Society and culture: general

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Første bind omhandler perioden omkring kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 og frem til 1830, da de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen udkom første gang i 1978 og efterfølges af andet bind, der omhandler dansk idéhistorie op til 1920.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Kongers sexliv er ikke en privatsag. I dagens historie fortælles om en smuk ung kvinde, som fik fordrejet kongens hovede og dermed var med til at understrege hans virilitet og evne til at regere. Det er en historie om fattigdom, sex og historiens vildeste overklasseliv - og også lidt historien om, hvordan det hele druknede i blod.Vært: Asser AmdissenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

I mange lande kæmpes der voldsomt om løn og arbejderrettigheder, men ikke i Danmark. I mange lande er arbejderne fattige, men ikke i Danmark. Dette skyldes alt sammen en aftale indgået i september 1899, som skabte ro på arbejdspladserne og hævede levestandarden, men som også kan siges at have spærret danskerne inde bag ligusterhækkene.Vært: Asser AmdisenTilrettelæggelse: Asser AmdisenKlip: Katja GrandeRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHer er podcasten til dig, der elsker historie, men som ikke har tålmodighed til murstensbøger og alenlange dokumentarserier. I 'Asser fortæller historien' giver historiker Asser Amdisen dig en rablende indflyvning i begivenheder, krige, konflikter og personer fra menneskehedens fantastiske historie. Det går hurtigt, der bliver bandet, og når vi færdige, er du blevet i hvert fald en lille smule klogere på hvad dette eller hint egentlig var for en størrelse.Asser Amdisen (f. 1972) er historiker og fortæller. Han har skrevet en lang række bøger om historie, økonomi, demokrati og meget andet. Han formidler både til børn og voksne. Han tager også gerne en tur i fjernsynet eller i radioen for at fortælle om historie og har blandt andet lavet 1-minuts historiefortælling på P3 og deltaget i DR’s juleshow. Amdisen er uddannet på Københavns Universitet og har arbejdet på Gammel Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum, og været museumsleder i Aabenraa. I dag er han direktør for Skoleskibet Georg Stage og bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole.

"Navnet ’logik’ har sin sproglige oprindelse i det græske ord ’logos’, der kan betyde både ’tænkning’ og ’fornuft’. Vi har her kort kaldt logikken en tænkelære; men også i betydningen fornuft træffer man ordet logos som udtryk for en vis sammenhæng såvel i den materielle og psykiske som i den rene tankes verden."Den danske filosof Kort K. Kortsen beskriver begrebet logik i dets reneste form, men kommer også ind på, hvilken plads logikken har i filosofihistorien. Bogen diskuterer blandt andet, hvordan vi kan få vished om noget, og hvordan man kan bevise en påstand gennem logik, og fastslår endvidere de logiske grundsætninger."En kortfattet lærebog i logik" udkom første gang i 1934.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Hvad er hemmeligheden om Atlantis – landet der forsvandt i havet på en enkelt nat?I bogen fortæller Kristian Kristiansen medrivende historien om det sagnomspundne land, Atlantis. Siden antikken har myterne om byen med de gyldne porte floreret, og de har givet stof til mange fantastiske forestillinger. Denne bog præsenterer disse forestillinger og undersøger til sidst beviserne for eksistensen af det gådefulde land.En fantastisk fortælling. For læsere med interesse for folketro, historie og mystik.Kristian Kristiansen (1953), dansk forfatter, bosiddende på Fyn. Debuterede i 1982. Kendt for sine bøger om mystik, mytologi og overtro. Har bl.a. skrevet om Bermuda Trekanten, jagten på Noahs ark og om lokale mystiske begivenheder og steder i det danske folkehistoriske tobindsværk, Mystikkens Danmark 1-2.

Professor i statskundskab Jørgen Goul Andersen undersøger befolkningens brug af og holdning til alternative behandlingsformer. "Overtro eller nytænkning?" udkom første gang i 1990.Jørgen Goul Andersen (f. 1953) er en dansk politolog og professor i statskundskab. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har efterfølgende været ansat som lektor og senere professor ved flere danske universiteter. Som forfatter har han bidraget til en lang række bøger og forskningsartikler om politik og samfund, blandt andet "Socialpolitik", "Krisevalg – Økonomien og folketingsvalget 2011" samt debatbogen "Rige børn leger bedst – Et portræt af det danske klassesamfund" fra 2021.

