Ethical issues, topics and debates

I slutningen af 1800-tallet blev dyrs rettigheder sat på dagsordenen flere steder i Danmark, og også videnskabens brug af forsøgsdyr blev taget op til diskussion. Camilla Eegholm, der var en af de mest markante fortalere for dyrerettigheder, fortæller i sit indlæg fra 1901 om dyreforsøgenes grusomheder og bakker sine argumenter op med udtalelser fra nogle af tidens fremtrædende videnskabsmænd, der også ønskede fokus på denne mørke afkrog af videnskaben.Camilla Mathilde Eegholm (1847-1905) var en dansk forfatter og kvinde- og dyrerettighedsforkæmper. Hun var med til at stifte foreningerne Dyrenes Beskyttelse og Svalen, som fokuserede på fugles rettigheder og havde både mænd og kvinder som medlemmer. Camilla Eegholm debuterede som skønlitterær forfatter i 1866 med romanen "Olga Lindal" og udgav sidenhen en lang række romaner og noveller.

Kriminalpolitiet i Stockholm behandlede i løbet af 1977-78 en speciel og kompliceret sag om dødshjælp. Efterforskningen resulterede i tiltale og retssag i efteråret 1978. Det juridiske hovedspørgsmål lød: Er den, der gennem dødshjælp medvirker til en andens død, skyldig i drab, eller udfører han/hun en ikke strafbar handling – hjælp til selvmord?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

I februar 1876 blev en mand brutalt myrdet med en økse i Grundset i Norge. Forbrydelsen skulle føre til den sidste henrettelse i Norge i fredstid. Men hvem var morderen? Og hvordan lykkedes det politiet at få ham til at tilstå drabet?Denne artikel er oprindeligt udgivet af Dansk Politi-Idræts Forlag.

Hvad ville du sige, hvis du fik tilbudt et job, hvor du kun skal udføre dit arbejde tre gange på 30 år? Til gengæld får du en super årsløn. Så har vi et godt tilbud til dig! Bliv Danmarks Riges Skarpretter (bøddel)! I dette afsnit snakker vi om den (næst)sidste statsautoriserede bøddel i Danmark.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Katrine og Marie fejrer påsken med en snak om én af verdenshistoriens mest brutale henrettelsesmetoder: korsfæstelse. Vi advarer om, at afsnittet er barskt og indeholder detaljer, som ikke er for sarte sjæle.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang taler Katrine og Marie i anledning af Skt. Hans (igen) om hekse. Vi tager fat i én af de mest berømte og berygtede sager: hekseforfølgelserne i Salem. På under ét år blev 200 mennesker anklaget for hekseri og 20 blev henrettet. Vi undersøger, hvorfor det gik så galt, og hvordan sagerne blev ført. Beviser som drømme og heksekager tages under kærlig behandling og der trækkes paralleller til vores tidligere afsnit om danske hekse. Katrine starter i rigtig dårligt humør, fordi Marie før optagelsen fremførte en række udvalgte sange fra musicalen Atlantis.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

Denne gang taler Katrine og Marie om Anne Palles, den sidste person i Danmark, som blev dømt for trolddom og brændt på bålet.*OBS*: Katrine læser op fra franske beretninger om heksemøder, hvilket er tilstrækkeligt eksplicit til, at børn og sarte ører bør springe dén del over. I andre kan glæde jer!Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

In diesem Sammelband von Kurt Tucholsky sind in 15 Kapiteln zusammengefasst 100 Kurzgeschichten zu finden. Der Autor thematisiert aus seiner Sicht und aus der Sicht seiner vier erfundenen Pseudonyme - also mit 5 PS - viele soziale und wirtschaftliche Themen seiner Zeit. Die Entwicklung der Stadte und ihrer Bewohner spielt eine groe Rolle sowie die Blindheit der Menschen gegenuber Veranderungen. Das sture Befolgen gesellschaftlicher Werte und Normen lasst die Menschen wie Marionetten erscheinen, die mit Scheuklappen durch das Leben gehen und sich steuern lassen, anstatt selbst zu denken zu beginnen.-

