Society and Social Sciences

Is democracy at stake when politics becomes a battle of strength versus morality? In this episode, Albert A. Anderson delves into the recent political upheaval as President Biden steps down, and contrasts his decision with the power-driven rhetoric of the opposition. Examining philosophy's role in this critical moment, Anderson explore what truly constitutes strength and the importance of wisdom over power in democratic societies.Bringing Philosophy to LifeIn this series, philosopher and author, Albert A. Anderson, explores the modern world through ancient philosophers such as Socrates, Plato and Aristotle. He provides insightful analyses on the practical applications of philosophy in our daily lives, and brings a fresh perspective on how these concepts can create a better understanding of the world around us. In this podcast, you will be presented with philosophical ideas in a way that is accessible and easy to understand, making it an engaging listen for both old and new philosophy enthusiasts.Albert A. Anderson, Ph.D., is Professor of Philosophy Emeritus at Babson College in Massachusetts, where he held an endowed chair as Murata Professor of Ethics from 1995 to 2003. He has also held tenured faculty appointments in philosophy at Clark University and Albion College and full-time positions at Bates College and Rhode Island School of Design. He was a founding member of the International Society for Universal Dialogue serving as its president from 1996-2001. He is president of Agora Publications, Inc., which specializes in translating, adapting, and performing classical philosophical texts.

I kapitel 7 oplever vi to undervisningstimer, hvor forholdet mellem læring og præstation i dén grad differentierer sig: I Snapes time lægges tilsyneladende stor vægt på elevernes faglige præstationer udi eliksirbrygning, men virkeligheden er måske mere kompleks end som så, for hvordan står det lige til med mulighederne for læring - som vel er forudsætningen for præstation?Hos Lupus, hvor eleverne har første time i Forsvar mod Mørkets Kræfter oplever vi et helt særligt fokus på at lære og præstere i flok, og timens forløb understreger endvidere, at man ikke er færdig med at præstere, bare fordi man er blevet lærer.Både elever og lærere bliver med andre ord vurderet i kapitlet, og derfor har vi læst det under temaet 'præstation'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:• Hvordan kan elevernes brygning af skrumpeeliksir ses som billede på elevernes potentialer og muligheden for at udfolde dem i Snapes timer?• Hvilket signal sender lærerværelsets udformning og indretning om Hogwarts' lærerstab?• Hvad gør Lupus for at sikre, at eleverne går fra hans time med indtrykket af, at Lupus har toppræsteret i sin rolle som lærer?Lyt med, når klokken ringer ind til en strabadserende skoledag, hvor mådeholdent forbrug af rottemilt og tægesaft samt kontrol af frygt for bedstemødre og lærere er påkrævet, hvis man vil præstere godt.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Værdier kan blandt andet betragtes som alarmudløsere. At noget anses for værdifuldt betyder, at angreb mod det betragtes som truende, fordi en ligevægt forstyrres. De højindustrialiserede samfunds alarmsystemer er væsentligst knyttet til økonomiske og andre krigeriske værdier, og de bæres af bestemte organisationstyper, udstyret med visse reaktionsmuligheder.”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersens essay fra 1973 beskriver begrebet værdier og den betydning, det har for samfundet. Bogen tager udgangspunkt i mange forskellige typer værdier – inden for uddannelsessystemet, socialforsorgen, militæret og andre aspekter af det moderne samfund. Ulrich Horst Petersen beskriver desuden, hvad der sker, når de fastlagte værdier bliver truet af andre synspunkter, der sætter de accepterede normer i kritisk lys.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

The horror! The horror! Rædslen! Rædslen! Sådan udbryder den mystiske elfenbensjæger Kurtz i slutningen af “Mørkets Hjerte” lige inden han dør.Inden da har vi som læsere fulgt fortælleren Charlie Marlow kæmpe sig langsomt op af den flere tusind kilometer lange Congoflod, hen til et af de mest brutale steder i den europæiske imperialisme. Hans mission er at bringe Kurtz tilbage til civilisationen med stort C.“Mørkets hjerte” eller “Heart of Darkness” udkom i 1899, da imperialismen selv var på sit allerhøjeste. Men er bogen en kritik af eller en fortaler for den europæiske kolonisering? Hvem er Kurtz, og hvad menes der med “the horror, the horror”, de berømte ord, der bliver hos en, længe efter man er færdige med bogen?Lyt med, når vi sammen med anmelder og forfatter, Bo Heimann rejser ind i Mørkets hjerte.Brændende BøgerLitteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

