Media studies

I sidste kapitel i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer yder en ganske særlig rubinbesat sølvklinge et betydeligt bidrag til at overbevise Harry om, at han er en ægte og værdig Gryffindorelev. Derfor har vi valgt at dedikere dette Lumosafsnit til netop denne: Gryffindors sværd.Vi starter med at kigge helt konkret på sværdet, dets oprindelse og dets udseende. Ud over at blive klogere på sværdet gør dets historie os bl.a. opmærksomme på mange interessante perspektiver på forholdet mellem troldmænd, mugglere og nisser.Herefter følger vi sværdet gennem Harry Potter-serien. Vi ser på, hvilke egenskaber sværdet har, og hvilke karakterer, der bliver forbundet med sværdet, og så dykker vi ned i nogle af de situationer, det optræder i.Vi funderer i denne forbindelse bl.a. over, hvad det vil sige at være tapper, og vi begejstres over det fine budskab, der ligger i, at ikke bare Harry, men også Neville og Ron, formår at tilkalde sværdet.Til sidst hæver vi blikket og tager et kig på nogle af de fortrylle(n)de sværd, der findes i legenderne – og som måske har tjent som inspiration for netop Gryffindors sværd.Herunder kommer vi ind på, hvordan sværdet ved at blive sammenholdt med myterne ikke bare bindes sammen med mange andre berømte sværd, men også med den magiske verdens sagnomspundne oldstav.Løsriv dig fra den brændende hat, den frostkolde sø eller den livsfarlige basilisk, og bliv klogere på sværdet, der – som en ægte Gryffindor – handler, når det gælder.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I dette kapitel må Harry ikke blot udholde den sædvanlige Dursley-trio på Ligustervænget, for til Harrys store fortrydelse kommer Vernons bidske og fjendtlige søster, Marge, på ugelangt besøg - og hun er tilmed flankeret af sin rædselshund, Ripper.Der er i den grad lagt op til modstand mod og fra Harry, og derfor læser vi netop kapitlet under dette tema.Harry er dog ikke ene om at møde og føle modstand, for i løbet af kapitlet bliver det tydeligt, at der er mange eksempler på netop modstand:Vi diskuterer den åbenlyse modstand, som den samlede Dursley-familie udviser over for den mystiske, undvegne morder, de hører om i nyhedsudsendelserne. Vi stiller skarpt på forholdet mellem Petunia og Marge, og vi undersøger betydningen af Marges frygtelige fornærmelser mod Harry og hans forældre.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvad er egentlig sammenhængen mellem hår og magi?- Hvordan er der forskel på de subjektive oplevelser af modstand, som Harry og Dudley har?- Hvilket slags hjem kommer Marge og Vernon mon fra?Lyt med, og bliv meget klogere på alle de former for modstand, som vi møder i kapitlet!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Dette kapitel er bogens helt store klimaks, og med Harry og minde-Gåde i de altoverskyggende hovedroller får vi serveret en masse sandheder, som giver forvarsler om seriens videre forløb.Vi lærer spændende ting om Gådes – senere Voldemorts – trang til snakkesalighed, Harry afslører sig endnu engang som både tankeløs og ufatteligt modig, og øjne og blik kobles så overvældende mange gange med sandhed og indsigt, at det ikke kan være tilfældigt.Det er i sandhed et mindeværdigt kapitel, og derfor læser vi det selvfølgelig under temaet 'sandhed'.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvad repræsenterer fordelingshattens tilsynekomst i Hemmelighedernes Kammer?- Kan Harry mon i virkeligheden styre basilisken?- Er Gådes navneanagram symptom på en pubertær egocentrisme (som aldrig rigtig er løjet af), eller er det i virkeligheden symbol på stærk magi?Lyt med, og se sandhederne i øjnene i det nyeste temaafsnit af Alohomora!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I denne helt særlige episode får vi bundet en sløjfe på bog 1, og vi kommer vidt omkring:I vores temasegment taler vi om de forskellige fællesskaber, vi møder i bogserien, og hvordan de hver især er med til at udvikle Harry.Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:- Hvilket fællesskab møder Harry hos familien Dursley?- Hvor gemmer alle alfahannerne på Gryffindor sig egentlig henne?- Hvordan giver både Hagrid, McGonagall og Dumbledore Harry en følelse af fællesskab?I Lumos inviterer vi på en håndfuld multismagsbønner (og vi tør godt love, at de alle er lækre). Vi taler om vores yndlingsøjeblikke i bogserien, og så har vi støvet Nevilles og Dracos gamle dagbøger af. Gad vide, hvad de to har tænkt i løbet af 1. skoleår?Sidst men ikke mindst diskuterer vi i Binns hjørne noget af den uglepost, der er kommet til os fra vores skønne muggler-lyttere, og det fører os både op i hospitalsfløjen, til skak i dybet under Hogwarts og tilbage til Godric-dalen.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Harry tilbringer (endnu) en trøstesløs sommer hos familien Dursley, og denne gang er den endnu værre, end den plejer: Han bliver skældt ud af Vernon, hundset med af Petunia, mobbet af Dudley, ingen fejrer hans fødselsdag, og al magi er bandlyst fra huset.Harry har aldrig følt sig længere væk fra Hogwarts og sine venner, og vi har derfor valgt at læse kapitlet gennem temaet 'håbløshed'.Vi taler om magiens (manglende!) plads hos familien Dursley, om Harrys enorme savn af den magiske verden, og om det traume mødet med Voldemort har efterladt Harry med.I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Kan Harrys møde med et par grønne øjne i en hæk være et glimt af håb midt i al elendigheden?