History of ideas

Den vestlige civilisations idéhistorie er så mangfoldig og lang, at man end ikke i et helt menneskeliv ville kunne sætte sig grundigt ind i alt, hvad den har at byde på. For de, der først lige er begyndt at interessere sig for idéhistorie, kan emnet altså virke helt uoverskueligt.Professor i filosofi Svend Erik Stybes bog er en overskuelig og bredtfavnende oversigt over den vestlige civilisations vigtigste strømninger fra antikken og op i det tyvende århundrede. Bogen er på ingen måde en udtømmende beskrivelse, men kan bruges til at danne sig et overblik og inspirere til videre læsning inden for de forskellige emner.Bogen fra 1961 tager os kronologisk igennem de store skoler inden for idéhistorie: antikken, hellenismen, den tidlige middelalder, højmiddelalderen, renæssancen, reformationstiden, oplysningstiden, romantikken, industrialismen og det tyvende århundredes forskellige filosofiske skoler.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Andet bind fortæller om tiden fra omkring 1830, hvor de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen beskriver afgørende strømninger som nationalliberalisme, socialisme, kvindefrigørelse og parlamentarisme. Bogen udkom første gang i 1981.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Det danske samfunds udvikling igennem de sidste cirka 1000 år har været påvirket af filosofiske og teoretiske strømninger fra hele Europa.Frem til kristendommens indførelse havde man levet i de samme små bondesamfund i århundreder, men med den nye religion kom også nye ideer, som i de efterfølgende århundreder igen og igen blev udfordret og forandret af både udefrakommende tanker og teorier og af store danske tænkere. Tobindsværket "Dansk idéhistorie" er en overskuelig grundbog, der beskæftiger sig med dette spændende emne på en sådan måde, at alle kan være med. Værket kan både bruges til at danne sig et overblik over dansk idéhistorie og som inspiration til videre læsning.Første bind omhandler perioden omkring kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 og frem til 1830, da de kristne tanker og samfundsordenen generelt begyndte at blive udfordret af revolutionære tanker fra resten af Europa. Bogen udkom første gang i 1978 og efterfølges af andet bind, der omhandler dansk idéhistorie op til 1920.Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"Navnet ’logik’ har sin sproglige oprindelse i det græske ord ’logos’, der kan betyde både ’tænkning’ og ’fornuft’. Vi har her kort kaldt logikken en tænkelære; men også i betydningen fornuft træffer man ordet logos som udtryk for en vis sammenhæng såvel i den materielle og psykiske som i den rene tankes verden."Den danske filosof Kort K. Kortsen beskriver begrebet logik i dets reneste form, men kommer også ind på, hvilken plads logikken har i filosofihistorien. Bogen diskuterer blandt andet, hvordan vi kan få vished om noget, og hvordan man kan bevise en påstand gennem logik, og fastslår endvidere de logiske grundsætninger."En kortfattet lærebog i logik" udkom første gang i 1934.Kort Kristian Kortsen (1882-1939) var en dansk filosof, journalist og forfatter, der skrev en lang række bøger om emner som filosofi og psykisk sygdom. Han blev den første professor ved Aarhus Universitet, da han i 1928 opnåede sit professorat i filosofi, og havde op til da blandt andet være lektor i dansk ved universitetet i Reykjavik og undervist på en række skoler rundt om i Danmark.

