History of ideas

"Øjet er i alle kulturer et af de helt centrale symboler, og blikket er efter al sandsynlighed i alle kulturer en af de helt fundamentale sociale mekanismer. Men øjet er bl.a. derfor også blevet et af de helt centrale emner i moderne kulturkritik. Hvor oplysningstænkningen hyldede øjet, finder man i moderne filosofi en udbredt skepsis overfor såvel "skuespilsamfundet" som "overvågningssamfundet"."Professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang fortæller om øjet og blikket i en idehistorisk og kulturhistorisk sammenhæng. Han drager eksempler fra nogle af den vestlige filosofis største tænkere: Descartes, Hegel, Kierkegaard, Marx, Simmer og Sartre.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

"Et af resultaterne synes at blive, at sproget ikke afgørende bestemmer menneskets bevidsthed, men at det forholder sig omvendt. Bevidsthedens, verdens og vor krops indretning muliggør vore forestillinger, og disses stabile former formes ustabilt videre i sproget og i andre kommunikationsrettede "symboliseringer".Per Aage Brandt har skrevet 25 essays om en række emner, der er evigt relevante. Fra et semiotisk udgangspunkt behandler han emner som etik, erkendelse, eksistens, erotik, æstetik, logik og kommunikation.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

"Denne bogs essays belyser forskellige aspekter af en verden, hvori vi muligvis lever, og som besidder en for så vidt paradoksal egenskab: idet den leves, erkendes den ikke, og idet den erkendes, genkendes den ikke som den, hvori der leves; at leve den fordrer miskendelse af den, og jo mere den erkendes, jo mere fremmed forekommer den."Per Aage Brandt deler ud af sine teoretiske overvejelser og analyser omkring en række kulturelle fænomener, som falder ind under forskellige dele af humaniora. Fælles for alle essaysne er, at de tager udgangspunkt i semiotikken.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Dansk filosofi begynder med selve vor litteraturs egentlige grundlægger. Han er den første herhjemme, der på selvstændig måde tager stilling til tankens problemer, samtidigt med, at han fører de tanker og løsningsforsøg, der var opstået i udlandet, ind i dansk åndsliv."Ludvig Holberg var måske en af Danmarks første filosoffer, men han blev på ingen måde den eneste. Harald Høffding gennemgår én for én de danske filosoffer, der har præget både dansk og udenlandsk kultur igennem århundreder. N.F.S. Grundtvig, H.C. Ørsted, F.C. Sibbern og ikke mindst Søren Kierkegaard er blot nogle af de filosoffer, Harald Høffding behandler i sin spændende gennemgang af dansk filosofihistorie.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

Per Aage Brandts bog "Den talende krop" består af en lang række taler og tekster, der er opstået i forskellige sammenhænge. Til sammen undersøger de subjektets samfundsmæssighed ud fra et socialsemiotisk standpunkt. De beskriver vores måde at opfatte undertrykkelsen, frigørelsen, det politiske, bevidsthedsformerne og ikke mindst op selv.Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

I "Den nyere filosofis historie" foretager Harald Høffdings en omfattende gennemgang af filosofihistorien fra renæssancen til starten af det tyvende århundrede, hvor bogen er skrevet.Du kan blandt andet lære noget om René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også til romantikkens store tænkere Fichte, Hegel og Kierkegaard, til Darwins positivisme og de psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det nittende århundrede.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Este audiolibro está narrado en castellano.El príncipe de Nicolás Maquiavelo es una de las grandes obras de la filosofía política occidental y constituye una muestra de pensamiento irreverente, polémico, un tanto irónico y siempre lúcido. Aquí se encuentra la primera reflexión moderna sobre el poder estatal, su origen y sus medios de legitimación.Nicolás Maquiavelo fue un político, filósofo, músico, poeta y dramaturgo italiano. Es una figura central en el Renacimiento italiano debido al componente político de sus obras. Es mayormente conocido por acuñar el término "maquiavélico" con la obra El príncipe.

