Literary studies: poetry and poets

Tom Kristensen er en af Danmarks største digtere, og hans værker har været genstand for litterær analyse i årtier. Niels Egebaks bog tager udgangspunkt i Tom Kristensens tidlige værker, som er skrevet i 1920‘erne. Bogen stiller skarpt på emner som den erotiske digtning, mand/kvindeproblematikken, religiøsitet, politisk-sociale problemstillinger og en lang række andre elementer i Tom Kristensens alsidige og dybdegående forfatterskab.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Poul la Cour (1902-1956) debuterede som digter i 1922 med digtsamlingen "Dagens alter". Han blev sidenhen en af de største danske digtere i første halvdel af det tyvende århundrede. Ejvind Larsen har samlet en lang række tekster af fremstående danske forfattere og litteraturkritikere om Poul la Cour. Læs blandt andet tekster af Cecil Bødker, Niels Barfoed og Erik Knudsen.Den danske forfatter, digter og journalist Ejvind Larsen (f. 1936) – også kaldet "Ejvind Mangeord" – var i en lang årrække ansat ved dagbladet Information først som journalist og senere som chefredaktør. Ejvind Larsen debuterede som forfatter i 1962 med digtsamlingen "Kryptofoni" og har siden udgivet et væld af bøger. I løbet af sin karriere har Ejvind Larsen modtaget flere prestigiøse priser og legater.

"Den moderne æstetik er nok et dobbeltspil af poetisk teori og naturlig teologi, men heri er der ikke noget afgørende nyt, for det har altid været æstetikkens opgave at stille de grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem kunst og virkelighed. Således har det forholdt sig siden Aristoteles skrev sin poetik i det 4. århundrede f.v.t. Set i forhold til den lange europæiske tradition for tænkning over kunstens væsen har modernismens problem i særlig grad været et tab af troværdighed i og med at forholdet mellem liv og kunst er brudt."Niels V. Kofoeds afhandling om europæisk poetik sporer forholdet mellem poesi og religion i europæisk sammenhæng hele vejen fra oplysningstiden til romantikken videre til den franske symbolisme og op til modernismen. Problemstillinger i N.F.S. Grundtvig, Søren Kierkegaard og H.C. Andersens forfatterskaber er omdrejningspunktet for afhandlingen, der kommer vidt omkring inden for europæisk poetik.Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

I "Realisme og realister" fortæller en af de største danske forfattere Herman Bang om det moderne gennembruds vigtigste skikkelser. De litterære føljetoner tegner hver især et portræt af de største digtere inden for dansk og fransk poesi i anden halvdel af 1800-tallet.Herman Bang udgav "Realisme og realister" som kun 22-årig, altså før han havde fået sit eget gennembrud som forfatter, og inden Georg Brandes gav sig i kast med at analysere det moderne gennembrud.Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag det moderne gennembrud i dansk litteratur.

"Farvepoesien" omfatter en række læsninger i 1900-tallets danske lyrik. Gennem en både overraskende og enkel indfaldsvinkel karakteriserer Hans Mølbjerg digte af forfattere som Bo Green Jensen, Klaus Høeck, Henrik Nordbrandt og Bente Clod. Men han kaster også nyt lys over ældre digtere som Bjørnvig, Rifbjerg, Uffe Harder og Jørgen Gustava Brandt.Den danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.

"Denne Bog vil prøve at tale om Virkelighed og vælger at gøre det gennem Digtningen, som er det Sted, hvor Virkeligheden tiest har overvintret - og det Punkt, hvori det nye Virkelighedssyn igen skal ses. Kunsten er en Bedrager og dog sanddru."Jens Kruuse (1908-1978) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker, dr.phil, kritiker og modstandsmand. Han var dansk lektor ved det franske universitet Sorbonne, docent ved Aarhus Universitet og modtager af Holberg-medaljen for sit store arbejde inden for dansk litteraturforskning. Jens Kruuses forfatterskab tæller blandt andet "Det følsomme drama" (1934), "Digtere og traditioner" (1939) "Holbergs maske" (1964), "Storm P. som samfundskritiker" (1972) og "En poetisk kriger - Ludvig Holberg" (1978)

"Man har ofte udpeget visse værker som typiske for en periodes "tidsaand". Allermest gælder dette tankedigtningen, arbejder, hvori en digter søger at krystallisere sin tids aandelige indhold i et digterisk manifest. Disse skrifter er gode at lære af ; man faar ikke saa meget originale synspunkter (digterne tilhører et andet laug end filosofferne) som klar besked om de svar, en tid kan give på de evige spørgsmaal."Jens Kruuse (1908-1978) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker, dr.phil, kritiker og modstandsmand. Han var dansk lektor ved det franske universitet Sorbonne, docent ved Aarhus Universitet og modtager af Holberg-medaljen for sit store arbejde inden for dansk litteraturforskning. Jens Kruuses forfatterskab tæller blandt andet "Det følsomme drama" (1934), "Digtere og traditioner" (1939) "Holbergs maske" (1964), "Storm P. som samfundskritiker" (1972) og "En poetisk kriger - Ludvig Holberg" (1978)