- Hvorfor sætter Petunia mon Harry til at lave havearbejde?- Hvordan er arbejdet fordelt internt hos familien Dursley?I Lumossegmentet er Marie dykket ned i Harrys mange fødselsdage, og vi forfølger en interessant hypotese: Kan Harrys fødselsdage i starten af hver bog ses som forudgreb til hele bogens plot? Lyt med, og bedøm selv!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 11 befinder vi os kortvarigt på biblioteket på Hogwarts, da Harry møder en flok konspiratoriske Hufflepuffere netop dér. Harry stormer hurtigt væk fra biblioteket, men vi bliver hængende og dedikerer dagens Lumos til biblioteket og til bøgernes verden.I afsnittet taler vi først og fremmest om, hvad biblioteket er for et sted, og hvad det repræsenterer. Vi kommer bl.a. ind på, hvilke bogafdelinger der findes (og ikke findes), og hvilke begivenheder der udspiller sig på biblioteket.Herefter koncentrerer vi os om bibliotekets ukronede dronninger, nemlig madam Pince og Hermione. Vi diskuterer, hvordan de to kan sammenlignes, men vi finder samtidig mange beviser for, at de også bliver hinandens kontraster i den måde, de hver især betragter bøger og deres indhold på.Til sidst hæver vi blikket fra biblioteket og taler om bøgernes symbolværdi i Harry Potter-universet generelt, for der er nemlig en klar sammenhæng mellem, hvor mange bøger du har, og hvordan du er som menneske!I Hedwigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Katrine, som har nogle spændende tanker om familien Weasleys forhold til genbrug, og hun kommer særligt ind på betydningen af det engelske udtryk "second hand".AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Skolelivet går sin vante gang på Hogwarts, og eleverne på 2. årgang skal så småt begynde at tage stilling til deres fremtid, for nu skal der vælges valgfag! Det viser sig at være mere end almindeligt svært, og oven i det hele må trioen også forholde sig til sagen om Hemmelighedernes Kammer, der stadig rumsterer.For var Hagrid den, der for 50 år siden åbnede kammeret og slap et monster løs på slottet? Og hvorfor er Romeo Gådes dagbog pludselig væk fra Harrys sovesal? Trioen er for alvor på dybt vand, for hvem skal de vælge at tro og mistro?Harry og Ron gør deres bedste for at undgå aktivt at vælge noget som helst, men da Hermione pludselig bliver offer for den mystiske angriber, tvinges drengene til at træde i karakter, og de vælger at tage en tur ned til Hagrids hytte - og det samme gør i øvrigt både Dumbledore, Ministeren for Magi og Lucius Malfoy!Hele kapitlet er således gennemsyret af valg, der skal træffes, og derfor læser vi kapitlet under netop dét tema. Vi kommer omkring følgende spørgsmål:- Hvordan håndterer eleverne valget af valgfag forskelligt?- Hvorfor vælger Ginny at stjæle Romeo Gådes dagbog tilbage?- Hvordan er Lucius Malfoys tiltaleformer afslørende for hans syn på både sig selv, Dumbledore, Cornelius Fudge og Hagrid?Lyt med, og bliv klogere på de mange valg, ikke-valg og fravalg i kapitlet!AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I takt med at Harry er faldet til i sine nye rammer, er han begyndt at få en fornemmelse af, hvem han har tillid til - og hvem han absolut ikke har tillid til.I kapitlet tydeliggøres og udvikles især de af hans forhold, der er præget af mistillid, og derfor er netop dette vores tema i denne episode.Vi diskuterer blandt andet Harrys forhold til sine klassekammerater og til autoriteter, og så går vi i dybden med nogle ret bemærkelsesværdige forhold ved kapitlets skrivestil.Rammen er først og fremmest Harrys første Quidditchkamp, så forbered jer på feje tacklinger og overraskende retningsskift!I dagens episode kommer vi blandt andet omkring følgende spørgsmål:- Er Filch virkelig den mest oplagte at alliere sig med, når man skal lappes sammen efter et magisk hundebid?- På hvilken måde gennemsyrer mistillid Quidditch som sportsgren?- Hvordan påvirker synsvinkelskift i kapitlet læserens oplevelse af tillid til fortællingen?I Lumossegmentet har Rikke medbragt en lille associationsleg, hvor vi med udgangspunkt i én sætning fra kapitlet forsøger at afkode en af bogseriens allerdybeste hemmeligheder.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 10 tilbringer Harry endnu engang en nat i en hospitalsseng, fordi han efter Glitterik Smørhårs mislykkede besværgelse på Quidditchbanen skal gengro alle knoglerne i sin arm. Dette projekt får den altid dygtige madam Pomfrey ansvar for, og derfor er dagens Lumos-afsnit dedikeret til hende og hendes hospitalsfløj.I afsnittet taler vi lidt om, hvilken rolle sygdom spiller i den magiske verden for på den måde at forstå, hvilke rammer Hogwarts sygeplejerske opererer under: Kan magikere f.eks. blive ramt af muggler-sygdomme, kan en muggler blive syg af magiske sygdomme - og hvad med fusere?Herefter koncentrerer vi os om madam Pomfrey og hendes hospitalsfløj, og vi stiller skarpt på hendes person, hendes rolle på skolen og hendes syn på eleverne.I Hedwigs hjørne diskuterer vi et spørgsmål fra Sigrid, som igangsætter en diskussion om et af de store husalfespørgsmål: Hvad afgør, hvornår en husalf er fri - og i forlængelse heraf: Er der problemer forbundet med at lade sin husalf stå for tøjvask og opvask?AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