"Elementer" består af en lang række foredrag, artikler og andre tekster fra professor i idehistorie Hans-Jørgen Schanz over en fireårig periode. De belyser på hver sin måde aspekter af og problemer inden for marxismen. Læses de i forlængelse af hinanden, viser de desuden en udvikling i forfatterens egne holdninger til de forskellige problemstillinger inden for marxismen og marxismekritikkens historie i sig selv.Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

"Hvad betyder Det Moderne? Det er der skrevet vognlæs af bøger om, og mange har hævdet: Vi er Det Moderne. Jeg bruger ’modernitet’ i samfundsforskernes betydning: den proces der begynder sidst i 1600-tallet og tager fart sidst i 1800-tallet. Moderniseringen sker i samspil mellem økonomisk vækst, handel, ny videnskab og teknologi, nye ideer, og den består i delprocesserne industrialisering, urbanisering, sekularisering, individualisering og gradvis demokratisering. Jeg vil se på disse processers møde med dansk litteratur og kulturliv."Efter over 40 år som underviser og forsker på Københavns Universitet holdt Hans Hertel i 2008 en forelæsning, der i al beskedenhed skulle beskrive Det Moderne som begreb og kulturel periode i Danmark. Den er her udgivet som artikel, og den indkapsler på imponerende vis dette kæmpe emne på ganske få sider.Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

"Det har været min opgave i denne bog at påvise, hvilke de etiske grundtanker er, hvorfra de udspringer, og hvorledes de finder anvendelse i de vigtigste livsforhold. Praktisk erfaring og teoretisk forskning har stedse mere fæstnet den overbevisning hos mig, at de etiske principper – grundlaget og målestokken for alle domme om godt og ondt – har et udspring i selve menneskets natur og vilkår, uafhængigt af alle autoriteter. Denne overbevisning har jeg her søgt at begrunde og gennemføre."Harald Høffdings filosofi udpeger og reflekterer over en håndfuld elementære problemer, hvoraf det ene er vurderingsproblemet eller det såkaldte etisk-religiøse problem. Det etisk-religiøse problem optog Høffding gennem hele livet, og i dette hovedværk knyttes det til samtidens aktuelle forhold.Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I pamfletten "Det nittende århundredes visuelle kultur" fortæller professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet Martin Zerlang om sin forskning inden for den moderne kulturs historie. I teksten kommer han blandt andet ind på, hvordan store danske tænkere som Johan Ludvig Heiberg, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen så på æstetik og beskuerens oplevelse af kunsten.Martin Zerlang (f. 1952) er en dansk forfatter og professor ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og forsker i dag i både litteratur og moderne kultur. Blandt Martin Zerlangs mange udgivelser kan nævnes "Underholdningens historie", "Bøndernes klassekamp i Danmark" og "Herman Bangs København".

Kunstner og modstandsmand Knud Pedersen undersøger forholdet mellem nazismen som politisk ideologi og futurismen som kunstnerisk retning. De to begreber flettes igen og igen sammen, og Knud Pedersen viser, hvordan futurismen har påvirket både nazismen og fascismen og forført nogle af de største kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder i den første halvdel af 1900-tallet.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Knud Pedersen er for mange lig med kunstbevægelsen Fluxus. Bevægelsen tog et længe tiltrængt opgør med den traditionelle kunst- og kulturopfattelse, hvilket hverken hujede de mere traditionelle kunstnere, kulturkritikere eller politikere. I "Kampen mod borgermusikken" sætter Knud Pedersen ord på mange af problemerne ved den klassiske kunstopfattelse. Han beskriver Fluxus-bevægelsens helte og dens fjender samt de mange begivenheder, der blev skelsættende for bevægelsen og dens projekt.Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand.Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

"Ved indgangen til 90‘erne skete der noget underligt i kulturen og den intellektuelle offentlighed. Ateismen og den automatiske religionskritik, der i årevis havde lagt enhver tale om kristendom og religion, Gud og åndelighed, på is, tabte med ét terræn. Folk begyndte at udtale sig om metafysiske emner og komme med religiøse bekendelser, de ikke ville have vovet blot få år forinden – i hvert fald kun under meget private former ud på de små timer og selv da ikke uden først at slå syv kors for sig."Nils Gunder Hansen fortæller om, hvordan de intellektuelle miljøer oplevede en ny bølge af religiøsitet i miljøer, der ellers i årtier var præget af ateisme og afvisning af det spirituelle. Fænomenet er blevet kaldt religionens genkomst, den fjerne kirke og åndelighedens årti. Nils Gunder Hansen kalder det for genkristningen af de intellektuelle, og han forsøger her både at beskrive selve fænomenet og finde frem til årsagen til det.Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".

