Political / legal thriller
-
149.00 kr. SORT SNE FALDER er en højdramatisk konspirationsthriller.Da den skandaleramte politiker Peter Levin bliver udsat for et attentatforsøg, vendes et knusende valgnederlag til en sympatisejr for det lille midterparti Demokratisk Koalition. Partiet får magten til at vælge landets næste statsminister.PET-chef Nikolaj Storm og kriminalkommissær Katrine Bergman fra drabsafdelingen efterforsker attentatet, der peger mod miljøkaktivister på den yderste venstrefløj. Men da liget af den myrdede attentatmand dukker op, fører efterforskningen frem til en hemmelig loge, som også Storms afdøde far, den afdøde arkitekt Herman Storm, var en del af. Men hvem er menneskerne bag logen, hvor langt rækker deres magt, og hvilken storstilet plan, som vil ændre Danmark for altid, er de i færd med at gennemføre?Storm og Bergman indleder jagten på en morder og sandheden bag attentatet. En jagt, der fører dem ind i magtens centrum, mod politiske skandaler, mod afsløringen af angrebsplaner fra den kolde krig. Snart står de over for rigets bedst bevarede hemmelighed: en hemmelighed fra fortiden, der kan blive skæbnesvanger for dem alle. En hemmelighed begravet under indlandsisen - under den sorte sne, som stadig falder."... en fremragende politiroman, milevidt fra andre danske dilettanters sjuskede omgang med moderne politiarbejde." - Politiken"Michael Katz Krefelds nye krimi er ikke på internationalt niveau, den er bedre … der sættes ganske enkelt ikke en fod forkert i denne vellykkede politiske thriller." - WEEKENDAVISENSORT SNE FALDER er en selvstændig fortsættelse af PROTOKOLLEN
-
From 99.00 kr. Den danske forretningsmand og tidligere jæger-soldat Marcus er taget med sin russiske kone, Nathalie, på flodrejse i hendes gamle hjemland. Under en landgang forsvinder Nathalie sporløst. Marcus kaster sig ud i en desperat eftersøgning, som fører ham fra hjemmet på Østerbro over det nyrige miljø i Nice til Putins postkommunistiske Rusland og det moderne Japan. Men sporene peger videre endnu: mod terrorbevægelser, stalintidens fangelejre – og en sagnomspunden forsvundet skat.Det bliver en søgen, ikke kun efter Nathalie, men også efter hendes sande identitet og det hem-melige liv, hun har levet i deres ti år lange og lykkelige ægteskab. Kender Marcus overhovedet sin kone?"… en rigtig på-kanten-af-sædet-læseoplevelse, der, som når den politiske thriller er bedst, også er en velinformeret og engageret, internationalt orienteret samtidsroman."– Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"… fremragende simpelthen … gamle fans vil ikke blive skuffet. Danmarks thrillerkonge (har) atter skrevet en både enerverende, engagerende og gennemført lødig krimi, så læs den før Deres kone!" – Bo Tao Michaëlis, Politiken"… succesen er hjemme på forhånd. Det er også fortjent, for romanen er mere end læseværdig." – Mette Højbjerg, Information"Spænding og samfundsbeskrivelse går op i en højere enhed i Leif Davidsens roman … Den er som en god krimi svær at lægge fra sig, men dens eksistentielle anliggende og dens samfunds-beskrivelser af både Rusland og Japan, hvor Marcus også kommer til, giver den endnu flere kvaliteter." – Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
-
From 79.00 kr. Under en aktion mod en gruppe flykaprere hører Peter Stride, der er leder af en antiterrorgruppe, første gang navnet Caliph.Snart får han mistanke om, at Caliph er den person eller organisation, der står bag en række terrorhandlinger,som gennem en årrække har spredt skræk i hele verden.Stride sætter alt ind på at opklare sagen og får hjælp af en kvinde, hvis mand er blevet dræbt af Caliph.Deres efterforskning udvikler sig til et yderst nervepirrende drama, hvor ingen tør stole på hinanden.Caliph kan nemlig være hvem som helst – måske den, man elsker højest i hele verden.
