blevet undervurderet eller negligeret, skønt man ofte kan lære meget om digteren som person og hans eller hendes verdenssyn ud fra netop rejsebeskrivelser. I "Litterære rejser" ser Lars Handesten nærmere på nogle af de allerstørste danske digteres rejseskildringer, og hvad de har betyder for digterens liv og forfatterskab. Bogen fortæller om blandt andre Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen, Tom Kristensen, Cecil Bødker og Suzanne Brøgger.Lars Handesten (f. 1956) er en dansk forfatter og litteraturforsker. Siden 2000 har han været lektor ved Syddansk Universitet, og han arbejder desuden som litteraturanmelder hos Berlingske. Lars Handesten har udgivet flere bøger om ældre dansk litteratur. Han står blandt andet bag en stor biografi om Johannes V. Jensen og bøger om store digteres rejseskildringer.

Den amerikanske litteratur var i rivende udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede, og efter Første Verdenskrig var der stor interesse for den her i Europa. I oversigtsværket "Moderne amerikansk litteratur" gennemgår den danske litteraturhistoriker Frederik Schyberg nogle af de vigtigste litterære temaer og forfattere fra den anden side af Atlanten i årene 1900-1930.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

"Gamle danske folkeviser" er ikke blot en imponerende omfangsrig samling af gamle danske folkeviser, men en hyldest til folkevisen som en del af Danmarks nationale litteratur- og sangskat. Folkevisen er - som navnet antyder - litteratur af og for hele folket. Som bogens forfatter skriver: "Af Visernes oprindelige Ophavsmænd kender vi ingen - ikke en eneste; men hele folket, fra Kongen til Landsbyhaandværkeren, fra Dronningen til de fattige Husmandskoner, har været med til at frembringe eller bevare dem."Værket er inddelt i trylleviser, ridderviser samt historiske viser og afsluttes med et afsnit med historiske oplysninger om viserne.Ida Falbe-Hansen (1849-1922) var lærerinde, litteraturhistoriker og kvindesagsforkæmper. I 1884 stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, og i 1890 blev hun som den første kvinde i Danmark magister i nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun udgav flere lærebøger og antologier, var medforfatter på Emma Gads "Vort hjem" og stod desuden bag oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman "Gösta Berlings Saga" fra 1892.Ida Falbe-Hansen var medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund, hvor hun også var formand i perioden 1890-1891. Hun var desuden medstifter af Danske Kvinders Nationalråd.

Walt Whitman er en af de allerstørste skikkelser i klassisk amerikansk litteratur. I det litteraturhistoriske værk "Walt Whitman" giver den danske litterat Frederik Schyberg en grundig introduktion til den amerikanske forfatter og fortæller om den indflydelse, han har haft også på europæisk åndsliv og berømte europæiske forfattere som Johannes V. Jensen, Thomas Mann, André Gide og D.H. Lawrence.Frederik Schyberg (1905-1950) var en dansk litteratur- og teaterkritiker og oversætter. Han begyndte at anmelde for Dagens Nyheder i 1929, kom i 1934 til Berlingske Tidende og var fra 1937 og frem til sin død ansat ved Politiken. Frederik Schyberg har skrevet flere bøger om litteratur og teater.

Johannes Ewald (1743-1781) var den første danske digter, der brød med den klassicistiske lyriske stil til fordel for en prosastil, der gav plads til en skildring af digterens eget nuancerede følelsesliv. Keld Zeruneiths biografi om Johannes Ewald drager paralleller mellem digterens liv og hans værker, da disse to for Johannes Ewalds vedkommende ikke lader sig forstå uafhængigt af hinanden.Keld Zeruneith (f. 1941) er en dansk litteraturforsker og digter, der har udgivet flere digtsamlinger og biografier om danske digtere som Johannes Ewald, Sophus Claussen og Emil Aarestrup. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-Prisen, Holberg-medaljen, Søren Gyldendal-prisen samt Statens Kunstfonds hædersydelse for sit store arbejde med dansk litteratur.

