Social groups, communities and identities

En lytter spørger Sexpanelet, hvad hun skal stille op, når nogen fra hendes fortid rammer indbakken i de sene aftentimer, og hun godt ved, hvad klokken er slået, uden at de egentlig har spurgt, om hun vil bolle.En anden lytter føler sig overset af sin kæreste, som stadig onanerer, selvom han har sagt, at han ikke har lyst til sex. Og så hører vi fra en lytter, der har haft et “uheld” under analsex, og som nu er lidt skræmt ved tanken om at lægge røv til numseleg med kæresten…Lyt med, når Sexpanelet deler gode råd og sjove anekdoter om alt fra sexede alter egoer og små, uduelige kasser til lørdags-deeplikes og dating-ork!Ugens sexpanel: Jino Victoria Doabi, Søren Juliussen og Kathrine GraaRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveLink til afsnit af Peechy Pod om mestruationssex: https://soundcloud.com/user-42299725-437894877/peechy-pod-episode-6-menstruationssexSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter har mødt en fyr, som hun elsker. Alligevel er hun i tvivl, om de skal komme sammen, for han vil gerne have et åbent forhold, mens hun aldrig har haft en kæreste før.En anden forelsket lytter beder om råd til, hvordan man svarer kækt igen på andres kommentarer om aldersforskellen mellem hende og hendes syv år yngre fyr. Og så spørger en lytter, om hun skal opgive den gut, der 'ticker' alle boksene, men som ikke giver hende lysten til at flå tøjet af ham?Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i ugens brevkasse og vender alt fra små jalousifølelser og nosy æggeentusiaster til mekaniske sexforsøg og angsten for at blive forladt.Ugens sexpanel: Natasha Brock, Nanna Hovgaard og Josephine KuhnRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter spørger, om hun gør klogt i at forfølge sin liderlighed og invitere ham den pæne fra arbejdet på date, eller om det er bedst at holde den professionelle distance.En anden lytter er kommet i tvivl, om det er det rigtige at springe ud i et nyt forhold, nu hvor hun netop har svoret, at hun skulle give singletilværelsen en chance. Og så skulle en tredje lytter spørge fra en veninde, hvad man stiller op, hvis man som nydiagnosticeret herpes-babe gerne vil date sikkert, samvittighedsfuldt og med mindst mulig skam.Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i ugens dilemmaer og deler gode råd og erfaringer om alt fra at være en selvkærlig superdater til en dejklump i parforholdet.Ugens sexpanel: FVN, Marko Pogacar og Shabnam AziziRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter er i krise over, at hendes veninde er begyndt at date en fyr, som lytteren selv engang har været sammen med til en julefrokost.En anden lytter føler sig udenfor, fordi hun i en alder af 22 år endnu ikke er klar til penetrationssex. En nyligt udsprunget biseksuel lytter vil gerne vide, hvordan man finder ud af, om andre kvinder også er til kvinder, og en fjerde lytter vil bare gerne vide, hvordan man undgår at køre helt død i dating.Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i ugens dilemmaer om kærlighed, sex og dating og deler ud af deres bedste råd om alt fra flirtegrænser og queer friendzone-frygt til sofastress og genfunden kærlighed til vibratoren.Ugens sexpanel: Lasse Lund, Malene Nelting og Josie AmadonnaRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Man kan ikke løbe fra sin alder, men hvis man passer godt på sin krop med motion, søvn, sex samt god og sund mad, kan man gøre rigtig meget for, at den bliver ved med at fungere hele livet. Det samme gælder hjernen, for man kan træne evnen til at lære nyt og til at huske.”Længst mulig i egen krop”, der udkom første gang i 1994, henvender sig til alle, der bliver ældre. Men især til dem, der gør sig tanker om, hvad det vil sige at blive ældre – og hvad man selv kan gøre for at udnytte alderens muligheder i et langt liv.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Der er mange fordomme om det at blive ældre. Men hvor stammer de fra? Afhandlingen ”Da alderen blev en diagnose” er skrevet som led i forskningsprojektet ”Ældrebilledet i Sundhedsvæsenet”, der er støttet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Læge og ældreforsker Henning Kirk dykker ned i de negative holdninger og forventninger, der ofte præger ældreindsatsen på sundhedsområdet, og ser nærmere på 1800-tallets lægelitteratur for at finde ind til roden til det negative ældrebillede. Bogen udkom første gang i 1995.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø – om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte – en forfatter sidst i 20’erne – hjemsøges af mareridt om at komme tilbage på banen og brillere i sin ungdoms sport. Malte er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie”. En familie, der er dybt investeret i spillet og i fællesskabet i de lokale håndboldklubber. Fra en tidlig alder bliver han en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro, der trods klubbens lille størrelse begynder at vinde stort, og i takt med at han bliver ældre, begynder han at spille på højere og højere plan. Men da han som 17-årig står over for sin helt store chance og muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Hvorfor? Og hvad skete der egentlig? Det er spørgsmålene, der ikke vil slippe ham. De sender Malte ud på en opdagelsesrejse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.

