Society and Social Sciences

I 1961 udkommer den revolutionære forfatter og aktivist Frantz Fanons med sin filosofiske nyklassiker: “Fordømte her på jorden” — en af de mest indflydelsesrige refleksioner over kolonialismens destruktive konsekvenser.Siden dengang har bogen dog flere gange været problematiseret fordi den samtidig er en eksplicit manual til opgør: En opfordring til at drive koloniherrerne ud med den samme vold, som de udøver på de koloniserede.Lyt med når vi sammen oversætteren Adam Diderichsen spørger, hvorfor det er nødvendigt at gribe til vold for at stoppe et regime? Når vi undersøger hvem Franz Fanon var, og hvor hans uforsonende analyse af kolonialismen kommer fra?Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Is our political dialogue elevating or dividing us? Dive into the intricacies of "noble rhetoric" versus manipulative speech in the political arena with Albert A. Anderson. This episode unpacks the dual nature of rhetoric and its impact on democracy, exploring how the philosophical underpinnings of speech can lead us toward unity and fundamental principles, or further into division.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

En roman om menneskehedens historie – intet mindre, men meget mere.Det er december i København. En gruppe venner og familie forbereder sig på højtiden, mens de tumler med livets store og små spørgsmål. Asta og Storm skal snart være forældre. Deres forældre glæder sig til at være bedsteforældre. Der er snaps i glassene og sild på tallerkenerne, latter og konflikter, julelys, myldrende indkøbscentre, pakkeleg og klimaangst. Ingen ved, at de bliver betragtet. Og ingen ved, at de er en del af en meget større plan, der potentielt vil blive fuldbyrdet ved juletid.Langt borte i universet, for meget længe siden møder vi et andet persongalleri: Mørkstofferne. Mørkstofferne er lige så gamle som Big Bang – som Den Store Åbning, som de selv kalder det. Det er flere milliarder af år før vores år 0, men Mørkstoffernes livsenergi er ved at rinde ud. De har brug for en ny Stor Åbning for at overleve, og en lille planet med lys og vand og en aktiv sol bliver deres redskab.Sammen med Mørkstofferne rejser vi gennem hele menneskehedens historie. Fra hominide til homo sapiens, fra opfindelsen af keramik og minedrift over optik og kvantemekanik; alt hvad mennesket gør, bliver et uvidende skridt på vejen mod en ny Stor Åbning.Helt frem til nu. Til en december, hvor der tælles ned. Til jul. Til en fødsel. Og til kulminationen på Mørkstoffernes plan.

Albert Reinholdt Østergaard spiller kontrabas og designer strik. Strikken fungerer som et konkret holdepunkt i kontrast til musikkens flygtighed. Og han skaber strikkeopskrifter til sange, han har skrevet, og resultatet er smukt, skal vi hilse og sige. Vi drikker rom og taler om cuba og smukke fejl. Og så er der for første gang live musik i strikkeskuret når Albert spiller, mens vi strikker.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

En fascinerande kartläggning av Skånes försvar under kalla kriget!Under kalla kriget ökade det militära intresset för Skåne. Regionen var en strategisk plats för kontrollen över Östersjön, och risken för konflikt gjorde Skåne till en central knutpunkt i Försvarsmaktens förberedelser. Under denna tid kom flottan, kustartilleriet, flygvapnet och armén att förenas i ett närmast symfoniskt samarbete. Genom att kombinera sina resurser och strategier, byggdes ett starkt och robust försvar, omsorgsfullt anpassat för att både avvärja och fördröja eventuella angripare.Men hur upprättades denna imponerande försvarsorganisation? Och hur robust var det skånska försvaret i praktiken? I den här boken ger Thomas Roth insiktsfulla svar på dessa frågor och många andra intressanta aspekter om Skåne under kalla kriget.Thomas Roth (1956 –) är en svensk författare som har skrivit en rad böcker och artiklar om svensk militärhistoria. Roth har bland annat tjänstgjort som reservofficer i infanteriet och översteintendent vid Armémuseum.