-
From 99.00 kr. UTAHS BJERGE og andre historier udspiller sig i politiske og kulturelle brændpunkter rundt om i verden fra øst til vest: fra efterkrigstidens Danmark til Østeuropa efter murens fald, hvor kommunismen afløses af røverkapitalisme; fra Cambodjas Killing Fields og Malaysias multikulturelle samfund til bjergene i krigens Afghanistan – og i det billedskønne Utah, hvor katastrofen lurer i bjergenes skygge.Tolv dramatiske historier om mennesker, der i den globale landsby kastes ud i moralske dilemmaer og politiske konflikter, hvor deres valg og handlinger kan vise sig at få vidtrækkende og indimellem fatale konsekvenser. Fortiden er aldrig helt forbi …
-
From 79.00 kr. Et vidne bliver slået ihjel midt i politiets opklaring af drabet på en advokat. Den unge vicepolitikommisær Malika sættes på sagen, og det viser sig hurtigt at den er mere mangefacetteret end som så; der er ikke tale om endnu et bandemord, men om international kriminalitet, der sender politiet ud i verden. Vi er i foråret 2009, hvor bandekrigen og dermed politiets kamp om ressourcerne raser. Opklaringen af sagen kræver et tæt samarbejde mellem politiet i de involverede lande, men også utraditionelle efterforskningsmetoder, og dem behersker den unge vicepolitikommissær. I den alvorlige situation er tonen bag Politigårdens tykke mure rå, men hjertelig.
-
99.00 kr. Sam og Jacob Redman er brødre og topprofessionelles SAS-soldater. De står side om side i tykt og tyndt, men da Jacob ved et uheld kommer til at slå en anden soldat ihjel, forsvinder han sporløst. Ikke engang Sam ved, hvor han er – eller om han overhovedet er i live.Da Sam bliver sendt på en farlig mission i Kasakhstan, finder han hurtigt ud af, at man ikke har fortalt ham hele sandheden om operationen. Pludselig står han ansigt til ansigt med Jacob, og det tvinger ham til at vælge mellem sin loyalitet mod Regimentet eller sin bror ...
- Ebook
- 99.00 kr.
-
From 99.00 kr. Stedet er Rom og tiden er år 63 f.Kr. Syv mænd kæmper om magten i republikken: Cicero er konsul, Cæsar hans ubarmhjertige unge rival, Pompejus er republikkens mægtigste general, Crassus dens rigeste mand, Cato er politisk fanatiker, Catilina psykopaten og Clodius en ambitiøs playboy.Historierne om disse virkelige historiske figurer – deres alliancer og forræderi, deres grusomheder og forførelser, deres storslåethed og deres forbrydelser – det hele er flettet sammen i denne farverige roman. Fortælleren er Tiro, som er Ciceros betroede sekretær, og han kender alle sin herres hemmeligheder, noget der bringer ham i en vanskelig og til tider livsfarlig position.Beskrivelser af bl.a. fundet af et lemlæstet barnelig, henrettelser, en skandaløs retssag og den romerske mafias hærgen gør Lustrum til et fascinerende studium af magtens anatomi, dens evigt tillokkende karakter og dens enorme rædsler.Robert Harris (f.1957) debuterede med romanen Fædrelandet i 1992 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Pompeji og Imperium og den politiske thriller Skyggen. Harris har bl.a. abejdet for BBC og the Observer som politisk kommentator.
