Research methods / methodology

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

”Psykiatriens opgaver er at beskrive sjælelivets sygelige forstyrrelser, at undersøge disse forstyrrelsers indre sammenhæng, deres nærmere og fjærnere årsager, deres udviklings- og forløbsmåder, for derved at blive i stand til at samle forstyrrelserne i naturlige, nosologiske grupper, sygdomsenheder og derigennem muliggøre en sikker diagnose, prognose og behandling.”Hvilke forskningsmetoder gjorde man brug af i psykiatrien i starten af 1900-tallet? Det fortæller professor i psykiatri August Wimmer om i sin artikel fra 1911. Meget har ændret sig siden da både inden for forskningsmetoder, behandlingsmetoder og sprogbruget i psykiatrien, men det er stadig interessant at læse, hvordan man greb emnet an for over 100 år siden.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

En klub for eventyrere. Det lyder måske som noget fra en anden tid. Fra dengang, hvor der stadig var hvide pletter på landkortet, og hvor man ikke bare kunne finde svar på Google, hvis der var noget, man var i tvivl om.Men hvis man tror, at opdagelsesrejsens tid er ovre, tager man fejl. Det viser en ny bog, som er spækket med gode fortællinger fra Kvindelige Eventyreres Klub.Klubben blev grundlagt i 1954 af en gruppe pionerer – 29 kvinder, som ville ud i verden. De var globetrottere, vovehalse, outsidere. Ved at gå sammen i en klub sikrede de sig den opbakning, som de langt fra altid fik af deres omgivelser i en tid, der var ekstremt mandsdomineret.Der er gået næsten 70 år, siden klubben holdt sit første møde. Men den findes faktisk stadig. I dag er der 65 medlemmer. Kvinder, som alle aktivt opsøger eventyret. Huledykkere, bjergbestigere, astronomer, polarforskere, fotografer, biologer, journalister og læger – for nu bare at nævne nogle af titlerne.De har alle det til fælles, at de vil udfordre deres egne grænser, og at de har lyst til at møde det ukendte og anderledes.I dette afsnit af Næste side har vært Tommy Heisz besøg af to af disse eventyrere. Sammen med Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-Christensen taler de om den bog, der tager sin læser med på opdagelser og oplevelser i hele verden.Vært: Tommy HeiszGæster: Cecilia Vanman og Charlotte Haslund-ChristensenKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Krig kan handle om mange forskellige ting. Magt, storpolitik og religiøse spændinger. Men krig handler også om mennesker. I krig skal der bruges soldater, og hver og en af dem er et menneske af kød og blod.Nogle soldater bliver tvunget i krig, andre melder sig frivilligt. Men de har det til fælles, at krigen kommer til at sætte et varigt aftryk på deres tilværelse. Alt det grufulde i de blodige slag, men også alt det smukke i det fællesskab, de har været en del af.Hvad gør det egentlig ved os mennesker at være i krig? Det har journalist og forfatter Emil Arenholt Mosekjær sat sig for at undersøge. Og han har et rigtig godt personligt afsæt for at undersøge netop det emne. Han er nemlig selv veteran som tidligere udsendt til Afghanistan.De oplevelser, han selv fik som udsendt soldat trækker han flittigt på i den bog, han nu har skrevet. Men han gør meget mere end det. Emil Arenholt Mosekjær har brugt flere år på at rejse rundt i hele verden og tale med veteraner fra forskellige krige.Det gør han i et forsøg på at forstå. Blandt andet