Poems of William Blake includes; Songs of Innocence, Songs of Experience and The Book of Thel. All three are books of poetry by the English poet and painter, William Blake. The Book of Thel is a poem by William Blake, dated 1789 and probably worked on in the period 1788 to 1790. It is illustrated by his own plates, and is relatively short and easy to understand, compared to his later prophetic books. The metre is a fourteen syllable line.

Litteraturforsker F. J. Billeskov Jansen havde som et af sine hovedområder studiet af Søren Kierkegaards værker. Billeskov sigtede i stigende grad mod at bringe solide standardværker ud til en stor læserkreds og dermed gøre Søren Kierkegaard bredt tilgængelig - også for nye læsere. I dette bind er fokus lagt på introducerende indledninger og tekstforklaringer.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

At støtte læsningen af dansk litteratur i skolerne ved at udvælge brudstykker af Georg Brandes’s forfatter- og værkpræsentationer i perioden 1869 til 1899: Det var formålet og baggrunden for udgivelsen af Georg Brandes’s KRITIKKER OG AFHANDLINGER, da Dansklærerforeningen tog initiativet til den i 1938. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Tidlig dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer generelt poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske. Men her i bind 3 ses en begyndende opgivelse af det genrehistoriske kompositionsprincip i retning af en øget vægt på idéhistorie.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

I "Poetik" fremlægger den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen sit syn på poesien som æstetisk disciplin i sig selv og opstiller på dette grundlag en teori om digterværkets væsen og den æstetiske analyses principper. En original nyddannelse i samtidens opfattelse af litteraturen som biografisk forankret. I dette bind to fokuserer Billeskov Jansen i særlig grad på den æstetiske kritik.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Dansk poesihistorie formidlet af F.J. Billeskov Jansen med udgangspunkt i hans opfattelse af poesien som selvstændig æstetisk disciplin. En litteraturopfattelse, der i sin tid var omstridt. Værket isolerer poesiens historie fra den almindelige litteratur-, idé- og kulturhistorie og underbetoner de traditionelle biografiske forklaringsmodeller til fordel for de genrehistoriske. Dette kommer til fuld udfoldelse her i bind 2, der fokuserer på det genrebevidste 1700-tal.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

I "Poetik" fremlægger den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen sit syn på poesien som æstetisk disciplin i sig selv og opstiller på dette grundlag en teori om digterværkets væsen og den æstetiske analyses principper. En original nyddannelse i samtidens opfattelse af litteraturen som biografisk forankret.F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Hvem var Byron og hvorfor læse en bog om ham i dag? Denne excentriske engelske lord, som Georg Brandes gav æren for at have indstiftet den moderne litteratur i Europa, og om hvilken Karen Blixen skrev, at der kun var "én bog, der ville blive skrevet igen og igen, og læst igen og igen, og hvert år blive stillet i reolen i en ny udgave, nemlig bogen om Byrons liv." Lord Byron (1788-1824) var ikke alene en af sin tids mest kontroversielle digtere, han var også en kompromisløs kunstner, der tog sit politiske engagement og frihedstrang til yderste konsekvens, på et tidspunkt hvor demokratiet var i sin vorden i Europa. Han døde i eksil som helt under den græske frihedskrig i 1824. Fortællingen om Byrons liv, fra han bliver baron som 10-årig, berømt digter som 24-årig og til hans død som 36-årig er beretningen om en af de mest dramatiske skæbner i den europæiske litteratur og tjente som inspirationskilde for et helt kontinent af forfattere. Byrons poesi, og hans kamp for frihed og tolerance, bidrager med et fornemt perspektiv til de begivenheder, der i dag præger den europæiske virkelighed. Byrons liv og værk er med to hundrede års forsinkelse med til at åbne bevidstheden for historiens betydning, dengang og nu. Grethe F. Rostbøll, mag.art., tidligere MF for De Konservative, kulturminister 1990-93, prisbelønnet forfatter og foredragsholder, tegner dette levende portræt af en af den europæiske litteraturs hovedskikkelser.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog.Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende.Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død."Finn Janning skriver utrolig godt, finurligt og nærværende om det at leve og livsvalg. Jørgen Leths digtning er udgangspunktet, men det er ikke en læseguide til Leths forfatterskab, så meget som det er en dialog og et essay, der sætter Leth ind i en mere filosofisk kontekst end sædvanlige udlægninger af dennes forfatterskab (...) Enormt velskrevet og spændende essay om det gode liv med udgangspunkt i Jørgen Leths digtning."- Tina Schmidt, lektør