Todo al vuelo es una selección de textos en prosa del poeta Rubén Darío, obras en pequeño formato que van desde el ensayo a la crítica o al artículo de opinión política. Se estructura en tres secciones diferenciadas: Films de París, que recoge cuadros y personajes parisinos; Algunos juicios, que aglutina opiniones sobre escritores coétaneos al autor y Varia, que incluye textos de diversa índole.Rubén Darío es un poeta nacido en Metapa en 1867 y fallecido en León en 1916. Se le considera uno de los mayores poetas de las letras hispanas de la historia universal, máximo exponente del movimiento del modernismo y probablemente el poeta más influyente a sus contemporáneos del Siglo XX. Su obra, que revolucionó la métrica de la poesía escrita en español, trata temas como el erotismo, el exotismo, el aspecto social o incluso el ocultismo.

Durante su estancia en Nueva York (entre 1929 y 1930), Federico García Lorca escribió «Poeta en Nueva York», su poemario más famoso. Lorca se sintió profundamente impresionado por la forma de vida de la sociedad norteamericana y desde que llegó a Nueva York empezó a sentir un odio creciente por el capitalismo y la industrialización de la sociedad moderna. Le parecía repulsivo el degradante trato que la mayoría blanca daba a la minoría negra. En este conjunto de poemas Lorca denuncia la injusticia, la discriminación y la deshumanización de la sociedad moderna. Lanza angustiados gritos reclamando que se cambien radicalmente los absurdos y egoístas ideales sociales y se vuelva a una sociedad en la que predomine la libertad, la justicia, el amor y la belleza. Muchos consideran esta obra como una de las obras poéticas más importantes de la historia.Federico García Lorca (1898-1936) fue un poeta y dramaturgo español, uno de los mayores exponentes de la generación del 27. Su obra destaca por su fuerte simbolismo, así como por aunar referentes de la cultura popular andaluza y elevarlos a la alta cultura. Algunas de las más célebres son la obra de teatro «Bodas de sangre» o su poemario «Poeta en Nueva York». Fue asesinado al inicio de la Guerra Civil española a causa de su condición sexual y su ideología.

Holger Drachmann (1846-1908) var en af de ledende skikkelser inden for Det Moderne Gennembrud. Skønt han blev uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og besad store evner som maler, blev det litteraturen, han viede sit liv til som digter. I denne biografi kaster Valdemar Vedel lys over, hvordan Holger Drachmanns livsførelse påvirkede hans virke som kunstner og digter, og han beskriver desuden Drachmanns forhold til sin samtids litterære og kunstneriske strømninger samt hans største inspirationskilder.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Poesiens blik ser tingene fra utallige sider, og det skiftende lys skulpturerer bevægelsen, alt bygges op ikke kun på de enkelte ord, men i lige så høj grad på deres forhold. I poesien ’vejer’ alt lige meget og er lige levende. Det er intensitet."Den store danske digter Jørgen Gustava Brandt udbreder sig i en række korte essays og strøtanker om den poesi, der er blevet hans liv og levevej. Poesiens plads i samfundet og dens betydning for digteren selv samt kunstens væsen og vigtighed bliver vendt og drejet af den velbevandrede digter.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Kun få har gennem tiden grebet så meget ind i danskernes åndelige udvikling, som Grundtvig gjorde det op gennem 1800-tallet. I anledning af hundredeåret for skriftet "Kirkens Gjenmæle", der fik den følge, at Grundtvig blev sat under censur, udgav teolog og professor J.P. Bang denne bog, "Grundtvigs arv", der går i dybden med en af vort lands vigtigste kulturelle skikkelser.Jacob Peter Bang (1865-1936) var en dansk teolog. Han var professor i teologi med dogmatik og nytestamentlig eksegese som hovedfag ved Københavns Universitet fra 1910-1924 og var desuden kendt som ivrig polemiker. Bang er forfatter til en lang række bøger om teologi og kristen dogmatik.