søger han svar på, hvorfor der virker til at være et særligt bånd mellem tidligere udsendte – om de så har været i Normandiet i 1945, i Vietnam i 1960’erne eller 70’erne, i Afghanistan som forfatteren selv – eller i Ukraine for ganske nylig.Emil Mosekjær er netop gæst i dette afsnit af Næste side, der handler om hvad det er for et særligt bånd der knyttes soldater imellem.Vært: Tommy HeiszGæst: Emil MosekjærKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Hvad ved vi egentlig om Afrika?Verdens næststørste kontinent og hjemsted til over 1 mia indbyggere. Men den version af Afrika vi kender til herhjemme er typisk den der bliver serveret for os i nyhederne. Historier om korruption, hungersnød og folkedrab præger den vestlige verdens syn på kontinentet. Men er Afrika fanget i en dødsspiral, hvor den ene konflikt overtager den anden? Kan kontinentet stå på egne ben eller er der behov for, at vi i resten af verden hjælper? Og hvordan i så fald?I dette afsnit af Næste Side skal handle om netop det, når fotograf, kameramand og journalist Jørn Stjerneklar besøger studiet. Jørn Stjerneklar har boet i Afrika i over 40 år, og har rapporteret fra landet og dokumenteret sine oplevelser fra blandt andet folkedrabet i Rwanda. Han kan, om nogen, hjælpe os med at forstå det store kontinent.Vært og tilrettelæggelse: Tommy HeiszGæst: Jørn StjerneklarKlip: Andreas Lindinger SaxildRedaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Menneskeheden er sin egen største fjende."Den slags udsagn støder man ofte på. Men spørgsmålet er, om det egentlig er rigtigt. Er vi mennesker i virkeligheden bare primitive dyr med en tynd fernis af civilisation udenpå? Er al den ondskab og elendighed, vi ser rundtomkring i verden et udtryk for menneskets naturlige måde at opføre sig på?Det er det som dette afsnit af Næste Side skal handle om, når vært Tommy Heisz får besøg af forfatteren til 'Menneskedyret' Thomas Raab til en samtale om hvad der har gjort mennesket til det det er i dag.Vært: Tommy HeiszGæst: Forfatter Thomas Thaulov RaabKlip og redaktør: Andreas Lindinger SaxildLivshistorier, sande beretninger og videnskabelige nybrud. Forfattere af fagbøger har virkeligheden mellem hænderne. De fortæller om den verden, vi lever i på godt og ondt – om det smukke og forunderlige og om det, der får os til at græde og væmmes. I en række samtaler møder Tommy Heisz forfattere, hvis bøger giver os et særligt indblik i virkeligheden og gør det muligt for os at forstå verden bedre.Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Menneskesjælen er immateriel. Sindet er en spejling af sjælen. Og det er i samspillet mellem de fysiske realiteter og den menneskelige oplevelse, sjælen hører hjemme.I filosofibogen "Sjælens biologi", der udkom første gang i 1999, forsøger John-Erik Stig Hansen at indkredse det stof, mennesket består af.Mennesket er en biologisk og fysisk tilstedeværelse i verden, og som sådan kan vi mennesker beskrives med udgangspunkt i naturvidenskaben. Men der er også aspekter ved det at være menneske, som ikke uden videre kan indfanges på denne måde, såsom den menneskelige sjæl. Således tager forfatteren fat på den gode gamle diskussion om den metafysiske opfattelse af tilværelsen contra den naturvidenskabelige, men trods det komplicerede emne er bogen letlæst og kan læses bredt.John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.