"Kunsten at blive et ordentligt menneske" viser, hvordan du ved at lade dig lede af syv dyder og styre udenom syv laster bliver et ordentligt menneske og en god leder, som motiverer andre til samme stræben.Bogen er en introduktion til den etiske og eksistentielle tænkning hos især Aristoteles og Søren Kierkegaard. Samtidig er den en handlingens bog, der demonstrerer, hvordan dydsetikken udvikler vores etiske dømmekraft, værner os mod lastefuld og selvoptaget adfærd og forbinder os med andre – ikke bare i en organisatorisk sammenhæng, men også i det enkelte menneskes liv.Bogen henvender sig til ledere og studerende inden for ledelse og organisation, men kan læses af alle med interesse for etik og personlig dannelse.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

Hvad ønsker kvinder sig egentlig af livet? Vil de leve et passivt liv, hvor mændene får lov at påtage sig rollen som forsørgere og beslutningstagere? Eller vil de have en lige så stor del af ansvaret, så de både arbejdsmæssigt, familiemæssigt og seksuelt kan få lov at folde sig fuldt ud som kvinder?I "Kvindefælder" fra 1991 forklarer Helga Moos med humor og energi, hvordan kvinderne kan få lagt bekvemmeligheden og passiviteten på hylden på vejen mod ligestilling.Helga Moos (f. 1951) er forfatter, foredragsholder og tidligere folketingsmedlem for Venstre. Hun har en landbrugsfaglig uddannelse, og fra 1974-1992 var hun gårdejer med ægproduktion og eget ægpakkeri. Siden 1991 har hun fungeret som fuldtidsforfatter og -foredragsholder. Hun har skrevet bøger om vidt forskellige emner – herunder kvinders arbejdsliv, politik, global velfærd og børneopdragelse.

La presente publicación reúne cuatro ensayos breves que Leopoldo Lugones escribió en 1912 y 1913 en París y Londres: «El problema feminista», «Nuevas víctimas del orden», «El jardín venenoso» y «El mercado de la miseria», introducidos por una apreciación de Rubén Darío.Leopoldo Lugones (1874-1938) fue un intelectual argentino que se distinguió en numerosos ámbitos, como el de la escritura, el periodismo, la historia o la política. Fue uno de los máximos exponentes del modernismo hispanoamericano y el Día del Escritor en Argentina homenajea su nacimiento.

Nationen Danmark har fået sundhedsforstyrrelse. Motion på recept, klapjagt på rygerne og sundhedsreformer i massevis. Man bør undgå det meste, men huske at drikke vand, mens man står på hovedet. Og lige lidt hjælper det. Hvad er egentlig meningen? Og findes der en sandhed om sundhed?"SygtSund" er en absurd komedie om kys, kalorier, dødsangst, mirakler og stripfitness. Og om familien Momsen, der kæmper for at leve lykkeligt til deres dages ende.Mette Heeno (f. 1976) er manuskriptforfatter, dramatiker og producer, uddannet fra Den Danske Filmskole i 2001. Hun har skrevet manuskript til en lang række tv-serier og flere kort- og spillefilm, blandt andet "Langt fra Las Vegas", "Lærkevej", "Terkel i knibe" og "All Inclusive".