I 1965 blev den syvårige Laila fundet død krøllet sammen i en kuffert. Sidste gang hendes forældre så hende, sad hun og spiste morgenmad. Da de kom hjem, var hun væk. Hurtigt blev der sat en omfattende eftersøgning i gang med inddragelse af hjemmeværnet og andre store ressourcer - faktisk en af de største eftersøgninger siden besættelsen. Sagen spidsede til, da en mand ringede til politiet fra Københavns Hovedbanegård og bekender, at han ejer kufferten, Laila blev fundet i. Til samtalen i dagens afsnit har museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand, medbragt en bamse, som blev fundet i samme område som den lille Laila.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Diktaturet er den politiske institution, der har sat det største og mest katastrofale præg på det 20. århundredes historie. Gang på gang har hele nationer lidt under enkelte mænds magtbegær og hensynsløshed.”Diktatorer” er en samling biografiske fortællinger om 19 af det forrige århundredes mest markante despoter. Bogen skildrer både diktatorernes personlige historie og de autoritære regimers mange ansigter. Fra totalitarismens fuldstændige omslutning af samfundet og dets borgere til kleptokratiets hensynsløse jagt på rigdom, fra militærdiktaturets stædige konservatisme til de kommunistiske regimers besættelse af revolutionær forandring. I ”Diktatorer” følges 100 års spændende, men tragisk historie i de autoritære regimers skygge fra Mussolini til Saddam.Andreas Skov og Rasmus Kjærbye Petersen er begge historikere og står sammen bag bogen ”Diktatorer – fra Mussolini til Saddam” om en række af det 20. århundredes mest markante despoter.

Skærmtid er et omdiskuteret begreb i vores samfund i dag, hvor børn og unge i stigende grad bruger deres liv på digitale platforme. Men ikke al skærmtid er dårligt for børn og unge. Mange børn og unge i dag har et rigt digitalt liv når det kommer til spil og gaming. Men her er der også mange faldgruber man som forælder skal være opmærksom på. Det kan være alt fra handel med "skins", loot boxes, mikrobetalinger og adskillige indbyggede mekanismer, der mest af alt minder om gambling.I dette afsnit af 'Mere for 25-øren har vært Anne Juel Jørgensen besøg af formand for medierådet for børn og unge, Anne Mette Thorhauge, for at blive klogere på hvad spilindustrien gør for at lokke penge ud af vores børn, og hvad vi som forælder kan gøre for at være dem mod det.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Anne Mette ThorhaugeKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JaobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

I midten af juni 1986 sejler det danske skib 'Pia Vesta' ind i havnen i Balboa på Panamas vestkyst. Den tropiske sommer varmer godt op på dækket, men det skal snart blive meget varmere under fødderne på de danske sømænd, da de panamanske toldere kræver at se lasten igennem. Det skal vise sig at være en særdeles sprængfarlig last.I denne første del af et dobbeltafsnit af 'Undercover' skal du høre om det danske skib Pia Vesta, og om hvordan det blev en del af den store Iran Contra skandale. En skandale der involverede CIA, præstestyret i Iran, kontrarevolutionære kræfter i Nicaragua og en hel masse skibe.Vært: Thomas HeeGæst: Kim PedersenManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

Den måde, vi opfatter vores eget liv på, er historisk bestemt. Det samme er de samfundsmæssige og politiske rammer for vores tilværelse.I bogen ”Samfund og bevidsthed”, som udkom første gang i 1984, giver forfatteren et indblik i de bevidsthedsformer, der gør sig gældende i det moderne samfund.I bogens første del redegøres der for en række bevidsthedssociologiske teorier, mens bogens anden del er en analyse af tidens fremherskende bevidsthedsformer.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

d. 5. januar 1990 blev Arthur Shawcross arresteret af politiet, blot to dage efter, at liget af June Cicero blev fundet. Cicero var et af Shawcross sidste ofre, og Shawcross var blevet set i nærheden af hvor liget af hende var blevet fundet. Shawcross blev idømt livsvarigt fængsel for sine forbrydelser. Mordet på 11 uskyldige kvinder.I dette afsnit af 'Mennesket' bag monsteret runder vi vores historie om seriemorderen Arthur Shawcross af, hvor vært Florence McLean undersøger hvad der sker, når vi konfronteres med ondskabsfulde gerninger. Findes ondskab? Og i så fald, hvor stammer den så fra? For at hjælpe med at besvare de spørgsmål er tidligere Drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen med i studiet.Vært: Florence McLeanGæst: Bent Isager-NielsenManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.

