Fiction in translation

Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Heinz G. Konsalik
    78.99 kr.

    Den nyuddannede læge Erika Werner har fået sin første ansættelse på et hospital, hvor man ikke er vant til at se kvindelige læger. Faktisk gør hendes mandlige kolleger alt for at gøre livet surt for hende, og hvis hun begår den mindste fejl, bliver hun straks hånet og mindet om, at kvinder ikke kan finde ud af at være læger.Da den velagtede overlæge Bornholm begynder at behandle Erika med venlighed og bede de yngre læger tale pænt til hende, bliver de unge mænd endnu mere fjendtlige over for hende og spekulerer i, hvad den kønne unge kvinde mon har gjort for at vinde overlægens agtelse. Erikas arbejde på hospitalet bliver både en kamp mod omverdenens skepsis over for hendes evner som læge og hendes egen usikkerhed.Heinz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde.Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog.Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed.Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.

  • by Hans-Ulrich Treichel
    From 69.00 kr.

    "Han fægtede videre, begyndte nu også at summe, udstødte med mellemrum hvislelyde, indstillede atter sine hvislelyde og slog pludselig en yderst forceret og tilsyneladende højst kompliceret takt i den skotske aftenluft. Samtidig afbrød han gentagne gange sig selv for igen og igen at fægte nye variationer og hvisle. Og nu gik det op for Georg, at Bergmann ikke fægtede, men dirigerede. Han dirigerede en musik, som slet ikke fandtes endnu, og som netop i det øjeblik opstod i Bergmanns hoved. Med andre ord: Bergmann komponerede. Og Georg fik lov at være med."På en trist regnvejrsdag ankommer den unge tyske kandidat Georg Zimmer til den skotske ø Scarp, hvor han skal assistere den berømte komponist Bergmann i at skrive sine erindringer. Da han først er blevet sat af på øen, og færgen er vendt om, er der bogstaveligt talt ikke nogen vej tilbage. Bergmann er slet ikke, som Georg har regnet med, og det bliver noget af en prøvelse for den kiksede unge mand at arbejde for den excentriske verdensmand, der ikke bare lever på sin egen ø, men også i sin egen verden.Hans-Ulrich Treichel (f. 1952) er en tysk forfatter og digter. Han debuterede som forfatter i 1979 og har siden udgivet en lang række romaner og digtsamlinger. Hans-Ulrich Treichel har vundet et væld af priser for sine bøger, hvoraf mange er blevet oversat til fremmedsprog.

  • by Thóra Hjörleifsdóttir
    69.00 kr.

    Forestil dig kærligheden som en mønt. På den ene side er ømheden og glæden, på den anden usikkerhed og frygt. Når mønten kastes, er sidstnævnte altid en risiko, og det er netop det, der fylder i Thóra Hjörleifsdóttirs roman. Lilja er ung og så dybt forelsket, at hun er villig til at ofre alt for at tilfredsstille den mand, hun er sammen med. Men så snart hun stopper med at sætte grænser, stopper hun også med at være i kontakt med virkeligheden. Kan kærligheden gøre, at man mister realitetssansen?"Magma" er en stærk og realistisk skildring af et mentalt overgreb. Overgreb hos kvinder har aldrig fået en mere synlig platform end i dagens samfund, og nu er den også at finde i islandsk samtidslitteratur. Under den store, faretruende klippe bobler en tyk masse af lava, og det er kun et spørgsmål om tid, før det hele eksploderer.Thóra Hjörleifsdóttir er en islandsk forfatter, født i 1986. Hun har udgivet tre digtsamlinger, men "Magma" er hendes debutroman, og hendes første oversættelse til dansk. "Magma" er også udgivet i både USA og England og har modtaget flotte anmeldelser begge steder.

  • by Margaret Atwood
    From 149.00 kr.

