Social groups, communities and identities

"e;'Rakas Heikki! Ethan sina tullutkaan, etka kirjoittanut', sommersin mina ja lewitin kateni tarttuakseni hanen kaulaansa.Han hypahti ylos niinkuin kaarmeen pistamana ja tyonsi tuimalla sysayksella minut pois luotaan, niin etta olin siita wahalla kaatua."e;Eletaan 1800-lukua. Nainen on etsinyt epatoivoisena kadonnutta aviomiestaan ja lastensa isaa. Mies ei kuitenkaan halua tulla loydetyksi - han on paattanyt aloittaa uuden elaman.Pietari Paivarinnan "e;Rauta-vaimoja"e; kuvaa vahvasti alkoholismia ja perheen hajoamista. "e;Elaman havainnoita VIII"e; sisaltaa lisaksi tarinat "e;Sokea"e; ja "e;Kuihtunut vesa"e;. "e;Elaman havainnoita"e; on Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kertovat tavallisen kansan elamasta Pohjanmaalla.-

Koyhan perheen tytar Kaarina paasee piiaksi herraskaistaloon. Talon vieressa on viela hienompi talo: Kovalan kartano. Kovalan nuorin poika Matti huomaa pihalla kayskentelevan Kaarinan, ja pikkuhiljaa nuoret rakastuvat toisiinsa.Matin isa ei kuitenkaan hyvaksy Kaarinan ja Matin suhdetta - ja epatoivoinen nuoripari tekee traagisen paatoksen. "e;Rakkauden suurin uhri"e; on Pietari Paivarinnan vuonna 1886 julkaistu kertomus luokkaeroista ja rakkaudesta. "e;Elaman havainnoita VI"e; sisaltaa lisaksi kertomukset "e;Sortumus"e; ja "e;Olkkos-Kaisa"e;. "e;Elaman havainnoita"e; on Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kuvaavat tavallisen kansan elamaa Pohjanmaalla.-

"e;Keskelle kartanoa paastyansa kyyristyi han maahan ja koetteli siina jaatynytta ruohoa. Niinkuin olisi saanut kaarmeen piston, hyppasi han siita ylos ja huudahti: 'Herra Jumala! kaikki on mennyt.' Sitten han lahti kayda horjumaan portaita kohden, joille ei hanella ollut woimaa nousta muuten kuin nelinkontin."e;Halla on kulkenut lapi pitajan ja tuhonnut sadon. Perheen sokea isa on menettaa toivonsa - kuinka han nyt ruokkii monipaisen lapsikatraansa? Isa saa kuitenkin kannustusta yllattavalta suunnalta: perheen poika tietaa, ettei toivosta saa luopua."e;Halla-aamuna"e; on Pietari Paivarinnan kertomus uskosta ja yhdessa parjaamisesta. "e;Elaman havainnoita I"e; sisaltaa lisaksi kertomukset "e;Uudistalo"e;, "e;Mokin Maiju"e; ja "e;Noidan rangaistus"e;. "e;Elaman havainnoita"e; on Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kuvaavat tavallisen kansan elamaa Pohjanmaalla.-