Har du også altid ønsket dig at tømme slikvognen, lege eksplosionstagfat og bytte troldmandskort på Hogwartsekspressen? Så kom med til en udforskning af et af de mest fascinerende transportmidler i den magiske verden, nemlig toget med det højrøde lokomotiv, som fører dig til og fra den magiske verden.Dagens episode er en liveoptagelse fra Magiske dage Odense 2024, hvor vi har fokus på Hogwartsekspressen. Vi kortlægger togets historie, vi dykker ned i mystikken omkring perron 9 ¾ og Kings Cross Station, vi udforsker de mange søder sager, der kan købes i slikvognen, og endelig ser vi på togets symbolske betydning.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:• Hvorfor afgår Hogwartsekspressen netop fra perron 9 ¾?• Hvorfor er Berties Multismagsbønner et symbol på risikovillighed?• Hvorfor "mødes" Dumbledore og Harry netop på Kings Cross Station, da Harry svæver mellem liv og død i bog 7?I dagens anledning slutter vi naturligvis med en magisk transport-quiz, hvor alle spørgsmålene handler om magisk transport.Inspiration til videre læsninghttps://harrypotter.fandom.com/wiki/Hogwarts_Expresshttps://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/the-hogwarts-expresshttps://harrypotter.fandom.com/wiki/Honeydukeshttps://www.kingscross.co.uk/harry-potters-platform-9-34https://www.harrypotter.com/writing-by-jk-rowling/platform-nine-and-three-quartershttps://harrypotter.fandom.com/wiki/Platform_Nine_and_Three-Quartershttps://harrypotter.fandom.com/wiki/King%27s_Cross_Stationhttps://harrypotter.fandom.com/wiki/Daily_ProphetAlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

D. 21. januar 1927 landede Charles Lindbergh i sit fly "The Spirit og St. Louis" uden for Paris efter næsten 34 timers flyvetur over Atlanten. Lindberghs berømmelse efter sin historiske flyvetur ville ingen ende tage, og hans ansigt prydede alle store tidsskrifter i årene efter. Fem år senere fik berømmelsen konsekvenser, da Lindberghs blot 20 måneder gamle søn blev kidnappet fra sin seng. Kidnapperen krævede løsepenge, men hele miseren skulle få fatale konsekvenser for de medvirkende.I dette afsnit af podcasten 'Forbrydelse og straf' fortæller værterne Lone theiss og Janne Aagaard om to berømte og berygtede kidnapningssager.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comForbrydelse og StrafHar du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig detprogram, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.

En af antikkens mest fascinerende, underholdende og velbevarede fortællinger er uden tvivl “Det “gyldne æsel” af Apuleius. En magisk rejse fyldt med plat humor, brutale og blodige skæbnesforløb, med satire og filosofi, skrevet i det 2. århundrede efter Kristus.Helt kort følger vi hovedpersonen Lucius, en borger af høj og vigtig stand, som en dag bliver forvandlet til et, ja æsel. Herfra er verden ikke den samme: Æsler bliver generelt ikke behandlet særlig godt, og snart bliver han kastet rundt i alle mulige forviklinger og farlige og absurde situationer af den blinde Fortuna, før han til sidst kan blive til et menneske igen.Men hvordan fremstår det romerske samfund set gennem et æsels øjne? Og hvordan har Apuleius formået at skabe en historie, der både underholder og udfordrer os, næsten 1800 år efter den blev skrevet?Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Jalousi – En følelse som langt de fleste af os kender. Følelsen af jalousi er de for fleste bare en naturligt forbigående usikkerhed, der nemt kan manes til jorden. Den kan dog også være sygelig og farlig, når den udmønter sig i kontrol over partnerens tanker, følelser, påklædning og interaktion med andre. Marie er en af dem, der har oplevet den sygelige jalousi og kontrol på egen krop, da hun som 19-årig mødte en fyr, som først fik hende til at føle sig som en prinsesse, men som snart viste sig at være så kontrollerende og ødelæggende, at hun måtte søge hjælp i et krisecenter.Gæsternes identitet er sløret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.GaslightHvert år udsættes mere end 100.000 danskere for psykisk vold. Volden kaldes også usynlig vold, da den er svær at se. I denne podcast inviterer psykoterapeut Christina Copty modige gæster i studiet, som deler deres erfaringer og oplevelser med psykisk vold, så den kan blive synliggjort, og så folk kan se, at de ikke er alene, og at der er håb forude.Christina Copty (f. 1974) er psykoterapeut og forfatter med speciale i personlighedsforstyrrelser, herunder narcissisme og destruktive parforhold. Hun har selvstændig praksis i København, og derudover udbyder hun onlinekurser om den narcissistiske partner. I 2016 udkom hendes første bog ”Den svære kærlighed – om narcissisme parforhold” og i februar 2022 kom hendes anden bog ”Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet”.