Nic nie pozwala tak dobrze poznać kultury innego państwa jak związek z jego przedstawicielem.Lubimy fetyszyzować różnice kulturowe - są tajemnicze i pociągające. Życie z nimi na co dzień może być jednak mocno skomplikowane. Autorka książki rozmawia o tym z Polakami, którzy zdecydowali się na związek z koreańskim partnerem. Nie każda z tych relacji przetrwała próbę czasu, ale wszystkie mierzyły się z podobnymi problemami w komunikacji. Odmienne hierarchie wartości, różne wyobrażenia na temat powinności kobiety i mężczyzny, podejście do tradycji - te wywiady dobitnie uświadamiają, jak bardzo wszyscy jesteśmy zdeterminowani przez kulturę.Pozycja obowiązkowa dla miłośników książek Katarzyny Tubylewicz i Magdaleny Żelazowskiej.Anna Sawińska - reporterka na co dzień mieszkająca w Korei Południowej. Studiowała na Korea University, wyszła za Koreańczyka, podjęła pracę w koreańskich koncernach. Od podszewki poznała dalekowschodnią kulturę - jej blaski i cienie opisuje w książkach non fiction. Chętnie dzieli się swoją wiedzą i doświadczeniem, m.in. prowadząc bloga o podróżach przez Azję.

I 1953 etablerede fabrikken Cheminova sig ved Harboøre og Thyborøn. Det var en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning til området. Fabrikken skabte masser af arbejdspladser – men desværre også en regulær miljøkatastrofe op gennem 1950’erne og 1960’erne. En lokal fisker, Aage Hansen, forsøgte i årtier at råbe omverdenen op. Rav-Aage, som han også kaldes, omtales ofte som Danmarks første miljøaktivist. Med tiden har han på grund af sin kamp mod Cheminova fået status af lokal legende, men i starten kæmpede han enten med indædt modstand eller for døve ører – og det fik store personlige konsekvenser for ham. Vi har været i Thyborøn for at besøge Rav-Aages søn Bjarne Hansen, som fortsætter sin fars kamp. I studiet har vi besøg af Kim Blæsbjerg, som selv kommer fra området og har skrevet en anmelderrost roman om det aftryk, Cheminova har sat, ikke mindst menneskeligt.Værter: Simon Ankjærgaard og Tommy HeiszGæst: Kim BlæsbjergKlipper: Sara TroenseRedaktør: Andreas Lindinger SaxildVerden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

Kigger man tilbage på den nordiske mytologi, der herskede i Danmark omkring det første årtusindskift, ser vi et livssyn, der fundamentalt adskiller sig fra senere tiders. I den nordiske mytologi gik man ikke op i rigtigt og forkert, moral eller etik. Ideologier, idealer og fælles livssyn var ikke noget, der manglede, for det havde aldrig været.Med udgangspunkt i "Den ældre Edda" og "Den yngre Edda" fortæller John Carlsen, hvad vi kan lære af den nordiske mytologis livssyn, og hvordan det ville kunne gøre livet nemmere og mere overskueligt, hvis vi turde holde op med at dele verden op i rigtigt og forkert."Odin og harddisken" udkom første gang i 1996.John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede.""Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen."Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moden og traditionen kræver, at en kvinde helst skal bære halskæder, ringe og armbånd af guld. De kan være nok så beskedne, men guld skal det være. Jo rigere ægtemanden er, desto flere og dyrere smykker. Selv den fattigste kvinde er sikker på at få mindst en lille halskæde af guld i medgift.""Makedonien" indledes med et besøg hos en guldsmed. Her arbejder Xheval og Zefer efter skoletid. De går i 8. klasse. Zefer har sat sig som mål at blive guldsmed, mens Xheval endnu ikke har truffet sit endelige valg af uddannelse.I en række andre kapitler berøres emner som landbrug, industri, albanere, sigøjnere, kristendom og islam. Bogen fortæller om Makedoniens brogede historie og dets plads i europæisk historie.Vi kommer også med på besøg på en dansk FN-observationspost nord for Skopje. Her lever soldaterne et ensformigt liv, men sammen med deres nordiske kolleger er de med til at sikre freden i et eksplosivt hjørne af Europa."Makedonien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