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

Denne bog er en brugsbog. Den handler om overgangen fra arbejdsliv til pension.Hvis du står for at skulle gå på pension, har du sikkert gjort dig nogle tanker om, hvilke forandringer det vil medføre for dit fremtidige liv? Den største forandring er naturligvis, at du ikke mere skal gå på arbejde. Det kan være en lettelse, men det kan også være et tab. Det afhænger af, hvordan du har været knyttet til dit arbejde, de opgaver du har løst og den arbejdsplads og de kolleger, du har tilbragt mange timer af dit liv sammen med.Men i forbindelse med pensionering sker der oftest en lang række andre ting.Herom handler Sven Erik Henningsens bog. Forfatteren gik selv på pension som 63-årig og kvittede et spændende og afvekslende liv som underviser på seminarium og senere professionsskole og faldt – ret naturligt – ned i et tomrum. Det var det, der fik ham til at skrive bogen.Hvert kapitel behandler de typiske forandringer, der finder sted ved overgangen. Ligesom relevante forskningsresultater og undersøgelser refereres. For at give forandringerne "kød og blod" refereres en række pensionsfortællinger, der alle viser, hvilke forandringer de enkelte fortællere har oplevet ved deres pension.Sven Erik Henningsen er fra 1948, født i Sønderjylland. Har læst nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet. I størstedelen af sit arbejdsliv var han lektor på Ribe Seminarium, og efter en hårdhændet centralisering, der nedlagde hans arbejdsplads i Ribe, fortsatte han sit arbejde som underviser – og forsker – i Esbjerg, i universitetsregi. Henningsen bor i Ribe med sin kone, Inge.

Sisarukset Albert ja Selma seka ylioppilas Salmela viettavat iltaa hotellin kabinetissa kolmistaan. Selman ei pitaisi olla mukana - moinen kaytos nimittain vaarantaa korkea-arvoisen perheen tyttaren maineen. Selma ei aavista, etta samana yona hotelliin saapuu myos heidan serkkunsa Viivi. Myos Viivi toivoo, ettei hanta tunnisteta. "e;Kumarrusmatka"e; on Karl Johan Robert Kiljanderin humoristinen naytelma vuodelta 1894. Humoristisuudestaan huolimatta naytelma raottaa verhoja maailmaan, jossa kunnialliset naiset eivat saaneet osallistua illanviettoihin tai matkustaa vieraiden miesten kanssa - naisen tarkein omaisuus oli hanen maineensa. -

Journalisten och författaren Anna Lenah Elgström målar i denna bok ett fascinerade bild av kvinnofrågan under andra världskriget. I boken berättar hon om flera kvinnor som på olika sätt kämpat för kvinnofrågan i olika delar av världen. Bland dessa finns Eleanor Roosevelt, Ellen Wilkinson, Alexandra Kollontay, Rosika Schwimmer och Edith Wharton.När boken utkom, 1944, stod stora delar av Europa i brand, miljontals människor hade dött och ett av historiens värsta folkmord pågick för fullt bara några dussintals mil från det trygga Sverige. Vid krigets slut vill Elgström se förändring i kvinnofrågan. Då kommer kvinnans stund att skapa en bättre värld. En värld fylld av medkänsla och sympati, istället för den våld och terror de såg runt omkring sig under kriget."Jag tror att de icke kunna undgå att känna att över dem hänger hela tiden som ett mörkt moln frågan över alla andra: Vad kommer världen efter kriget att göra med kvinnorna, och vad kommer kvinnorna att kunna uträtta i den värld vi får ta itu med efter kriget?"Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