I foråret 1967 var publikummet på spillestedet Soho på Bakken vidner til noget helt nyt. På et hvidt lærred bag orkestret dukkede der lys, farver og former op – musikken blev ikke bare noget, man hørte, men også noget, man så på. Sammen med historiker Morten Lander Andersen og Søren Danielsen, der var lydmand i slutningen af 1960’erne, fortæller vi historien om dengang musikken så lyset; om det psykedeliske lysshow , der landede i Danmark på sin vej fra Storbritannien og USA – og forandrede den måde, man oplevede musikken og verden på. Det er også historien om 1967 som et skelsættende år og om at alle sanser skulle aktiveres. Musik og kunst blev en totaloplevelse – og de psykedeliske lys skulle lyse længe over Danmark, også mange andre steder end på scenen.Værter: Tommy Heisz og Simon Kratholm AnkjærgaardGæster: Morten Lander Andersen og Søren DanielsenKlipper: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVild HistorieVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten ”Vild Historie” folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet ”Genforeningen 1920” (2019) og ”Augustoprøret 1943” (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet ”Dødens årsag” (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

I denne bog åbner Margrethe Vestager for nye indgange til at forstå, hvem hun er, og hvad der driver hende. Hun giver sin personlige beretning om Europas og hendes egen rejse mod en ny tid. Fra sine møder med statsledere, udenrigsministre og direktører for store techvirksomheder. Fra de intense dage omkring Ruslands angreb på Ukraine. Fra en verden i omvæltning på flere måder.Den anerkendte historiker Morten Møller har fulgt Margrethe Vestager i hendes afsluttende tid som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen. Været med hende på arbejde i Bruxelles. Vandret med hende i gaderne omkring hjemmet på Amager. Kørt med hende i kommissærbilen til grundlovstale i Rødding. Gået i hendes fodspor under havevandring i barndomshjemmet i Ølgod. Og gentagne gange interviewet hende om hendes liv i og uden for Danmark. Margrethe Vestager fortæller om sit personlige engagement i flere af de spørgsmål, som har præget hendes år i europæisk politik, og som fortsat optager hende i dag: teknologi, klima, flygtninge og krig. Og hun forklarer, hvorfor hun insisterer på at være optimist.

I februar 1978 opdager en medarbejder på Amager forbrænding et forkullet lig. Politiet påbegynder en stor drabsefterforskning med et ur fundet sammen med liget som pejlemærke. Christiania bliver omdrejningspunkt for efterforskningen, og det bliver endnu mere mystisk, da politiet bliver underrettet om, at en ung pige er forsvundet, og en svensker er blevet dræbt. I dette afsnit fortæller Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet, om det armbåndsur, som har en signifikant forbindelse til det første drab på Christiania.Værter: Camilla Sager og Frederik StrandKlip og tilrettelæggelse: Camilla SagerRedaktør: Andreas Lindinger SaxildForbrydelsens genstandeDansk kriminalhistorie er fyldt med spektakulære genstande, der har haft afgørende betydning for efterforskninger gennem tiden. Gerningsvåben, bevismateriale, kriminaltekniske spor. Mange af genstandene er hverdagsagtige imens andre får én til at slå øjnene op - men fælles for dem alle er, at de gemmer på en grusom historie. I 'Forbrydelsens genstande' fortæller vært Frederik Strand historierne bag genstandene der har formet dansk kriminalhistorie.Frederik Strand er til daglig museumsleder på Politimuseet, og så er han vært på adskillige podcasts og forfatter til flere bøger om dansk kriminalhistorie, blandt andet om det danske rejsehold og uropatruljen.