I kapitel 12 møder vi verdens mest imponerende fugl, nemlig Dumbledores loyale kæledyr, Fawkes. Derfor taler vi i dette Lumos-afsnit om det fantastiske fjerklædte fabeldyr fønixen.I afsnittet taler vi først om fønixen som mytologisk væsen. Den har nemlig været kendt i både den klassiske mytologi og i kristendommen i flere tusinde år. Vi kommer blandt andet omkring fønixens sjældenhed, og det bliver tydeligt, at den er lidt mere sjælden end mange andre sjældne skabninger.Herefter giver vi velfortjent opmærksomhed til vores allesammens yndlingsfønix, Fawkes, og vi kortlægger i hvilke forbindelser, vi støder på ham i Harry Potter-serien, og hvilken betydning han har på disse tidspunkter.Endelig zoomer vi ind på Fawkes’ symbolske rolle i serien, og vi dykker blandt andet ned i hans tilknytning til Harry og Voldemort.I Hedwigs hjørne diskuterer vi en kommentar fra Sigrid, som har hørt vores samtaler om kapitel 9 i bog 2, og i den forbindelse har hun nogle interessante tilføjelser til vores snak om professor Binns og hans viden om Hemmelighedernes Kammer.AlohomoraVar du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.Følg med på Facebook: AlohomoraFølg med på Instagram: alohomorapodRikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

"Forestillingen om det kvindelige er i vor kultur forbundet med synlighed og overflade og med det at være billede. Derfor har der traditionelt været en tæt sammenhæng mellem de visuelle massemedier og kvindelighed."I 1990’erne begyndte kommercielle tv-kanaler som TV2 og TV3 for alvor at vinde indpas på de danske tv-skærme. Samtidig blev det mere og mere normalt at se satellit-tv og kabel-tv. På den måde kom de klassiske public service-tilbud, som traditionelt havde fokuseret på oplysende indhold, i konkurrence med kanaler, der ikke gik af vejen for at bruge noget af det, der trak allerflest seere til: en seksualiseret kvindelig studievært eller skuespiller, som kunne trække folks opmærksomhed til sig."Kvinden som ikon" handler om, hvordan kvinden er blevet brugt som sexobjekt og blikfang på tv op igennem 1980’erne og 1990’erne. I bogen beskrives forskellige trends inden for tv-indhold, og der fokuseres desuden på, hvad denne markedsføringsstrategi har gjort ved kvindesynet. Bogen udkom første gang i 1995.Vibeke Pedersen (f. 1945) er lektor emerita ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i emner som feminisme, postfeminisme og køn i tv-serier og har endvidere skrevet bøger om disse emner.

