Library and information sciences / Museology

"Så vendte jeg mig et andet sted hen, nemlig det store kongelige bibliotek; bogmand og biblioteksmand var jeg, først fra skolen, så fra studenterforeningen, hvor jeg som senior havde haft biblioteket under min styrelse. 1858 besørgede jeg et tillæg til foreningens bibliotekskatalog. Mit forsøg på at komme ind på det store bibliotek lykkedes, og det gik således til."Professor og bibliotekar Chr. Bruun fortæller om sin vej fra læselysten dreng til bibliotekar ved Det kongelige Bibliotek. Han lægger ikke skjul på, at han som ung ikke havde lige nemt ved at bestå sine eksaminer, at han havde eksamensangst, og at hans undervisere langt fra altid havde store forhåbninger til hans evner. Samtidig beskriver han de venlige bibliotekarer, der var med til at stimulere hans læselyst, og som han blev ved med at være taknemmelig over for hele livet igennem. Bogen er både et personligt vidnesbyrd om den lange vej til karrierens top og en fortælling om Det kongelige Biblioteks spændende historie.Bogen udkom første gang i 1906.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

Bogtrykkerkunsten har forandret hele verden fra et samfund, hvor kun de allerrigeste og mest magtfulde havde adgang til litteratur og viden til et sted, hvor langt flere havde adgang til både bøger, flyveblade og trykte billeder.I mange århundreder blev det diskuteret vidt og bredt i hele Europa, hvorfra bogtrykkerkunsten egentligt stammede, og hvilken person og hvilket land der kunne tage æren for denne revolutionerende opfindelse. Bibliotekar og forsker Chr. Bruuns bog fra 1889 beskriver status for forskningen i slutningen af 1800-tallet, hvor man så på både Johan Gutenberg og Laurens Janszoon Coster som mulige opfindere.Christian Walter Bruun (1831-1906) var en dansk forfatter, historiker og bibliotekar, der opnåede stor anerkendelse for sit bidrag til forskning i dansk historie. Chr. Bruun var i en årrække forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og endvidere medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Ved fejringen af Københavns Universitets 400 års jubilæum i 1879 blev Chr. Bruun gjort til æresdoktor. Han udgav en lang række biografier om historiske danskere og bøger om dansk historie.

I mange tilfælde og især på museer og biblioteker er det vigtigt at kunne undgå eller i det mindste formindske støvfaldet. I artiklen "Om indretning af støvfri rum" forklarer den danske professor August Krogh, hvordan man skaber støvfri rum. Han gennemgår desuden de bedste materialer til filtrering og giver eksempler på, hvad sprækker og utætheder vil have af betydning for rummet.Artiklen er oprindelig udgivet i 1944.August Krogh – Schack August Steenberg Krogh – (1874-1949) var en dansk fysiolog og professor i zoofysiologi ved Københavns Universitet fra 1916-1945. I 1920 modtog han nobelprisen i fysiologi/medicin for opdagelsen af den kapillærmotoriske regulationsmekanisme. Han regnes blandt 1900-tallets største fysiologer og har skrevet flere bøger om fysiologi og medicin.

Der er sjældent vindstille omkring Rane Willerslev. Heller ikke da han som nyudnævnt direktør for Nationalmuseet gik i gang med at transformere nationens historieformidling med kedsomhedsknapper og provokerende udstillinger. Men Rane Willerslev er ikke en mand, der vender om på halvvejen, og næste mål er en gennemgribende ombygning af museet i Københavns hjerte, for at sikre det til fremtiden.På ekspeditioner i Sibirien har han befundet sig helt ude på kanten af livet, men det er også her, han har mødt de jæger-samlerkulturer, som med deres tætte forbindelse til en besjælet natur har sat sig størst spor i ham. Hos dem og i naturen ligger nøglen til det, vi har mistet i civilisationens navn – frihed, identitet og hele klodens trivsel.Rane Willerslevs egen længsel efter frihed har stået i modsætning til et stærk ønske om at have en familie. I dag er vildmarksliv derfor erstattet af jagt, som bidrager med stor symbolik. I troen på et efterliv ønsker han at blive begravet efter sibiriske traditioner, og også her spiller jagten ind. Der bliver hverken kiste eller hvide klæder, til gengæld skal bue og pil og alt hans andet vildmarksudstyr med på rejsen.Christian Have er forfatter, debattør, foredragsholder og indehaver af HAVE A/S, som er Skandinaviens største kommunikationsbureau på kulturområdet. Han har udgivet 10 bøger om kultur, kommunikation og nye, kreative partnerskaber på tværs af kultur- og erhvervslivet.

I begyndelsen af 1800-tallet åbnede Det Kongelige Museum for Nordiske Oldsager for offentligheden, og det stod hurtigt klart, at en fuldkommen inventarliste over museets metalgenstande ville være et vigtigt middel til at sikre samlingen, da metalværdien ville kunne friste eventuelle tyve.Derfor udarbejdede arkæolog Vilhelm Boye denne komplette oversigt over museets metalgenstande fra bronzealderen og jernalderen, hvor alt lige fra smykker til brugsgenstande og våben bliver beskrevet ned til mindste detalje.Vilhelm Christian Boye (1837-1896) var en dansk arkæolog. Han arbejdede blandt andet ved Museet for de nordiske Oldsager, der senere blev en del af Nationalmuseet, foretog en række arkæologiske undersøgelser i marken og skrev flere mindre afhandlinger samt hovedværket "Fund af egekister fra bronzealderen i Danmark". Vilhelm Boye var desuden frivillig i krigen i 1864 og deltog i slagene på Als og ved Dybbøl.

De danske folkebiblioteker har en lang og stolt historie. Gennem tiden har de udviklet sig meget og bragt oplysning, glæde og læring til videbegærlige mennesker over hele landet. Den danske bibliotekar og forfatter Thomas Døssing fortæller om de danske folkebibliotekers udvikling fra de allerførste biblioteker og op til bogens udgivelse i 1924.Thomas Døssing var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.