    Margaret Atwoods anden roman fra 1972. En ung, fraskilt kvinde tager sammen med sin elsker og to venner ud i den canadiske ødemark for at lede efter sin far, der er meldt savnet. Hun genoplever dele af sin barndom, og hun konfronteres igen med naturen og de krav den stiller. Krav der er helt forsvundet i vores teknologiske verden, hvor overlevelse er en selvfølge.Hun stikker af fra sine venner og bliver nærmest ét med naturen. Eftersøgningen af hendes far forvandler sig til hendes søgen efter sig selv...Indtil hun vågner af sin trance, sin næsten-galskab, og erkender, at hun må tilbage til civilisationen og bruge den nyvundne bevidsthed om egne kræfter dér.

  • by Alex Schulman
    From 99.95 kr.

    Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..

  • by Agatha Christie
    From 69.00 kr.

    Poirot er på ferie i Jerusalem, da han overhører Raymond Boynton sige til sin søster: "Du kan vel nok se, at hun bliver nødt til at blive slået ihjel?" Da deres stedmor, mrs. Boynton, der tyranniserer familien, bliver fundet død, sætter Poirot sig for at løse mysteriet inden for 24 timer, skønt han endnu ikke kan være sikker på, at der overhovedet er tale om et mord.Hercule Poirot er Agatha Christies belgiske privatdetektiv, der er lige så genial, som han er sær. De mindste detaljer kan føre til, at Poirot kan opklare en sag, som politiet er kørt fast i, og med sin mindre begavede partner, kaptajn Hastings, bliver han hyret til at opklare de mest fantastiske og bizarre mysterier.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.

  • by Sven Sörmark
    69.00 kr.

    Efter femten års ægteskab slår en mand sin kone ihjel på kynisk vis. Han har egentlig ikke noget motiv, men han er irriteret på hende, og han keder sig. Han skiller sig af med liget ved at komme det i en kuffert og begrave det i en skov ude ved sit sommerhus.Men så bliver han indhentet af skæbnen, da det viser sig, at hans kone gennem alle årene har levet et dobbeltliv. Nu er manden fanget i et net af selvmodsigelser. Kan hans nerver mon holde til presset?Sven Sörmark (1923-1987) var en svensk avis- og ugebladsredaktør og forfatter til en lang række thrillere og kriminalromaner.

  • by Yrsa Sigurðardóttir
    From 149.00 kr.

    En lille pige, født af en islandsk surrogatmor, forsvinder en kold dag fra sin barnevogn i Reykjavík. Elleve år senere dør en pige af mæslinger, og faren ønsker at lægge sag an mod den person, som smittede datteren. Samtidig findes en kvinde død i en forladt bil. Hvordan hænger alle disse ting sammen?Efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya arbejder på en indviklet sag, hvor meget står hen i det uvisse og hvor der ligger en tavhed hen over det hele, som ingen vil bryde.Yrsa Sigurðardóttir er en af Islands bedste og mest populære krimiforfattere, som har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab.Tavshed er sjette selvstændige bog i krimiserien om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freya. Tidligere titler er: DNA, Hævn, Tilgivelse, Vold og Dukken.

  • by Elmore Leonard
    From 79.00 kr.

    Carlos Webster er en skruppelløs og koldblodig U.S. marshal, der i forbudstidens Oklahoma jagter nogle af landets farligste forbrydere. Om han fanger dem døde eller levende, betyder ikke meget for ham, og han havde ingen skrupler ved at skyde den berygtede bankrøver Emmett Long, som derved gjorde ham berømt.Nu er Webster på sporet af Jack Belmont, der er søn af en stenrig oliemillionær og sætter alt ind på at blive samfundets fjende nummer ét. Han har imidlertid ikke regnet med at få forbrydernes fjende nummer ét efter sig, og nu går den vilde jagt gennem USA’s afkroge, hvor smukke gangsterpiger og farlige forbrydere truer med at stoppe Websters ihærdige jagt på sit bytte.Elmore Leonard (1925-2013) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række populære krimier og spændingsromaner. Hans romaner er blevet oversat til mange sprog og har solgt mange millioner eksemplarer verden over. Elmore Leonard står desuden bag en lang række filmmanuskripter, og flere af hans værker er blevet filmatiseret af stjerneinstruktører som Quentin Tarantino og Danny DeVito.