-
99.00 kr. Libyen 1987:Nick Stone overvåger et skib, som Firmaet har mistænkt for at smugle våben til IRA. Da det lykkes Nick at komme ombord, bliver han opdaget af IRA's skrappeste bombemager. Nick når lige at dræbe ham, inden skibet bordes af kystvagter.Irland 2007:Efter en række mystiske hændelser går det op for Nick, at nogen er begyndt at udrydde de personer, der var med i aktionen i Libyen 20 år tidligere. Det seneste offer er blevet brutalt tortureret og skudt gennem hovedet, og nu står Nick for tur ...OM FORFATTERENAndy McNab har skrevet adskillige bestsellere på baggrund af sine oplevelser i elitestyrken. Han holder desuden foredrag for sikkerheds- og efterretningstjenester både i Amerika og England. Brutal magt er den 11. i rækken af Andy McNabs spændingsromaner om Nick Stone.
- Ebook
- 99.00 kr.
-
From 99.00 kr. John C. Petersen, gymnasielektor i spansk og historie fra Ringkøbing, er taget til Key West for at gå i helten Hemingways fodspor. Her møder han tilfældigt en ældre eksilcubaner, der beder ham overbringe et brev til hans datter på Cuba, som af politiske grunde har afbrudt kontakten med faderen. Den tilsyneladende harmløse kurermission til Cuba udvikler sig imidlertid til et højspændt drama, der involverer agenter og dobbeltagenter, CIA og den cubanske efterretningstjeneste, revolutionære og kontrarevolutionære, en digter og en diktator – samt erotik og salsa.Romanen kulminerer i et blodigt eventyr, der fører vores antihelt dybt ind i den cubanske jungle på jagten efter en hemmelig og højst usædvanlig skat ...
-
From 79.00 kr. Højfjeldshotellet i Sälen er overbelagt, konferencesalen er fyldt med politikere, militærfolk, journalister og udenlandske honoratiores. Folk og forsvar afholder sin årlige generalforsamling. Dagens hovedtaler, den svenske forsvarschef, har netop afsluttet sit indlæg om fremtiden i det ny Europa. Ordet er frit, og en gal mand rejser sig. Han taler om fædrelandskærlighed og om forræderi. Men hvad er det for en rød prik, der glider hen over salen? En tiendedel sekund for sent går det op for sikkerhedsvagterne.Siv Dahlin, der arbejder som stuepige på hotellet, samler så mange detaljer sammen, at hun selv kommer i fare.
-
From 79.00 kr. "Da jeg hørte, hvordan McAra var død, skulle jeg være taget af sted. Det indser jeg nu."Fortælleren i Robert Harris’ fængslende nye roman er professionel ghostwriter – kynisk og beregnende. Han er vant til at skrive om afdankede rockstjerner og de halvkendte og griber derfor chancen med kyshånd, da han bliver bedt om at ghostskrive Englands tidligere premierministers erindringer. Og det bliver bestemt ikke mindre attraktivt af, at han skal flyve fra den engelske vinter til Martha’s Vineyard i USA, hvor han på et afsidesliggende og meget luksuriøst feriested skal færdiggøre bogen. Men han indser hurtigt, at han har begået en stor fejl. Hans forgænger på projektet døde under mystiske omstændigheder, og eks-premierministeren viser sig at være en mand med hemmeligheder fra fortiden – hemmeligheder, der dukker op igen, og som kan dræbe.The Times har kaldt Robert Harris ’den bedste og absolut førende forfatter af den intelligente litterære spændingsroman’. The Ghost er hans mest overbevisende roman til dato.Pressen skrev:"Det er som at opleve en dramatiseret udgave af virkeligheden med en lille tvist, når man læser Robert Harris’ politiske thriller "Skyggen"." - Jyllands-Posten"Robert Harris’ sidste politiske thriller er fremragende skrevet, sindssyg spændende og sort som ind i det sen-moderne helvede, som hedder krigen mod terror ... en rigtig hæsblæsende ’pageturner’, som truer nattesøvn og husorden; ideligt elegant skrevet med rappe dialoger og skruede sidebemærkninger." - Politiken
-
From 99.00 kr. Terrorister fra Sydøstasien er i besiddelse af en farlig bakterie, som medfører en meget smitsom lungepest. Bakterien har fået kodenavnet MØRK VINTER, og hvis den spredes gennem luften i Londons undergrundbane, vil det få uoverskuelige konsekvenser.Nick og den britiske agent, Suzy, får til opgave at finde seks flasker med MØRK VINTER uanset omkostningerne.Men deres meddeler viser sig at være upålidelig. Han har hele tiden haft sine egne planer om gennemførelse af en terroraktion, og truer Nick til at hente flere flasker med den farlige bakterie. Nick føler ikke, han har noget valg, og sammen med Suzy begiver han sig ud på endnu en nervepirrende aktion, som går helt galt...
