Society and culture: general

En lytter har en ting for to forskellige fyre og spørger, om det er okay at date dem begge på samme tid. For skal man nødvendigvis vælge mellem ham den rolige og modne, der giver sommerfugle helt ned i maven, og ham den sjove, der boller som en drøm?En anden lytter er bange for, at hendes kæreste vil synes bedre om den anden kvinde, hvis hun indvilliger i at opfylde hans drøm om en trekant med to kvinder. Hun spørger panelet, hvad hun bør være opmærksom på, før hun siger ja til at invitere en fremmed med i deres fælles seng?Og så hører vi fra en lytter, hvis kærestes overtænkning i sengen begynder at fylde lidt for meget - både mentalt og fysisk.Lyt med, når Sexpanelet deler ud af gode råd og sjove anekdoter om alt fra den misforståede fuckboy til det sagnomspundne “death grip”.Månedens sexpanel: Matilde Digmann, Lene Stavngaard og LydmorRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

I universitetsafhandlingen ”Blikfang”, der oprindeligt blev udgivet i 1986, undersøger Karen Klitgaard Povlsen forskellen på æstetikken i de traditionelle dameblade og i de alternative kvindeblade, der opstod gennem 1970’erne i kølvandet på kvindebevægelsen. Hun dykker ned i en samling danske, vest- og østtyske blade, koncentrerer sig om perioden 1976 til 1984 og ser nærmere på blandt andet kvindeportrætter, modereportager og madsider.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik ved Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Efter 1968 og op gennem 1970’erne voksede en omfattende kvindelitteratur frem – også i Østeuropa og i særlig grad i DDR.I ”Tilbageblik fremad” gennemgår Karen Klitgaard Povlsen nogle af hovedtendenserne i den østtyske kvindelitteratur og ser nærmere på fem kvindelige forfatterskaber, der alle har placeret sig centralt i DDR såvel som i udlandet. De fem pågældende forfattere, hvis forfatterskaber gennemgås, er Christa Wolf, Irmtraud Morgner, Brigitte Reimann, Gerti Tetzner og Maxie Wander. Bogen udkom første gang i 1982.Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik på Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Regitze Barner blev født som adelig, men hendes hjerte bankede for dårligt stillede kvinder.Dette er første bind af hendes samlede erindringer om et langt og begivenhedsrigt liv, der udkom første gang i 1911. Barners forældre blev skilt, da hun var en lille pige, og hun boede på skift hos sine forældre. Da hun var meget ung, fik hun en religiøs vækkelse og begyndte herefter at beskæftige sig med velgørenhedsarbejde. Sammen med Louise Conring stiftede hun Diakonissestiftelsen, og hun var i øvrigt engageret i en række andre initiativer, som hjalp de kvinder i samfundet, der havde det sværest.Regitze Barner (1834-1911) var adelsdame og filantrop. Hun er kendt for sit arbejde med grundlæggelsen af børneasyler, Diakonissestiftelsen og Lindevangshjemmet; et hjem for tidligere indsatte kvinder.

Hvis man skal opdrage et barn, er det vigtigt, at man kender til barnets natur – for børn er ikke bare små voksne. I denne bog gennemgår pædagog Vilhelm Rasmussen barnets sjælelige udvikling gennem de første fire år ved blandt andet at bruge optegnelser over iagttagelser af sine egne to døtre.”Barnets sjælelige udvikling i de første fire år” udkom første gang i 1913.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