  • by Gert Nygårdshaug
    99.00 kr.

    I forskningscentret CORAC dybt inde i Congos mest ufremkommelige regnskov arbejder videnskabsmænd fra forskellige forskningsområder på at løse jordens klimaudfordringer. Den norske dyrlæge og skarpskytte Karl Iver Lyngvin får en dag besked på at skyde en gorilla, der ud af det blå begynder at blive aggressiv. Kort tid efter rammes en landsby af en mystisk sygdom, som slår alle indbyggere ihjel. Karl Iver og hans kolleger aner en sammenhæng mellem de to begivenheder, og de begynder at frygte, at en dødelig og utroligt smitsom virus truer hele verden med en pandemi af hidtil uset omfang.Mens den uhyggelige virus Kimære spreder sig, stilles forskerne over for en lang række dilemmaer. Hvilke moralske spilleregler er man villig til at bryde for at forhindre en pandemi, og hvad gør man, hvis man finder ud af, at nogen prøver at sætte gang i den for egen vindings skyld?Gert Hermod Nygårdshaug (f. 1946) er en norsk digter og forfatter. Han har både skrevet børnebøger, romaner og digte, men er mest kendt for sine krimier om amatørdetektiven Fredric Drum. Flere af Gert Nygårdshaugs bøger er blevet oversat til fremmedsprog og har opnået stor popularitet i mange lande.

  • by Gyula Illyés
    42.99 kr.

    The swineherd John spots a tree outside the palace that it is so high it reaches the sky. It blossoms in the morning, by noon it bears fruits and by midnight they are ripe. However someone steals each and every apple and the king does not get to taste it. Furious, hr decides to find out who the culprit is. Find out the end of this Hungarian fairy tale in "The Tree That Reached the Sky".B. J. Harrison started his Classic Tales Podcast back in 2007, wanting to breathe new life into classic stories. He masterfully plays with a wide array of voices and accents and has since then produced over 500 audiobooks. Now in collaboration with SAGA Egmont, his engaging narration of these famous classics is available to readers everywhere.Gyula Illyés was a Hungarian author who lived in the period 1902-1983. He mainly wrote novels and poems which discussed current problems in the society and politics. He spoke on behalf of the poor and wrote about the oppressed peasant class and the misery that they had to live in. He was always on their side and therefore was he often called a writer "from the people". Instead of trying to hide social injustices, he wanted to give them a voice through his work.

  • by Жюль Верн
    9.99 kr.

    Пятнадцать мальчиков из Новой Зеландии решают провести каникулы в морском путешествии. Однако, вследствие шторма дрейфующее судно уносит в открытый океан, и некоторое время спустя их прибивает к берегу необитаемого острова. Ничего не остаётся, как налаживать жизнь на новом месте: добывать и заготавливать пропитание, строить дома и плоты, заботиться друг о друге и не вешать нос. Идиллию отлаженного быта нарушают разбойники, потерпевшие кораблекрушение у берегов острова... Как же сложится судьба пятнадцати островитян?Жюль Верн (1828–1905) был французским писателем, классиком приключенческой литературы, который вдохновлялся научными достижениями XIX века. С помощью редактора Пьера-Жюля Эцеля он написал цикл под названием «Необыкновенные путешествия», в которую входят романы «Путешествие к центру Земли» (1864 г.), «Двадцать тысяч льё под водой» (1870 г.) и «Вокруг света за восемьдесят дней» (1873 г.). Широко известный как среди детей, так и среди взрослых, Верн является одним из самых переводимых авторов всех времён и до сих пор вдохновляет людей во всем мире.

  • by Kathrine Nedrejord
    99.00 kr.