Kigger man tilbage på den nordiske mytologi, der herskede i Danmark omkring det første årtusindskift, ser vi et livssyn, der fundamentalt adskiller sig fra senere tiders. I den nordiske mytologi gik man ikke op i rigtigt og forkert, moral eller etik. Ideologier, idealer og fælles livssyn var ikke noget, der manglede, for det havde aldrig været.Med udgangspunkt i "Den ældre Edda" og "Den yngre Edda" fortæller John Carlsen, hvad vi kan lære af den nordiske mytologis livssyn, og hvordan det ville kunne gøre livet nemmere og mere overskueligt, hvis vi turde holde op med at dele verden op i rigtigt og forkert."Odin og harddisken" udkom første gang i 1996.John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) er en af de største skikkelser i dansk litteratur og et pragteksempel på romantikken i Danmark.Ludvig Schrøder fortæller i bogen her om Adam Oehlenschlägers spændende liv, hans forhold til den romantiske skole i udlandet og i Danmark samt hans bekendtskab med andre af sin tids store kulturelle skikkelser som brødrene Ørsted og Heinrich Steffens, der introducerede den unge digter for romantikken. Bogen tegner et spændende og levende portræt af både digteren og mennesket Adam Oehlenschläger.Værket udkom første gang i 1888.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.

"Eksisterer det noget essentielt mandligt og noget essentielt kvindeligt, og i bekræftende fald, hvorledes kan dette karakteriseres?Hvorfor er mandlighed generelt højere vurderet end kvindelighed, selv af kvinder?Hvad vil det sige, at jeg som kvinde indeholder både mandlighed og kvindelighed?Kan begreberne mandlighed og kvindelighed, og den teori, der ligger bag, anvendes frugtbart i psykoterapi?"Det er blot nogle af de spørgsmål, Alice Højmose stiller i sin bog om kvindelighed og mandlighed i vores menneskesyn, kultur og i den enkeltes egen identitet. I bogen diskuteres forskellige psykologiske retningers syn på køn og de karaktertræk, der forbindes med det mandlige, det kvindelige og det androgyne."Kvindelighed og mandlighed" udkom første gang i 1988.Alice Højmose (f. 1959) er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og har en master fra CBS i offentlig administration. Alice Højmose står desuden bag bogen "Kvindelighed og mandlighed. Om det psykologiske indhold af begreberne kvindelighed og mandlighed".

Den klassiske filolog Anders Bjørn Drachmann tager os med tilbage til den allertidligste kristendom og fortæller om dens udvikling og forgreninger. Bogen, der oprindeligt udkom i 1919, beskriver jødedommen, der ligger til grund for kristendommen, og fortæller om den måde, den nye religion voksede ud af den gamle og ændrede sig igennem århundrederne.Anders Bjørn Drachmann (1860-1935) var en dansk forfatter og klassisk filolog. Han var professor ved Københavns Universitet og præsident for Videnskabernes Selskab. I løbet af sin karriere udgav Anders Bjørn Drachmann en lang række bøger blandt andet om Romerriget, kristendommens oprindelse samt klassisk poesi og religion.

"Det er i dramaet, vi bedst kan studere fransk klassik. Corneilles og Racines tragedier og Molières komedier udtrykker fuldest og renest den åndsform og kunstform, som i over et århundrede beherskede Europa, som for stedse har sat sit præg på fransk åndsliv, og som er og bliver en væsentlig form for menneskelig kultur."I det 17. og 18. århundrede var hele europæisk kultur domineret af de franske tænkere, kunstnere og forfattere. Efter den franske revolution i 1789 ændrede dette forhold sig imidlertid totalt, og i mange år lagde man den franske klassik på hylden rundt omkring i Europa.Valdemar Vedel genopliver de skønne og særegne aspekter ved fransk klassik, som vi især ser det hos Corneille, Racine og Molière. Bogen giver et spændende indblik i denne overdådige kulturelle rigdom, der sprudlede på Solkongens palads og langt ud over Frankrigs grænser.Bogen udkom første gang i 1927.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Det højeste for mennesket vil herefter være, på hin måde at knyttes til slægten gennem en af dens midte, og livets grundforhold vil blive ægteskabet, udsprunget af sand elskov.Idet ægteskabet kommer til at indtage denne midtpunktsstilling i livsanskuelsen, får det en betydning, som vi ikke kender fra det tidligere. Hidtil har vi kun set det som udsprunget af de elskendes attrå efter gennem hinanden at finde den fuldstændige tilfredsstillelse for deres selvtrang og slægtstrang. Så længe ægteskabet hviler på dette grundlag, indeholder det imidlertid endnu noget usikkert og tilfældigt.""En livsanskuelse grundet på elskov" er en interessant bog med en filosofisk tilgang til begreberne elskov, kærlighed og ægteskab. Bogen, der udkom i 1881, gør op med datidens syn på ægteskabet som en praktisk foranstaltning, der byggede på fornuft og fremtidssikring, og fokuserede i stedet på, at ægteskabets vigtigste formål var at forene to mennesker i kærlighed, som vil give dem en ægte og dyb mening med livet.Viggo Drewsen (1830-1888) var en dansk filosof og forfatter, der stod bag en lang række bøger og skrifter om filosofi, kærlighed og individualitet. Han udgav teksterne anonymt ved siden af sin karriere som embedsmand i blandt andet Finansministeriet.

”Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel.”Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog ”Fyrsten” fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876.Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen ”Fyrsten” om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

Vi ved, du har spekuleret over det mange gange: hvordan kurerer man pest? Vi tager en tur tilbage i tiden og ser på hvilke ... interessante løsningsforslag, man havde engang. Når du har hørt afsnittet, vil du helt sikkert og 100 procent uden tvivl føle dig bedre rustet (eller hvad?). Det var så lidt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Den græske filosof Epikur blev født i 341 f.Kr. på den græske ø Samos og flyttede som ganske ung til Athen, hvor han med sine nyskabende ideer kom til at spille en stor rolle. Hans tanker om venskabets betydning og fælles nydelse af måltider og andre jordnære glæder fik ham og hans tilhængere til at virke mærkelige for nogle af athenerne, mens andre hurtigt lod sig overbevise. Frederiks Poulsens lille bog ”Fra Epikurs have” giver en spændende indføring i Epikurs tanker om, hvad et godt liv består af.Bogen er oprindeligt udgivet i 1948.Poul Frederik Sigfred Poulsen (1876-1950) var en dansk forfatter og klassisk arkæolog, der i en lang årrække var direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han var internationalt anerkendt for sin forskning i arkæologi og sine utallige videnskabelige værker. Også hos den brede befolkning gjorde han stor lykke med sine fortællinger og levende og muntre skildringer af rejser til blandt andet Grækenland, Spanien, England og forskellige danske egne. Frederik Poulsen opnåede mange udmærkelser i både Danmark og udlandet og var blandt andet Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog og æresdoktor ved universitetet i Bordeaux.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!,,Akyrema" - a co takiego? Dziwny tytuł książki stanowi doskonałą zapowiedź jej bogatej zawartości, twórczy efekt długoletnich zainteresowań mistrza felietonu, wybitnego krytyka filmowego, Krzysztofa Toeplitza. Jak bowiem zdradza autor na wstępie utworu: ,,Są to szkice oparte wyłącznie na lekturach i wyobraźni, jest to więc obraz imaginacyjny, którego nie ośmielę się nazwać Ameryka, czy też szkicami na tematy amerykańskie, lecz właśnie Akyrema - Ameryka". Tytułowa ,,Akyrema" to jednak coś więcej niż tylko subiektywna wizja USA w czasach PRL-u i współczesnego, mieszczańskiego świata, widziana bystrymi oczami Toeplitza. Jeśli fascynuje cię mit wysoko rozwiniętego kapitalizmu, zwodniczych atrybutów dobrobytu materialnego, jak również szeroko pojęta ,,kultura masowa" nie tylko Ameryki, ale całej Europy Zachodniej XX w., to ,,Akyrema" jest dedykowana właśnie tobie, przyszły Czytelniku.