Autenticiteten er med andre ord med til at opbygge tillid og troværdighed – det knytter bånd. Sammen med to paneldeltagere vil Eurowoman den næste halve times tid se nærmere på, hvad autenticitet betyder for vores hverdag, hvilken rolle de sociale medier spiller i den sammenhæng og ikke mindst, hvordan autenticitet hænger sammen med samtidens modebillede.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Modebranchen har altid været forbundet med en vis mystik. Det skyldes måske, at det kan være svært at blive en del af den, og at den har ry for både at være glamourøs, elitær og fyldt med benhård konkurrence. Uopnåeligheden er nok opstået, fordi der reelt set er få pladser og mange om buddet. I denne podcast fortæller chefredaktør Anne Lose, influencer Pernille Rosenkilde og tidligere digital moderedaktør Kristian Hindø-Lings om deres personlige og overraskende vej ind i modebranchen.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmonttEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Det er tid til at forlade 10’erne og sikke et årti, der både bød på #oldcéline, statementmani og normcore. 10’erne gav os også Instagram, herunder Dietprada og satte ikke mindst øjenbryn og diversitet på dagsordenen. Vi tager en status på modeårtiet og ønsker et godt nytår. I panelet er Chefredaktør Anne Lose, Kommerciel Redaktør Pernille Rosenkilde og Digital Moderedaktør Kristian Hindø-Lings.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmonttEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Den Københavnske modeuge er netop overstået og Eurowoman samler op og koger ned, så du er velinformeret om de vigtigste tendenser, de vildeste locations og den generelle temperatur på modeugen, der mere end nogensinde stod i bæredygtighedens tegn. Hvad var årets farve? Hvilken 80’er favorit skal findes frem? Og hvordan står det til med diversiteten? Lyt med, når Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings dykker ned.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmonttEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Eurowoman guider dig igennem højdepunkterne fra Copenhagen Fashion Week - én af de bedste modeuger nogensinde, der blandt andet bød på diversitet, bæredygtighed og et cirkus uden lige.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcast med fokus på hvad der rører sig i kulturen, på designfronten og i modebilledet. Sammen med en række kloge kvinder og mænd åbner vi op for perspektivrige samtaler om nye tendenser og andet tidstypisk tankegods, der fylder i dit moderne kvindeliv.Medvirkende: Anne Lose, Pernille Rosenkilde og Kristian Hindø-Lings Redaktør: Anne Lose, chefredaktør, EurowomanProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne Lose er chefredaktør på magasinerne Eurowoman og RUM.Kristian Hindø-Lings er stylist, indkøber og fashion director.Pernille Rosenkilde er stylist, influencer og designer bag brandet Per and the Zoo.

Wie verändert das Web 2.0 unsere Gesellschaft und die Unternehmenskultur?In ihrem Bestseller „Wikinomics" analysieren Don Tapscott und Anthony D. Williams, wie die Zusammenarbeit von Millionen Usern an Projekten wie Foren, Wikis oder sozialen Medien funktioniert und welche Chancen sie bietet. Sie zeichnen das Bild einer Kultur der Kooperation und des geteilten Wissens, die die bisherigen Strukturen von Wirtschaft und Konsum entscheidend verändern kann. Für moderne Unternehmer, die die Zeichen der Zeit erkennen und das enorme Potenzial der Wikinomics entdecken und nutzen wollen, ist dieses Buch Pflicht!Don Tapscott (geboren 1947) ist Unternehmer, Autor und Wissenschaftler. Sein Forschungsschwerpunkt liegt auf dem Einfluss von Technik auf Unternehmen und die Gesellschaft. Zu diesem Thema hat er bereits mehrere Bücher verfasst. Anthony D. Williams (Jahrgang 1974) ist studierter Politikwissenschaftler und lehrte an der London School of Economics.