    "Forvandlingen" er en roman om at vende tilbage til hverdagen efter en overfaldsvoldtægt. K. er en ung norsk forfatter bosiddende i Paris. Efter voldtægten tilbringer hun nogle måneder i Oslo omgivet af nære venner og familie, før hun returnerer til Paris og forsøger at leve ’normalt’ igen.K. har ofte taget nogle anderledes valg, drevet af åbenhed og eventyrlyst. Hun har rejst meget alene, mødt nye mennesker, lært nye sprog. Hun tænker på sit liv på samme måde som de historier, hun skriver. Det er hende selv, der driver hændelserne fremad og giver mening til det, som sker. Men det brutale overfald er en hændelse, hun ikke selv har valgt; og det skriver hende ind i en historie, hun ikke ønsker at være en del af – i et sprog hun ikke ønsker at bruge."Forvandlingen" fortæller på en rå og indtrængende måde om en rystende erfaring, samtidig med at den drager nogle overraskende forbindelseslinjer til bureaukrati, sprog og poesi. Det er en formfuldent roman skrevet med klogskab og varme.Kathrine Nedrejord (f. 1987) er en samisk og norsk forfatter, dramatiker og scenekunstner. Hun er opvokset i Kjøllefjord og på Nøtterøy, men har boet i Paris siden efteråret 2011. Hun har udgivet tre romaner og to ungdomsbøger. Siden 2018 har hun været husdramatiker på Nationalteatret i Oslo.

  • by Elmore Leonard
    99.00 kr.

    Bookmaker Harry Arno har længe fundet sig i at have de lokale mafiosoer som uofficielle chefer, der skummede fløden uden at blande sig i hans forretning. En dag finder Arno pludselig ud af, at mafiosoerne vil ham til livs, og han beslutter sig for at bruge lejligheden til at føre sin livslange drøm ud i livet og flytte til Rapallo i Italien.Da han ankommer til det sted, han så længe har drømt om, har han imidlertid to problemer: Hans fjender i USA kender alt til hans drøm om at flytte til Rapallo, og uheldigvis ligger denne by i mafiaens hjemland, Italien. Samtidig har U.S. marshallen Raylan Givens fulgt hans spor til Italien, og han kan muligvis være Arnos eneste chance for at overleve..."Elmore Leonard er the real thing... Han løfter den hårdkogte thriller ud over genrens grænser." - Washington Post"Nutidens mest fremragende spændingsbogsforfatter." - USA Today"Elmore Leonard griber dig og slipper dig ikke. Men du vil nyde hvert øjeblik..." - Los Angeles Times Book ReviewElmore Leonard (1925-2013) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række populære krimier og spændingsromaner. Hans romaner er blevet oversat til mange sprog og har solgt mange millioner eksemplarer verden over. Elmore Leonard står desuden bag en lang række filmmanuskripter, og flere af hans værker er blevet filmatiseret af stjerneinstruktører som Quentin Tarantino og Danny DeVito.

  • by Herman Wouk
    99.00 kr.

    Da den midaldrende newyorker Norman Paperman ankommer til den caribiske ø Kinja, kan han næsten ikke tro sine egne øjne. Det er som at være rejst to hundrede år tilbage i tiden til et sandt paradis. For en livslang byboer i midtvejskrise er det det perfekte sted at lægge hele sin tilværelse om og genopfinde sig selv. Normans caribiske eventyr bliver imidlertid ikke lutter lagkage, for livet på en ferieø er noget helt andet, når man skal bestyre et hotel, end når man bare skal bo på det."Kom lad os danse calypso" er inspireret af Herman Wouks egne erfaringer som hotelbestyrer på den caribiske ø St. Thomas og er en bidende sjov satire over livet på en ferieø for en byrotte."Kom lad os danse calypso" er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrugHerman Wouk (1915-2019) var en amerikansk bestsellerforfatter, der skrev en lang række historiske romaner, der opnåede stor popularitet verden over. Han vandt Pulitzer-prisen for romanen "Mytteriet på Caine", og hans trilogier "Europa i flammer" og "Verden i flammer" blev filmatiseret og vist på fjernsynet i talrige lande.

  • by Leon M Uris
    From 79.00 kr.