"Der findes intet andet så godt her i livet, som at elske.George SandLivet er en søvn, kærligheden er drømmen; og du har levet hvis du har elsket.Alfred de MussetAt elske er at ophøre at leve for sit eget jeg, for at kunne leve for andre.AristotelesDen højeste lykke er at blive elsket for vor egen skyld.Victor Hugo"I tusindvis af år har mennesket filosoferet, spekuleret og undret sig over kærligheden, og filosoffer, forfattere, digtere, kunstnere og så mange andre mennesker har udtalt sig om dette emne, som er så central en del af det at være menneske. Stig Ulrichsen har samlet en række citater om kærligheden fra de sidste par tusind år. Bogen er krydret med skønne illustrationer af H.C. Andersen. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1994.Stig Ulrichsen er forfatter, foredragsholder og koncertarrangør. Siden sin barndom i Solrød har han udgivet en lang række bøger om bl.a. Elvis Presley, den græske ø Kos og en citatbog om kærlighed med illustrationer af H.C. Andersen.Hans Christian Andersen (1805-1875) er en af Danmarks højst elskede forfattere og velsagtens den mest kendte dansker i verden. Han var en af de førende kulturpersonligheder inden for den danske guldalder og udmærkede sig inden for både poesi, kunsteventyr, romaner og papirklip. H.C. Andersen er født i Odense, hvor der er oprettet et museum til ære for ham.

"Denne bog handler om ensomheden: om den gode ensomhed, den tragiske ensomhed og den allerhøjeste, ørkenfædrenes byrdefulde og beundrende ensomhed.Ensomhed kan være god eller pinefuld, frivillig eller påtvungen, kort eller vedvarende. Alle møder den, og mennesker har altid levet med tanken.I nogle epoker har man tænkt intenst og vedvarende på ensomheden som et gode, som et ly fra den larmende og falske verden, som et tilflugtssted hvor man kunne skue det højeste. I andre tider har man tænkt intenst og vedvarende på ensomheden som isolering, som det at være forladt og alene, og man har søgt at undgå dette onde på enhver måde."En af de mest kendte danske eneboere er Adam Oehlenschläger, hvis statue endnu i dag kan ses i Søndermarken, hans fristed. Men historien er fyldt med eremitter, der af religiøse, kunstneriske eller helt andre årsager har valgt at trække sig tilbage fra omverdenen og omgive sig med ensomheden. "Eneboeren i Søndermarken" fortæller om disse menneskers plads i historien fra Frederiksberg Have til den egyptiske ørken.Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

"Katharsis er i såvel psykoanalytisk som psykoterapeutisk terminologi blevet identisk med dette: at forløse infantile traumer gennem følelsesmæssig afreagering."Katharsis er et gennemgående begreb i filosofi, religion, litteratur og ikke mindst i psykoanalyse, hvor det spiller en afgørende rolle. Judy Gammelgaards afhandling "Katharsis. Sjælens renselse i psykoanalyse og tragedie" fra 1993 belyser og analyserer begrebet fra forskellige indgangsvinkler og forklarer dets enorme betydning for psykoanalysen og terapeutens arbejde med patienten.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr. phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår."Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

"Det kæmpende frisind har kæmpet hidsigt for at slå indre tvivl ned – ud fra devisen at det egentlige krudt bør bruges på fjenden. Det er klog politik når man er i krig, og kulturradikalismen har næsten konstant følt sig i nærkamp med højrefløjen eller i en anden krigs- og belejringstilstand. Problemet er at det ikke giver overskud til selvkritik."Professor Hans Hertel retter en skarp kritik mod kulturradikalismen og dens manglende evne eller vilje til at se indad og undersøge problemstillingerne ved dens egne synspunkter og tilgang til verden. De to foredrag, som her udgives på tryk, blev holdt på Københavns Universitet i 2000.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Det holistiske verdenssyn, der vandt frem blandt mange i den vestlige verden i slutningen af det tyvende århundrede, har mange lighedspunkter med det verdensbillede, der udviklede sig hos naturforskerne i 1500-1600-tallets Europa. Forsøget på at forene naturvidenskaben med ideen om "Det Hele" går flere hundrede år tilbage i tiden og appellerer til folk over hele verden endnu den dag i dag.Tove Elisabeth Kruses bog fra 1996 trækker tråde mellem moderne holisme og den alkymi, der vandt frem i 1500-tallets Europa. Bogen præsenterer os for ældre naturforskere som Paracelsus og Tycho Brahe samt moderne forskere og tænkere som David Bohm og Krishnamurti.Tove Elisabeth Kruse er dansk forfatter og lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Her er hun en del af forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug (MUP), som forsker i, hvordan mennesker bruger fortid i forskellige sociale, tidslige og rumlige sammenhænge til forskellige formål, og hvordan fortider er nærværende i nutiden.