”Vold mod kvinder kan have mange former. Den form, denne bog beskæftiger sig med, er den fysiske (og psykiske) vold, mænd udøver mod den kvinde, de er gift med eller lever sammen med. Det er vold i form af tæv, legemsbeskadigelse, tvang og psykisk terror. Ofte grov vold, der ligner det, vi i andre sammenhænge kalder tortur.”Hvert år udsættes tusindvis af kvinder for vold af deres partner. Mange lever i et voldeligt forhold i årevis uden at kunne eller turde forlade den voldelige mand. På baggrund af sit arbejde på kvindekrisecentret Dannerhuset og mange års forskning i netop dette emne fortæller psykolog Else Christensen om de mekanismer, der er på spil i et voldeligt parforhold.I bogen forsøger hun at kaste lys over, hvorfor det kan være så svært for kvinden at forlade voldsmanden, og hun diskuterer samtidig årsagerne til, at samfundet og de pårørende så sjældent griber ind over for vold i hjemmet, selvom problemet ikke kan skjules.Bogen udkom første gang i 1984, men emnet er desværre stadig uhyggeligt aktuelt.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Med minutiös noggrannhet och rysande spänning berättar Kjell E. Genberg den italienska och amerikanska maffians blodiga historia. Från den sicilianska maffians begynnelse på 1700-talet och de amerikanska och italienska regeringarnas gemensamma krig mot den organiserade brottsligheten på 1980-talet till vår tids rättsprocesser mot de ökända ”familjerna” - och allt där emellan. En kriminologisk exposé som både är informationsrik för den intresserade och spännande för vilken läsare som helst.Kjell E. Genberg (född 1940) har under eget namn och ett antal pseudonymer skrivit en stor mängd romaner i många genrer sedan bokdebuten 1966.

Vilhelm Rasmussen, der selv i mere end 35 år underviste elever i 10-16-årsalderen, gennemgår i denne bog mellemskolebarnets udvikling, hvad angår blandt andet tænkning, fantasi, følelsesliv, moral og seksualitet.”Mellemskolebarnet” udkom første gang i 1925.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har tit svært ved at tale om det. De skammer sig over familien, har et ambivalent forhold til den forælder, der udøver vold, og oplever enorm angst, som de ofte ikke formår at udtrykke. Gennem en række iagttagelser af legetests hos 4-6-årige børn på kvindekrisecentre beskriver psykolog Else Christensen disse børns overlevelsesstrategier, deres måde at tackle de svære følelser på og deres forsøg på at forhindre angstprovokerende situationer i at opstå.”Opvækst eller overlevelse” udkom første gang i 1988.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

Dekonstruktion var en amerikansk litteraturteori, inspireret af den franske filosof Jacques Derrida (1930- 2004). Han kritiserede det traditionelle filosofiske synspunkt, at alle begreber har en fast mening. I stedet hævdede han, at betydning altid forskydes fra et udtryk til det næste. "Differance" var hans ord for denne proces. Derrida gjorde bl.a. op med strukturalisterne, der mente, at al kultur var struktureret af modsætninger mellem begreber (f.eks. stor versus lille). I stedet for en modsætning mellem begreberne satte Derrida en modsætning i begreberne. For læsning af litterære tekster medførte det, at fokus blev flyttet fra, hvad en tekst betyder til, hvordan den betyder. Pil Dahlerup giver en let forståelig introduktion til de ofte ret indviklede dekonstruktivistiske synspunkter.Bogen udkom første gang i 1991.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Kokeneen matkakirjailijan teos vastuullisesta matkailusta Kaakkois-Aasiassa.Satu Rommi vie lukijat matkalle Thaimaahan, Burmaan ja Kambodžaan. Kirjassa kohdataan ihmisoikeusaktivisteja ja pohditaan turismin vaikutusta maihin, niiden kulttuureihin ja asukkaisiin. Samalla kerrataan historiaa, poliittisia mullistuksia ja yhteiskunnallisia epäkohtia haastattelujen ja omakohtaisten kokemusten kautta. Thaimaassa pohditaan muunmuassa prostituutiota, Burmassa uskonnollista syrjintää ja Kambodžassa niin sanottua orpokotiturismia. Tutuksi tulevat kiinnostavimmat matkailukohteet, jotka ovat kaukana tallatuimmilta poluilta.Tämän kirjan luettuaan matkailija osaa ottaa vastuullisuuden entistä paremmin huomioon kiehtovassa Kaakkois-Aasiassa kulkiessaan.Satu Rommi on matkakirjailija, freelancetoimittaja ja astangajoogan opettaja. Hän on kirjoittanut useita kirjoja Intiasta ja Kaakkois-Aasiasta. Uransa aikana Rommi on mm. työskennellyt BBC:n suomenkielisessä toimituksessa Lontoossa, asunut vuosia Intiassa opiskelemassa astangajoogaa ja intialaista filosofiaa ja kiertänyt Kaakkois-Aasiaa joogaa opettamassa. Hänen teoksensa Moottoripyörällä Himalajalle (2011) valittiin Mondon Vuoden matkakirjaksi.