En omsorgsfull och omskakande skildring av 1860-talets Göteborg med en av sin tids mest uppmärksammade mordrättegångar i centrum.Året är 1862. Anna Britta Persson lever ett till synes vanligt liv som arbetarkvinna, nyligen gift och med barn på väg. Men bortom det finns också någon annan – en gåtfull och skrämmande kvinna, som stjäl och luras. När hennes dolda sida hotas att avslöjas träder en ny nivå av ondska fram – med kallblodig utgång.”Med den ondes hjälp” bygger på den sanna historien om Anna Britta Persson, Sveriges första kvinnliga styckmördare. Efterkänningarna av mordet spåras i rättegångsprotokoll och muntlig historia, och visar på samtidens syn på kvinnor som kriminella.Karin Edvall är en svensk författare född i Umeå. Hon har skrivit flera romaner, reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten, serien Lapptäcket.

Malou darf das Versteck der Jungen nicht betreten. Sie finden, dass sie stinkt. Klara findet, dass die Jungs wirklich gemein sind. Aber was soll sie tun?Dies ist das fünfte Buch über Klara und ihre Freunde. In den Büchern geht es um Freundschaft, Schule und das Älterwerden. Es holt das Publikum genau dort ab, wo es sich befindet. Die Bücher sind unabhängig voneinander.Line Kyed Knudsen (geb. 1971) debütierte 2003 als Autorin von Kinder- und Jugendbüchern. Seitdem hat sie sich zu einer der beliebtesten Autorinnen für diese Altersgruppe in Dänemark entwickelt.

Maveskind er en sårbar coming of age-historie om transkønnethed, venskab og den første store kærlighed.Tom møder Ming til en dragfest, mens de begge læser på universitetet. De bliver hurtigt kærester, men langsomt starter en forskydning i deres forhold. Ming ændrer sig lidt efter lidt, og det bliver tydeligt, at han ikke føler sig hjemme i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Mings transition lægger et stort pres på deres forhold, og åbner op for en række spørgsmål omkring, hvorvidt det er værd at miste en del af sig selv for at blive den man gerne vil være.Maveskind sætter fokus på transkønnethed og med sin kærlige tilgang til spørgsmålet, giver den et tættere og mere autentisk billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Hvad det vil sige at skifte køn, selvom det betyder, at man må miste meget af det, man havde før.

Tatort Kopenhagen: Kurz vor den Parlamentswahlen wird ein Mitarbeiter des Innenministeriums kaltblütig ermordet. Der arbeitslose Journalist Ulrik Torp – vom Jobcenter zum Praktikanten bei der Zeitung Dagbladet degradiert – beginnt, den Fall zu recherchieren. Zusammen mit zwei ehrgeizigen, aber unerfahrenen Kollegen folgt er Spuren zu einem engen Kreis ehemaliger Politiker und Topunternehmer – einer Allianz, die bis zu den Anfängen des Kalten Kriegs zurückreicht. Während die Stimmung der Bevölkerung kurz vor der Wahl von Tweets und Facebook-Posts aufgepeitscht wird, agieren sie im Hintergrund, um ihre eigene Agenda durchzusetzen – und scheinen vor nichts zurückzuschrecken ...Niels Krause-Kjær ist Journalist und als Politischer Kommentator für verschiedene Medien tätig. Im dänischen Fernsehen ist er als Moderator des Polit-Talks „Deadline" zu sehen.