Professor i historie Uffe Østergaard fortæller om den materialistiske historieopfattelse i Danmark op igennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Bogen fortæller blandt andet om den sociale katastrofeteori, om Pariserkommunen, om de forskellige socialistiske tidsskrifter og drømmen om den socialistiske fremtidsstat.Uffe Østergaard (f. 1945) er en dansk professor i historie, forfatter og debattør. Han står bag en lang række bøger og artikler om europæisk identitetshistorie siden år 1500. Uffe Østergaard er uddannet mag.art. i historie fra Aarhus Universitet, hvor han i dag er Jean Monnet Professor, ligesom han siden 2007 har været professor i europæisk og dansk historie ved Copenhagen Business School.

At videnskabelig indsigt skal kunne bruges til at forandre verden til det bedre, er en gammel drøm. Den næredes allerede af grundlæggerne af sociologiens tre hovedretninger, Marx, Durkheim og Weber. Den lå bag studenteroprørets krav om ’samfundsrelevans’ og ’forskning for folket’. Og den præger den nyere forskningspolitiske styrkelse af sektorforskningen.Første gang, man i større omfang forsøgte at realisere denne drøm, var i 1960’ernes reformvenlige USA. Der blev stillet store forventninger til samfundsvidenskabernes muligheder for at frembringe viden med direkte relevans for den politisk-administrative beslutningsproces. Få år og adskillige skattedollars senere var det tydeligt, at forventningerne ikke blev indfriet: Det var vanskeligt at påvise, at den anvendelsesorienterede samfundsforskning – også kaldet evalueringsforskningen – havde nogen som helst indflydelse på eller nyttevirkning i forhold til den politik, der blev ført."Fra sandhed til information" giver et bud på, hvad der gik galt. Det gøres gennem en analyse af evalueringsforskningens historiske udvikling og dens filosofiske, metodologiske og politisk-administrative forudsætninger.Erik Albæk (f. 1955) er en dansk professor i journalistik og statskundskab. Han har været gæsteforsker ved prominente universiteter rundt om i verden heriblandt Harvard University og MIT. Erik Albæks primære forskningsområde er journalistik og politisk kommunikation, hvilket han har udgivet flere bøger om.

Este libro corresponde al taller sobre feminismo y literatura impartido por la escritora Laura Freixas, centrado más concretamente en el papel de la mujer en el mundo literario tanto desde una perspectiva actual como histórica. En él analiza diferentes textos escritos por autoras, amén de realizar un repaso histórico de la presencia o ausencia de la mujer como autora en la escena literaria.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

