Society and Social Sciences

D. 8. august 1974 adresserede Richard Nixon den amerikanske befolkning fra det ovale kontor med en klar besked: Han ville fratræde embedet som præsident ovenpå Watergate-skandalen. Således kulminerede en årelang kulegravning af Nixons involvering i ulovlig aflytning af sine politiske modstandere, og det er sådan mange af os i dag husker ham.Men hvordan ser arven egentlig ud efter Nixon? Det er det som dette sidste afsnit POTUS serien Nixonland skal handle om. Værterne Anders Agner og Lars Mathiasen har fint besøg, når journalist Kurt Strand gæster studiet for at udlægge historien om Nixon og ikke mindst den store interesse for graverjournalistik der opstod i kølvandet på Watergate.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenGæst: Kurt StrandKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Robert Jensen Buhl, nyuddannet præst besøger strikkeskuret og svarer på spørgsmål om tro fra vores lyttere. Det bliver til gode svar på alt fra: hvad er trinitatis? til: Hvorfor Gud og Jesus overhovedet har en plads i det moderne samfund? Vi drikker portvin og synger Halleluja og vi finder selvfølgelig også ud af, om det er i orden at strikke i kirken.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Oliver Anton (de/dem) køber ikke præmissen om, at man absolut skal være i et forhold for at være lykkelig. I stedet har de valgt at sige ja til sig selv (og sin kat). Berg (hun/hende) føler to døgns følelser på én dag og føler sig tit alene om at mærke det hele på én gang. Noget, som også fylder en del i hendes musik. Iris (hun/hende) har det også meget følelsesagtigt. Da hun kom ud af sit første lange forhold og stod alene med et knust hjerte og en hjerne, der kørte 200 kilometer i timen, gik hun derfor på Instagram og oprettede memeprofilen Cringepigememes. For hvem siger, at mememageri ikke godt kan være en form for selfcare?!Sexpanelet giver selvfølgelig også deres bedste råd til lytterne, som har sendt deres dilemmaer ind. En lytter spørger om en second opinion på den aftale, som hun og ekskæresten har lavet om ikke at se andre, indtil de begge er helt afklaret omkring deres brud. For kan man nu slå op og finde sammen igen, eller er det bedst bare at komme hurtigt videre? En anden lytter føler sig forladt, når den fyr, hun er begyndt at se, står af i Roskilde, når de har sex sammen. Og så har panelet modtaget et langt brev fra en trofast lytter, som stiller et af de helt store spørgsmål: Hvordan lærer man at elske sig selv ubetinget?Lyt med, når Sexpanelet åbner op for følelsesgodteposen, quizzer om lumre 00’er bangers og svarer på månedens lytterdilemmaer om kærlighed, sex og dating!Har du et dilemma, som Sexpanelet skal tage op? Så kan du skrive anonymt til os her: https://bit.ly/sexpaneletUgens sexpanel: Berg, Oliver Anton og Iris aka CringepigememesRedaktør: Christian Beck BennetsenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Brødrene Franz og Erich Sass har gjort sig selv berømte og berygtede som nogle af de mest innovative pengeskabstyve i verden. Deres storhedstid som pengetyve spredte sig over 1920'erne og 30'erne, hvor de plyndrede sig igennem Tyskland med kreative metoder, der sjældent efterlod spor, og de fandt også vej til Danmark med deres kriminalitet. I dette afsnit vil museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, fortælle om noget af det værktøj, forbryderbrødrene brugte til deres tyverier. Værktøjet er i dag udstillet på Politimuseet.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Børn plager, tigger og kan have svært ved at udsætte deres behov for det de synes de vil have her og nu. Men hvorfor er det egentlig sådan? Og kan man gøre noget for at hjælpe sit barn med at træffe mere langsigtede beslutninger, eller må det lære på den hårde måde?I dette afsnit af 'Mere for 25-øren' tager vært Anne Juel Jørgensen et grundigt kig på børnehjernen sammen med forfatter og foredragsholder Anette Prehn.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Anette PrehnKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

Som ung melder Arthur Shawcross sig til hæren og bliver sendt til Vietnam som reservespecialist. Der findes ingen optegnelser fra Shawcross tid i Vietnam, men de ting han fortæller efter han kommer hjem er skrækindjagende. Spørgsmålet er om de ting han fortæller er rigtige, eller om det er voldsfantasier fra et forstyrret sind? I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvad der sker med et menneske, når det drager i krig, og hvad der sker med en i forvejen traumatiseret person, når det udvikler nye traumer? Kan det være med til at føre en person endnu længere ud i mørket? Med i studiet for at hjælpe med at svare på de spørgsmål er speciallæge i psykiatri Morten Kjølbye.Vært: Florence McLeanGæst: Morten KjølbyeManus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

