Migration, immigration and emigration

Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer. Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt? 21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.

I starten af 1800-tallet tog den unge dansker Hans Falk afsked med sit fædreland og satte kurs mod New Zealand, hvor han ville gøre lykken. Her levede han et spændende og anderledes liv og giftede sig med kannibalpigen Maria Ringa. I slutningen af 1930’erne fulgte Aage Krarup Nielsen i den modige mands fodspor, og og i sin skildring af rejsen fortæller han samtidig historien om et land, hvis originale befolkning stadig levede, som de havde gjort i århundreder.Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

Bogen "Et Land der fortærer sine egne" er et realitetscheck på den moderne stat Israel, et multikulturelt immigrantsamfund. Kan det overhovedet lade sig gøre at bringe mennesker fra over 80 forskellige lande sammen til en urolig plet på det mellemøstlige landkort og forvente, at de skaber en stat? Og kan den stat med alle sine indbyggede modsætninger leve i fred med sine naboer?Bogen er en mosaik samlet af 15 forskellige israelske kvinders personlige historier. De 15 har hver deres udgangspunkt og fortolkning. De repræsenterer jøder, kristne og muslimer, religiøse og sekulære, venstre- og højrefløj. Deres livsfortællinger danner et nuanceret billede af den svære og måske umulige sameksistens mellem flere kulturer, der alle vil definere landet efter deres eget hoved."Et Land der fortærer sine egne" er et citat fra 3. Mosebog. Det var, hvad de første spejdere, Moses sendte ind i landet, havde observeret. Spørgsmålet er, om det udsagn stadig gælder.Hanne Foighel‘s stemme har i over 30 år fortalt, forklaret og fortolket Israel og Mellemøsten. I Weekendavisen, Berlingske Tidende og Politiken og især har hendes kyndige og vidende stemme lydt fra Radioavisen over Orientering på P1 til Deadline på DR2. Hendes evne til at observere, med passion at grave sig ind under overfladen og samtidig stille tvivlende og kritiske spørgsmål, har gjort hende til en ‘anden slags‘ formidler af et område, der behandles løbende i medierne men som ofte præsenteres ude af den store sammenhæng.

"Rom hat Zeit", schrieb der Maler Anselm Feuerbach 1855 in einem Brief. Eine "innere Freude, die die Brust zu sprengen droht", hatte ihm, kaum hatte er Venedig betreten, den Atem verschlagen. Die Ewige Stadt, sein eigentliches Reiseziel, schien vergessen. Und er war nicht der einzige, dem es so ging. Wer aus Preußen, Sachsen oder Böhmen kam, machte in Venedig nicht selten auf dem Hin- und auf dem Rückweg Station. Die Reisenden aus dem Norden erblickten hier zum ersten Mal das Mittelmeer. Venedig wurde so im Lauf der Jahrhunderte zu einem deutschen Erinnerungsort. Klaus Bergdolt sucht diesen Ort auf und liest die Spuren, die Deutsche dort oder auf dem Weg dorthin hinterlassen haben. Von den Kaisern des Mittelalters über berühmte Komponisten bis hin zu Thomas Mann reicht die Spannweite seiner Entdeckungen und Nacherzählungen. So wird das Bild eines Ortes lebendig, der seit jeher – und die Touristenmassen zeigen, dass das bis heute so ist – deutsche Reisende angezogen und fasziniert hat.

Hvad blev der af de danskere, hvis udlængsel og håbet om et bedre liv lod dem forlade fædrelandet? Det spørgsmål besvarer forfatteren Karl Larsen i storværket "De der tog hjemmefra" om Dansk emigrationshistorie fra 1840 frem til 1914 i fire bind: I denne kulturbiografi har Karl Larsen samlet danske emigranters tanker og følelser af udlængsel og rodløshed – splittet mellem ude og hjemme – som de er nedfældet i deres personlige dagbøger og breve. "De der tog hjemmefra" giver et enestående indblik i de danske nybyggeres selvforståelse.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Karl Larsen (1860-1931) var dansk forfatter, men født og opvokset i det nuværende Sydslesvig/Rendsborg. I sin samtid regnedes Larsen blandt Det moderne gennembruds og 1890‘ernes store prosaister og debattører. I dag er både hans skønlitterære virke og hans rolle som en nærmest konfliktsøgende samfundsdebattør gledet i baggrunden. Larsens værk var præget af kærlighed til datidens tyske krigsmentalitet, og det blev udfoldet i forsvaret for nationalmilitarismen i bl.a Dommens Dag (1908) og Japansk Aand (1909). Det skadede hans popularitet, som ellers var vokset med Københavnerbøgerne Udenfor Rangklasserne (1896) og romanerne Kresjan Vesterbro (1897) og I det gamle Voldkvarter (1899).

Hvordan er det at være ung indvandrer i et land som Danmark? Gennem en række samtaler baseret på de unges egne foredrag og diskussioner med jævnaldrende, giver Iben Danielsen et grundigt indblik i nogle helt almindelige unge menneskers liv. En flok unge mennesker, som vel at mærke har rødder i en anden kultur end den danske, og som derfor har oplevet både racisme og fremmehad. Og som ofte må svare på spørgsmål om identitet, religion, holdninger og baggrund.Iben Danielsen (f. 1956) er freelancejournalist og forfatter. Hun har hovedsageligt skrevet ungdomsbøger om journalistiske emner, for eksempel "Fremmed – og li‘som dig?" om indvandrere og indvandrerkultur i Danmark og "Pippis døtre. Girl power på dansk" om den generation af piger, der har været børn og unge i 1990‘erne.