    I 1941 rykker tyskerne frem mod Athen, og englænderne evakuerer deres tropper. Midt i dette kaos bliver den amerikanske turist Michael Morrison ved tilfældighedernes spil en yderst vigtig person, fordi han – ene af alle – er i besiddelse af oplysninger, som er livsvigtige for både tyskerne og englænderne.Det lykkes Morrison at undslippe, men han jages over hele Grækenland af Gestapo, som har svoret at undersøge hver sten og hvert bjerg for at finde ham. Men hvem er ven, og hvem er fjende? Under sådanne forhold kan selv den bedste blive landsforræder.Leon Uris (1924-2003) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række historiske romaner. Hans bøger opnåede stor popularitet og blev oversat til mange fremmedsprog. Flere af hans bøger er inspirerede af hans egne erfaringer som soldat i Europa under anden verdenskrig. Denne krig og en lang række andre krige og konflikter i det tyvende århundrede danner bagtæppe for flere af Leon Uris’ mest populære bøger.

  • by Leon Uris
    From 79.00 kr.

    Hårdhudet med overmenneskelige krav til sine folk, men altid selv i spidsen. Sådan var "den lange bønnestage" major Huxley fra det berømte amerikanske marineinfanteri, læderhalsene. I romanen følger vi Huxleys kamp for at gøre de fordrukne ballademagere til et disciplineret og kampdygtigt regiment, der er klar til de næsten uoverkommelige udfordringer, han ved, de vil stå over for i løbet af de slag, de skal deltage i i anden verdenskrig.

  • by Amélie Claire Leroy
    69.00 kr.

    Da den unge, forældreløse Antonia ’Toney’ Whitburn kommer til England fra Australien som 16-årig, bliver hun mødt med misbilligelse af sin temmelig konservative og fordømmende tante, Lady Dove. Til gengæld vinder Toney med sit ligefremme væsen og sine meningers mod hurtigt alle andres hjerter, og hun sætter sig snart for at redde sin tantes deprimerede og undertrykte selskabsdame, miss Crump ...Amélie Claire Leroy (1851-1934) var en engelsk forfatter. Hun skrev over 60 romaner – ofte under pseudonymet Esmè Stuart – og hendes målgruppe var som udgangspunkt det sene 1800-tals og tidlige 1900-tals unge kvinder. En af hendes bedst kendte og mest populære serier er den om den australske skolepige Antonia ’Toney’ Whitburn, der efter forældrenes død er tvunget til at bo hos sine fjerne, aristokratiske slægtninge i England.

  • by Steinunn Sigurdardottir
    99.00 kr.

    Harpas fjortenårige datter er et såkaldt problembarn, og derfor skal hun tilbringe noget tid hos nære slægtninge på Islands østkyst. Sammen med Harpas veninde Heidur begiver mor og datter sig ud på en lang bilrejse gennem Islands storslåede og sagnomspundne landskab. Og det bliver en rejse, der på mange måder tager en uventet drejning."Hjertesteder" er en roman om en kvindes forsøg på at finde sig selv. Om venskab, slægtskab og kærlighed. Og om fortid og fremtid.Steinunn Sigurđardóttir (f. 1950) er en islandsk forfatter. Hun har en BA i psykologi og filosofi fra University College i Dublin, og hun har arbejdet som journalist, programleder og oversætter. Hun debuterede i 1969 med digtsamlingen "Sífellur".

  • by Elmore Leonard
    99.00 kr.

    Chili Palmer har tolv år på bagen som lånehaj i Miami. Ikke prangende, men godt fast arbejde med gode, faste kunder og så lidt ved siden af med at kradse penge ind for lokale handlende og et par af casinoerne i Las Vegas.En fin levevej, indtil Leo, en af Chilis småskyldnere, stikker af med pengene fra sin livsforsikring. Chili sætter efter ham i selskab med den forhenværende filmstjerne Karen Flores og filmproduceren Harry Zimm. I hælene har de den vanvittige gangster Ray Bones, som de bestemt ikke ønsker at blive fanget af."Get Shorty" er bogen bag den populære film af samme navn, der har John Travolta, Gene Hackman og Danny DeVito i hovedrollerne."Når først Elmore Leonard har kastet krogen ud, bider man på. Og man venter kun på at blive trukket på land, så man kan få lov at ligge og gispe efter vejret." - Det Fri AktueltElmore Leonard (1925-2013) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række populære krimier og spændingsromaner. Hans romaner er blevet oversat til mange sprog og har solgt mange millioner eksemplarer verden over. Elmore Leonard står desuden bag en lang række filmmanuskripter, og flere af hans værker er blevet filmatiseret af stjerneinstruktører som Quentin Tarantino og Danny DeVito.