I dagens LUMOS-episode kommer vi helt tæt på bl.a. Den Fede Dame, Sir Cadogan, Fru Black og Phineas Nigellus, når vi tager det magiske portræt under kærlig behandling.Vi starter med at tale om, hvad der definerer et magisk portræt. Herunder kommer vi bl.a. ind på, hvordan magiske portrætter bliver til, hvilke egenskaber portrætterne har, og hvad deres position i troldmandssamfundet er.Herefter dykker vi nærmere ned i de magiske portrætters mange funktioner. Vi undersøger portrætternes funktion som hhv. kommunikationskanaler, rådgivere og vogtere, mens vi løbende ser på nogle episoder i Harry Potter-serien, hvor vi ser portrætterne i aktion.Til sidst diskuterer vi portrætternes autonomi, når vi stiller skarpt på, hvordan portrætterne hører hjemme i to forskellige verdener, nemlig deres egen "portrætverden" og så den virkelige verden.I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anne, der undrer sig over, hvorfor Dumbledore har valgt at give jobbet som lærer i Magiske Dyrs Pasning og Pleje til Hagrid.Inspiration til videre læsning: Portrait | Harry Potter Wiki | FandomHogwarts Portraits | Wizarding WorldHow do magical portraits actually work? | Wizarding WorldFat Lady | Harry Potter Wiki | FandomElizabeth Lorna Kinder: Visual code as textual enhancement based on Harry Potter novels by J. K. RowlingAlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Suomalaisen vakoiluhistorian vaiettu tarina.Syksyllä 1944 suomalaisella tiedustelutoiminnalla oli pelissä enemmän kuin koskaan aikaisemmin. Suomen neuvostomiehitys näytti mahdolliselta, ja sen varalta toteutettiin huippusalainen operaatio Stella Polaris. Operaatiolla pyrittiin turvaamaan Suomelle elintärkeä tiedustelutoiminta sekä tukemaan mahdollista sissisotaa evakuoimalla Suomen tiedusteluväki, -välineet ja -arkistot Ruotsiin.Kokonaisia perheitä lähti myrskyisälle matkalle yli Pohjanlahden, koska pelättiin, että miehityksen toteutuessa Suomeen jääneet perheenjäsenet saattaisivat joutua panttivangeiksi. Lähtijöitä halveksuttiin Suomessa pelkureina, eikä vastaanotto Ruotsissa ollut myöskään aina lämmin. Moni operaatioon osallistuneista onkin uskaltautunut kertomaan tarinansa vasta vuosikymmenten jälkeen.Teoksessaan Johanna Parikka Altenstedt avaa ikkunan suomalaisittain poikkeukselliseen vakoiluoperaatioon siihen osallistuneiden haastatteluiden kautta. Operaatio Stella Polaris on kertomus kahden pienen valtion roolista suurvaltojen valtakamppailun puristuksessa sekä vakoiluoperaatioon osallistuneiden koskettavista kohtaloista.Johanna Parikka Altenstedt (s. 1963) on suomalainen toimittaja ja kirjailija. Hän on työskennellyt muun muassa Aamulehdessä, Ylellä ja Ruotsin radiossa.

Når man læser Søren Kierkegaards værker, kommer man nemt til at stirre sig blind på den kristne indflydelse på hans filosofi. Han var imidlertid også meget optaget af de førreformatoriske mystikere og de spekulative idealister, og disses indflydelse ses overalt i hans værker, når blot man ser godt nok efter. Bogen undersøger blandt andet Kierkegaards forståelse af J.G. Fichte, Hegel og Franz von Baader. Den udkom første gang i 1977.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Søren Kierkegaards møde med pietismen er af gammel dato. Hans fader var præget af pietistisk fromhed, han besøgte den pietistiske herrnhutiske brødremenighed. Den pietistiske litteratur, som Kierkegaard ejede, f.eks. Johann Arndt, Johannes Gerhard, Spener og Terstegen, var antagelig i hvert fald delvis længe i familiens eje.”Søren Kierkegaard var påvirket af en lang række forskellige religiøse og filosofiske retninger. Pietismen var en af de første, han stiftede bekendtskab med, og den blev ved med at have indflydelse på hans tanker gennem hele hans liv. ”Kierkegaard og pietismen” er skrevet af Marie Mikulová Thulstrup og udgivet på Søren Kierkegaard Selskabet i 1967.Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.