"Dannelse har gennem de senere år fået en lidt dubiøs klang – i modsætning til tidligere, da det var et respektabelt begreb. Man kan måske sige, at det er blevet devalueret. Det kan nu om stunder virke mistænkeligt som det, man undertiden distancerende forbinder med ’finkultur’.Kort sagt betyder dannelse oprindelig resultatet af opdragelse, undervisning, selvstændig tilegnelse af viden og færdigheder, der forfiner og udvikler et menneskes kulturelle orientering, anskuelser, æstetiske og etiske opfattelser og forlener det med en deraf følgende dannet adfærd og social livsstil."Definitionen af ordet dannelse har forandret sig meget, siden begrebet fremkom i sin moderne betydning under oplysningstiden anført af Denis Diderot og hans banebrydende encyklopædi. Jørgen Gustava Brandt fortæller om den moderne brug af ordet dannelse og dannelsens plads i det danske samfund i slutningen af det tyvende århundrede.Jørgen Gustava Brandt (1929-2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Første bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet kunsten og det æstetiske livs tilblivelse, jegets forhold til virkeligheden, oplevelsen af forventning, overraskelse og nyhed i forbindelse med kunst og æstetik samt den historiske udvikling af ordet kunst.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

Fælles for alle kulturer er, at de har et begreb om skønhed - hvor meget opfattelsen af den skønne og dets betydning end kan variere fra folk til folk. Valdemar Vedel undersøger menneskets forhold til det æstetiske, det enkelte menneskes oplevelse af det, og hvad der skal til for, at vi kan bruge ordet kunst om et objekt, en sætning eller en bygning.Andet bind af "Liv og kunst" undersøger blandt andet erindringens betydning for den æstetiske oplevelse, kunstnerens forhold til sin kunstfrembringelse samt tid og rum i digtning.Valdemar Vedel (1865-1942) var dansk forfatter og litteraturhistoriker. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og litteratur i renæssancen, barokken og guldalderen samt flere værker om enkeltpersoner heriblandt Dante, Holger Drachmann og Molière.

"Når vi sætter os for at forstå et eller andet aspekt af den menneskelige virkelighed – lokalt, temporalt eller modalt afgrænset (i rum, tid eller udtryksmåde) – vil vi gerne forbinde det, vi kalder ’kultur’, og det, vi kalder ’samfundsforhold’. Vi vil gerne udfolde en tværgående forståelsesform, som medtager de betingelser, hvoraf liv og død materielt afhænger i denne virkelighed, og på den anden side også selve det betingede liv og den betingede død, som de leves og ’døs’..."Per Aage Brandt doktordisputats fra 1982 undersøger semiotiske aspekter af kulturanalysen. Afhandlingen beskæftiger sig med udviklingen af et felt mellem Greimas’ strukturelle semantik og Lacans strukturelle psykoanalyse. Afhandlingen blev skrevet ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, hvor Per Aage Brandt senere blev professor.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Vladimir Iljitj Lenin havde en enorm indflydelse på politisk filosofi og samfundsvidenskab i det tyvende århundrede. Han var en af hovedkræfterne bag den russiske revolution i 1917 og Sovjetunionens opbygning efter den blodige borgerkrig, der fulgte. Men hvad gik hans politiske filosofi egentlig ud på? Hvad var hans teorier om materiebegrebet, dialektikken og empiriokriticismen? Og kan Lenins filosofi overhovedet kaldes filosofi?David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.

Den kinesiske filosofihistorie strækker sig tusindvis af år tilbage i tiden og har haft enorm indflydelse på verdens filosofihistorie, buddhisme, taoisme og en række andre religioner og kulturelle strømninger. Professor i filosofi David Favrholdt giver en kort og overskuelig indførsel i den kinesiske filosofis forskellige strømninger og store tænkere. Bogen er forsynet med et kort over oldtidens Kina og en litteraturliste til yderligere læsning om det spændende og næsten uudtømmelige emne.David Favrholdt (1931-2012) var en dansk filosof, der skrev en lang række bøger om blandt andet bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og erkendelse. Han stod endvidere bag flere bøger om Niels Bohr. David Favrholdt uddannet cand.psych. og mag.art. i psykologi og filosofi. I 1966 blev han professor ved Odense Universitet, hvor han forblev frem til, at han trak sig tilbage i 2001 og blev professor emeritus.