"Den nordamerikanske indianer frembød den højeste type på det hedenske og uciviliserede menneske. Han var ikke alene fortræffeligt udstyret i legemlig henseende, men besad tillige mærkelige sjælsevner. Men indianerne eksisterer ikke længere i sin naturlige, frie tilstand. Den rest af dem, der nu opholder sig på de dertil anviste landstrækninger (reservations), giver kun et tarveligt billede – en uægte kopi af en forsvunden tid."Charles Alexander Eastman fortæller om sine egne erindringer fra sin barndom blandt siouxindianerne. Allerede da han i starten af 1900-tallet udgav sin erindringsbog dedikeret til sin lille søn, var den verden og de mennesker, han var vokset op blandt blot en skygge af dem selv.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Alman elämä näyttää päällisin puolisin hyvältä ja menestyksekkäältä. Hän on rehtorin vaimo ja neljän lapsen äiti. Mutta Alma tuntee itsensä yksinäiseksi, ja Nymark-nimisen miehen huomio imartelee häntä. Alman ajattelua ravistelevat miehen sanat: "Rakkaudessa nainen on orja ja mies herra vaikka pitäisi olla päinvastoin." Alma päätyy pettämään miestään – mutta tapahtuman seuraukset ovat Almalle ja Nymarkille hyvin erilaiset."Salakari" on voimakas tarina huomion kaipuusta sekä sukupuolten erilaisista rooleista ja mahdollisuuksista. Minna Canthin teosten vetovoima puhuttelee lukijoita yhä 2000-luvulla.Minna Canth (1844–1897) oli suomalainen kirjailija, lehtinainen sekä yhteiskunnallinen vaikuttaja. Hän kirjoitti näytelmiä, pienoisromaaneja ja novelleja. rnrnCanth oli ensimmäinen merkittävä suomenkielinen näytelmäkirjailija ja prosaisti Aleksis Kiven jälkeen. Hän oli myös ensimmäinen suomenkielisiin sanomalehtiin kirjoittava nainen. Naisten asemaa hän edisti tukemalla tyttöjen koulutusta, ja hän olikin suomenkielisen koulutuksen uranuurtajia. rnrnKuopiossa Canth perusti Minnan salongin. Siellä vieraili monia tunnettuja kirjailijoita ja kulttuurivaikuttajia. Kaukaisimmat vieraat tulivat ulkomailta asti.

Halla on tuhonnut viljasadon. Palvelijattarille ei riita toita, silla jokainen talo haluaa pitaa huolta ensisijaisesti omistaan. Palvelustytto Laara joutuu palaamaan vanhempiensa luokse. Vanhemmilla on kuitenkin monta muuta lasta elatettavanaan. Laaran taytyy selviytya itse.Vuonna 1893 julkaistu Heikki Kauppisen "e;Laara"e; kuvaa onnettomista syista solmittua avioliittoa.-

On lammin kesapaiva. Lapset palaavat marjasta ja vievat marjoja myos aidilleen maisteltaviksi. Aliina on lapsista vanhin, 14-vuotias. Han on ollut kuitenkin aina lasten seurassa ja pysynyt lapsekkaana. Paivat ovat olleet huolettomia, taynna leikkia ja iloa.Lammin paiva paattyy, aurinko laskee ja jattaa pihalle suuret varjot. Aliina ei aavista, etta pian hanen on lahdettava piiaksi toiseen taloon."e;Aliina"e; on Heikki Kauppisen vuonna 1896 julkaistu romaani, joka kasittelee muun muassa naisen asemaa. -

Antisemitismi oli nousussa 1800-luvun lopun Ranskassa, kuten monessa muussakin Euroopan maassa. Kirjailija Emile Zola paatti ryhtya vastataistoon ja kirjoitti "e;Juutalaisten puolustukseksi"e; -nimisen lentokirjan vuonna 1898. Kirja oli suunnattu ensisijaisesti katolisia antisemiitteja vastaan. "e;Juutalaisten puolustukseksi"e; kuvaa osuvasti asioita, jotka osaltaan johtivat kolmekymmenta vuotta myohemmin juutalaisten joukkotuhoon. Zolan sanat ovat ajankohtaista luettavaa myos taman paivan Euroopassa, jossa nationalismi on jalleen nostanut paataan."e;Jos tama on siis niin, niin minkatahden emme sitten palaisi takaisin metsan syvyyksiin ja ryhtyisi uudelleen raakalaissotaan yhden rodun puolelta toista vastaan! Alkakaamme syoda toinen toisiamme sen tahden, ettemme samalla tavalla huuda, sen tahden, etta naapurimme tukka ei kasva samoin kuin meidan."e;-

Eletaan 1800-luvun puolivalin Pariisissa.Gervaise on pesijatar, jonka mies on lahtenyt toisen naisen matkaan. Kahden lapsen yksinhuoltajaksi jaanyt Gervaise on paattanyt selvita vastoinkaymisista. Pian paikallinen peltiseppa iskee silmansa Gervaiseen, ja Gervaise suostuu miehen kanssa naimisiin. Onko pesijattarella vihdoin mahdollisuus onneen? "e;Ansa"e; on Emile Zolan naturalistinen, yhteiskunnallinen romaani vuodelta 1877. Romaani kuvaa pariisilaista tyovaenluokkaa. Paahenkilo Gervaisen tyttaren elamaa seurataan Zolan menestysromaanissa "e;Nana"e;. -