”Når unge i dag ikke melder sig ind i en fagforening, så er det ifølge Jan Deleuran ofte et spørgsmål om økonomi. De synes, at det er for dyrt, og at det samtidig er for besværligt at skulle sætte sig ind i. En anden side af det er, at han oplever, at mange unge holder sig tilbage med at sige deres mening til deres arbejdsgiver.”17 meningsdannere, der på hver sin måde har sat sit præg på fagbevægelsen og arbejdsmarkedet, kaster lys over fagbevægelsens fremtid og den retning, den er på vej i. Vi hører fra blandt andre Jan Deleuran, formand for Cykelmekanikernes Brancheklub, Helena Mikkelsen fra ungdomsnetværket FOA og Claus Jensen, formand for Dansk Metal.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

I årene efter den russiske revolution, borgerkrigen og krigskommunismen forsøgte man fra statens side ihærdigt på at forme borgerne efter kommunismen idealer. Med mange forskellige midler prøvede man at påvirke de almene sovjetiske borgere, så de lagde de værdier, de var opfostret med, på hylden og vænnede sig til, at de nu var borgere i Sovjetunionen, ikke Rusland.Med udgangspunkt i det populære kvinde- og familieblad ”Arbejdersken” fortæller Erik Kulavig om propagandaen og dens effekt i årene 1924-36. Bogen ser også på datidens litteratur, journalistik og de utallige pjecer, der skulle opdrage borgerne.Bogen udkom første gang i 1991.Erik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.

Ellen Hørups ”Kapitalisme, kommunisme og krig” indeholder fem kronikker, der blev bragt i de danske aviser i efteråret 1948 og foråret 1949. Kronikkerne handler om den internationale stormagtspolitik, som også Danmark dengang som nu var inddraget i og afhængig af.Pjecen ”Kapitalisme, kommunisme og krig” udkom første gang i 1949.Ellen Gunhilde Hørup (1871-1953) var journalist, oversætter, freds- og kvindesagsforkæmper. Hun blev tilknyttet Politiken som oversætter i 1910’erne, og i 1927 udgav hun den første af en lang række kronikker i avisen. Fra 1933-49 var hun medlem af Politikens bestyrelse. Ellen Hørup var stærkt engageret i freds- og kvindesagen og havde også stor interesse i børn og børns vilkår.

”Føler De ikke det? At lide, det betyder: ikke mere at finde nogen mening i den bog, vi elskede, at se de skulpturer og billeder, der gav vor ånd næring, forvist til museet, gå med færdigsyet tøj af stoffer, som er os imod, og opleve, at kærligheden bliver allemandseje, spise mad, der er lavet uden fantasi, sammen med fremmede mennesker med snavsede hænder, holde enkle og ligefremme taler, hvori vor tanke bliver reduceret til en samling formler, som om den havde været under kirurgens kniv. Men jeg ser hen til den lidelse med en besynderlig længsel. For jeg ved, at vor klasse er dømt af historien, og jeg synes, det er rigtigt.”Gennem fem forskellige borgere i det nyfødte Sovjetunionen beskriver Charles Plisnier, hvordan drømmene om et retfærdigt samfund, hvor der skulle være plads til alle, blev knust af kommunismens brutalitet. Bogen er inspireret af Charles Plisniers egne knuste forhåbninger, da han fra at være glødende kommunist måtte se realiteterne i øjnene, da den sovjetiske drøm blev til et mareridt.Charles Plisniers bog ”På falsk pas” udkom i 1937 og modtog for den den prestigiøse Prix Goncourt som den første udlænding.Charles Plisnier (1896-1952) var en belgisk forfatter, der skrev en lang række anmelderroste romaner. Han var aktiv kommunist og forsøgte hele livet at forene sine kommunistiske idealer med sin kristne tro. Han er særligt kendt for sine kritiske slægtsromaner om borgerskabet. Charles Plisniers romaner er blevet oversat til en lang række fremmedsprog.