Lige siden udgivelsen i midten af 1700-tallet har den erotiske roman "Fanny Hill" skabt røre overalt i verden, når en forlægger har dristet sig til at genudgive den. Mange var forundrede over, at der i Danmark så sent som i 1963 blev fældet dom over et forlag for at udgive en roman, der helt lovligt var udkommet i langt mere konservative lande få år før. Leif Blædel fortæller om den mærkelige sags forløb og spørger, hvorfor en bog, der er over 200 år gammel, stadig skulle være forbudt helt op i 1960’erne i Danmark.Leif Blædel (1923-2013) var en dansk journalist, gastronom og forfatter. Han skrev i mange år for Dagbladet Information og Weekendavisen og var begge steder kendt for sine samfundskritiske artikler. Leif Blædel var endvidere Danmarks første madkritiker, og han insisterede på, at artikler om mad hørte hjemme på kultursiderne. Han blev hædret med både PH-prisen og Cavling-prisen og var i mange år redaktør på forbrugerbladet Tænk. I løbet af sit liv udgav han både bøger om gastronomi og en selvbiografi. Leif Blædel er søn af den kendte journalist Nic. Blædel og far til den populære forfatter Sara Blædel.

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag."Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."

Under coronapandemien i 2020 rykkede videnskaben pludselig frem forrest i danskernes bevidsthed. Behovet for forskning var indlysende for de fleste, og forskernes formidling af deres viden og opdagelser blev efterspurgt i bedste sendetid.Det er gode nyheder i en tid med fake news, for befolkningens forståelse for, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.Problemet opstår, når det er mindre tydeligt, hvorfor videnskaben er afgørende i vores samfund. Det gælder ikke mindst den helt centrale – og oftest helt usynlige – grundforskning. Formidling, fundraising og dokumentation tager mere og mere af forskernes tid, samtidig med at behovet for videnskabelige landvindinger inden for bl.a. klima og sundhed vokser.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Anja C. Andersen (f. 1965) er forsker, astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Institutet. Hun har modtaget adskillige priser for sin forskning og formidling.

Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, teknologier som ansigtsgenkendelse og techgiganternes indflydelse er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret. Spørgsmålet er ikke, om vi bliver overvåget, men hvilke konsekvenser det har.Debatten er ofte polariseret. Er overvågning godt eller dårligt? Er det et manipulerende Big Brother-samfund, eller er det den omsorgsfulde stat, der passer på sine borgere? Overvågning er begge dele – indimellem på samme tid.En mere nuanceret diskussion af overvågningssamfundet vil gøre os i stand til demokratisk at bestemme, i hvilken retning vores gennemdigitaliserede og –overvågede samfund skal udvikle sig. Kun på den måde kan vi tage ansvar for, hvad vi skal bruge overvågningen til.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Peter Lauritsen (f. 1969), cand.mag. i humanistisk datalogi og ph.d. i kommunikation. Professor MSO i overvågningsstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Hvorfor betaler vi globalt i omegnen af 5 billioner amerikanske dollars i direkte og indirekte subsidier til fossile brændsler, alt imens målsætningen fra Parisaftalen er at stoppe forbruget af netop fossile brændsler? Og hvorfor betaler vi støtte til landmanden for at dyrke sukkerroer for derefter i nogle lande at beskatte forbrugerens sukkerforbrug i et forsøg på at forbedre borgernes sundhed? Det er af indlysende årsager ikke den mest effektive måde at indrette samfundet på, og det er slet ikke vejen frem, hvis vi vil løse klimakrisen og sikre udviklingsmuligheder for verdens befolkning, som ventes at vokse til 9-10 milliarder i 2050. Vil vi det, kræver det en radikal anden tilgang til, hvordan vi tænker og indretter fremtidens samfund.Professor Katherine Richardson giver i denne bog et bud på, hvordan vi skaber bæredygtig udvikling for alle.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Katherine Richardson (f. 1954). Dansk-amerikansk professor på GLOBE Institute og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet. Er en af pionerforskerne i udvikling af Earth System Science – en disciplin, der fokuserer på interaktioner mellem fysik, kemi, biologi og mennesker i etableringen af de miljømæssige forhold på jorden. Richardson var formand for Klimakommissionen og er medlem af Klimarådet. Hun var medlem af ekspertgruppen, som FN’s generalsekretær i 2016 udpegede til at udarbejde FN’s 2019 Global Sustainability Development Report.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske? Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I denne bog tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.