Dr. James Muchison har alt, hvad han kunne ønske sig. Sin egen praksis som landsbylæge, søde børn og en kone med et hjerte af guld. Desværre er der noget, der truer hans idyl. James er nemlig afhængig af alkohol. Alkoholismen er nedarvet gennem generationer, og James frygter, at han aldrig vil kunne komme ud af sit misbrug. Da hans kone finder ud af, hvor galt det er fat, kaster hun alle sine kræfter ind i kampen mod sin mands alkoholproblem og for deres families overlevelse.”En kvindes kamp” er en rørende fortælling om det godes kamp mod det onde og om en kvindes utrættelige kamp for at holde sammen på sin familie. Bogen udkom første gang i 1907.Warwick Deeping (1877-1950) var en engelsk læge og forfatter, der skrev en lang række romaner og noveller. Inden han blev forfatter på fuld tid, deltog han i første verdenskrig som læge i Royal Army Medical Corps. Mange af Warwick Deepings værker er blevet oversat til fremmedsprog, og flere var bestsellere. Han skrev både historiske romaner og samtidige romaner, der kritiserede det engelske samfund.

Hvad betyder empati egentlig? Skal man - og er det overhovedet muligt - mærke sin partners følelser, når man har sex? Denne gang vender Kvart i sex empatierfaringer og følelsesforventninger, som er typiske for parforholdets kommunikation. Hvilke signaler virker, og hvem har ansvaret for at afsende og aflæse dem? Hvordan kan man rumme noget i andre, hvis man ikke kan rumme det i sig selv?Kvart i sex‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver bøger.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Dagens program har været på vores bucket liste længe, for hvad mere kan man ønske sig end at strikke, mens man bliver klogere på UFOer? Frederik Dirks har beskæftiget sig med de uidentificerede flyvende objekter i kraft af sit værtskab på DR-programmet ”Den flyvende tallerken”. Men interessen har også en personlig krog i Frederik. Da hans far døde for 10 år siden, fandt han i hans efterladenskaber et ringbind fuld af noter og udklip om de mystiske flyvende tallerkner. Herefter startede Frederiks jagt på UFO-Mysteriet og farens hemmelige passion.Mens vi strikkerPodcasten til dig der strikker, eller gerne vil strikke, eller bare lytte på nogen der taler mens de strikker. Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg mødes i strikkeskuret og taler om alt fra sex og slåensnaps til sorg og armlængder. Men der bliver også strikket og talt om alt indenfor strik. For det gode ved strik er at man kan tale imens. I hvert et afsnit ringer de til deres strikkementor Ulla fra Fyn for at få gode råd og høre hvad hun går og laver.Du kan følge dem på Instagram @mensvistrikkerChristiane Gjellerup Koch er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen ved Odense Teater.Christiane har medvirket i bl.a. i filmen “Ser du månen Daniel”, “Rose”, “Lykkelige omstændigheder” “Ustyrlig”. Bl.a. serierne “Karen Blixen Drømmeren”, “DNA”, “Carmen Curlers”, “Kastanjemanden “Hun har har de sidste 27 år arbejdet på diverse teatret i Kbh bl.a. Nørrebro teater og Det kgl teater.Ditte Hansen er skuespiller, manusforfatter, instruktør... og strikker.Uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater.Kendt fra Dansegarderoben, Ditte&Louise og Cirkusrevyen. Samt TV, film og teater gennem de sidste 25 år.Trine Gadeberg er entertainer, sanger, instruktør, podcaster og strikker.Er kendt fra diverse revyer rundt i landet hvor hun blandt andet optræder med karakteren Pelle som er en dreng på 5,5 år med et satirisk take på verden. Trine er også sanger og har medvirket i en lang række musicals gennem tiden, og er meget benyttet solist blandt de professionelle orkestre.