Eletaan 1800-luvun puolivalia Unkarissa. Ylaluokka on turmioitunutta: Juhana Karpathi on "e;nabob"e;, pohatta, joka elaa hurjaa elamaa. Veljenpoika Bela pistaa viela paremmaksi ja tuhlaa rahansa ulkomailla. Pieni osa ylaluokasta haaveilee paremmasta yhteiskunnasta, jossa sivistys kuuluu muillekin kuin ylaluokalle. He toivovat Unkariin edistysta niin henkisella kuin aineellisella tasolla.Mor Jokain "e;Unkarilainen Nabob"e; on vahva yhteiskunnallinen romaani, joka kritisoi unkarilaista 1800-luvun ylaluokkaa ja sen elamantapoja. Teos on unkarilainen klassikko.-

I denna klassiker utforskar Nancy Friday relationen mellan mor och dotter, och vikten den har i personlig utveckling.Att en kvinna kan inte utvecklas till fullo innan hon har separerat sitt jag från sin mor är den drivande tesen. En sårig relation mellan de två kan leda till många svårigheter i livet. Det är också en relation som påverkar alla andra relationer i livet - speciellt den till män.Friday använder sig av djupt personliga erfarenheter med sin egen mor och hundratals intervjuer för att dyka djupare i ämnet - och varför så många döttrar blir till sina mödrar ...Nancy Friday (1933-2017) skrev ett flertal viktiga verk om kvinnors sexualitet och relationer under 70-talet och var aktiv som författare ändå in på 90-talet. Hennes verk har hyllats som viktiga milstolpar.

I Lisbeth Bendixens generationsroman "Thomas' billede" tegnes tre kvindeportrætter, der på hver sin måde afspejler samfundets og ikke mindst kvindefrigørelsens udvikling i løbet af det 20. århundrede i Danmark. Da Sigrid dør som 75-årig, overtager hendes 50-årige datter Laura en kasse fra sin mor fyldt med dagbøger. Hun får via dagbøgerne kendskab til den unge Sigrids indre liv, hvor frihedsdrømme og kunstneriske idéer endnu står i fuld flor. Senere blev netop de kvaliteter fortrængt af rollen som mor og hustru med dertilhørende gøremål i hjemmet. Laura fik i kontrast til sin mor mulighed for at udleve sig selv som kunstmaler, men har til også oplevet, at der ikke er plads til både at være frihedssøgende kunstner og familiemenneske - i hvert fald ikke som kvinde. Hun har levet efter devisen om "enten-eller". Det ser umiddelbart ud som om Lauras voksne datter, der bor i et kollektiv med sit barn, har formået at forene det hele i ét liv. Men under overfladen lurer et begær, som ikke kan få forløsning.Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Nina, Lone og Rebecca er kollegaer i supermarkedet Alkøb. De er både underlagt mænds vilje i hjemmet og på arbejdspladsen. Nina kæmper med en kontrollerende eksmand. Lones mand kan ikke lide, at hun har noget for sig selv. Den lidt yngre Rebecca kæmper for at blive taget seriøst af mænd. Deres chef Jørgensen og kunderne i butikken hundser med dem, og lønnen er ovenikøbet ussel. Men da der en dag kommer en ældre skuespillerinde på besøg i butikken, forandrer alting sig. Skuespillerinden med den blå hat og den usædvanlige karisma fascinerer Nina, Lone og Rebecca, og de ender med at spise middag hos hende. Da hun efterfølgende findes død, står kassedamerne tilbage med indre rystelser. Pludselig stemmer alting ikke som sædvanligt. Den fastlåste tilværelse er blevet påvirket af en poetisk kraft."Kassen stemmer alle ugens dage" er en skildring af kvindeliv og kvindeskæbner og ikke mindst af de samfundsnormer, som kvinder har været og stadig er underlagt. I kampen mod de patriarkalske kræfter, der styrer dem, opbygger kvinderne i romanen en fælles forståelse og solidaritet på trods af deres forskelligheder."En poetisk lille roman, der siger noget om kvindens vilkår" - Inge M. Ejsing, LektørudtalelseLisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. rnSiden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Peter Nansens udgave af juleeventyr er ikke så magisk og hyggelig, som man normalt forbinder med genren. En fattig dreng bliver snuppet i butikstyveri i en strøgbutik, og det gør ham til boksebold for de privilegerede og deres stramme moralbegreber og snæversynede sociale forståelse. Novellen emmer af ironi og satire, men den medfølelse og varme, som altid er til stede i Peter Nansens værker, gør den til nuanceret og fornøjelig læsestof hele året rundt.Peter Nansen (1861-1918) var en dansk forfatter, journalist og direktør for forlaget Gyldendal. Han arbejdede i mange år som journalist på Politiken, hvor han blandt andet skrev sammen med Georg Brandes. Som forfatter var Peter Nansen undertiden lige lovligt vovet efter datidens danske standarder, men han vandt ikke desto mindre et stort publikum både i Danmark og store dele af Europa for sine mange noveller og romaner.