"Jeg kunne mærke, at der var nogle følelser i mig, som havde været lagret, som pludselig begyndte at komme frem. Som man siger: ens fortid indhenter altid én. Det gik op for mig, at jeg ikke bare kunne fortsætte med at lukke af for en så væsentlig del af mit liv. Det handler også om, hvordan man er overfor andre, i mit tilfælde Steen, som jeg bor sammen med. Han er min mand, min bedste ven og ham som betyder mest for mig. Jeg havde det utroligt dårligt med at lyve om min seksualitet og ikke turde stå ved den person, jeg elskede allermest." - Stig EllingEn lang række kendte og ukendte danskere deler ud af deres erfaringer med at være LGBTQ+-person i Danmark. De fortæller både om, hvordan det var at springe ud, andres fordomme eller accept, og hvad deres seksualitet har betydet for deres liv og syn på sig selv. Bogen indeholder interviews med både transkønnede, biseksuelle, lesbiske, bøsser og et voksent regnbuebarn."Det er kærligt ment" udkom første gang i 2013.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Forestillingen om det kvindelige er i vor kultur forbundet med synlighed og overflade og med det at være billede. Derfor har der traditionelt været en tæt sammenhæng mellem de visuelle massemedier og kvindelighed."I 1990’erne begyndte kommercielle tv-kanaler som TV2 og TV3 for alvor at vinde indpas på de danske tv-skærme. Samtidig blev det mere og mere normalt at se satellit-tv og kabel-tv. På den måde kom de klassiske public service-tilbud, som traditionelt havde fokuseret på oplysende indhold, i konkurrence med kanaler, der ikke gik af vejen for at bruge noget af det, der trak allerflest seere til: en seksualiseret kvindelig studievært eller skuespiller, som kunne trække folks opmærksomhed til sig."Kvinden som ikon" handler om, hvordan kvinden er blevet brugt som sexobjekt og blikfang på tv op igennem 1980’erne og 1990’erne. I bogen beskrives forskellige trends inden for tv-indhold, og der fokuseres desuden på, hvad denne markedsføringsstrategi har gjort ved kvindesynet. Bogen udkom første gang i 1995.Vibeke Pedersen (f. 1945) er lektor emerita ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i emner som feminisme, postfeminisme og køn i tv-serier og har endvidere skrevet bøger om disse emner.

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Idrætten er en aktiv kulturel kraft som giver os en nøgle til, hvordan det er at være mand (eller kvinde) i vort århundrede. Idrætten er en celle som i fortættet og legemliggjort form rummer en kode til hele samfundsorganismen."I "Mandighed og sport", der udkom første gang i 1991, fortæller Hans Bonde mændenes historie set ud fra idrætten i årene 1880-1920, da idrætten for alvor begyndte at spille en rolle i det danske samfund. I bogen fokuseres blandt andet på kønsaspektet i sport, definitionen af mandighed samt hvilken rolle idrætten spiller inden for begrebet maskulinitet.Hans Bonde (f. 1958) er historiker, samfundsdebattør og professor, dr.phil. på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han har udgivet flere bøger om idrætshistorie samt om store skikkelser inden for dansk idræt. Hans Bonde deltager flittigt i den offentlige debat om både idræt, kultur, samfund og kønspolitik.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet.""Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