Sagen om Skt. Joseph-søsteren Agnes Kasparek vakte stor interesse over hele Danmark, da den ældre nonne blev anklaget for at forgifte priorinden og vicepriorinden på Skt. Josephs Hospital i København i 1936. Mange havde allerede dømt Agnes Kasparek på forhånd, men den dygtige og anerkendte læge Svend Lomholt satte sig for at bevise hendes skyld eller uskyld ved hjælp af den nyeste lægevidenskabelige forskning."Knuden strammes. De to giftattentater i ny belysning" fortsætter, hvor Svend Lomholts tidligere bog "De to giftattentater" slap, og medtager nyere oplysninger, der blot gør sagen endnu mere indviklet. Bogen udkom første gang i 1943.Svend Lomholt (1888-1949) var en dansk læge og dyrlæge, der stod bag en lang række forskningsartikler og bøger. Hans arbejde med køns- og hudsygdomme var bredt anerkendt i både ind- og udland, og han var endvidere en af de første i Danmark, der beskæftigede sig med seksualhygiejne. Svend Lomholt var professor ved Københavns Universitet og i mange år leder af Finseninstituttet. Han opnåede flere hædersbevisninger i løbet af sin karriere og var blandt andet Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

‘The Discovery of the Future’ is a compelling lecture by H.G. Wells arguing for the greater predictability of the future due to science. Following the incredible success of ‘Anticipations’, Wells once again expresses his firm belief in the future as ‘the promise of greater things’. Using scientific approaches and describing various working methods, Wells elaborates on how humanity can predict the future by focusing on general and not individual beliefs. Wells’ innovative lecture was originally met with great acclaim and the principle of predicting events due to general causes is still used in political and economic studies today. ‘The Discovery of the Future’ is an interesting read for fans of Wells’ novels as it portrays his unique futuristic beliefs that influenced his celebrated science-fiction stories.H. G. Wells (1866-1946) was a celebrated English writer, remembered mostly for his science fiction works. Often described as a futurist, H. G. Wells’ influence cannot be overstated for his works foresaw many technological innovations such as space travel, the atomic bomb, and the Internet. A four-time Nobel Prize in Literature nominee, Wells explored a wide array of themes in his works, from religion to social criticism and beyond. Some of his best works include the time-travel novel ‘The Time Machine’, the sci-fi adventure novel ‘The Island of Dr. Moreau’, and the mankind-versus-aliens novel ‘The War of the Worlds’. Wells occupies one of the central seats in the canon of science-fiction literature and his writing inspired other celebrated authors such as Ray Bradbury and Philip K. Dick. Wells’ stories are still widely read to this day and have had numerous cinematic adaptations including ‘The Invisible Man’ starring Elisabeth Moss.

Como en otros campos, la historia de la ciencia ha asignado a las mujeres el lugar que se presuponía que les correspondía desde una perspectiva exclusivamente masculina, a menudo incurriendo en afirmaciones y teorías destinadas a invisibilizar o directamente inventar temas relacionados con su cuerpo, salud o capacidades. Aunque la presencia cada vez mayor de mujeres en la ciencia no sea condición exclusiva de una mejor ciencia, es necesaria para que se puedan reformular preguntas, se cuestionen valores hegemónicos y se encuentren nuevas prioridades. Este libro aporta una visión crítica sobre la historia de la ciencia y aboga por una investigación consciente de los sesgos de género que pueda desembocar en una ciencia más responsable y mejor.Este audiolibro está narrado en castellano.Eulalia Pérez Sedeño es profesora de Investigación en Ciencia, Tecnología y Género del CSIC y catedrática de Lógica y Filosofía de la Ciencia. Ha ocupado numerosos cargos de prestigio en el mundo de la ciencia, entre los cuales destacan el de directora general de la Fundación Española para la Ciencia y la Tecnología (2006-2008) y el de presidenta de la Sociedad de Lógica, Metodología y Filosofía de la Ciencia en España (2000-2006).Dau García Dauder es docente de Psicología Social en la Universidad Rey Juan Carlos de Madrid. Es autora del libro «Psicología y feminismo. Historia olvidada de mujeres pioneras en psicología» y ha publicado numerosos artículos sobre la relación entre psicología y feminismo.

First published in 1839, ‘The Voyage of the Beagle’ by famous naturalist Charles Darwin is a vivid travel journal written over the course of his five-year journey about HMS Beagle. Full of detailed scientific observations, the journal also details his changing beliefs about species, which would go on to inform his theories on evolution and natural selection. Packed full of vivid descriptions, this is a fascinating window into the mind and workings of the renowned naturalist from this now legendary trip.Charles Darwin (1809-1882) was an English naturalist, best known for his work on the science of evolution. Though controversial at the time, his theory on natural selection and 1859 book ‘On the Origin of Species’ is now a fundamental part of modern science and studies of the natural world. His five-year voyage aboard HMS Beagle established him as a geologist and naturalist, and it was knowledge gleaned on this trip that led to his now internationally renowned theory of natural selection. Plagued by ill health in later life, Darwin died at the aged of 73 and was honoured with a burial in Westminster Abbey.