I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større.Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

"Mænd der krænker kvinder" diskuterer for første gang i Danmark sexchikane med fokus på mandens rolle. Hvorfor udøver mænd sexchikane, hvilke mænd drejer det sig om, hvor i samfundet finder sexchikanen sted, og hvorfor har vi som samfund så svært ved at håndtere emnet?Hvad er årsagen til, at mænd og kvinder ofte opfatter køns- og sexchikane så forskelligt? Hvorfor er nogle mænd i stand til at ændre deres adfærd og klar til at gå op imod overgrebskulturen, mens andre mænd tøver og ikke ønsker at se fx #MeToo-bevægelsen som en mulighed for at forandre sig?Med udgangspunkt i de krænkelsesberetninger, der er kommet til udtryk i den danske debat om sexchikane, forsøger "Mænd der krænker kvinder" at skabe en dybere forståelse for, hvorfor sexchikane forekommer, og hvordan vi som samfund kan bekæmpe fænomenet.Selvom ikke alle mænd er en del af de bagvedliggende årsager til udøvelsen af sexchikane, er det bogens pointe, at alle mænd kan være en del af løsningen.Kenneth Reinicke (f. 1966) er lektor i mandestudier ved Center for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitet. Han har en lang række publikationer bag sig og har tidligere været medlem af Ligestillingsrådet.

Den danske præst Harald Sandbæk var en ivrig debattør, og han var ikke bleg for at tage ordet, når forskellige ekspertinstanser foreskrev, hvordan vi mennesker bør leve vort liv. De fleste artikler i "Hitler går igen", der oprindeligt udkom i 1953, blev bragt som kronikker i københavnske dagblade i perioden 1952-53, og Sandbæk skriver blandt meget andet om McCarthy, konfirmationsfesten og det københavnske menighedsliv.Harald Sandbæk (1904-1986) var dansk sognepræst og modstandsmand. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen, og i efteråret 1944 blev han anholdt og tortureret af Gestapo. Harald Sandbæk var Ridder af Dannebrog.

Hvordan ser en rædselsfuld begivenhed som gruppevoldtægt ud, når den genfortælles fra forskellige vinkler? Hvordan ender man som gerningsmand? Hvordan forholder man sig som offer til sin egen krop efter en voldtægt? Kan man tale om et samfunds skyld? Er der sket en pornoficering af det offentlige rum?"Dom over skrig" er en undersøgelse af, hvilke kræfter der starter en gruppevoldtægt. Det er en barsk fortælling, som går til angreb på nogle af de mekanismer, der ligger bag gruppevoldtægter i et samfund, hvor seksualisering af kroppe i stigende grad fylder i medierne og offentligheden. Forestillingen blev opført ved Teater Katapult i Aarhus i 2004 og medførte en voldsom debat i de danske medier og mellem politikerne i Folketinget.Christian Lollike (f. 1975) er en dansk dramatiker og instruktør. I sin kunst tager han ofte udgangspunkt i konkrete politiske begivenheder, hvilket er blevet til flere kontroversielle forestillinger. Især dramaet "Manifest 2083" om den norske massemorder Anders Behring Breivik medførte stor omtale og debat fra både den danske og internationale presse.Christian Lollike har modtaget adskillige Reumert-priser for sit virke som dramatiker og iscenesætter, ligesom han har modtaget Danske Dramatikeres Hæderspris i 2013. Han har opført stykker ved blandt andet Det Kongelige Teater, Det Røde Rum og Aarhus Teater og flere af forstillingerne er oversat til engelsk, tysk og fransk og har turneret i flere Europæiske lande samt USA og Australien. Siden 2011 har Lollike været kunstnerisk leder for teater SORT/HVID.