Den danske digter Hans Vilhelm Kaalund (1818-1885) viste helt fra barns ben et usædvanligt kunstnerisk talent. Som bare 15-årig kom han i lære i den store danske billedhugger H.E. Freunds atelier. Han nåede da også at komme ind på Kunstakademiet, før han så i øjnene, at skønt han havde stort talent for kunsten, så lå poesien hans hjerte nærmest. Nicolai Bøgh fortæller om den store digters barndom og ungdomsår, om hans karrieres udvikling og de store personligheder, han mødte i løbet af sit liv.Nicolai Bøgh (1843-1905) var dansk digter, lærer og personalhistorisk forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om store danske kulturpersonligheder heriblandt Elisabeth Jerichau-Baumann, Kamma Rahbek og Christian Winther. Bøgh blev udnævnt til både titulær professor og Ridder af Dannebrog som anerkendelse for sit litterære arbejde.

Eine Zusammenstellung von drei faszinierenden Essays, in denen die Literatur im Vordergrund steht: Hugo von Hofmannsthal lasst in "e;Uber Charaktere im Roman und im Drama"e; Honore de Balzac und Joseph von Hammer-Purgstall in einem Garten im Jahre 1842 uber Erzahlformen diskutieren, geht in "e;Sebastian Melmoth"e; Oscar Wilde auf die Spur, der diese Namen als Pseudonym verwendete, und untersucht die orientalische Dichtung in "e;Tausendundeine Nacht"e;.-

Charlotte Schimmelmann (1757-1816) var en dansk adelsdame og salonværtinde med rig indflydelse på det danske kulturliv og litterære miljø. Da hun i 1782 giftede sig med adels-, fi­nans- og statsmanden greve Ernst Schimmelmann (1747-1831), blev hun det naturlige centrum for den indflydel­sesrige, dansk-tyske aristokratiske kreds i København omkring familierne Bern­storff, Reventlow og Schimmelmann. Kredsen omfattede bl.a. digterne Friedrich Schiller, J.W. Goethe og Jens Baggesen.Mindre kendt er det, at Charlotte Schimmelmann gennem mange år førte en jævnlig korrespondence med Friedrich Schillers kone, Charlotte Schiller.De to kvinders brevveksling udgør et enestående kulturhistorisk kildemateriale og danner her baggrund for professor Anne Scott Sørensens artikel om Charlotte Schimmelmanns liv og salon.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Kamma Rahbek (1775-1829) var en dansk kulturpersonlighed, der sammen med sin mand; digteren og litteraten Knud Lyne Rahbek (1760-1830), samlede danske guldalderkunstnere som Adam Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen i deres hjem, Bakkehuset, på Frederiksberg.Bakkehuset og dets gæster kom til at tegne tidens litterære offentlighed i Danmark, og næsten alle besøgende har skrevet digte og sange om Kamma Rahbeks hjem og personlighed. Hun var kunstnerisk begavet og altid omgivet af og optaget af blomsterne i Bakkehusets have - hvorfor hun også er omkranset af blomster på det kendte silhuetklip.I denne artikel fokuserer professor Anne Scott Sørensen på Kamma Rahbeks egen blomsterpoesi samt livet omkring Bakkehuset.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Der findes ikke mange mennesker, der har haft så stor indflydelse på dansk kultur, samfund og litteratur som N.F.S. Grundtvig. Som salmedigter, filosof, politiker, præst og historiker satte han et tydeligt aftryk på det nittende århundredes Danmark, som stadig ses i landets kultur i dag.Ludvig Schrøders bog om N.F.S. Grundtvigs levned beretter om den store digters liv og værker, men fokuserer på en af hans største bedrifter: grundlæggelsen af folkehøjskolen i Danmark.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Oehlenschlägers nordiske digtning og andre afhandlinger" er en samling foredrag, tidsskriftartikler og analyser udgivet af litteraturhistoriker Ida Falbe-Hansen. Bogen indledes med en redegørelse for Oehlenschlägers nordiske digtning og indeholder desuden en historisk oversigt over Oehlenschlägers virke og værker samt en analyse af sidstnævntes form og indhold.Ida Falbe-Hansen forholder sig til forskellige aspekter af Oehlenschlägers liv og udgivelser herunder hans forhold til tysk romantik og senere til nationale strømninger, grundtvigianske læsninger af digtene samt hovedværket "Guldhornene".Ida Falbe-Hansen (1849-1922) var lærerinde, litteraturhistoriker og kvindesagsforkæmper. I 1884 stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte, og i 1890 blev hun som den første kvinde i Danmark magister i nordisk filologi ved Københavns Universitet. Hun udgav flere lærebøger og antologier, var medforfatter på Emma Gads "Vort hjem" og stod desuden bag oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman "Gösta Berlings Saga" fra 1892.Ida Falbe-Hansen var medlem af Kvindelig Læseforening og Dansk Kvindesamfund, hvor hun også var formand i perioden 1890-1891. Hun var desuden medstifter af Danske Kvinders Nationalråd.