Anders Kofoed fokuserer på faren og farens rolle. Bogen trækker på forskningsresultater fra hele verden, og der er masser af ny viden.Læs om faderrollen hos så forskellige dyr som klovnfisk, svaler, flagermus, præriestudsmus, chimpanser og gorillaer … men først og fremmest hos mennesker.Faderrollen er ikke en fikseret endelig og universel ting for vores art – der er vidt forskellige faderroller i forskellige samfund. Hos Aka-folket, et nomadefolk i Centralafrika, har faderen mere fysisk kontakt med barnet end moderen, og Aka-fædrene bruger fem gange så meget tid sammen med dem, som fædrene i de fleste andre menneskesamfund.Hos Ache-folket, et nomadefolk i Sydamerika, har faderen næsten ingen kontakt med små børn. Faren har først en rolle, når sønnerne skal lære at jage.I det moderne samfund kan vi i stort omfang selv vælge hvilken faderrolle, vi vil have.Anders Kofoed kalder til kamp for farens rolle som omsorgsperson for børnene. Naturen har fremavlet mænd til at være børnepassere, forsørgere, lærere og legeonkler, og de skal insistere på at tage det ansvar. ’Den nødvendige far’ er fuld af informationer og gode råd, der rækker fra graviditet til teenagebørn og går helt op til bedstefarrollen. Bogen kommer omkring emner som søvn, sprogudvikling, leg og opdragelse, og i modsætning til langt de fleste bøger om disse emner, fokuseres der på farens rolle.Anders Kofoed trækker på den nyeste forskning og inddrager også sine egne erfaringer, når han argumenterer for, at det er afgørende vigtigt, at faren påtager sig omsorgsansvar.

Et historisk hovedværk om den danske kongerække fra Hugleik (død 515) over Gorm den Gamle og valgkongerne indtil Valdemar den Store indførte arvekongedømmet og gennem Christian/Frederik rækken til Margrethe II. Henning Dehn-Nielsen forener faglighed og populærhistorie, og bogen kan både læses som en kongehusets slægtshistorie, men også som en danmarkshistorie.Den danske forfatter Henning Dehn-Nielsen (f. 1940) er uddannet cand.phil. fra Københavns Universitet, hvor han læste arkæologi og historie, og netop disse fagområder har været centrum for store dele af hans forfatterskab. Siden 1975 har Dehn-Nielsen udgivet mere end 50 faglitterære bøger om forskelligartede emner.

“Olemme yhdessä ja yhteisymmärryksessä päättäneet lopettaa omat ja lastemme elämät.”Tammikuun 9. päivänä 2018 skånelaiselta Bjärredin esikaupunkialueelta löydetään kokonainen perhe kuolleena. Kaksi alaikäistä tyttöä on murhattu niin kutsutun laajennetun itsemurhan seurauksena – myös tyttöjen vanhemmat nimittäin löytyvät paikalta kuolleina. Tapaus tulee jäämään rikoshistoriaan yhtenä Ruotsin dramaattisimmista tapauksista. Mikä saa kaksi korkeasti koulutettua ja hyväpalkkaista vanhempaa surmaamaan omat lapsensa? Journalisti ja kirjailija Elisabet Höglund tutki reilun vuoden ajan Bjärredin perhesurmaa ja esittelee uusia näkökulmia tragediaan, jossa vanhemmat tappoivat kaksi tytärtään ja sen jälkeen itsensä. Tutkimuksissaan Höglund on havainnut omituisia tekijöitä ja törmännyt salailuun poliisien ja muiden viranomaisten taholta. Bjärredin murhat on äärimmäinen esimerkki siitä, kuinka oma perhe voi pettää lapsen oikeuden elämään. Se herättää tärkeitä kysymyksiä siitä, miten yhteiskunta voi havaita ja tukea perheitä vaikeuksissa – ja pahimmassa tapauksessa suojella lapsia vanhemmiltaan.Elisabet Höglund on pitkän uran tehnyt toimittaja, kirjailija ja taiteilija. Höglund on Ruotsin tunnetuimpia mediapersoonia ja hän on voittanut useita journalismipalkintoja.