Det var en verden af meget beskedent omfang, europæerne kendte på de store opdagelsers tid. Men allerede fra det 13. århundrede forelå europæiske og arabiske beretninger om eventyrlandene Indien, Kina og Japan, der var rige på ædelsten, guld og sølv, kostbare varer og fantastiske dyr – og i takt med den teknologiske udvikling indenfor blandt andet søfart begyndte koloniseringen af verden at tage fart.I denne bog, der udkom første gang i 1939, giver den danske historiker Albert Olsen et indblik i, hvad kolonierne har betydet, og hvordan opfattelsen af dem og de dertilhørende problemer har udviklet sig.Albert Olsen (1890-1949) var en dansk historiker. Han blev udlært maskinarbejder, men tog siden studentereksamen og blev i 1920 magister i historie. Senere fulgte en doktorgrad og et professorat ved Københavns Universitet. Albert Olsen var marxistisk orienteret og gjorde i sit arbejde op med den liberalistiske fortidsforståelse. Fra 1940 var han formand for foreningen Dansk-russisk Samvirke og måtte under besættelsen flygte til Sverige i 1943.

“Ved Havel-flodens bredder levede der, omkring midten af det sekstende århundrede, en hestehandler, ved navn Michael Kohlhaas, søn af en skolemester, et af sin tids mest retskafne og mest forfærdelige mennesker”.Sådan begynder den tyske forfatter Heinrich Von Kleist’s fortælling “Michael Kohlhaas”, hvor en ellers helt stille og rolig hestehandler bliver udsat for en uretfærdig behandling begået af nogen højere oppe i systemet.Både retskaffen og forfærdelig på en og samme tid er han, fordi Kohlhaas snart sætter alt på spil for at hævne sig, en retfærdighedskamp der spreder sig, og fører til et dødeligt væbnet oprør, der truer hele Tysklands stabilitet. En dans med død og ødelæggelse, som afføder ikke så få etiske spørgsmål. Baseret på en virkelighed historie fra 1500-tallet.Lyt med, når vi sammen med Christine Strandmose Toft - Phd ved Københavns Universitet - taler om den komplekse og fantastiske novella fra 1810, om grænseoverskridende hævn, og om grænseløs retfærdighed.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

”Skal kroppen defineres som en del af personen, eller er den en ting?Hvad sker der, når samfundet bliver tvunget til at lovgive og sætte normer for sundhedsvidenskabens og medicinens omgang med menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets krop?Hvilken retslig status bør samfundet give menneskets kropsdele, det ufødte liv og den døde krop?”I ” Bioetik og ret. Kroppen mellem person og ting”, der oprindeligt udkom i 1999, forsøger professor MSO Jacob Dahl Rendtorff at besvare nogle af de spørgsmål, der i takt med at forskningen i menneskekroppen brager derudad bliver mere og mere presserende.Bogen er baseret på flere års forskning i, hvordan man i forskellige dele af verden ser på dette emne og forsøger at løse de mange dilemmaer, der trænger sig på inden for bioetik og -ret.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Den danske historiker Albert Olsen giver med ”Danmark-Norge i det 18. århundrede” et dybdegående indblik i forholdet mellem de to nordiske lande i 1700-tallet og ser blandt andet nærmere på befolkningsforhold, økonomi, sociale strukturer, de to landes fælleskultur og den norske nationalisme. Bogen udkom første gang i 1936.Albert Olsen (1890-1949) var en dansk historiker. Han blev udlært maskinarbejder, men tog siden studentereksamen og blev i 1920 magister i historie. Senere fulgte en doktorgrad og et professorat ved Københavns Universitet. Albert Olsen var marxistisk orienteret og gjorde i sit arbejde op med den liberalistiske fortidsforståelse. Fra 1940 var han formand for foreningen Dansk-Russisk Samvirke og måtte under besættelsen flygte til Sverige i 1943.

”Jeg har hørt af folk, som forstår sig derpå, at den høje bankerække, som går igennem Rønnebæk Sogn fra nordvest mod sydøst, er dannet under vandet, mens Sjællands kyst var ved Vesteregede Banker; den kom da frem som en sandrevle i havet, og vandet skyllede hen over dens højeste toppe og over landet både syd og nord for dem.”Lokalhistoriker Franziska Carlsen fortæller om Rønnebæk Sogn på Næstved-egnen helt tilbage fra forhistorisk tid. Hun kommer ind på områdets geologiske oprindelse, folkloren om trolde, elvere og hellige steder, lokale skikke og eventyr. Bogen beskriver endvidere egnen, som den så ud i ældre tid, og i midten af 1800-tallet, hvor bogen blev udgivet, samt egnens betydning i de store landsdækkende begivenheder gennem tiden.Bogen udkom første gang i 1861.Franziska Carlsen (1818-1876) var en dansk forfatter og lokalhistoriker, der skrev flere værker om Sjællands lokalhistorie. Hun var godsejerdatter og begyndte allerede som ganske ung at interessere sig for lokalhistorie. Særligt kendt er Franziska Carlsen for tobindsværket ”Efterretninger om Gammelkjøgegaard og omegn”, der fortæller om hendes fødegård og dens omegn.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger bortfald og repræsentativitet i stikprøveundersøgelser. Teksten udkom første gang i 1988.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik”, "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen “Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund” fra 2021.