I 1880’erne engagerede en stor del af Nordens betydeligste forfattere og kulturskribenter sig i den debat om mænds og kvinders kønsmoral, der fik navnet Sædelighedsfejden. Centralt i debatten stod kvindesagsforkæmper Elisabeth Grundtvig, der gik ind for førægteskabelig cølibat og monogami, og litteraturkritiker Georg Brandes, der anså Grundtvigs standpunkt som verdensfjernt og dobbeltmoralsk.I denne bog kaster Mads Jepsen et nærmere blik på de to åndsretninger og argumenterer for, hvorfor man bør stille sig på Grundtvigs side i debatten.Mads Jepsen (1868-1916) var en dansk forfatter og redaktør, der skrev en lang række bøger og artikler. Mads Jepsen viste helt fra barnsben et stort talent for at skrive og modtog allerede som tiårig sit første honorar for en artikel. Han er i høj grad kendt for sine mange biografier om blandt andre Jeanne d’Arc, Peter Nansen og Oliver Cromwell. Mads Jepsen udgav også bøger under pseudonymerne Otto C. Lund og Jokum Jokumsen.

"Kødkarrusellen" er en dansk teaterkoncert, der bygger på interviews med en række prostituerede kvinder. Stykket beskriver kvindernes liv og de situationer og mennesker, de møder i deres dagligdag. Uden at hverken forherlige eller moralisere giver forestillingen et indblik i en verden, som de fleste har en mening om, men som de færreste kender til. Med "Kødkarrusellen" gør dramatiker Christian Lollike det, han er bedst til: Han stiller spørgsmål, men leverer ingen svar."Kødkarrusellen" blev opført ved Aarhus Teater i 2009 og blev mødt af både begestring og debat fra anmeldere og publikum.Christian Lollike (f. 1975) er en dansk dramatiker og instruktør. I sin kunst tager han ofte udgangspunkt i konkrete politiske begivenheder, hvilket er blevet til flere kontroversielle forestillinger. Især dramaet "Manifest 2083" om den norske massemorder Anders Behring Breivik medførte stor omtale og debat fra både den danske og internationale presse.Christian Lollike har modtaget adskillige Reumert-priser for sit virke som dramatiker og iscenesætter, ligesom han har modtaget Danske Dramatikeres Hæderspris i 2013. Han har opført stykker ved blandt andet Det Kongelige Teater, Det Røde Rum og Aarhus Teater og flere af forstillingerne er oversat til engelsk, tysk og fransk og har turneret i flere Europæiske lande samt USA og Australien. Siden 2011 har Lollike været kunstnerisk leder for teater SORT/HVID.

"Konsekvenser" er en bog om det lægelige skøn og etiske dilemmaer med omdrejningspunkt i DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø'.Efter dokumentaren blev sendt 10. oktober 2012, skete der en kaotisk omvæltning i Benedicte Dahlerups liv, da hun kom i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’.Som det fremgår af bogen, endte usandheder med at blive til sandheder efter en fejlbelagt sagsbehandling i nævnene, specielt i Styrelsen for Patientsikkerhed, samt manglende opbakning fra hospitalet. Benedicte Dahlerup klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand, som efter mere end to års sagsbehandling vurderede, at der ikke var grundlag for at kritisere Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling i det omfang, han valgte at undersøge sagen.Nu er det op til læserne selv at vurdere nævnenes sagsbehandling i fuldt omfang, og de konsekvenser der kan være for sundhedspersonale og patienters retssikkerhed.Benedicte Dahlerup er født i 1948 og uddannet speciallæge i neurokirurgi i 1985 på Aarhus Universitetshospital. Hun har arbejdet i syv lande på 12 neurokirurgiske afdelinger og har dermed en bred international neurokirurgisk erfaring i mange forskellige kulturelle sammenhænge. Hun har skrevet to bøger om hjernedødskriteriet og har medvirket i fire tv-udsendelser i Danmark om hjernedød og organtransplantation. Hun har derudover skrevet mange artikler og holdt et utal af foredrag om hjernedødskriteriet for at formidle fakta om hjernedøden på en let tilgængelig måde.