”Ingen sygdom skræmmer som kræft. Det er dog næppe alene dens heftige og ret pludselige stigning, der indjager skræk. Der er desuden noget kometlignende ved dens optræden. Ligesom kometen bevæger også den sig tilsyneladende uden for den almindelige orden og vækker derfor stor angst hos uvidende menneskebørn. Sammen med det uforklarlige, det gådefulde, forsvinder heldigvis også rædslen.”I starten af det tyvende århundrede oplevede man en voldsom stigning i kræfttilfældene i Danmark. Faktisk var andelen af befolkningen, der fik kræft, større i København end i nogen anden europæisk hovedstad. Alfred Bramsen sætter fokus på denne uhyggelige udvikling og spørger, hvorfor der ikke er blevet forsket mere i årsagen til kræftstigningen, og hvordan man kan forebygge udviklingen særligt hos den ældre del af befolkning, hvor risikoen for kræft var langt større end hos den yngre.”Den virkelige fare i den farlige alder” udkom første gang i 1911.Alfred Bramsen (1851-1932) var en dansk tandlæge og forfatter, der udgav en lang række bøger om sundhed, tandpleje og hygiejne skrevet til lægmand. Alfred Bramsen var desuden en ivrig kunstsamler og besad flere værker af Vilhelm Hammershøi, om hvem han udgav to bøger.

"Skjoldmøer. En kvindemyte" handler om skjoldmøer i fortid og nutid, det vil sige kvinder, der har problemer med at forene en udadvendt aktivitet med et kvindeligt kærlighedsliv.Med udgangspunkt i norsk-islandsk middelalderlitteratur, Saxos skrifter og de danske folkeviser belyses kvindeopfattelsen fra den tidlige middelalder til renæssancen, herunder det skiftende syn på den kvindelige seksualitet.Bogen, som udkom første gang i 1982, søger at kombinere nordisk filologi, litterær analyse og kvindeforskning.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