”For at gå over til de religiøse fænomener, tag så tungsindet, der, som vi vil få at se, danner en væsentlig bestanddel i al religiøs udvikling. Eller tag den lykkefølelse, som den fuldbragte tro meddeler. Eller de henrykkelsestilstande med indblik i sandheden, som alle mystikere fortæller om. Dette er alt sammen særlige tilfælde af en slags menneskelig erfaring med en ejendommelig vid synskreds.”Psykolog og filosof William James undersøger religiøse oplevelser ud fra et psykologisk perspektiv. Bogen ser blandt andet på religion og nervelivet, religionens rolle i nogle sygelige tilstande, mystikernes religiøse oplevelser og religiøs omvendelse. ”Religiøse erfaringer” er et hovedværk inden for både psykologi, filosofi og religionsvidenskab. Bogen består af en række forelæsninger, der oprindeligt blev afholdt i 1901-1902. Den er oversat til en lang række sprog og udkommet over store dele af verden.William James (1842-1910) var en amerikansk psykolog og filosof. I over 30 år var han professor ved Harvard University i psykologi og filosofi, og han udgav en lang række bøger om blandt andet religion, psykologi og filosofi. Hans teori om bevidsthed som en kontinuerlig strøm er blevet til begrebet stream of consciousness, som vandt frem som litterær genre i starten af det 20. århundrede. William James var storebror til forfatteren Henry James.

Johanne Münters ”Chrysantemum” indeholder en samling japanske småhistorier, der giver et indblik i japansk kultur og åndsliv. Gennem fortællingerne kan man blandt andet blive klogere på Japans blomster og deres dyrkelse af ræven som mytologisk væsen.Bogen er udgivet i forlængelse af ”Fra morgenrødens rige”, men kan læses uafhængigt af denne. Den udkom første gang i 1901.Titlen er en genudgivelse af et tidligere værk udgivet med datidens sprogbrug.Johanne Elisabeth Münter (1844-1921) var en dansk forfatter og kvindesagsforkæmper. Hun var gift med en søofficer, hvilket betød, at hun og den store børneflok i flere perioder levede som udlandsdanskere. I 1895-98 opholdt hun sig i Japan, og mødet med det eksotiske land inspirerede hende til flere bøger. Som andre kvinder fra det velhavende borgerskab kastede Münter sig i 1890'erne ud i det offentlige liv for at drive kvindesag, bl.a. i kølvandet på Kvindernes Udstilling 1895 og under indflydelse af valgretskampens genopblussen sidst i årtiet.

Historien om bokseren Brian Nielsen er et moderne eventyr fra den virkelige verden. Det er fortællingen om klassens tykke dreng, der slår sig op fra boksende vittighed til fejret folkehelt.Det er også historien om en anti-helt. Om en mand, der gør, hvad andre har lyst til og siger, hvad andre drømmer om at sige. Og han slipper godt afsted med det hele. Han er en sportsstjerne, som er fuldstændig almindelig og på samme tid dybt original.Brian Nielsen havde alle odds imod sig. Han var fed, doven og uden noget særligt talent. Men han ville så gerne være sjællandsmester i boksning.Brian Nielsen er en mand, der nægter at se sin begrænsning i øjnene. Han er personificeringen af udtrykket: Man kan, hvad man vil.”Super Brian” udkom første gang i 1998.Flemming Kjellerup (f. 1965) er journalist og har blandt andet arbejdet på Information, Politiken, Berlingske, Danmarks Radio og TV3. Han er forfatter til bogen ”Super Brian” om bokseren Brian Nielsen.