Forfatterskolens afgangsantologi 2013 - digte og tekster fra Forfatterskolens afgangselever.CECILIE LIND: Det er en vild skrift, der buldrer løs. Uden tegnsætning men med en associativ fremadskriden, der gør det svært at gennemskue, hvorfor de ti tekster starter, og måske særligt slutter, hvor de gør. Men det er sjovt at være med når teksterne med deres helt egen virtuositet, laver betydningsskift og –skred, som her: "varsomt øje søger øje at se pupil udvide sig i glæde over ansigt at tjekke ud og inde med månestråleskrål og fugt og pip pepper op den stemning naughty og nice tanke at fjer er fuglefnug."JOSEFINE GRAAKJÆR NIELSEN: Digt, kortfilm, monolog og skitse er titlerne på de fire tekststykker af Josefine Graakjær Nielsen. Der er noget bastant og solidt over hendes sprog, når hun fx skriver, `Spørgsmålet er, hvordan han dør ikke hvornår.´ Døden går igen, en farfar har hængt sig selv, måske i en fodboldtrøje, eller i en ledning i stedet for et reb. Der er så meget på spil, så meget ubehag og voldsomhed, det er svært at være til stede i hendes tekster, for der er også meget kærlighed. En kærlig henvendelse til en mistet person et sted ude for teksten, måske.SARAH ELISE BRUUN: Hele Mellemøsten mødes i forholdet mellem arabiske kvinde og den jødiske mand. Det fortættes i køkkenet, i spørgsmålet om koshersalt, og kompromisretten hirselåg, der ikke efterlader "resten af aftenen med en overhængende dårlig ånde af sult." Hun skriver åndeløst, Sarah Elise Bruun, på kanten af stolen. Man når næsten ikke at få det hele med, før hun er videre, men det er også stærkt, og man lader sig henførende i den feberagtige fortællerstemmeMARTIN BASTKJÆR CHRISTENSEN: Privatlivet blander sig med kunstkritikken. En ung kvinde flytter ind hos en ung mand, de nymalede vægge minder ham om Hammershøi, hans særlige lys og bortvendte kvindeskikkelser. Der tegner sig et billede af en ung mand, der helst bare vil være alene, selvom han elsker "hende". Det er ikke til at være der for den anden, for de hensyn man føler man skal tage. Martin Bastkjær Christensen prosa er sikker, grebene er tydelige, teksten har en stram økonomi, der står ikke mange sætninger for meget, og virkemidlerne er brugt med omhuHANNAH LUTZ: Teksterne er samlet under titlen, Linneryd, förste sommaran (romanutdrag), og starter med denne skønne sætning: "Jag har set dem, vildsvinen, de har kommit in i mina drömmar!" Som romanuddrag virker det her stærkt, det flyder næsten over med intimitet og nærvær, og teksten bevæger sig hjemmevant i alle sine rum, og blandt alle sine karakterer.LEA LØPPENTHIN: Med en sær humor fremskriver Lea Løppenthin sproglige systemer. Kroppen spejles i geografien, "jeg er vild med mine tarme, de giver form til mit affald og kan måle sig med

De mest afgørende og bevægende år i H.C. Andersens liv er gennembrudsårene fra 1827-1835. Efter en veloverstået studentereksamen debuterer H.C. Andersen med hele tre bøger og bliver publikums yndling. Men kun for en kort stund.Den grimme ællings lange kamp mod tiderne begynder. På en studietur til Jylland og Fyn – for at samle materiale til en ny roman – forelsker H.C. Andersen sig i den rige købmandsdatter Riborg Voigt, og det bliver afgørende for den unge digter.Riborg genelsker ham ikke. Og skuffelsen danner afsæt for de store rejser ud i Europa, hvor den unge digter finder det store fortællestof, der siden gør hans romaner internationalt kendte. Men det er med eventyrerne, han bliver berømt. Og ensom."Denne bog anbefales meget."– Vilhelm Topsøe, Weekendavisen"... man (vil) finde det nye bind absolut læseværdigt, underholdende og indlevet, med sans for det lille og det store drama."– Johan De Mylius, Berlingske TidendeBjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Her i 1830‘erne og 1840‘erne er skomagersønnen fra Odense en international litterær berømthed, der modtages med alle hædersbevisninger, hvor han kommer frem på sine rejser. Men hjemme i Danmark svigtes han af sine venner, ligesom hans forsøg på at finde en livsledsagerske lider skibbrud, da sangerinden Jenny Lind afviser hans frieri. Kun i forholdet til den unge baron Henrik Stampe oplever han et flygtigt kærlighedsmøde – indtil også det rives itu.Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.