En viktig redogörelse av flera bortglömda kvinnors liv från 1700- och 1800-talets Sverige!Karin Edvall tar med läsaren långt in i arkivens djup i ett för att skildra bortglömda kvinnors historier och levda erfarenheter. I boken skildras tolv kvinnor i Sverige under 1700- och 1800-talet. Kvinnor som levt olika liv i olika delar av Sverige. Kvinnor som i det tysta kräver och förtjänar att få göra sina röster hörda. Vi möter bland annat Elisabet som födde sjutton barn på tjugofyra år, den sinnessjuka Charlotta som vårdades med vattenkur och pigan Ida som förgiftades med arsenik.Karin Edvall är född i Umeå. Hon har skrivit fem romaner, två reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten.

Seriemord – bland de värsta av mänskliga beteenden. En typ av brott endast Antarktis är förskonat från och som existerat under så gott som hela vår historia.Uppdelat efter världens kontinenter redogör Kjell E. Genberg för ett stort urval seriemördare, från 1500-talet till vår tid. Hur har brotten sett ut? Vad har motiven varit? Hur har brottsprofileringen utvecklats? Finns det kopplingar mellan vissa häpnadsväckande fall och hur länder skrivit sina lagar?Kjell Erling Genberg (1940-) är en svensk författare och manusförfattare från norra Hälsingland. Enberg är främst känd för sina deckarromaner, westernromaner och sin otroliga produktivitet som författare.

"De kongetro emigranter fandt i det store hele en meget venlig modtagelse hos det loyale danske folk. De fik efter kort tids ophold i landet på begæring naturalisation som danske statsborgere; ikke få ansattes som officerer i hæren og andre fik titel og rang; de af dem, der drev borgerlig næring, fandt store kundekredse, og til de fattige foranstaltedes der indsamlinger, der gav et godt udbytte."Efter den blodige franske revolution i 1789 var en lang række franskmænd tvunget til at emigrere for ikke at miste livet under det nye rædselsregime. En del af dem kom til Danmark, hvor de kongetro fik en varm modtagelse og hjælp til at skabe sig et liv i deres nye hjemland.Louis Bobé fortæller om de franske emigranter i Danmark, der kom til landet i slutningen af 1700-tallet og op igennem 1800-tallet. Mange af de mest fremtrædende er nævnt ved navn, mens franskmændenes generelle vilkår og historie i Danmark også beskrives i store træk.Bogen udkom første gang i 1905.Louis Theodor Alfred Bobé (1867-1951) var en dansk historiker og forfatter. Han arbejdede i en lang årrække som arkivar og var desuden ordenshistoriograf. Louis Bobé udgav mange bøger om historie og historiske personer på både dansk og tysk. Han modtog en række ordner for sit virke som historiker heriblandt 1. grad af Dannebrogsordenen, Dansk Røde Kors Mindetegn for Krigsfangehjælp samt Officerkorset af Oranien-Nassau-ordenen.

AI vil fuldkommen revolutionere verden, som vi kender den – også kunsten og kulturen. Så hvordan skal vi forstå de udfordringer, som AI repræsenterer? Og hvordan kan vi omdanne dem til muligheder, der kan styrke de menneskelige kvaliteter ved kunsten og kulturen? Det ønsker Christian Have med denne bog ønsker at give de bedst mulige svar på. En bog, der i øvrigt er blevet til i samarbejde med AI.Christian Have er kommunikationsekspert, forfatter, TV-vært og indehaver af skandinaviens største PR- og Kommunikationsbureau indenfor Kunst og Kultur.