-
From 79.00 kr. Danske Arne Sehested og russiske Anton Prelin er tidligere modstandere og overlevende fra Den kolde krig. Da Sehested uden forklaring bliver sendt til den afsidesliggende Kaliningrad forstår han, at noget ikke er, som det skal være. Sammen med sin gamle fjende sætter han gang i "Operation Kant". Et desperat forsøg på at forhindre en brutal plan, der udspiller sig i Kaliningrad – kun timer fra Danmarks kyst.Jan Stage (f. 1937 – d. 2003) var dansk journalist, digter og forfatter. Han debuterede i 1963 med digtsamlingen "I morgen min ven" og har siden skrevet en række bøger – både fag- og skønlitteratur. Som journalist rejste Jan Stage ud og var korrespondent for Information og senere Politiken, hvor han ofte reporterede fra verdens brændpunkter, som borgerkrigen i Libanon. I sit forfatterskab brugte han erfaringen som krigsreporter. Både i sine medrivende spændingsromaner, men også i reportagebøger, hvor han skildrede krige fra andre vinkler."Det er næsten upassende i denne meget aktuelle og sprængfarlige sammenhæng at erklære, at historien også er underholdning i topklasse." – Jyllands-Posten"Jan Stages nye roman er et dødskys fra fortiden og en veldrejet thriller." - Politiken
-
99.00 kr. En amerikansk helikopter styrter i havet ud for Guantanamo-basen. Otte besætningsmedlemmer og passagerer formodes omkommet. En dansk al-Qaeda fange fra Afghanistan overlever imidlertidig og begynder en flugt tværs igennem Cuba, hvis indbyggere lever med Castro, men overlever på humor og sensualitet. Den undslupne Taleban-kriger er jagtet vildt, og snart vikles hans skæbne ind i den magelige, danske honorære konsul Bernhard Oxens liv, der tager en højst uventet drejning, den dag han flytter ind i et nedslidt palæ i Havanas centrum og stifter bekendtskab med præsidentens ekstraordinære elskerinde. "I Stages fremragende nye storpolitiske spændingsroman smelter nutid i og omkring Guantanamo-basen sammen med reminiscenser fra Castros kvælende diktaturstat og den ofte arrogante og rå amerikanske militærmagt." - Carsten Nørby Sørensen, LektørJan Stage (1937-2003) var forfatter og journalist. Han har boet på Cuba, arbejdet som korrespondent i Mellemamerika og reporteret fra ex-Jugoslavien. Han har skrevet mere end 30 romaner og faglitterære værker.
- Ebook
- 99.00 kr.
-
From 99.00 kr. Diplomaten Jack Andersen bliver en sen nat ringet op. Hans kollega fra Den Danske Ambassade i Moskva, Sonia, er fundet død sammen med sin veninde Vera. Sagen bliver hurtigt henlagt som selvmord, men Jack Andersen har en anden teori og forsøger, med katastrofale følger, selv at rede trådene ud. Den russiske sangerinde er første bind i Leif Davidsens store russiske trilogi, der også omfatter "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".Rusland under og efter Den Kolde Krig, politik, intriger, diplomati, de store puslespil – det er genstanden for Leif Davidsens Rusland-trilogi består af romanerne "Den russiske sangerinde", "Den sidste spion" og "Den troskyldige russer".