"Når man ikke kan se skoven for bare træer. Om kvinder og køn i forskningen" er en undersøgelse af kvinder som analytisk kategori inden for videnskaben samt kvindeforskningens kritik af den traditionelle forskning. I artiklen diskuterer Drude Dahlerup, om de eksisterende videnskabelige teorier og begreber kan bruges, når kvinders situation og magtforholdet mellem kønnene skal analyseres. Hvilken betydning har forskersubjektets køn eksempelvis? Findes der en særlig kvindelig erkendelse, som står i modsætning til den mandlige? Og hvad betyder køn som struktureringsprincip? Artiklen blev første gang udgivet som en del af bogen "Dømmekraft. Objektivitet, subjektivitet og videnskab" i 1989.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Haben Sie heute schon Zähne geputzt? Falls nicht, sollten Sie dies dringend nachholen, denn Forscher haben herausgefunden, dass das für die aggressive Form der Parodontitis verantwortliche Bakterium auch an der Entstehung der Alzheimerdemenz beteiligt ist. Im Spektrum Kompakt-Hörbuch erfahren Sie auch welchen Einfluss der aufrechte Gang auf unser Gehirn hat, welche Alzheimer- und Demenz-Therapien es gibt, warum Frauen ein höheres Demenzrisiko als Männer haben und wie ein würdevoller Umgang mit Menschen aussehen kann, die an einer krankhaften Form des Vergessens leiden.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.

Posiblemente uno de los ensayos científicos más conocidos y con más predicamento en todo el planeta, El origen de las especies es un texto capital a la hora de entender la teoría de la evolución y la selección natural tal y como las conocemos hoy en día. En él, Charles Darwin recogió sus conclusiones a través de pruebas fósiles encontradas a lo largo de un extenso viaje a bordo de la expedición del HMS Beagle. El resultado fue una de las teorías científicas más asentadas en el mundo hoy en día.Este audiolibro está narrado en castellano.Charles Darwin fue un naturalista y ensayista inglés navido en Shrewsbury en 1809 y fallecido en Down House en 1882. Se le considera el científico más importante en el desarrollo de la teoría de la evolución y la selección natural, cuyas bases asentó su obra El origen de las especies. Sus teorías siguen asentadas en la comunidad científica a día de hoy.

Den anerkendte læge og nobelprismodtager Alexis Carrel (1873-1944) forklarer her de kendte og - måske endnu vigtigere - ukendte aspekter af menneskekroppen. Han belyser desuden de moderne medicinske problemstillinger mennesket stod overfor i 1930'erne, der ifølge Carrel hang sammen med en manglende forståelse for større sammenhænges indflydelse på kroppen.Alexis Carrel (1873-1944) var en pionerende fransk læge og nobelprismodtager. Han var blandt andet med til at introducere den teknik, der muliggjorde organtransplantation. Han gjorde sig desuden bemærket ved bogen "Mennesket det ukendte", der blev en bestseller i 1930'erne.

Galileo Galilei entging nur durch Widerruf einem Todesurteil und wurde lebenslang unter Hausarrest gestellt. Die Neurobiologin Amy Bishop erschoss 2010 an der Universität von Alabama drei Kollegen, als sie erfuhr, dass sie keine Dauerstelle bekommen sollte. Im Nürnberger Ärzteprozess wurden viele Mediziner wegen wissenschaftlicher Versuche an KZ-Insassen zum Tode oder zu langen Freiheitsstrafen verurteilt – und auch in anderen Ländern gab es Menschenversuche. Die Bogdanovs sind in Frankreich populäre Wissenschaftsjournalisten, obwohl sie ihre Doktortitel unter sehr seltsamen Umständen erwarben und auch schon einen Gerichtsprozess verloren haben ... Von diesen und anderen Fällen erzählt Heinrich Zankl in seinem neuen Hörbuch. Welche ethischen und juristischen Grenzen hat die wissenschaftliche Forschung? Wer darf diese Grenzen ziehen und wie sind Übertretungen zu sanktionieren? Solche fundamentalen Fragen bilden stets den Hintergrund der lebhaft erzählten Episoden.