Tras muchos años en Europa, en la década de 1860 Eduarda Mansilla acompaña a su marido a una misión diplomática en diversas ciudades de los Estados Unidos, entre ellas, Nueva York. Varios años más tarde escribe estas crónicas en las que relata las costumbres —admirables o reprobables— de los habitantes del gran país del norte —en especial, de las mujeres—, que contrastan con la propia cultura, la cual, según ella, se hermana mucho más a la París decimonónica.Celebrada por Domingo F. Sarmiento, «Recuerdos de viaje» fue publicada en Buenos Aires en 1882 y es la primera obra en su género escrita por una autora argentina.Eduarda Mansilla (1834-1892) fue una escritora y periodista argentina. Autora de una vasta obra, por su excelencia literaria es considerada precursora de las letras argentinas y una de las pioneras en el género del cuento infantil. Participó de manera activa en la vida cultural de su tiempo y colaboró con diversos medios periodísticos. Publicó, junto con Juana Manso y otras autoras, el periódico literario ilustrado «La Flor del Aire».

Tatort Kopenhagen: Kurz vor den Parlamentswahlen wird ein Mitarbeiter des Innenministeriums kaltblütig ermordet. Der arbeitslose Journalist Ulrik Torp – vom Jobcenter zum Praktikanten bei der Zeitung Dagbladet degradiert – beginnt, den Fall zu recherchieren. Zusammen mit zwei ehrgeizigen, aber unerfahrenen Kollegen folgt er Spuren zu einem engen Kreis ehemaliger Politiker und Topunternehmer – einer Allianz, die bis zu den Anfängen des Kalten Kriegs zurückreicht. Während die Stimmung der Bevölkerung kurz vor der Wahl von Tweets und Facebook-Posts aufgepeitscht wird, agieren sie im Hintergrund, um ihre eigene Agenda durchzusetzen – und scheinen vor nichts zurückzuschrecken ...Niels Krause-Kjær ist Journalist und als Politischer Kommentator für verschiedene Medien tätig. Im dänischen Fernsehen ist er als Moderator des Polit-Talks „Deadline" zu sehen.

"Jeg kunne mærke, at der var nogle følelser i mig, som havde været lagret, som pludselig begyndte at komme frem. Som man siger: ens fortid indhenter altid én. Det gik op for mig, at jeg ikke bare kunne fortsætte med at lukke af for en så væsentlig del af mit liv. Det handler også om, hvordan man er overfor andre, i mit tilfælde Steen, som jeg bor sammen med. Han er min mand, min bedste ven og ham som betyder mest for mig. Jeg havde det utroligt dårligt med at lyve om min seksualitet og ikke turde stå ved den person, jeg elskede allermest." - Stig EllingEn lang række kendte og ukendte danskere deler ud af deres erfaringer med at være LGBTQ+-person i Danmark. De fortæller både om, hvordan det var at springe ud, andres fordomme eller accept, og hvad deres seksualitet har betydet for deres liv og syn på sig selv. Bogen indeholder interviews med både transkønnede, biseksuelle, lesbiske, bøsser og et voksent regnbuebarn."Det er kærligt ment" udkom første gang i 2013.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Alkoholismen medfører til en vis grad en forøget dødelighed og sygelighed. Herhjemme har man opgivet de dødsfald, hvor alkoholen var eneårsag eller medvirkende årsag til døden til 23 % af alle dødsfald hos mænd og 3 % hos kvinder. Alkoholismen forøger sygdomsmodtageligheden over for smitsomme sygdomme eller forværrer sygdomsforløb (hjertesvækkelse, komplicerende delirium tremens)."August Wimmers pjece fra 1911 redegør kort og videnskabeligt for alkoholens indvirkning på individets liv og legeme samt på samfundet som helhed. Bogen er skrevet ud fra ideen om, at kun ved at se på fakta og tal nøgternt, vil man kunne begribe problemets omfang og gøre noget ved det. Selvom bogen udelukkende giver et objektivt indblik i danskernes alkoholvaner og konsekvenserne deraf, er det stadig interessant og tankevækkende læsning at se, hvor gennemgribende et problem alkoholisme faktisk var i starten af det 20. århundrede.August Wimmer (1872-1937) var en dansk læge og professor, der skrev en lang række bøger og artikler om folkesundhed og psykiatri. Han var både uddannet inden for psykiatri og neurologi og var i mange år direktør for Sankt Hans Hospital. August Wimmer var professor i psykiatri ved Københavns Universitet.