Filosofisk antropologi er undersøgelsen af de basale kategorier eller grundbegreber, som er nødvendige til beskrivelse og forklaring af mennesket og dets handlen. Det er et teoretisk spørgsmål, som har betydning for hele vores opfattelse af os selv og andre, samt for hvordan vi kan udforske mennesket videnskabeligt. Vores opfattelse af os selv og andre er grundlaget for den måde, vi forholder os til og behandler os selv og andre på, den måde vi indretter vort mellemmenneskelige samkvem på.I denne bog, som udkom første gang i 1975, dykker forfatteren først ned i det teoretiske spørgsmål om menneskets natur, hvorefter han diskuterer betydningen af dette spørgsmål for vor samfundsmæssige praksis.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Kultursociolog Birte Bech-Jørgensen undersøger i ”Noget med mennesker eller noget på et kontor” arbejdsløshedens betydning for unge kvinder i forstæderne. Med udgangspunkt i fem unge kvinder, der bor i det samme boligområde i Albertslund, ser hun blandt andet nærmere på venindeforholdets betydning, på konflikten mellem kærlighed og selvstændighed og på den psykologiske betydning, arbejdsløsheden har for det enkelte individ.Bogen udkom første gang i 1985.Birte Bech-Jørgensen (1939-2019) var kultursociolog og forfatter. Hun beskæftigede sig blandt andet med ungdomskulturer, især pigekultur, og med forstadsliv og arbejdsløshed.

I 2001 udkom den romantiske komedie ‘Hals store kærlighed’ om den overfladiske Hal, der kun vil date unge tynde modeller. Men efter en skæbnesvanger oplevelse i en fastlåst elevator får Hal nu nyt perspektiv på skønhed. Fra nu af ser han kun kvinders “indre skønhed”. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ på kærligt genbesøg med den prekære komediefilm, der har nogle problemer med at leve op til nutidens standarder.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

’10 things I hate about you’ er en af de helt store teenage film fra 90’erne, og havde flere senere stjerner på rollelisten som fx Julia Stiles, Joseph Gordon-Levitt og ikke mindst Heath Ledger, der i ’10 things’ gjorde det som bad boyen Patrick Verona. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ giver værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen den et kærligt men kritisk gensyn, når de ser filmen med 2024-brillerne på.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

‘Bring it on’ blev lidt af et fænomen, da den udkom tilbage i år 2000. Med Kirsten Dunst i spidsen for et hold ambitiøse cheerleadere satte filmen gang i danserutinerne på pigeværelser verden over. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen et kærligt favntag med teenagekomedien, og ser på hvordan filmen har været med til at farve en hel ungdom. Det hele sker med 2024-brillerne på, så vær klar til et kritisk gensyn med ‘Bring it on’Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

Mens Watergate-skandalen buldrede derudaf forsvarede præsident Nixon sig overfor den amerikanske presse ved et møde i Disney World i Florida. "I'm not a crook" udbasunerede præsidenten, og mens han måske forseglede sin egen skæbne, sikrede han sig også en plads i et af historiens mest berømte soundbites.Nixon er siden blevet foreviget i populærkulturen i film og serier, og er nærmest blevet synonym med den magthungrende politikertype, der skyr ingen midler i jagten på succes. Dette afsnit af POTIUS serien Nixonland handler netop om portrætter af Nixon i popkulturen, når værterne Anders Agner og Lars Mathiasen dykker ned i film og tv sammen med filmanmelder Ann Lind Andersen.Værter: Anders Agner og Lars MathiasenGæst: Ann Lind AndersenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.I denne særsæson af POTUS, som vi kalder for 'Nixonland' fortæller vi historien om Richard Nixon. Hans vej mod toppen, hans tid i embedet, der var præget af den raserende krig i Vietnam og ikke mindst kulminationen på hans tid i embedet, der endte dramatisk med Watergateskandalen og Nixons fratrædelse.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Nutidens København byder på et væld af tilbud til børn såsom børneinstitutioner, legepladser og skoler, men sådan har det langt fra altid været.Derfor tager Mathias Stougaard lytteren med på en rejse ind i fortiden og børnenes København. Det gør han sammen med Amalie Olga Lyngsted, der er historiker og indehaver af instagram-profilen Min Barndoms Gade. Turen tager dem et smut forbi Amaliegade, hvor Danmarks første fødselsstiftelse blev oprettet. Derefter kigger de også nærmere på etableringen af et af Københavns allerførste herberg for børn i nærheden af Rundetårn. Sammen dykker de også ned i den grufulde historie om Danmarks største seriemorder – Englemagersken.Kend din byHvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.