Det legendariske reklamebureau Sylvester Hvid & Co. blev grundlagt af entreprenør og cykelhandler Jens Sylvester Hvid i 1899, og siden da har det været toneangivende inden for den danske reklames udvikling.Allan Mylius Thomsen arbejdede selv som reklametegner for Sylvester Hvid & Co. i mange år, og i anledning af bureauets 100 års jubilæum i 1999 fortæller han dets spændende historie. Historien om Sylvester Hvid & Co. er samtidig historien om hele Danmarks kulturelle og industrielle udvikling i løbet af det 20. århundrede.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!,,Podglądanie na odległość" to suma subiektywnych spostrzeżeń wynikających z praktyki nabytej przez Toeplitza jako doświadczonego autora inscenizującego widowiska telewizyjne i wieloletniego recenzenta programów TV. Niniejszy zbiór luźno powiązanych ze sobą esejów ,,skłania jednak również do zastanowienia się nad tym, co właściwie w telewizji jako środku przekazu jest złe, a co jest dobre, co jest udane - i dlaczego - a co nie może liczyć na powodzenie artystyczne czy widowiskowe?" Krzysztof Teoplitz pokazuje czytelnikowi telewizję jako potężny czynnik kulturotwórczy w Polsce lat 70-tych. Dzięki niemu mamy okazję przyjrzeć się poszczególnym zjawiskom telewizyjnym z perspektywy doświadczonego, zawodowego krytyka rozmiłowanego w kulturze polskiej. To idealna książka dla każdego, kto szuka przyjemnej lektury, a zarazem rozrywki na najwyższym poziomie literatury popularnonaukowej. Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!Jak na współczesny świat wpływają środki przekazu? Czy w zalewie medialnego szumu da się odnaleźć rzetelne informacje pozbawione perswazji i manipulacji? Zbiór szkiców ,,Dokąd prowadzą nas media" to udane połączenie ciekawej prezentacji historii mediów oraz inteligentnej polemiki z obiegowymi opiniami na temat konsekwencji wynalezienia druku, radia, telewizji i Internetu. Toeplitz z właściwą sobie błyskotliwą ironią i zamiłowaniem do stawiania kontrowersyjnych pytań, ukazuje przemiany kulturowe oraz obyczajowe, od zawsze powiązane ze środkami przekazu. Jeśli interesujesz się szeroko pojętym dziennikarstwem i chcesz wiedzieć, co mistrz felietonu Teoplitz sądził m.in. o wolności mediów, reklamach telewizyjnych i micie ,,globalnej wioski" oraz modnych dyskusjach w sieci, z niekłamaną przyjemnością zagłębisz się w lekturze tego opracowania z pogranicza kulturoznawstwa i nauk o literaturze.Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

Powieść autora scenariusza do ikonicznego serialu „Czterdziestolatek"!Skąd się wzięła polska kultura masowa i jakie są jej główne atuty? Na czym polega fenomen dostępu do szybkiego przepływu informacji i łatwo przyswajalnej, taniej rozrywki? ,,Mieszkańcy masowej wyobraźni" to zbiór szkiców o społecznym oddziaływaniu środków masowego przekazu i popularności twórczości przeciwstawianej tej elitarnej, wysokoartystycznej. Toeplitz prezentuje różne aspekty kultury masowej ze szczególnym uwzględnieniem jej związków z socjalistycznym systemem społeczno-politycznym. Rozważania autora to ważny przyczynek do wciąż aktualnej dyskusji o upraszczaniu kultury w kontekście zmian historycznych, społecznych i ekonomicznych, zauważalnych na całym świecie. Szkice zainteresują każdego, kto zadaje sobie twórcze pytania o dominujący typ kultury nowoczesnej i ceni lekki styl pisania Toeplitza, obalającego mity na temat współczesnych środków masowego przekazu. Krzysztof Teodor Toeplitz pseud. KAT, KTT, Krzysztof Deuter (ur. 28 stycznia 1933 r. w Otrębusach, zm. 30 marca 2010 r. w Warszawie) - pisarz, publicysta, działacz polityczny, autor scenariuszy filmowych i telewizyjnych (m.in. ,,Czterdziestolatka", ,,Sławy i chwały"). Pochodził z zasymilowanej rodziny żydowskiej. Ukończył historię sztuki na UW (1955). Zadebiutował w 1947 r. jako krytyk filmowy, był wykładowcą PWST w Warszawie i łódzkiej PWSFTviT, redagował ,,Szpilki", publikował w ,,Przeglądzie Kulturalnym", ,,Polityce, ,,Przeglądzie" i ,,Trybunie". Wydał ponad 30 książek, m.in. powieści "Gorący kartofel", "Zapiski ambasadora Nolandii" i szkice "Groch o ekran". W latach 1955-58 i 1981-87 był kierownikiem literackiego Zespołu Filmowego "Kadr", a w latach 1979-80 Zespołu Filmowego "Iluzjon". Laureat wielu nagród, m.in. Złotego Medalu "Zasłużony Kulturze Gloria Artis" (2009).