”Han er ikke klar over, han er homoseksuel, men han kan godt huske, hans adoptivmor siger noget om, at han er anderledes end sine kammerater. Men det tillægger Axel ikke større betydning, selv om han godt selv ved, at han opfører sig anderledes end de andre drenge.Hverken i barndomshjemmet eller i hans families omgangskreds taler man om seksuelle spørgsmål. Det er altid noget med, at nogen er ’kommet med storken’.”Axel Axgil skrev verdenshistorie i 1989, da han og Eigil Axgil som det første par i verden indgik registreret partnerskab. Som 96-årig fortæller han om sit usædvanlige liv som forbillede for flere generationer af homoseksuelle, udskældt og fængslet af et uforstående samfund og hyldet som frygtløs aktivist. Bogen beskriver privatpersonen Axel såvel som den offentlige person, der har gjort så meget for homoseksuelles rettigheder gennem det tyvende århundrede og op i det nye årtusind.Bogen udkom første gang i 2012.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”Det var Stauning, der stod i spidsen for, at arbejderne blev en del af vores samfund og dermed, at arbejderne også tog samfundet til sig. At arbejderne følte, at de i Danmark havde et hjemland, noget som de kunne være stolte af. Sådan havde de bestemt ikke følt det før.”Da de første såkaldte arbejderforeninger blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet, var det ikke arbejderne selv, der var klar til at kæmpe for deres rettigheder. Det var tværtimod borgerskabet, der stiftede foreningerne for at arbejderne kunne få ordentlige manerer og god opdragelse, så de ikke endte med at gøre oprør, som man havde set det i Paris. Ud af disse foreninger voksede arbejderbevægelsen under indflydelse af Louis Pio, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag og Anker Jørgensen, som fik foreningerne omdannet til noget, der tilgodeså arbejdernes interesser, ikke borgerskabets.Bjarne Henrik Lundis fortæller om arbejderbevægelsens spændende historie, og hvor stor indflydelse bevægelsen har haft på vores samfund. Bogen udkom første gang i 2020.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Ce livre qui s'est hissé en tête des ventes du Sunday Times est considéré comme la « Bible féministe » du XXIe siècle.Imaginez un monde où tout est conçu pour les hommes au détriment de votre santé, de votre sécurité et de votre confort. Un monde où vous avez froid sur votre lieu de travail, et où certains médicaments peuvent être mortels simplement parce que les tests sont effectués sur des hommes. Caroline Criado Perez montre dans son enquête stupéfiante que les femmes sont tout simplement absentes de la majorité des études statistiques, mettant en évidence l'importance de leur inclusion dans la conception des infrastructures et des équipements quotidiens.Une lecture essentielle pour comprendre les enjeux de l'égalité des genres dans notre société.Caroline Criado Perez est une journaliste et activiste britannique, spécialisée dans les études de genre. Elle est notamment à l’origine de la campagne pour faire figurer une femme sur les billets de banque anglais. En 2019, elle a remporté le prestigieux FT & McKinsey Business Book Award grâce à son livre « Femmes invisibles ».