  • by Charles G. D. Roberts
    69.00 kr.

    "Med nogle få, brummende strubelyde meddelte han koen og kalven denne beslutning, og med hjertet fuldt af fortrydelse viste han vej tilbage, ind i skovens tykning, langt bort fra stedet, hvor de pludselige farer lurede. Det var hans hensigt at finde familien et nyt hjem i sikker afstand fra lejrens sultne ’grydejægere’."Da den store elgtyr lugter røgen fra bålpladsen, ved han straks, hvad der er los. Den forladte skovhuggerlejr er igen blevet befolket af mænd, der er ude på at hugge træ om dagen og spise kød om aftenen. Den store elgtyr sætter med det samme sin familie i bevægelse for at komme i sikkerhed dybt inde i skoven. Men hvor sikker kan man være i en skov, når skovhuggerne er på færde?Foruden "I elggården" indeholder Charles G.D. Roberts novellesamling "De små pelsklædte" ti fortællinger om dyrene i Canadas vildmark.Charles George Douglas Roberts (1860-1943) var en canadisk forfatter og digter. Han skrev blandt andet bøger om naturhistorie, opdagelsesrejser i den canadiske vildmark, digte, romaner og rejseskildringer. Charles G.D. Roberts opnåede stor berømmelse og popularitet og var en af de først canadiske forfatter, der blev kendt uden for landets grænser. Den dag i dag ser man stadig Charles G.D. Roberts som en af Canadas største forfattere nogensinde.

  • by James Ellroy
    99.00 kr.

    Los Angeles i starten af 1950’erne. Byen er forblændet af Hollywood-glitter og avisløgne. Den unge betjent Fred Underhill bruger sine nætter på at støve piger op. Da en af hans erobringer findes myrdet, hvirvles han ind i efterforskningen og kommer på kant med magtfulde politifolk. Sagen eskalerer med skæbnesvangre konsekvenser for Fred, der bliver fyret i vanære og droppet af sit livs store kærlighed. Hans eneste mulighed for at rense sit navn er at finde den seriemorder, der bragte ham til fald.James Ellroy (f. 1948) er en amerikansk forfatter og essayist. En omtumlet barndom og ungdom fik ham til at interessere sig for vrangsiden af efterkrigstidens USA, der på overfladen var præget af velstand, økonomisk opsving og en voksende middelklasse. Særligt er han kendt for serien "Los Angeles-kvartetten", der kredser om Los Angelses' underverden i 1940'erne og 1950'erne. Forfatterskabet har indbragt Ellroy adskillige priser, herunder The Grand Master Award i 2015 - en ærespris, der gives til forfattere, hvis livsværk holder en ualmindelig høj kvalitet.Flere af Ellroys bøger er filmatiseret, heriblandt den anmelderroste "L.A. Confidential" fra 1997 med blandt andre Kevin Spacey og Russell Crowe i hovedrollerne.

  • by Camilla Grebe & Åsa Träff
    From 69.00 kr.

    Manden uden hjerte er fjerde bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig, Sort angst og Før du døde.En sommerdag bliver en antikvitetshandler fundet myrdet i sit hjem. Hans hjerte ligger udskåret i en antik sølvskål som et grotesk stilleben. Psykoterapeut Siri Bergman involveres i den makabre sag, da hun hjælper politiet med at udarbejde gerningsmandsprofiler. Samtidig kæmper hun med at forstå de dramatiske begivenheder, der førte til lukningen af hendes klinik.Flere brutale mord ryster Stockholm, og sporene går langt tilbage i tiden. Det, der først så ud til at være en gal mands værk, vokser hurtigt til noget betydeligt mere skræmmende."Skræddersyet til en filmatisering." - Jyllands-Posten"Underholdende læsning hele vejen igennem." - Litteraturmagazinet

  • by Camilla Grebe & Åsa Träff
    From 69.00 kr.