"De fattige nybyggere, derude omkring på prærien førte en eksistenskamp, så stærk og sej og bevæget som den kun føres på prærien, gav hver sin skærv, ikke af deres overflod, men de delte deres fattigdom og byggede den lille uanselige kirke. Præsten, de kaldede, var vel ingen stiv teolog, men han ejede den sjældne gave at kunne forkynde ordet på en gribende, letfattelig måde, så det blev modtageligt for tilhørerne. Og den lille trækirke blev midtpunktet for en kraftig åndelig rørelse."I 1800-tallet udvandrede danskere i hobetal til Amerika for der at skabe sig et bedre liv. For mange viste det nye land sig imidlertid også at byde på prøvelser, de ikke havde forestillet sig. Udover de strabadser, det krævede at bygge sit eget hus op fra bunden, var der også hjemve efter det velkendte Danmark og ensomheden på den endeløse prærie at slås med."Trækfugle" fortæller om de lyspunkter, der samlede folk på prærien, om de prøvelser, der bandt de danske amerikanere sammen, og om de dele af Danmark, der aldrig slap dem. Bogen udkom første gang i 1903 og er baseret på forfatterens egne observationer som dansk amerikaner.Mikkel Sørensen (1863-1949) var en dansk forfatter, der stod bag flere bøger. Han skrev blandt andet novellesamlingerne "Udvandrerfolk" og "Trækfugle", som begge fortæller om danskere, der er draget til Amerika for at starte en ny tilværelse.

"Forældrene elskede deres søn overmåde meget. Ikke et øjeblik kunne hans moder være væk fra ham. Var hun ude, havde hun sin lille dreng med sig i vuggen og satte sig gang på gang hos ham og betragtede ham med en moders kærlighed og smilede ømt til ham. Når bonden kom fra marken, gik han også altid først hen til sin søn, tog ham i sine arme og legede kærligt med ham."Safars barndom er eventyrlig og tryg, lige indtil hans mor dør. Hun får hans far til at love, at han altid vil tage sig godt af Safar, men da han gifter sig igen, viser det sig, at hans nye kone ikke kan lide Safar. Safars stedmoder gør livet meget svært for ham, og Safar ved ikke, hvad han skal stille op. Så en dag møder han en hjort, som tager sig af ham og lader ham die ved sig, når stedmoderen nægter ham mad. Kan hjorten også hjælpe Safar, når hans stedmoder sætter sig for at skille dem ad?"Iranske eventyr og historier" består af en række fortællinger fra det gamle Iran. Selvom de foregår i et land langt borte og i en for længst svunden tid, er de stadig spændende for læsere i alle aldre den dag i dag. Samlingen udkom første gang i 1984.Jes Peter Asmussen (1928-2002) var en dansk teolog og filolog, der i over 30 år var professor i iransk filologi ved Københavns Universitet. Han skrev en lang række bøger til både lægmand og fagfolk om blandt andet islam, jødedommen og filologi. Han var medlem af Videnskabernes Selskab og æresdoktor ved universitetet i Lund. Jens Peter Asmussen kunne omkring 70 sprog heriblandt hebraisk, persisk, grønlandsk, arabisk og sanskrit.

Hér er að finna öll fimm bindin úr ævisögu Jón Sigurðsson. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani.Jón Sigurðsson I-V er ævisaga þjóðarhetju og leiðtoga Íslands í sjálfstæðisbaráttunni á 19. öld. Ævisagan var upprunalega gefin út í fimm bindum af Hinu Íslenzka Þjóðvinafélagi í Reykjavík á árunum 1929-1933. Verkið er viðamikið og gefur innsýn í afdrifaríka ævi Jóns Sigurðssonar og sjálfstæðisbaráttuna við Dani. Höfundur bókanna er Páll Eggert Ólason.Páll Eggert Ólason (1883-1949) var íslenskur doktor og prófessor í sagnfræði. Eftir stúdentsprófið lauk hann embættisprófi í lögfræði við Háskóla Íslands og hlaut síðar doktorsnafnbót fyrir rit sitt um Jón Arason. Páll sinnti fjölbreyttum störfum í gegnum tíðina en þar má helst nefna stöðu bankastjóra Búnaðarbankans, skrifstofustjóra fjármálaráðuneytisins og bæjarfulltrúa í Reykjavíkurborg. Þekktastur er Páll þó fyrir fræða- og ritstörf sín sem skipuðu stóran sess á starfsferli hans. Hann var afkastamikill rithöfundur enda fróður um sögu Íslands og afar leikinn við heimildavinnu. Ritverk hans eru bæði yfirgripsmikil og efnisrík en meðal þeirra eru samantekt á Íslenzkum æviskrám, Ævisaga Jóns Sigurðssonar I-V og Menn og menntir siðaskiptaaldarinnar á Íslandi I-IV.