"Tidligere drejede kampen sig om at kunne få lov til at leve som homoseksuel, og her var seksualiteten i fokus. I dag har miljøet ændret sig fra homomiljø til LGBTQ-miljø. Q’et står for queer.Det store slag gælder nu om at kunne få lov til at definere og designe sit eget køn på den måde, man nu har lyst til. En kamp fra seksualitet til identitet. Noget, der blandt andet viser sig tydeligt i de transkønnedes aktuelle kamp på ordentlige levevilkår.""Da vi fik ret" tager os med på en tur gennem de mange forskellige miljøer danske LGBTQ-personer bevæger sig i og dykker også ned i store, historiske begivenheder inden for LGBTQ-miljøet. Bogen viser os de forskellige steder, hvor LGBTQ-personer mødes, og den fortæller, hvordan homo- og LGBTQ-kulturen har udviklet sig gennem årene. Den beskriver den vigtige identitetskamp, mange kæmper for at blive anerkendt som dem, de er, selv når de ikke passer ned i det heteronormative samfunds kasser.Bogen udkom første gang i 2016.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Kuinka tieteilijät valjastettiin suomalaistamispolitiikan käyttöön jatkosodassa?Jatkosodassa vallatut Itä-Karjalan alueet nostivat esiin polttavan kysymyksen: miten valtauksia voitiin pitää oikeutettuina? Presidentti Ryti oli käynnistänyt jo ennen hyökkäystä tiedehankkeen, jossa tunnetut tutkijat aina maantieteen professori Väinö Auerista alkaen selvittivät, miksi Itä-Karjala ei kuulu Neuvostoliittoon, vaan ehdottomasti Suomeen. Mukana oli kuuluisia nimiä tutkija Kustaa Vilkunasta kirjailija Olavi Paavolaiseen ja Yrjö Jylhään, ja perusteluja etsittiin niin etnografiasta kuin kalevalaisesta runoudestakin. Jatkosodassa uusille alueille itään lähetettiin niin sanottu humanistinen tutkijapartio, joka keräsi taidetta, museoesineistöä ja erityisesti ikoneita, joita tuotiin runsain mitoin vanhan rajan takaa. Mutta kuinka luotettavia poliittisen koneiston tuottamat tutkimukset oikeastaan olivat?Yllättävä tietoteos perustuu kirjailijan väitöstutkimukseen ja kertoo tutkijoiden kiehtovasta työstä valloitetussa Itä-Karjalassa.Tenho Pimiä (s. 1970) on suomalainen tutkija ja tietokirjailija, joka on julkaissut useita sota-aikaa, sotahistoriaa ja tutkijoiden työtä käsitteleviä teoksia.

Indtil 2017 var transpersoner kategoriseret som psykisk syge. Sådan er det heldigvis ikke mere. Det betyder dog ikke, at det ligefrem er nemt at være født i en krop, man på ingen måde føler sig hjemme i.Men hvad betyder det at være transkønnet egentlig, og hvordan opleves det, at den krop, der omslutter dig, ikke passer til dit indre univers?Det bliver vi meget klogere på, når transmanden Simon deler ud af sine erfaringer og holdninger.‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

"Ordet ’homoseksualitet’ er konstrueret i 1869, men havde nogle forgængere. I Danmark brugtes disse ældre ord sjældent generisk og i en form, som betegner en kategori eller en bestemt type af mennesket. Fra omkring 1830 blev ’pæderast’ anvendt af og til, og i anden halvdel af det 19. århundrede – omkring hundrede år efter, at det var taget i almen brug i Paris – blev det formentlig lidt mere almindeligt brugt i Danmark."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

"Alle de dømte i sagerne om omgængelse imod naturen mellem mænd, behandlet af Højesteret 1835-66, havde en meget beskeden social baggrund; de fleste hørte til på samfundets bund. Som bønderkarle, håndværkssvende, opvartere og tyende var knapt halvdelen noget hævet over de øvrige – forbedringshusfanger, fattiglemmer og vagabonder, mens én, Jens Jacobsen, var en fordrukken gårdmand. Kun omrejsende skuespiller Schjørslev var en smule hævet over almuen, men han var til gengæld alene ved sin levevej i en marginal social position."Der har gennem historien været næsten lige så mange navne, som der har været fordomme om homoseksuelle. Med sit omfattende tobindsværk tager Wilhelm von Rosen os med gennem den danske bøssehistorie og beskriver både de homoseksuelles vilkår samt samfundets, juristernes og lægernes syn på dem. Han beretter om lovene imod sex mellem mænd, og om hvordan disse har forandret sig gennem tiden. Han viser desuden, hvordan bøssernes selvopfattelse har ændret sig gennem tiden, og kaster lys over de store skikkelser inden for bøssehistorien.Bogen udkom første gang i 1993 som doktorafhandling på Københavns Universitet og er spændende læsning for alle, der interesserer sig for homoseksualitetens historie og kulturhistorie generelt.Wilhelm von Rosen (1941-2019), rigsarkivar, seniorforsker og dr.phil., var en af de højest respekterede forskere i homoseksualitetens historie i Danmark og var desuden en stor stemme i Bøssernes Befrielsesfront fra 1973-1977 samt medredaktør af Panbladet. Han udgav flere artikler og bøger om mandlig homoseksualitet igennem danmarkshistorien og er særligt kendt for sin doktorafhandling "Månens kulør. Studier i dansk bøssehistorie".