At blive ramt af skud er i sagens natur en farlig sag. Heldigvis er skuddrab en sjældenhed i Danmark, men andre steder i verden, og særligt USA, hvor retsmediciner Hans Petter Hougen har arbejdet, er skuddrab på sin vis hverdagskost. Men hvad er det egentlig den dræbende kugle gør, når den rammer et menneske? Det kan du lære mere om i dette afsnit podcasten 'Den enes død', hvor værterne Hans Petter Hougen og Janne Aagaard dykker ned i to konkrete sager, og undersøger forskellene på riffelskud og skud fra håndvåben.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Et lig for enden af en trappe er et af de største mysterier som retsmedicineren kan komme ud for. Er vedkommende faldet? Eller er de blevet "hjulpet" ned ad trappen med et skub eller et slag? I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard nærmere på to sager, hvor offeret blev fundet død for foden af en trappe.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

”Det var en broget flok, der kæmpede for ’seksualreform’ i Danmark, alle ud fra en social indignation, nogle med en revolutionær baggrund, andre med et mere borgerligt politisk ståsted. Nogle uden specielle professionelle forudsætninger, arbejdere, agitatorer, forfattere, artister m.m. Andre var læger, psykoanalytikere, lærere, studerende etc.”Seksualreformbevægelsen mødte meget modstand og foragt, da den i løbet af det 20. århundrede begyndte at spire i Danmark. Både svangerskabsforebyggelse, abort og sågar seksuel nydelse var overordentligt svært at tale om for rigtig mange mennesker.I ”Det er måske en galskab” fra 1983 fortæller psykiater og sexolog Preben Hertoft om de mennesker, der kæmpede på mange forskellige fronter i kampen for seksuel frigørelse og for retten til at bestemme over sin egen krop.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.

I dette første afsnit af den nye podcast 'Den enes død' handler det om kvælning. En af de hyppigere drabsmetoder herhjemme i Danmark, og som dækker over flere former for drab, der har det tilfælles, at de kræver stor tålmodighed fra den koldblodige morder.Hvordan ser retsmedicineren, at der er tale om kvælning? Og hvordan bliver han en del af politiets mordefterforskning. Det kan du høre mere om når værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen dykker ned i retsmedicinerens arbejde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Skarp vold er en af de hyppigste drabsmetoder i Danmark, og dækker over en række af drab begået med skarpe genstande. I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' tager værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen et kig på to sager som Hans Petter har arbejdet på, hvor en person blev slået ihjel med snit eller stik. Kom med under kniven med retsmedicineren, og bliv klogere på hvordan han hjalp politiet i deres efterforskning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

At blive brændt levende er et udbredt mareridt hos mange, og nok heller ikke helt uden grund. De frygtelige historier om hekseafbrændinger brænder sig let ind på nethinden, og frygten for ild er boret ind som et urinstinkt. Men hvad er det typisk man dør af, hvis man bliver offer for flammerne? Retsmediciner Hans Petter Hougen har obduceret mange brandofre og i dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller han om to konkrete sager, og deler ud af sin ekspertise om den dræbende ildebrand.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

En efterårsaften i 1996 holder rockergruppen Hells Angels fest på deres "rockerborg" i Titangade. Festen får en dramatisk og dødelig udgang, da en panserværnsraket affyres mod og eksploderer midt i festen.Sådan nogle regulære krigshandlinger er heldigvis meget sjældne på dansk grund, men når eksplosionen rammer er der god grund til at være på god afstand, der er nemlig mange måder, at eksplosioner kan slå ihjel på.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' ser værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på hvad eksplosioner kan gøre ved menneskekroppen. De tager fat på to konkrete danske sager, mens Hans Petter Hougen også fortæller om sine erfaringer fra udlandet.Værter: Hans Petter Hougen og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Der findes en påstand om, at der i Danmark går en masse giftmordere fri, fordi de ikke opdages. Og det kan da også være svært at opdage hvorvidt en person er blevet forgiftet. I dette afsnit af podcastserien 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen nærmere på to sager, der involverer forgiftninger, og så tager de et historisk tilbageblik på forgiftninger gennem tiden.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