”Den politiske forsker er selv en del af det system, han vil udforske. Han kan påvirke selve processerne i det ved sine holdninger. Der er derfor en risiko for, at de vil indvirke ikke bare på hans problemvalg, men også på selve forskningsprocessens vekselvirkning mellem hypoteseudformning og efterprøvning.”Kan politisk forskning nogensinde være helt neutralt? Er det muligt at forblive apolitisk i sin tilgang til politik, selvom man er uddannet til netop dette? Det spørger Erling Bjøl om i "Politik som videnskab" fra 1977. Han kommer blandt andet ind på nogle af historiens store tænkere som Niccolò Machiavelli og Francis Bacon i sin beskrivelse af politik som videnskab.Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Harry er tilbage på Ligustervænget, hvor han føler sig fuldstændig afkoblet fra den magiske verden, som han dog forsøger at blive klogere på ved at fordybe sig i hekseafbrændinger i det 14. århundrede.I takt med at Harry bliver mere og mere vidende om magiens historie, bliver læseren mindet om den magiske verdens ignorance over for mugglerverdenen og dem, der bebor den.Den uvidenhed, der skinner igennem i de historiske fremstillinger, går igen i ugleposten, der har givet navn til kapitlet.Brevene og gaverne fra Harrys venner og fra Hogwarts viser nemlig tydeligt, at afsenderne – trods masser af velvilje – ikke har noget begreb om den virkelighed, der omgiver Harry hos familien Dursley.De mange eksempler på uvidenhed i kapitlet har fået os til at vælge netop dette som vores tema i denne episode.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvilke sammenhænge er der mellem uvidenheden i det 14. århundrede, uvidenheden i det magiske samfund og den uvidenhed, der kendetegner Dursley-familien?- På hvilken måde afslører Harrys fødselsdagsgaver vigtige informationer om resten af bogens handling?- Hvad i alverden skal vi tænke om de utroligt(!) mange ændringer i oversættelsen af kapitlet fra engelsk til dansk?Bliv fri af uvidenheden: Lyt til nyeste episode af Alohomora!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I denne episode dykker vi ned i de mange hemmeligholdte og skjulte forhold på Hogwarts, der langt om længe ser dagens lys, og derfor læser vi kapitlet under temaet “afsløring”.Vi diskuterer professor McGonagalls store afsløring: At mandrakerne (endelig!) er klar til den eliksir, der skal vække de forstenede.Vi går i dybden med reaktionerne på denne nyhed, for det er nemlig en afsløring, der for alvor sætter gang i begivenhederne: Hulkende Hulda får en helt central rolle i fortællingen, den forstenede Hermione afslører, at monstret er en basilisk, Ginny bliver kidnappet og ført til Hemmelighedernes Kammer, og da Harry og Ron kaster sig hovedkulds ud i (endnu) en redningsaktion, indgår de tilmed i en højst besynderlig alliance med Glitterik, der ellers netop har afsløret sig selv som alletiders fupmager.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- På hvilke måder kan Dobby og Ginny sammenlignes?- Hvorfor har Ron STADIG ikke fået en ny tryllestav?- Hvordan kan beskrivelsen af Hemmelighedernes Kammer kobles til filosoffen Platons berømte Hulelignelse?Lyt med, når vi afslører empatiske hjerter, svigefulde skolekammerater, monstre, kyniske lærere, og ja, hele indgangen til Hemmelighedernes Kammer og mysteriets kerne!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 8 inviteres vi med til Næsten Hovedløse Nicks 500 års dødsdagsfest, og her møder vi flere hundrede af Nicks perlehvide venner og bekendte. Derfor skal denne Lumos-episode selvfølgelig handle om spøgelser!Indledningsvist fordyber vi os i spøgelsernes rolle gennem historien: Hvordan har man forestillet sig, de så ud og opførte sig, hvad har de symboliseret, og hvad har deres funktion været i fortællingerne om dem?Denne snak leder os frem til spøgelsernes rolle i den magiske verden, og vi går i dybden med nogle af de interessante spøgelses-skæbner, vi møder i bøgerne.Især koncentrerer vi os om kollegiespøgelserne, deres historier og deres betydning for skolen og eleverne.Vores spøgelsessnak bringer os også omkring Harry Potter-seriens mere filosofiske sider i diskussioner om forholdet mellem sjæl og krop og dødens betydelige rolle i serien.I Hedvigs hjørne runder vi en kommentar fra Katrine, der på overbevisende vis udbygger vores refleksioner over, hvordan Harrys og Voldemorts roller i fortællingen kan ses spejlet i det skakspil, som trioen møder og overvinder i kapitel 16 i seriens første bog.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Vi undersøger nogle af de magtstrukturer, der ligger som usynlige spind mellem Hogwarts beboere, som alle kæmper for at vinde og bevare magten på skolen.Derefter bevæger vi os ind i den forbudte skov, hvor der ligeledes udspiller sig utallige magtspil mellem hemmelige, magtfulde væsner, der hersker og strides. Temaet er magt, og det bliver dystert: Mars er klar i aften, og det er altid de uskyldige, der er de første ofre.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvilke magtredskaber benytter McGonagall sig af?- Hvorfor mon Voldemort har valgt at placere sig på baghovedet af Quirrel - frem for f.eks. på ryggen?- Hvorfor forstår Hagrid ikke, hvad kentauerne prøver at fortælle?I Lumossegmentet kaster Rikke lys over de majestætiske kentaurer og kommer blandt andet ind på deres forhold til resten af det magiske samfund og kentaurernes indbyrdes forhold.