I midten af 1990’erne blomstrede rollespilskulturen virkelig op i Danmark. Primært drenge, men også en del piger, brugte flere timer om ugen på at leve sig ind i andre verdener, som de sammen byggede op og navigerede i. Anne Scott Sørensen beretter om de strømninger, der prægede det danske rollespilsmiljø i den spæde start, og giver sit bud på, hvad der dengang og endnu i dag er så tiltrækkende ved disse miljøer.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I slutningen af 1990’erne begyndte der at komme fokus på sundhed i reklamebranchen, og sundhed blev brugt til at sælge produkter på samme måde, som skønhed, ungdom og succes længe havde gjort. Med udgangspunkt i tre konkrete reklameserier, nemlig Mejerierne i Danmarks "Det kræver sin mælk", Fiskebranchens "Fisk hver uge. Det er der ingen ben i" og Abba Seafoods "Havgufferne", kaster Anne Scott Sørensen lys over den nye strømning og det fokus på sundhed, som denne type reklame spillede på.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Hvordan skaber man det gode interview? Hvordan finder man på de rigtige spørgsmål, der får folk til at snakke? Hvordan styrer man samtalen i den retning, man ønsker? Og hvordan bliver man bedre til at lytte?Jan Krag Jacobsen går i dybden med en række interviewteknikker, der kan få dig godt i gang, hvis du skal interviewe. Bogen handler især om medieinterviewet, men kan også bruges i forbindelse med for eksempel forskningsinterview og personaleinterview.Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større.Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

"At interviewe. En bog om at spørge meningsfyldt" fra 1982 er en praktisk bog om interviewteknik, der giver gode råd til, hvordan man forbereder og gennemfører et interview. Bogen henvender sig især til dem, der ønsker at arbejde med interviews uden for de store, etablerede medier og til studerende og undervisere i uddannelsessystemet.Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

I artiklen "Om livet i al almindelighed. Den personlige blog mellem det private og det offentlige" undersøger Anne Scott Sørensen forskellige aspekter af bloggen som en del af det offentlige rum.Med udgangspunkt i en konkret debat om blogs og plagiat undersøger hun, om bloggen kan sammenlignes med andre former for publicering og dermed hører ind under ophavsretten.Denne debat rejser dels spørgsmålet om, hvordan bloggen som genre forholder sig til grænsen mellem det private og det offentlige og dels, hvorvidt blogdomæner er en del af offentligheden eller om det snarere udgør afgrænsede sociale fællesskaber, samt hvilke etiske spilleregler for kommunikation det medfører. Disse spørgsmål diskuterer Scott Sørensen ud fra deres principielle karakter i forhold til begreberne offentlighed og privatsfære.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Under en tolv år lång period är Bobbo Sundgren ett av Sveriges mest aktiva nättroll. Det börjar som ett politiskt debatterande men växer sig snart till något helt annat. Plötsligt trakasserar han kändisar och driver dem till vansinne, samtidigt som han tar sig allt djupare in i nättrollens mörka värld. När han till slut blir medlem i några av nätets mest ökända grupper påverkar det inte bara honom, utan även hans närmaste omgivning."Så blev jag ett av Sveriges värsta nättroll" är en berättelse om hot, skam och beroende. Det är också en intressant och upplysande redogörelse för hur trollandet på internet faktiskt går till - och hur det har makt att påverka hela världen.Bobbo Sundgren är en utbildad etnolog och copywriter. Under tolv års tid var han aktiv som nättroll och har skrivit om detta i boken "Så blev jag ett av Sveriges värsta nättroll".

Jonas Langvad Nilsson interviewer Casper Christensen.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.MÆND - DE BEDSTE PORTRÆTTER samler for første gang mere end 25 års portrætter fra magasinet til en bog, der ikke blot fortæller historien om forskellige kendte, danske mænd, men også viser et tværsnit af politik, sport og kultur i det moderne Danmark i samme periode. Hvert portræt bliver aktualiseret ved, at skribenten fortæller om, hvordan interviewet blev til, og hvordan det foregik.Bogens tekster er skrevet af freelance skribenter og journalister på Euroman.