Op til og under 1. verdenskrig skete der en strømning inden for tysk ånds- og kulturliv, som den danske teolog J.P. Bang i høj grad anså som farlig. Det drejede sig især om Tysklands syn på sig selv som et overlegent samfund og tyskernes opfattelse af krigen som en nødvendighed. I "Hurra og halleluja" advarer J.P. Bang om, hvad der vil ske, hvis tyskerne vinder krigen – og foregriber på mange måder den efterfølgende udvikling, der senere skulle føre til endnu en verdenskrig.Jacob Peter Bang (1865-1936) var en dansk teolog. Han var professor i teologi med dogmatik og nytestamentlig eksegese som hovedfag ved Københavns Universitet fra 1910-1924 og var desuden kendt som ivrig polemiker. Bang er forfatter til en lang række bøger om teologi og kristen dogmatik.

Sokrates maarattiin kuolemaan oikeudenkaynnissa, jonka lopputulosta kaikki eivat hyvaksyneet. "e;Sokrateen puolustuspuhe"e; koostuu kolmesta kuuluisasta puheesta, jotka tehtiin Sokrateen puolustukseksi.Puheissa kasitellaan Sokratekseen kohdistettuja syytoksia ja kaydaan lapi erilaisia rangaistusvaihtoehtoja seka pohditaan pian koittavaa kuolemaa. Antiikin ajalta on sailynyt muutamia Sokrateelle kirjoitettuja puolustuspuheita, joista Platonin kirjoittama on tunnetuin. Kyseessa on Platonin varhaisin teos.-

Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.Nu er det landsdommer Kurt Haldenstedts tur til at fortælle. Hans historie handler om et moralsk dilemma, der til alle tider er blevet diskuteret. Da han gik i gymnasiet, var en ung pige blevet voldtaget og forsøgt dræbt, og det havde fået hans lærer til at spørge klassen: Skal der være dødsstraf eller ej? Det blev en diskussion, landsdommeren aldrig kom til at glemme."Døden er nådig" er ottende fortælling i novellesamlingen "Alle skal tjene to herrer", fjerde del af "Europafortællinger".Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for "Døden må have en årsag".

I artiklen "Den intime blog. Autenticitet, affekt og etik" beskæftiger Anne Scott Sørensen sig med den intime blog som fænomen samt den kontrakt, der opstår mellem læser og forfatter.Den intime blog tager typisk afsæt i det hverdagslige og trækker på en selvbiografisk litterær tradition. Der, hvor den intime blog afviger fra det traditionelle selvbiografiske, er det interaktive rum, som bloggen foregår i, og dens multimodale form.Med afsæt i teorier om digitale medier og performativitet undersøger Anne Scott Sørensen det affektives betydning for den intime blog samt de etiske spilleregler, der kendetegner bloggermiljøet.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Skuespillet "Særlingen" fra 1956 fortæller på tragikomisk vis om livet i et irsk fængsel i 1950’erne. De mange forskellige fanger, vi møder, er alle på hver sin måde optaget af én begivenhed: den kommende henrettelse af den mand, de kender som Særlingen.Skuespillet er baseret på Brendan Behans egne oplevelser fra sin tid i et irsk fængsel og handler blandt andet om dødsstraf, der var meget almindeligt i Irland i 1950’erne.Brendan Behan (1923-1964) var en irsk digter, forfatter, dramatiker og sangskriver. Han var aktiv i IRA, fra han var barn og til sin død i 1964. I 1939 blev han anholdt for besiddelse af sprængstoffer og dømt til tre års fængsel i Borstal. Hans første skuespil, "The Quare Fellow", blev opført i Dublin i 1954, og sidenhen har han skrevet flere skuespil, bøger og sange. Brendan Behans erindringer, "En irsk oprører" og "En irsk oprørers bekendelser" fra 1958 og 1961 blev internationale bestsellere.