Hvornår skal du give dit barn lommepenge, hvor meget skal du give, og hvordan? Det kan være overvældende for et barn at få penge på lommen, og ofte vil der være et ønske om at få dem brugt hurtigst muligt på slik, is og andre korte fornøjelser. Så hvordan lærer vi vores børn at bruge de penge de har på lommen på fornuftig vis.Det kan du høre om i dette afsnit af 'Mere for 25-øren', når vært Anne Juel Jørgensen får besøg af politisk kommentator og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, der både har voksne og helt små børn.Vært: Anne Juel JørgensenGæst: Poul MadsenKlip og tilrettelæggelse: Karen Sigrid JacobsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMere for 25-ørenPå meget kort tid er vi gået fra et samfund med kontanter til et kontantløst samfund. Vi er alle sammen vant til at svinge plastikkortet, eller telefonen, når der skal betales, og det kan være svært at bedømme hvor mange penge man egentlig har til rådighed, når det er så nemt og gnidningsløst at bruge dem.Så hvordan giver du dit barn et godt og sundt forhold til penge i et samfund uden fysiske penge?Gennem samtale med ekspertkilder giver børne- og ungechef, Anne Juel Jørgensen, gode råd til hvordan du hjælper dit barn til at få godt og sundt forhold til penge, med konkrete redskaber som du kan bruge i din hverdag.Anne Juel Jørgensen er Børn og unge chef hos Danske Bank og har udgivet bogen ‘Giv dit barn gode pengevaner'

På en rutineflyvning over den arktiske iskappe i starten af 1960'erne får en amerikansk flådepilot øje på noget usædvanligt nede på isen. På en afbrækket isflage lå noget der lignede en forladt sovjetisk forskningsstation, der lå og drev rundt i ishavet. Amerikanerne var interesseret i om der mon var hemmeligheder at hente, og at få agenter frem til basen var umiddelbart ikke så svært. Men at få dem hjem igen fra isflagen var straks meget mere besværligt.I dette afsnit af 'Undercover' fortæller vi historien om tilblivelsen af "skyhook" systemet, der gjorde det muligt at hente agenter hjem fra fjendeland.Vært: Thomas HeeManus og tilrettelæggelse: Thomas HeeLyddesign: Matias BrogårdRedaktør: Andreas Lindinger SaxildUndercoverAlle kneb gælder når spioner og agenter jagter efterretninger. Under fremmede himmelstrøg lever de ensomme liv under falske identiteter, udsendt af hemmelige tjenester med mærkelige bogstavkombinationer. I Undercover fortæller journalist Thomas Hee historien om de mest spektakulære spion- og agentaktioner i nyere tid. Historier som nogle gange er så vilde, at det er svært at tro på, at de faktisk har fundet sted.Thomas Hee (f. 1977) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har blandt andet arbejdet på TV2 og på Ritzaus bureau med særligt fokus på forsvars- og efterretningsstof.

”Europa var fødestedet for den industrielle udvikling, der også medførte de forureningsproblemer, som vi forsøger at afhjælpe i dag. Europa skal nu være fødestedet for en moderne miljørigtig industriudvikling. Det kræver, at de nordiske lande udfylder rollen som spydspids i Europa.”Sådan lyder det i indledningen til Svend Aukens oplæg til den nordiske arbejderbevægelses program om miljø i Europa fra 1994. Her berører den danske politiker temaer som bl.a. transport, byøkologi, havmiljø samt affald og genbrug.Den danske politiker Svend Auken (1943-2009) var formand for Socialdemokratiet i perioden 1987-1992. Han var medlem af Folketinget fra 1971-2009 og var i flere perioder minister – blandt andet for miljø og energi.

I den lille bog ”Indien og Europa” beskriver Åge Meyer Benedictsen forholdet mellem det store asiatiske land og vores egen kendte verden.Bogen udkom første gang i 1908.Åge Meyer Benedictsen (1866-1927) var en dansk etnolog, historiker, forfatter, oversætter og foredragsholder. Han foretog talrige rejser for at besøge og studere folkeslag, der levede i den europæiske kulturverdens periferi. De mange rejser og møderne med fremmede kulturer resulterede i en lang række bøger om emnet.