    Før du døde er tredje bog i serien om Siri Bergman efter Jeg ser dig og Sort angst.Psykoterapeut Siri Bergman har igen fundet kærligheden, men selv om hun nyder tilværelsen med sin kæreste Markus og deres lille søn, samt sit arbejde på klinikken, kan hun ikke slippe tanken om, hvorfor hendes tidligere mand Stefan begik selvmord.Da Siri en dag gennemgår en gammel kasse med Stefans papirer, finder hun pludselig en kobling mellem hans død og et uopklaret brutalt mord i en park i Stockholm. Hun begynder at grave i sagen og ender med selv at blive jaget vildt. Hvem var egentlig den mand, hun elskede?"Velskrevet og medrivende." - Femina"Har alle den socialpsykologiske krimis fascinationselementer." - Jyllands-Posten

  • by Peter Stamm
    79.00 kr.

    I et snedækket og forblæst Chicago sidder en mand alene i en lejlighed på syvogtyvende etage og lægger sidste hånd på en historie. Den handler om den unge kvinde Agnes og hans møde med hende året før.Historien begynder godt. En lykkelig fortælling om to ensomme mennesker, der møder hinanden tilfældigt, forelsker sig og indleder et kærlighedsforhold. Fremtiden tegner lys, men en dag begynder de to en lille leg. Agnes beder ham skrive deres fælles historie, og han går i gang med at fortælle om deres første tid sammen. Snart indhenter fortællingen imidlertid nutiden, og historien begynder at tage magten over deres liv."Romanen går til marv og ben som kulden en vinterdag i Chicago" – Politiken"Dette fine lille kammerspil om fiktion og virkelighed, kærlighed og ensomhed" – Bibliotekernes lektørudtalelsePeter Stamm (f. 1963) er en schweizisk forfatter. Som ung studerede han psykologi og arbejdede på en psykiatrisk klinik, hvilket i høj grad har præget hans senere liv som forfatter. I sine romaner udforsker Stamm ofte basale menneskelige følelser og er kendt for sin præcise psykologiske formidling i et stramt og minimalistisk sprog. Han har vundet en lang række priser for sine bøger.

  • by Ellery Queen
    99.00 kr.

    Da Archibald bliver fundet kvalt, er det blot den første scene i en tragedie i ni akter, der skal udspille sig på Manhattan i New York. En morder myrder uden påviselige motiver løs, og ofrene kommer fra alle sociale lag og har vidt forskellige baggrunde. Eneste fællestræk er de farvestrålende silkestrikker ofrene bliver kvalt med – kvindernes er lyserøde, mændenes blå.Politiet står på bar bund, så inspektør Queen tilkalder sin søn, privatdetektiven. Nu må der tages utraditionelle midler i brug, og dem kender Ellery Queen ...Ellery Queen er både en fiktiv karakter og et fælles pseudonym for to fætre fra Brooklyn, New York – Daniel Nathan, alias Frederic Dannay, og Manford Emanuel Lepofsky, alias Manfred Bennington Lee – som sammen skrev mere end 30 romaner og flere novellesamlinger under Ellery Queen-pseudonymet.Den fiktive Ellery Queen er krimiforfatter og amatørdetektiv, og han bistår sin far, der er politiinspektør i New York, med at løse forvirrende mordgåder.

  • by Faith Baldwin
    69.00 kr.