Repaso académico del escritor y aventurero español Ciro Bayo al género del romancero tradicional argentino, también llamado romancerillo rioplatense, un género popular folclórico argentino de transmisión oral-cantada muy popular por si época. En él, el autor analiza tanto orígenes como distintas versiones de los temas más emblemáticos del género.Ciro Bayo y Segurola, nacido en Madrid en 1859, fue un escritor y aventurero español. Bohemio y despreocupado, luchó en las guerras carlistas, fue hecho prisionero y posteriormente liberado, recorrió buena parte de España y de los continentes europeo y americano, tanto a caballo como a pie; hazañas que recogió en su obra novelada y ensayística. Trazó buena amistad con escritores de la época como Pío Baroja. A día de hoy se le considera uno de los pioneros de la literatura de viajes, ascendente directo de Kapuscinski o Manu Leguineche.

Un’introduzione, vibrante e appassionata, al metodo pedagogico di Maria Montessori, che pone ancora una volta al centro i protagonisti indiscussi del suo lavoro: i bambini!Con una prosa e un'argomentazione che non ha eguali per chiarezza e modernità, Maria Montessori guida ogni lettore, insegnante e neogenitore, in un viaggio alla scoperta dell'intelligenza emotiva e pratica dei bambini e del valore ultimo insito in questa fase della vita di ogni individuo.Maria Montessori (1870-1952), celebre pedagogista, filosofa e neuropsichiatra infantile italiana, creò il metodo educativo che porta il suo nome, rivoluzionando la concezione e il metodo di apprendimento associato all'infanzia.

"Ave Caesar! Morituri te salutant!"Durante casi setecientos años, los habitantes del Imperio Romano gozaron de los más diversos espectáculos de masas que podamos concebir: teatro, cacerías de animales salvajes, atletismo, carreras de cuadrigas, luchas y un largo etcétera. No obstante, fueron las feroces luchas de gladiadores las que levantaron las mayores pasiones y lo que ha permanecido en el imaginario colectivo como sinónimo de espectáculo en la antigua Roma. Parejas de hombres luchando con espadas, redes, tridentes y escudos en la arena de los anfiteatros hasta caer derrotados o eliminar a sus adversarios. Pese a la fascinación que despierta este mundo, a menudo se ha tratado de recordar con mayor ímpetu anécdotas o detalles de dudosa veracidad y de escaso rigor histórico: no está demostrado que el emperador tuviera que bajar o elevar el pulgar para señalar su veredicto ni que el grito «Ave Caesar! Morituri te salutant!» (¡Ave César! ¡Los que van a morir te saludan!) se empleara antes de cada velada, si bien todo tiene su parte de verdad.Un libro en el que se indaga sobre esta práctica que durante decenios fue el culmen de los espectáculos en la antigua Roma.Lectura recomendada para curiosos sobre los entresijos de la historia, y especialmente aquellos que disfruten con los sangrientos detalles de uno de los grandes imperios de nuestra historia, el Imperio Romano.Lluís Prats (Terrassa, 1966) cursó Historia del Arte y Arqueología en la Universidad Autónoma de Barcelona y en la Universidad de Girona. Se dedicó a la investigación histórica durante varios años y ejerció como profesor de secundaria y bachillerato. Su incursión en el mundo de la literatura se produjo como editor de libros de arte y su pasión por el cine le llevó a trabajar como productor en Los Ángeles.Como escritor ha publicado obras que van desde el ensayo y la novela histórica hasta la novela infantil; por su labor en este último campo recibió el Premio Folch y Torres de literatura infantil en 2014. En 2006 recibió el primer premio del Ministerio de Cultura de España por u libro sobre arte del Renacimiento y el Barroco italiano.