Jørgen Gustava Brandt præsenterer os for nogle af de største danske digtere, der har gjort sig gældende i årene efter anden verdenskrig og frem til starten af 1960’erne. Bogen fortæller om blandt andre Grethe Risbjerg Thomsen, Benny Andersen, Lise Sørensen, Finn Melthing, Leif Panduro, Cecil Bødker, Ulla Ryum og en lang række andre digtere, hvoraf nogle i dag huskes bedre end andre.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

I 1787 blev den unge, danske digter Jens Baggesen (1764-1826) taget under vingerne af den indflydelsesrige salonværtinde Charlotte Schimmelmann (1757-1816). Hun sendte Baggesen rundt i Danmark og Tyskland for at introducere det lovende, men stærkt nervøse unge talent til den indflydelsesrige dansk-tyske aristokratiske kreds, der bl.a. omfattede digteren J.W. Goethe.I denne artikel følger professor Anne Scott Sørensen Jens Baggesens rejserute rundt i de danske og tyske aristokratiske kredse for at undersøge de forskellige kulturelle og sociale grupperinger i 1700-tallets litterære salonmiljø.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"H.C. Andersens lange liv fra 1805 til 1875 falder næsten på årstal sammen med det der i dansk (og nordisk) litteratur- og åndshistorie med et ord kaldes: romantikken.Han kommer fra samfundets socialt nederste lag og oplever en permanent opstigen, der placerer ham i det frembrusende borgerskab. Vejen hedder dannelsen, altså uddannelsen, og betegner en kulturliggørelse eller socialisering, der både gør ham rodløs og rodfæster ham.""Det dobbelte liv – om H.C. Andersen" består af en række analyser af H.C. Andersens eventyr, historier og rejseskildringer. Finn Barlby fokuserer både på en grundlæggende analyse af teksterne, men også på hvilken ideologikritik og bagvedliggende tanke, der findes i H.C. Andersens forskellige tekster.Finn Barlby (f. 1945) er en dansk forlægger, redaktør og forfatter. Han har skrevet og udgivet bøger indenfor så forskellige genrer som digte, noveller, debatbøger, børne- og ungdomsbøger. Finn Barlby har modtaget flere priser og legater for sit arbejde, blandt andet Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat.

Jakob Balling undersøger den poetiske teologis to store klassikere, Dantes "Den guddommelige komedie" og Miltons "Det tabte Paradis". Bogen undersøger, hvad begrebet poetisk teologi dækker over, og hvilken rolle det bør spille i det teologi- og kirkehistoriske arbejde. Jakob Balling ser endvidere nærmere på Milton og Dantes forskellige kristendomsfortolkninger, og hvordan de kommer til udtryk i deres værker.Jakob Balling (1928-2012) var en dansk forfatter og professor i ældre kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Han var Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen og udgav en lang række bøger om kristendommens historie.

Den danske forfatter Erik Skram ser tilbage på 1800-tallets danske digteres brug af ordet kunst og deres syn på, hvad en digter er, og hvad han eller hun skal kunne for at have ret til at kalde sig digter. Han citerer blandt andre digterne Henrik Hertz, Johan Ludvig Heiberg samt maleren Axel Helsted, inden han redegør for sin egen holdning.Erik Skram (1847-1923) var en dansk naturalistisk forfatter. Han var tæt forbundet med Det Moderne Gennembrud og var desuden gift med en af periodens fremmeste kvindelige forfattere, norske Amalie Skram. Forfatterskabet satte især den kvindelige seksualitet og kærlighed på dagsordenen.