"USA-politik i fickformat" är en liten bok med mycket information. I denna guide till statsskicket och det politiska systemet i USA förklaras olika fenomen som till exempel hur elektorskollegiet fungerar. Det berättas även om den amerikanska politiken och om dess hårda reglering och om det politiska spelet, intrigerna, och om pengarnas avgörande roll. Andra ämnen som landets partier – demokraterna och republikanerna – förklaras likaså, och varför delstaterna delas in i färgerna blå och röd.Karin Henriksson är en svensk journalist och författare. Hon är sedan 25 år tillbaka bosatt i USA som USA-korrespondent och har gett ut böcker om landet. 2012 tilldelades hon journalistpriset Guldkrattan.

Marcus Tullius Cicero ist eine der faszinierendsten Persönlichkeiten der späten römischen Republik. Wie kaum ein anderer verkörperte er die klassischen Ideale der altrömischen Tugenden – und geriet gerade deswegen in den Strudel der untergehenden republikanischen Ordnung. Die Idealvorstellungen des römischen Staates sah er gefährdet durch sozialrevolutionäre Politiker wie Catilina und wurde damit automatisch zum Gegenspieler Caesars. Als dieser ermordet wurde, jubelte er – und ahnte zu spät, dass er wieder auf der falschen Seite stand: Im Bürgerkrieg gegen die Caesarmörder wurde er eines der ersten Opfer der Proskriptionen. Klaus Bringmann erzählt jedoch nicht nur von Ciceros Verwicklungen in die Auseinandersetzungen seiner Zeit als Redner und Politiker, sondern stellt auch sein umfangreiches schriftliches Werk vor, das neben politischen Ideen auch seine privaten Eindrücke und Gedanken widerspiegelt und den Menschen Cicero erkennen hilft.

Durch die Menschheitsgeschichte geht ein Gelächter. Auch in den finstersten Zeiten wurde gelacht: ein tröstendes Lachen, ein albernes Lachen, Lachen in Gemeinschaft oder alleine für sich, auch manchmal ein Lachen aus Verzweiflung. Wie haben sich Philosophie und Theologie zu diesem Urphänomen verhalten? Haben wir Erklärungen und Gründe für dieses Lachen? Von den antiken Denkern bis in die postpostmoderne Gegenwart reicht die spannende Erzählung dieses Hörbuches, in der große Denker sich mit einem Alltagsphänomen beschäftigen, das zu unserem Leben gehört. Ob Lachen unmoralisch oder gerade sehr moralisch ist, ob es uns vom Tier unterscheidet und welchen erkenntnistheoretischen oder gar metaphysischen Sinn es hat - all das erfahren wir in dieser kleinen Weltgeschichte des Lachens.

For 3000 år siden på en slagmark i det gamle Palæstina fældede en hyrdedreng en mægtig kriger med en sten og en slynge – og siden da har navnene David og Goliat været synonyme med kampe mellem underdogs og giganter. I DAVID & GOLIAT udfordrer Malcolm Gladwell den måde, hvorpå vi tænker på forhindringer og ulemper: Når vi bliver diskrimineret imod eller lever med handicaps, når vi mister en forælder eller går på en middelmådig skole.Gladwell begynder sin bog med den rigtige historie om, hvad der skete dengang for mange år siden mellem kæmpen og hyrdedrengen. Derfra udforsker DAVID & GOLIAT Nordirlands problemer, tankegangen hos kræftforskere og borgerrettighedsforkæmpere, dynamikken i velfungerende og kaotiske klasseværelser og meget mere – alt sammen for at vise, at meget af alt det, der er smukt og betydningsfuldt i verden, kommer af modgang og lidelse. DAVID & GOLIAT trækker på historie, videnskab, psykologi og fortællinger om bemærkelsesværdige skæbner samt på Malcolm Gladwells uforlignelige evne til at skabe sammenhænge, som vi andre overser.

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.