Druknedøden er ofte forbundet med myter, om sømænd der gik ned med deres skib og mødte skæbnen i det mørke hav. I Danmark sker der forholdsvis mange drukneulykker hvert år på grund af den enorme kyststrækning. Men hvordan afgør man så om der har været ufint spil med i en drukning? Kan det overhovedet lade sig gøre?I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' undersøger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen hvad der sker ved en drukning, og hvordan retsmedicineren afgør at der er tale om en drukning.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

at dø af kulde er en lang proces, hvor kroppens vitale funktioner langsomt men sikkert lukker ned. Mange bjergbestigere har mødt deres endeligt til kulden på bjergenes tinder, mens det herhjemme forekommer i ny og næ for ældre mennesker, eller fulde folk i byen.I dette afsnit af podcasten 'Den enes død' fortæller retsmediciner Hans Petter Hougen om kuldedøden, og om hvad der sker i kroppen, når man udsættes for kulde.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

”Verden er ikke blot delt i øst og vest. Vor erkendelse er blevet stadig mere specialiseret i utallige fagområder, der behersker mindre og mindre dele af virkeligheden, og få behersker efterhånden deres eget fag. Arbejdet er delt op i mikroprocesser, berøvet eller kun med et minimum af skabende indhold. For den praktiske sønderdeling af individerne kompenserer privatlivet, der begynder at tage sig ud som en atavisme.”Forfatter og jurist Ulrich Horst Petersen forsøger i en lang række artikler at analysere den kollektive regression, der udspringer af individets sønderdeling. Han ser nærmere på forholdet mellem det psykologiske og det sociale aspekt ved at være menneske og de problematikker, der kan opstå, når individet skal passe ind i et samfund og samtidig forsøge at være sig selv.Bogen udkom første gang i 1971.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Stump vold er et vidt begreb, der dækker over slag med en "stump" genstand. Da vi mennesker er skrøbelige, skal der nogle gange ikke meget til førend vold med en hård genstand fører til død. I dette afsnit af 'Den enes død' kigger værterne Janne Aagaard og Hans Petter Hougen på to konkrete sager, hvor der er blevet brugt stump vold som drabsmetode. Du vil også høre om hvordan politiet bruger retsteknikere og retsmedicinere i rekonstruktioner for at afgøre en sags kendgerninger.Værter: Janne Aagaard og Hans Petter HougenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildDen enes dødDe døde fortæller sandheden, det er retsmedicinerens opgave at finde den.Kom med helt tæt på retsmedicinerens arbejde når Hans Petter Hougenog Janne Aagaard går i kødet på drabsmetoder og ser nærmere på obducentens rolle i opklaringsarbejdet. I hvert program fokuserer værterne på én dødsårsag og ser på hvordan retsmedicineren løser den døde krops mysterium.Janne Aagaard f. 1972 er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.Hans Petter Hougen, f. 1949 i Oslo. Cand.med. 1978 og dr.med. 1991. Speciallæge i patologi 1991, specialistuddannelse i retsmedicin i Miami, Florida, og København, speciallæge i retsmedicin 2008. Professor i retsmedicin, KU, 2005-2018. Medlem af den danske ID-gruppe under Rigspolitiet (2005-2016), Gerningsmandsprofileringsgruppen under Rigspolitiet (1995-2005), Amnesty Internationals lægegruppe (1985-1998) og af ICRC’s Advisory board on Forensic Medicine (2004-2014). Sagkyndig i Retslægerådet 2005-2018. Har deltaget i udlandsopdrag for FN, OAS, Rigspolitiet, Amnesty International og flere andre internationale NGO’er

I 1952 bliver Richard Nixon Eisenhowers vicepræsidentkandidat efter at have gjort kometkarriere i det republikanske parti. Og efter 8 år som nummer to i Det Hvide Hus var der lagt i ovnen til, at Nixon skulle overtage det øverste embede ved valget i 1960. Men sådan skulle det ikke gå.I dette første afsnit i POTUS serien om Nixon fortæller værterne Anders Agner og Lars Mathiasen om Nixons vej mod toppen, og de mange nederlag han måtte sluge for at komme dertil.Værter: Anders Agner og Lars Græsborg MathiasenKlip: Simone Nystrup-LarsenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildPOTUS: NixonlandPOTUS er den første podcastserie om amerikanske præsidenter. Sammen med deres gæster ser de to værter nærmere på de store og små personligheder, der har stået i spidsen for USA på godt og ondt. Du får både politik, personer, glæder og sorger, sejre og nederlag. Alt sammen fortalt af folk med både indsigt og passion. Det er med andre ord podcast i præsidentklassen.Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.