"Dette er næppe en bog i ordets vægtigste betydning, frugten af et livs afsluttede erfaring fremlagt i en endegyldig fuldmodenheds form. Disse bidrag til kritikken af den poetiske økonomi hidrører på forskellig måde fra allerede cirkulerende bidrag, som her skrives om."Sprogforsker og digter Per Aage Brandt har skrevet tre essays om litteratur, poetisk økonomi og kulturvidenskab. I essayene overvejer han blandt andet, hvordan kulturvidenskaben består af empiri og teori, og han laver endvidere en analyse af Molieres drama "Don Juan" set i lyset af Rousseau begreb den sociale kontrakt.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Da enevælden blev indført i Danmark i 1660, gav det genlyd i alle afkroge af samfundet både i Danmark og resten af Europa. Det satte endvidere gang i en ny litterær bølge af lejlighedsdigte, der af hofdigtere, litterære koryfæer og akademikere blev brugt til at formidle politiske budskaber. Ved at studere disse digte får man et spændende billede af datidens social- og kulturhistorie både inden for og uden for landets grænser.Sebastian Olden-Jørgensen (f. 1964) er en dansk forfatter og lektor i historie ved Københavns Universitet. Han forsker hovedsageligt i dansk historie imellem 1500 og 1700 og har udgivet flere bøger om denne periode.

"Monotonien er selvfølgelig blot én af den kunstneriske skabens ejendommeligheder. Når jeg i begejstring har påstået for mig selv, at den findes i alle store kunstneres værker, må man måske dysse påstanden lidt ned i ubegejstrede øjeblikke. Selvfølgelig kender man heller ikke alt, hvad der er godt i verden, langtfra, men nøjes med at betragte det, man ved tilværelsens mangfoldige dejlige tilfælde er kommet til at kende.""Den geniale monotoni" består af fire essays skrevet af den unge digter Jørgen Gustava Brandt i løbet af 1950’erne. Med humor, varme og visdom beskæftiger Jørgen Gustava Brandt sig med poesiens væsen og dens appel, 50’ergenerationens særpræg og omstændigheder samt en række eviggyldige sandheder."Det er en bog, vi har brug for, og den er dobbelt påskønnelsesværdig midt i en alvorstid, hvor det er suspekt at være morsom, fordi forfatteren også har råd til at være fornøjelig."– Bent Mohn"Bogen er et særpræget bidrag til de senere års skriftrække af reflekterende digtere, Sarvig, Bjørnvig, Wivel, Villy Sørensen."– Torben BrostrømJørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Den danske forfatter og digter Claudius Rosenhoff har skrevet seks digte dedikeret til forskellige af det nittende århundredes store personligheder. Ét digt henvender sig til Adam Oehlenschläger, et andet til H.C. Ørsted og endnu et til N.F.S. Grundtvig. Til sammen tegner de ikke blot et billede af Claudius Rosenhoffs poetiske stil, men også han forhold til sin samtid.Claudius Rosenhoff (1804-1869) var en dansk forfatter, journalist og bladredaktør. I løbet af sin karriere som journalist og bladudgiver var Claudius Rosenhoff tit på kant med loven, og han jublede højt, da Grundloven blev indført og dermed gav ham amnesti for alle de politiske forbrydelser og forseelser, han havde begået, da de endnu var ulovlige under enevældet. Claudius Rosenhoff udgav både digte, skønlitteratur og skuespil.