Jean-Paul Sartre er en af det tyvende århundredes vigtigste filosoffer. Med udgangspunkt i hovedværket ”Væren og intet” (1943) beskriver Jacob Dahl Rendtorff Sartres syn på etik og frihed og undersøger desuden Sartres ideer om det autentiske menneskeliv, den eksistentialistiske etik og det komplicerede forhold mellem mennesker.Bogen "Jean-Paul Sartres filosofi" udkom første gang i 1998.Jacob Dahl Rendtorff (f. 1965) er professor MSO i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han beskæftiger sig med emner som ansvar og etik, videnskabsetik, bioetik, sundhedsetik og retsfilosofi.

Hvad vil det sige at være musikalsk? Er man musikalsk, hvis man har så god musikalsk hukommelse, at man kan spille en melodi på klaveret efter at have hørt den én gang? Er man musikalsk, hvis man nøjagtigt kan angive, hvilken tone der kommer frem, når en mand banker en hammer mod en sten? Er man musikalsk, når man kan læse musik fra bladet? Eller når man har et skarpt øre for falske toner?Den danske komponist og organist Thomas Laub peger på evnen til at frembringe, udføre og modtage musik som de tre vigtigste, når det handler om den musikalske sans. I denne bog giver han sit bud på, hvordan musikundervisningen bør tilrettelægges for at fremme den musikalske dannelse.Bogen udkom første gang i 1884.Thomas Linnemann Laub (1852-1927) var en dansk komponist og organist, som fik stor betydning for og indflydelse på dansk kirkemusik. Han var organist i København fra 1977, først ved Trinitatis Kirke og siden ved Helligåndskirken og Holmens Kirke. Hans argumenter for at kirkemusikken burde føres tilbage til sin oprindelige form fra tiden før år 1600 skabte voldsom debat i hans samtid.

”På Røsnæs 'gik' karlene fastelavn om mandagen, udklædte og udpyntede, ledsaget af en spillemand, idet de drog fra sted til sted. Om aftenen holdt de gilde med dans til 3-4, de fik kaffe, boller og punch. Onsdag og torsdag holdt man sig i ro, fredag dansede man atter til ud på natten. Lørdag eftermiddag kl. 2 begyndte man på fastelavnslegene: væddeløb, væddemål, slå kat af tønde eller potte itu. Børnene dér ’løb fastelavnsnar’ søndag og mandag.”Mange af de højtider, vi fejrer i dag, går flere århundreder tilbage i tiden. En del traditioner har ændret sig med årene, og når man kigger tilbage på tidligere tiders skikke, kan man se sin egen tid i et nyt lys.Andet bind i folkemindeforsker J.S. Møllers samling handler om de årlige højtider, som man fejrede dem på Holbæk-egnen i gamle dage. Bogen udkom første gang i 1933, men de skikke og ritualer, der beskrives, kan spores flere hundrede år tilbage i tiden.Første bind udkom i 1929 og handler om ritualer og skikke omkring fødsel, død og bryllup, som de blev markeret i hjemmet, kirken og landsbyen.Jens Schou Christensen Møller (1865-1950) var en dansk folkemindeforsker, der udgav flere værker om traditioner, folklore og fortællinger fra gamle dage. Han er særligt kendt for værkerne ”Fester og højtider i gamle dage” og ”Folkedragter i Nordvestsjælland” og beskæftigede sig hovedsageligt med sjællandsk lokalhistorie.