Hvordan har man et dejligt sexliv, når man har ondt i underlivet?Tusinder af kvinder rammes af endometriose - en lidelse, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen begynder at vokse alle de forkerte steder.Det giver blandt andet øgede smerter ved sex, ægløsning og menstruation. Og det lumske er, at rigtig mange forveksler det med almindelige menstruationssmerter og først opdager det, når de har problemer med at blive gravide. Der er altså grund til at lære symptomerne at kende og ikke mindst tage dem alvorligt.Når man har ondt, er det svært at have opmærksomhed på nydelse og krop, men når man kender til sine begrænsninger, kan man nemmere finde andre muligheder for at kræse for intimiteten og lysten.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag, skriver bøger og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

En lytter er i dyb tvivl – han er forelsket op over begge ører i sin vens kone. Det føles så rigtigt og alligevel så forkert. Og nu er spørgsmålet, om han skal følge sit hjerte (hvad det så egentlig betyder) – eller lide uforløst i stilhed.Kærlighedens veje er uransagelige og tiltrækning til andre kan vi ikke styre – men det åbner op for en diskussion i Kvart i Sex, om hvorvidt følelser og mavefornemmelser nu også altid er den bedste rettesnor for, hvad der er det rigtige at gøre?Kvart i sex‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag, skriver bøger og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

Vi befinder os i USA i 1910'erne, og vi følger stadig bokseren Jack Johnson på hans vej mod berømmelsens tinder. Han er den bedste og mest komplette bokser verden nogensinde har set, og på toppen af sin karriere. Fordi han er det første og største sorte sportsikon USA har set, gør de amerikanske politikere alt for at få ham ned med nakken og genetablere racehierarkiet. Men Jack Johnson giver ikke op uden kamp.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er 33 år, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz er 29 år, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1930’erne. En sort amerikaner samler i rekordtal folk foran radioen i hjemmene rundt om i den store nation. I en tid hvor fascismen vokser over hele verden og bliver stadig mere farlig for det ideologiske amerikanske "demokratiprojekt", er Joe Louis symbolet på, at skellet mellem sort og hvid bliver sekundært i forhold til kampen mellem de store værdier: liberalisme og nazisme.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.Tag med på en rejse gennem USA’s store århundrede og mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Som historien er skredet frem har de amerikanske værdier tæsket løs på hinanden for at finde ud af, hvilke, der skulle være de "sande" i USA. Med amerikanernes mest elskede sport som ramme undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Serien handler ligeså meget om kultur, politik og samfund som om boksning.Jonas Sølberg er freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier.Simon Østergaard Chievitz arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.

Vi befinder os i USA i 1900'erne. Den Amerikanske Borgerkrig har sat slaverne fri i 1865, men USA er stadig delt op i sort og hvid – rige og fattige. Bokseringen bliver en national kampplads, hvor ideologier og politiske overbevisninger kæmper indbyrdes. Den muskuløse kæmpe Jack Johnson tramper, som det første sorte ikon, på samfundets raceskel og tæver de hvide bokseikoner til amerikanernes store forfærdelse.Amerikanerne elsker boksning, og sportens historie er USA's historie. Podcasten '100 års boksning i USA' sætter fokus på de største stjerner og de mest tragiske skæbner - et årti ad gangen.100 års boksning’ tager dig med på en rejse gennem USA i det 20. århundrede. Mærk blodet, sveden og tårerne, der har været med til at skabe USA og amerikanerne. Gennem amerikanernes mest elskede sport undersøger serien USA’s historie - et årti af gangen - med portrætter af de største stjerner og de mest tragiske skæbner i toppen af amerikansk boksning. Serien sætter spot på race- og klassekampe, kriminalitet og mafia og en buldrende medievirkelighed, der både formidler og forvrænger historien. Værter: Jonas Sølberg, Simon Østergaard ChievitzJonas Sølberg, freelance journalist og lever af at fortæller historier på tekst, video og podcast. Han er uddannet kandidat i mellemøststudier. Simon Østergaard Chievitz, arbejder som konsulent med fokus på politik, organisationer og organisering. Han er uddannet kandidat i idehistorie.