I "Tro og skæbne I Jerusalem" går Brigitte Rahbek og Mogens Bähncke bag om den svenske forfatter Selma Lagerlöfs store roman "Jerusalem" om familien Spafford fra Chicago, der i 1881 grundlægger Den amerikanske Koloni i Jerusalem, og om en gruppe svenske bønder fra Dalarne der 15 år senere slutter sig til dem. I bogen går Rahbek og Bähncke i dybden med udvandrernes drømme og håb, koloniens værdier og magtkampen mellem koloniens ledere Anna Spafford og Olof Henrik Larsson – og med den religiøse og storpolitiske konflikt mellem Israel og Palæstina. Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning. Mogens Bähncke (f.1944) har en uddannelse i europæisk etnologi, er oversætter og var mangeårig musik- og redaktionschef på DR.

Maria Geraldin fra Filippinerne fortæller om livet i landsbyen, hun kommer fra, om arbejdet i millionbyen Manila, om mødet med en dansk mand og om de forventninger og problemer, der opstår, når to mennesker med forskellige kulturelle baggrunde beslutter at skabe en fælles tilværelse."Jeg er ingen rose" giver et billede på kærligheden til familien og viljen til at tage chancer. Den giver også et humoristisk indblik i det danske integrationssystem og i de konflikter og følelser, der er forbundet med Marias gensyn med familien på Filippinerne.Georg Strøm er uddannet civilingeniør, og har senere taget en Ph.D ved Datalogisk Institut. Han er gift med Maria Geraldin fra Filippinerne, og på baggrund af hendes fortælling har han skrevet bogen "Jeg er ingen rose".

Bogens emne er uddannelse af indvandrerbørn, og den viser, at et ensidigt fokus på daginstitutioner og skoler eller på den sproglige side af børnenes udvikling giver et forvrænget billede af børnenes liv. Forfatterne ser på alle beslutninger om indvandrerbørnenes uddannelse som en del af den generelle politik vedrørende indvandrere, og den bygger ikke altid på det, som ifølge forskningen er det bedste for det enkelte indvandrerbarn.

Anders Bo Rasmussen følger i "I krig for Lincoln" fire danskere i Den Amerikanske Borgerkrig. Fritz Rasmussen, Claus Clausen, Christian Christensen og Ferdinand Winsløw har det tilfælles, at de alle fire udvandrede fra Danmark på jagt efter en bedre fremtid. Af snoede veje og små bakker endte de som soldater i en krig og trods deres forskellige fortid ender de med en fælles fremtid. "I krig for Lincoln" er kommet til ved hjælp af dagbøger, breve og andre historiske kilder. Anders Bo Rasmussen har igennem personerne selv fulgt deres liv og hverdag, og i denne bog får vi også muligheden for at gøre det samme."Det er lykkedes Anders Bo Rasmussen at finde et virkelig interessant kildemateriale, herunder breve og erindringer, der bringer os tæt ind på livet af danskerne, og det hører til bogens store kvaliteter, at vi får præsenteret skæbner, der er eventyrlige og tanke­vækkende (...) Der er tale om fornemt historisk arbejde, der også indeholder perspektiverende kapitler om den amerikanske borgerkrig."- 5 stjerner, Berlingske

Hasan er otte år. Han er født i en lille by i Irak. Hasans far er i fængsel, og hans mor beslutter sig at sende Hasan til sin faster i Sverige. Hasan skal rejse alene. Hans onkel har betalt mange penge for at få ham med en bil til Sverige. Ved en grænse bliver bilen beskudt og Hasan bliver ramt i den ene hånd. I Danmark bliver Hasan smidt ud af bilen. Han er træt, forkommen og bange. Hvordan skal han finde sin faster i Sverige? Det begynder at sne. Men så kommer der en kvinde og hjælper Hasan.Bogen udkom oprindeligt i 2004 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til børn, unge og voksne med læsevanskeligheder.Karen-Sophie Andersen er en dansk forfatter, som har skrevet en række bøger. Hun står blandt andet bag letlæsningsbøger til børn, unge og voksne, heriblandt "Sikke en nat!" og "Ole er væk".

I 1920´erne befandt Venezuela sig i en agrikulturel skrueklemme. Det dengang kommunistiske diktatur besad masser af ressourcer men ingen til at dyrke jorden. Det var der til gengæld et lille land i norden, der havde i rigt mål: Danmark.Venezuela og Danmark indledte et samarbejde, og den danske regering gik i gang med en kampagne for at finde folk, der skulle udstationeres. Resultatet blev mildest talt anderledes end forventet. 300 håbefulde danskere endte i Venezuela til noget helt andet, end de havde fået lovning på. Samtidig blev den venezuelanske regering stillet overfor en flok lavtuddannede danskere, der var alt andet end landmænd. Affæren lugtede af, at Danmark havde forsøgt at eksportere fattigdommen, mens Venezuela for sit ikke havde ryddet den regnskov og bygget de huse, de havde lovet. Venezuela er beretningen om en begivenhed i dansk historie, der har fået foruroligende lidt plads i historiebøgerne. Den danske journalist Jesper Sørensen har sammen med sin venezuelanske kone, Catalina Peña-Guillén, endevendt arkiverne og opsøgt alle øjenvidner og efterkommere. De har således gjort det til deres personlige sag at se til, at affæren bliver belyst fyldestgørende fra begge sider, så den i sidste ende kan indtage pladsen som andet og mere end en parentes i dansk og venezuelansk historie.

Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund. tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA. Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner."Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA." - Litteratursiden Lisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Johannes Nielsen Pandrup udvandrer i 1857 til Illinois i Amerika. Her skaber han i skyggen af Borgerkrigen et liv for sig selv. ‘Illinois' er en historie om kærlighed og had og det moderne Amerikas rødder.