Mellan åren 1943 och 1945 landade en mängd amerikanska bombplan på en svensk flygflottilj i Mälardalen. De var alla en del av styrkorna som regelbundet lyfte från England för att strida i det naziockuperade Europa. Förlusterna var ofta enorma, men några av de olycksdrabbade planen lyckades hamna i Sverige. Förutsatt att de klarade nödlandningen och kunde återställas till flygbart skick, flögs de alla till Västmanlands flygflottilj i Västerås. Där fick de internerade besättningsmedlemmarna i uppdrag att hålla planen i stridsdugligt skick. Samtidigt pågick en konfrontation mellan Sverige och USA, där de tillfångatagna bombplanen och deras besättningar blev mycket viktiga pjäser i ett politiskt spel med höga insatser.I ”Då kriget parkerade på Hässlö” beskriver författaren Lars-Göran Dybeck andra världskrigets sista år, med avstamp i den lilla, men oerhört viktiga, platsen Hässlö.Lars-Göran Dybeck (född 1953) är en svensk journalist och författare. Han har studerat vid Journalisthögskolan i Stockholm och har dessutom bedrivit studier inom statsvetenskap och informationsteknik. Dybeck har bland annat skrivit böckerna “Den gömda historien” och “Radiogrammofonen: en harmoni i klang och elegans”.

En spännande exposé över Östersjön av Jan Linder och Lennart Lundberg!Östersjön var ett omstritt gränshav mellan 1939 och 1992. Först ville Hitler och sedan Stalin med sina efterföljare erövra och dominera över havet. Propagandauttrycket ”fredens hav” uttrycktes av både nazister som kommunister, men historian visar att det var ett ”ofredens” hav.Bokens tyngdpunkt ligger på andra världskrigets strider och evakueringarna i Baltikum, Finska viken och Gdyniabukten. I slutkapitlen behandlas 1980-talets ubåtskränkningar med Sveriges hävdade neutralitetspolitik.Författarna Jan Linder och Lennart Lundberg ger en omfångsrik och noggrann exposé över Östersjöns nutidshistoria med ”Ofredens hav”.Jan Linder föddes 1931 i Karlskrona och har skrivit flera böcker om andra världskriget och nordisk nutidshistoria.Lennart Lundberg är sjöingenjör och har arbetat för marinen och handelsflottan. Han har skrivit ett antal böcker om svensk nutidshistoria, med särskilt fokus på handelsflottan.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Den klassiske oldtids historie foregår inden for landene i Forasien og i kystlandene ved Middelhavet i Europa og Afrika. Selv en så vidtberejst mand som Herodot færdedes alene inden for dette område, og kun enkelte opdagere, ligesom også enkelte søfartsnationer, vovede sig uden for disse lande, men beretningerne om deres rejser er ofte af tvivlsom sandhed.”Hvordan har man gennem historien opfattet geografi og Jordens udformning?Hvad fik nogen til at tro nok på, at der fandtes så fjerne lande, at de turde begive sig ud på, hvad der kunne ende som en endeløs sørejse?Johannes Steenstrups lærebog fra 1910 beskriver opfattelsen af geografi helt fra oldtiden, hvor Platon fortalte om den enorme ø Atlantis, der sank i havet et sted i Atlanterhavet, nordboernes opdagelse af Island og Grønland i middelalderen, Columbus’ opdagelse af Amerika og Vitus Berings store nordiske ekspedition.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Demens er et stort problem både menneskeligt, fagligt og samfundsmæssigt.I bogen ”Glimt i øjet!”, der udkom første gang i 1991 og var den første danske bog om emnet, sætter forfatteren fokus på udviklingen inden for omsorgen for ældre mennesker med demens i Danmark.Bogen henvender sig til både familien til den demente og til de fagfolk, der arbejder på området, og giver eksempler på, hvordan man løser nogle af de problemer, der er forbundet med omsorgen for den demente både i eget hjem og på plejehjem.Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen ”Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv”. Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, 1998-2000 leder af Videnscenter på Ældreområdet og i 2004-2006 studieleder for Masteruddannelse i Gerontologi og Masteruddannelse i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Swane er en anerkendt ekspert inden for området og bidrager jævnligt til den offentlige debat.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.