”Fortidens åndelige skolemand med alt hvad ordet mand kan trække var når han var bedst, en bestandig kilde til inspiration. Han kunne naturligvis også virke sådan at han kvalte alt liv omkring sig undtagen sit eget. Nutidens skolepragmatiker har også store muligheder for at virke oplivende på sine omgivelser, for at være den, der tænder et lys i mørket i stedet for at forbande det.”Skolelederens rolle har altid været anderledes end skolelæreren, og måske netop derfor har den været svær at finde ud af. Tidligere skolelærer Søren Sørensen beskriver i sin bog fra 1981, hvordan skolelæreren kan bruge sin position til at påvirke specifikt det nordiske stof i undervisningen i de forskellige klasser. Bogen kaster samtidig et blik tilbage på skolelederens rolle tidligere i historien og sammenligner det med samme rolle i starten af 1980’erne.Søren Sørensen (1937-2018) var en dansk forfatter, digter, oversætter og billedkunstner. Han var oprindeligt uddannet skolelærer, men kunne fra 1985 hellige sig arbejdet som forfatter og billedkunstner på fuldtid. Hans imponerende forfatterskab spænder over fagbøger om historie og kultur, romaner og noveller, digte samt oversættelse af digte og sange fra islandsk, finsk, svensk og norsk.

Bogen ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA” søger kort og overskueligt at klarlægge mekanikken og noget af baggrunden for de politiske valg i USA – især for valget af præsidenten. Det politiske system er dog ikke kun lig med en for tiden værende præsident. Det er en mangfoldighed af kræfter: økonomiske, politiske, sociale, etniske og religiøse, som får global betydning, når amerikanerne vælger en præsident, og bogens forfatter, Sune Finn Sunesen, giver også et indblik i, hvordan amerikanske vælger lever med en mangfoldighed af politiske niveauer og i meget forskellige delsystemer.Bogen udkom første gang i 1983.Sune Finn Sunesen er forfatter til bøgerne ”Æslet og elefanten. Det politiske system i USA”, ”USA – til valg i 90erne” og ”USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne?”.

”Vi er på mange fronter stærkt prægede af uddannelsesinstitutionernes socialisering. Også her er der mange aspekter af ’negativ socialitet’. Men meningsløsheden bliver mindre og erkendelsesglæden større, når vi forsøger at tematisere vores egen virkelighed. Det giver – alle begrænsninger til trods – større styrke til også at prøve at forandre den en lille smule.”Kulturforsker Marianne Horsdal diskuterer de forskellige repressionsformer i det senkapitalistiske samfund. Bogen, som udkom første gang i 1979, er et interessant bidrag til socialisationskritikken i det danske samfund og undersøger blandt andet begreber som hverdagsbevidsthed, brugsværdi og behov samt socialisering i forskellige subkulturer.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Vor verden er fuld af moralske problemer. Kloden rundt undertrykker mennesker hinanden, ruster sig mod, piner og myrder hinanden. I denne bog folder Niels Thomassen et bredt billede af en human etik ud. Med udgangspunkt i en undersøgelse af det mellemmenneskelige samvær og de konflikter, som moralen udspringer af, fremsættes og begrundes det moralske grundkrav som et krav om etisk solidaritet, og det vises, hvad dette krav betyder for en række aktuelle etiske problemer som selvmord, dødshjælp, utroskab, fordeling af verdens rigdomme og vores forhold til og udnyttelse af naturen.”Samvær og solidaritet. Et moralsk udspil” udkom første gang i 1985.Niels Thomassen (f. 1940) er uddannet mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet og var lektor i filosofi og religion ved Syddansk Universitet fra 1967-2008. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofiske emner.

I april 1987 bliver Arthur Shawcross prøveløsladt fra fængslet, og et lille års tid senere begynder han at slå ihjel. Derefter går det stærkt. På under to år slår han mindst 11 kvinder ihjel. Politiet er i vildrede. De kan ikke finde frem til morderen, de kan ikke finde frem til Shawcross før han får slået rigtig mange mennesker ihjel.I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' ser vært Florence McLean nærmere på seriemorderen Arthur Shawcross. Hvad der sker med ham, når han kommer ud af fængslet, og hvorfor han slår ihjel som han gør. Med i studiet er tidligere vicekriminalinspektør og kriminaltekniker Bent Hytholm for at fortælle om hvordan politiet arbejder, når det finder et lig og det hurtigt bliver tydeligt, at der tale om mord. For hvorfor kunne det gå så galt, som det gjorde i tilfældet Shawcross?Vært: Florence McLeanGæst: Bent HytholmManus, klip og tilrettelæggelse: Ida Frisk CarstensenI rollen som Arthur Shawcross: Peter ZhelderRedaktør: Andreas Lindinger SaxildMennesket bag monsteretHvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.