"Eino Leinon inspiraatio on synnynnäinen ... Leinolla oli verissä runsas sanamusiikki, joka ei tarvinnut syviä mielenliikutuksia helähtääkseen soimaan"Kirjailija ja runoilija Juhani Siljo tutkii ja tulkitsee Eino Leinon runoutta vuoden 1912 monografiassaan. Siljo lähestyy Leinon runoutta useasta eri näkökulmasta keskittyen etenkin aikakaudelle tyypilliseen omaelämäkerralliseen tulkintaan. Tekstistä huokuu Siljon syvä kunnioitus runoilijakollegaansa kohtaan, mutta ei Leino kuitenkaan selviä täysin kritiikittä.Juhani Alarik Siljo (1888–1918) oli suomalainen kirjailija ja runoilija. Sisällissodassa valkoisten puolella taistellut kirjailija oli toinen sisällissodan vaatimista kirjailijauhreista. Hän kuoli sodassa saamiinsa vammoihin Tampereella sodan loppuvaiheessa. Siljo toimi myös aktiivisesti kirjallisuusarvostelijana. Elämänsä aikana hän ehti julkaista lähes 200 kirjallisuusarvostelua.

Kalevala, Suomen kansalliseepos, on herättänyt laajaa kiinnostusta aina julkaisuvuodestaan 1835 lähtien. "Kalevala katsottuna kaunotieteen kannalta" on kirjallisuudentutkija Julius Krohnin laaja katsaus ja analyysi Kalevalasta vuodelta 1881. Krohn analysoi niin Kalevalan yhteneväisyyttä, hahmoja kuin runojen rytmiä."Olen verrannut Kalevalan runoston jaloon, korkealle ja laajalle haarauneesen tammi-puuhun. Onko tämä vertaus ainoasti paljas runollinen korukuva, vai onko siinä samassa myös jotain todellisempaa, Kalevala-runoston itse luonnetta osoittavaa? "Julius Krohn (1835–1888) oli kirjailija sekä suomen kielen ja kirjallisuuden professori. Hän julkaisi tieteellisen kirjallisuuden lisäksi runokokoelmia ja elämäkertoja. Krohn tutki myös suomalaista kansanrunoutta.

Charles Baudelaire (1821-1867) var en af de mest indflydelsesrige franske digtere i 1800-tallet, og særligt hans digtsamlinger "Helvedesblomster" og "Parisisk spleen" er blevet klassikere, der læses overalt i verden. Digter og litteraturkritikker Christian Rimestad, som selv står bag oversættelser af Baudelaire, beskriver her den ikoniske digters liv og værker, hvad der inspirerede ham, og hvordan det kom til udtryk i hans udødelige klassikere.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

"Det blev en poetisk periode af en usædvanlig rigdom, en lyrikkens renæssance, som ikke mange lande i Europa inden for samme tidsrum har haft mage til. Så store og så forskelligartede var disse talenter, at de ikke kan presses ind i et system, alt for levende, alt for intimt personlighedsprægede til, at de kan benyttes til at demonstrere en påstand, en bestemt idé."Christian Rimestad fortæller om dansk poesi i slutningen af 1800-tallet, hvor digtere som Helge Rode, Viggo Stuckenberg og Sophus Michaëlis løftede lyrikken op på nye højder. Digterne var vidt forskellige, og dog bandtes de sammen af det frodige poetiske klima, der blomstrede i 1880’erne i 1890’erne.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.

"Mener De, at det anarki, som for tiden hersker i vor litteratur, er til dens gavn, eller tror De, at sådanne sammenslutninger til skoler eller grupper, som man tidligere har set både herhjemme og i udlandet, af skribenter, der har lignende menneskelige grundsyn, formål og kunstneriske evner, også nu ville styrke de isolerede personer og skaffe dem mere gehør?"Sådan lyder et af de spørgsmål, Christian Rimestad i 1906 stillede nogle af sin samtids største litterære profiler. Han har blandt andet interviewet Edvard Brandes, Herman Bang, Gustav Wied, Johannes V. Jensen, Helge Rode og Sophus Claussen om deres syn på den danske litteratur i det tyvende århundredes spæde begyndelse.Christian Rimestad (1878-1943) var en dansk forfatter, digter, oversætter og litteraturkritikker. Han debuterede som digter i 1905 med digtsamlingen "Aftnerne" og skrev foruden flere digtsamlinger en lang række bøger om litteraturhistorie. Christian Rimestad modtog både Otto Benzons Forfatterlegat og Drachmannlegatet.