"På sporet af elefanten" er en rejse gennem en kropslig, sjælelig og åndelig forståelse af de mange teorier og forskningsresultater om det hele menneske.Bogens titel hentyder til allegorien om de tre blinde, der kommer med hver deres opfattelse af elefantens anatomi, og virkeligheden om mennesket kommer sandelig til at se forskellig ud, når man med udgangspunkt i kroppen, psykologien eller spiritualiteten nærmer sig en samlet definition af det holistiske menneske.Jens-Erik Risom (f. 1951) er en dansk forfatter og underviser i meditation. Han er uddannet i akupunktur fra International College of Oriental Medicine i London og certificeret i traditionel kinesisk medicin fra Academy of Traditional Chinese Medicine i Beijing. Risom har i 35 år trænet meditation i bl.a. Indien, Japan, England og Danmark og er især optaget af nytolkninger af zen og tibetansk buddhisme i lyset af moderne dybdepsykologi og eksistentiel filosofi. Siden 2008 har han været leder af Skolen for Anvendt Meditation og har skrevet en række bøger om meditation, sundhedsfremme og personlig udvikling.

Millaista on nykyvanhuus?Vanhuus ei merkitse enää elämän ehtoopuolen alkamista vaan uutta alkua: eläkepäivät on mahdollista täyttää itse valituilla aktiviteeteilla eikä fyysinen kuntokaan välttämättä vaivaa nykyajan vanhusta. Miten ihmisen vanheneminen eroaa esimerkiksi kasvien vanhenemisesta? Entä arvostetaanko kulttuurissamme vanhuksia? Nykyajan vanhukselle ikä on vain numero, ja kun työnteon velvollisuudet lakkaavat, huvittelu alkaa.Etiikan ja yhteiskuntafilosofian professori Timo Airaksisen filosofinen teos luotaa monipuolisesti vanhenemiseen, eläkeikään ja kuolemaan liittyviä kysymyksiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

The very wealthy are different from the rest of us, and so is Anson. From a young age, he learned to speak in an almost British way; his words and sentences are crisp and clear. The first time he learned that his life was superior was when he realised that the parents of his friends were vaguely excited about their children playing with Anson and his siblings. Despite being born with a proverbial silver spoon in his mouth, Anson grew up to be an egoistic and lonely man.Problems arise in Anson's life when he falls in love with Paula, a woman who is as rich as himself.‘The Rich Boy’ is a short story by F. Scott Fitzgerald in Paris while waiting for ‘The Great Gatsby’ to be published. Many of the themes that would be read in 'Gatsby' are found in this short story.F. Scott Fitzgerald (1896–1940) is one of the greatest American novelists of the 20th century and author of the classics ‘Tender is the Night’ and ‘The Great Gatsby’. His writing helped illustrate the 1920s Jazz Age that he and wife Zelda Fitzgerald were in the centre of.

"Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

"Javel, hr. baron!" er historien om forvalterne og deres lige så hårdtarbejdende hustruer, som gerne havde elever og karle på kost og logi. Det er en lettilgængelig og populærhistorisk fortælling om hverdagen på godserne – med perspektivering til den øvrige samfundsudvikling.Engang var godsinspektører og herregårdsforvaltere de ’store mænd’ med betydelig indflydelse på såvel den enkelte bedrift som det omgivende samfund. De var ofte et aktiv for både næringsliv og sognekasse, for ikke at tale om landskabskulturen. "Javel, hr. baron!" er blandt andet baseret på interviews med en række nulevende landbrugsledere og deres ægtefæller, hvoraf enkelte har været med helt fra hestenes tid, og på erindringshistorisk materiale fra foreningen Landbrugslederen, der blev grundlagt i 1943.Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og efterspurgt foredragsholder og har siden 2008 udgivet en lang række kulturhistoriske bøger og biografier med fokus på især kvindehistoriske emner og landbokulturen.