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 9 kommer vi indenfor i klasselokalet hos professor Binns, hvor vi er med i en uforglemmelig time af magiens historie. Lumos-afsnittet i dag er derfor dedikeret til det (lidt) oversete fag og dets lærer.I dagens episode dykker vi for det første ned i faget magiens historie, for hvad er det egentlig der definerer faget? Vi ser bl.a. på grundbogen til magiens historie, på det (tendentiøse?) emnevalg i undervisningen samt selve undervisningsformen.Herefter diskuterer vi, hvad der kendetegner professor Binns og hans tilgang til sit fag og sidst, men ikke mindst, så udstyrer vi professor Binns med en pædagogisk værktøjskasse, som han frit kan anvende i sin undervisning fremadrettet.I Hedvigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Anna, der undrer sig over det lave antal magikerbørn, som vi hører om i bogserien. Burde der ikke være (mange) flere, når nu både magikere og mugglere kan producere magikerbørn?Lyt med, og bedøm selv!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Så er det tid til første time i Ekstra Stærke Eliksirer!Kom med ned i krypten, hvor døde dyr i præserveringsvæske og en temperatur tæt på frysepunktet sætter stemningen for Harrys første direkte konfrontation med Snape.Snapes forvaltning af autoritet spiller en hovedrolle i kapitlet, hvor vi også introduceres til andre vigtige voksne og deres magtudfoldelser.Vi sætter dem alle under lup gennem temaet 'autoritet' og undersøger blandt andet forskellen mellem formel og uformel autoritet.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvad er det, der adskiller McGonagall fra alle de andre lærere?- Hvad får man, hvis man blander pulveriseret asfodel-rod i en infusion af malurt - og hvad har det med autoritet at gøre?- Hvad kæmper Filch i virkeligheden imod, når han prøver at tøjle Peeves?I Lumossegmentet overrasker Marie med en ny og spændende måde at dykke ned i kapitlet. Vi vil ikke afsløre for meget, men blot lokke med at det bringer os ind i hovedet på nogle af de mest interessante karakterer i bogserien.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Endelig løses mysteriet om, hvem den mystiske Nicolas Flamel er, og derfor læser vi kapitlet under temaet 'fremgang'.Det er dog ikke kun Flamel, der er i fokus, for der er også fremgang at spore både på et personligt niveau, i venskaber og på quidditchbanen, og vi diskuterer både, hvordan relationer kan bidrage til fremgang, og hvordan individualitet kan gøre det samme.Herunder runder vi også, hvornår fremgang kan være negativ, og hvordan forudindtagede meninger kan føre til tunnelsyn.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvilken fremgang oplever Neville?- Hvordan har Snape det med pludselig at være ophøjet til quidditchdommer?- Hvor meget ved Dumbledore egentlig om Quirrel og Voldemort?I Lumos har Rikke undersøgt, hvad alkymi egentlig er, og vi diskuterer, hvordan hele Harry-Potterserien er gennemsyret af alkymistiske symboler.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Vi læser første kapitel af De Vises Sten gennem temaet normalitet, hvilket bringer os fra Dursleyfamiliens nærmest hysteriske afsky over for anormaliteter til normalitetsbegrebet i den magiske verden.Desuden diskuterer vi fortællerstemmens betydning for læserens opfattelse af det normale og det unormale.Til vores Lumossegment, hvor vi belyser et andet tema fra HP-serien, har Rikke undersøgt betydningen af Lily og Petunias navne.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvem handler kapitlet og Harry Potter-bøgerne egentlig om - og hvordan kan et enkelt ord i kapitel 1 give os et praj om dette?- Hvilken betydning har dørtrin, klokkeslæt og vejsving for forholdet mellem mugglernes og magikernes verden?- Hvordan kan viden om botanik gøre os klogere på ligheder og forskelle mellem Evanssøstrene?AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Madam Norris er forstenet, og Hemmelighedernes Kammer er åbnet. Rygterne svirrer, for hvem står mon bag forsteningen og den uhyggelige skrift på væggen? Filch er hurtig til at rette mistanken mod Harry, mens trioen kigger mod Slytherin og Malfoy.Forvirringen og utrygheden er stor blandt både autoriteter og elever, og snakken på gangene og i krogene får frit spil.Mens legenden om Hemmelighedernes Kammer langsomt oprulles, bliver mistroen på Hogwarts kun større og større. Vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem netop dette tema for at kaste lys over den manglende tiltro og tillid, der gennemsyrer kapitlet.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvorfor frikender Dumbledore ikke Harry over for resten af skolen?- Hvorfor er trioen så hurtig til at rette mistanken mod Malfoy?- Hvilken betydning gemmer der sig bag Hulkende Huldas navn?Lyt med, og bliv klogere på, hvem der nærer mistro til hvem!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Vi bliver nu for alvor præsenteret for den magiske verden (hvilket vi har ventet længe på), og derfor læser vi kapitlet gennem temaet 'forventning'.Vi taler både om Harrys forventninger til den magiske verden og sit nye liv, de forventninger den magiske verden har til Harry, og vi diskuterer de forventninger, vi som læsere har til fortællingen.Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Hvilken rolle spiller kapitalisme i det magiske samfund?- Hvordan vokser den magiske verden i kompleksitet for Harry?- Hvilke hints giver fortællingen os til senere begivenheder i bogserien?I Lumossegmentet har Rikke undersøgt noget om tryllestave, og vi kommer både omkring oversættelsesproblematik og den keltiske trækalender!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.