    Lynn Harding arbejder i en skyskraber på Manhattan i New York. I starten af 1930’erne er der fuld fart på i den i den pulserende storby, og den unge kvinde får masser af opmærksomhed fra de mænd, hun møder. Lynn elsker sit arbejde og drømmer om at komme til tops karrieremæssigt, men kan drømmen indfries, hvis hun også vil giftes en skønne dag? Vil en mand være villig til at lade hende arbejde? Da Lynn forelsker sig i, står hun pludselig over for sit livs sværeste valg.Faith Baldwin (1893-1978) var en amerikansk forfatter, der er kendt for sine mange romantiske romaner i stil med Barbara Cartlands værker. Baldwin begyndte sin karriere med at skrive kærlighedshistorier for magasiner målrettet kvinder. Hun fik sin litterære romandebut i 1921 med bogen "Mavis of Green Hill". Herefter udgav hun romaner hvert år og ofte flere om året helt frem til sin død i 1978. Mange af Baldwins værker er efterfølgende blevet filmatiseret, blandt andet "Apartment for Peggy" (1948) og "Skyscraper Souls" (1932).

  • by Amélie Claire Leroy
    69.00 kr.

    Antonia ’Toney’ Whitburn, der kom til England fra Australien som 16-årig, har arvet en stor sum penge. Så stor, at hun aldrig behøver at bekymre sig om den slags igen. Og nu fylder hun oven i købet 21, og kan selv bestemme over dem. Snart vil bejlerne stå i kø – formentlig for at få fingre i hendes formue, som hendes tante, Lady Dove, siger. Men er alle de unge mænd virkelig kun ude efter Toneys mange penge?Amélie Claire Leroy (1851-1934) var en engelsk forfatter. Hun skrev over 60 romaner – ofte under pseudonymet Esmè Stuart – og hendes målgruppe var som udgangspunkt det sene 1800-tals og tidlige 1900-tals unge kvinder. En af hendes bedst kendte og mest populære serier er den om den australske skolepige Antonia ’Toney’ Whitburn, der efter forældrenes død er tvunget til at bo hos sine fjerne, aristokratiske slægtninge i England.

  • by Bergljot Hobæk Haff
    From 99.00 kr.

    "Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling. Det sker gerne, efter hun har været på strejftog rundt omkring i byen, hvor hun har sovet på en bænk hist og her og spist mad af en skraldespand. Indimellem bliver hun grebet af vandrelyst, og så er det kun decideret frihedsberøvelse, der kan holde hende tilbage.I løbet af opholdet på hospitalet fortæller hun om sit turbulente liv, barndommen, der var præget af en dominerende morfar og en far, der var præst i Norges nazistparti, og ungdomslivet, hvor de første tegn på psykisk ustabilitet begyndte at vise sig. Bogen anses for at være Bergljot Hobæk Haffs mest personlige fortælling, og romanen har vundet flere priser og er derudover blevet opført som skuespil på Nationalteatret i Oslo.Bergljot Hobæk Haff (1925-2016) var en norsk forfatter, som skrev en lang række anmelderroste romaner. Hun debuterede i 1956 med romanen "Raset", som blev efterfulgt af mange populære bøger, der er blevet oversat til flere sprog. Bergljot Hobæk Haff modtog en lang række prestigiøse priser og legater for sine bøger heriblandt Gyldendals legat, Amalie Skram-prisen og Kritikerprisen.

  • by Julius Regis
    69.00 kr.

    Stephen Clifford ligger i sin sygeseng og taler i vildelse om hvidt sand, ørkensol og vejen til Iblis. Han var den eneste, der var til stede da hans rejsekammerat og kollega dr. Martin Hoffmann døde på en ekspedition i Roba el Khali. Clifford nægter at udtale sig, og aviserne er fulde af spekulationer. Selv Cliffords egen familie og nærmeste venner undrer sig – for hvorfor i alverden vil han ikke udtale sig? Og vil de nogensinde finde ud af, hvad der egentlig skete ude i ørkenen?Julius Regis (1889-1925) var en svensk journalist og forfatter. Han var mest kendt for sine kriminalromaner om detektiven Maurice Wallion, der var inspireret af bøgerne om Sherlock Holmes. Han var desuden en pioner inden for filmjournalistikken og skrev som en af de første svenskere om emnet i tidsskrifterne "Filmvärlden" og "Filmjournalen".