Charles Alexander Eastman med indianernavnet Ohiyesa fortæller om sin stamme, siouxindianerne, og deres helt særlige bånd med naturen og dyrene. En af de helt store forskelle på de indfødte amerikanere og de europæere, der koloniserede deres kontinent, var indianernes enorme respekt for og kærlighed til naturen. "Indianerne og dyrefolket" består af en lang række små historier om indianernes liv i naturen. Til sammen tegner fortællingerne et spændende billede af indianernes kultur og forhold til dyrene.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Midt i hede diskussioner om indvandrere og arbejdsmarkedet rejser spørgsmålet sig: Hvad med indvandrerbørnene? Hvad gør vi ved de børn, der ikke selv har valgt at komme til Danmark og ikke har indflydelse på, om de skal blive eller rejse hjem? Hvordan kan vi som samfund sørge for, at disse børn ikke bliver tabt?Med rapporten "Fremmed – for hvem?" (1980) graver kultursociologen Birgitte Rahbek sig ned i en ambitiøs undersøgelse af børns vilkår som migranter. Hvordan bør man tilrettelægge deres undervisning og hvordan forholder man sig som system og skole til indvandrerbørnenes sprogligt-psykologiske vilkår? Rapporten forholder sig til tal og statistikker fra årene 1975-1979.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Andet bind i serien om hårdtarbejdende bønder, der er dybt afhængige af jorden og dyrene for at overleve."Klangen af plovskæret" følger den nye tid i starten af 1900-tallet, hvor revolutionerende industralisering, landbrugenes organisering og voksende politisk magt skaber nye muligheder for bønderne.Tobinds værk, der følger bønder i slutningen af 1800-tallet. Det er en historie skabt af slidsomme skæbner, hvor naturen og dyrene spiller en afgørende rolle i deres overlevelse. Men det er samtidig historien om en dybtliggende tro på fremtiden og den bedre tilværelse.\nSerien består af bindene \"Den store høst\" og \"Klangen af plovskæret\".Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. nSom søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. nNiels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Det er efterhånden mange år, siden Hendrik von Ungaus morbror måtte sælge sin gård i Sverige og flytte tilbage til Tyskland. Nu har Hendrik endelig fået råd til at købe den gamle slægtsgård tilbage, men livet på landet bliver ikke ren idyl. For selvom Hendrik taler svensk næsten uden accent, og alle på egnen ved, hvem han er, så bliver det svært for ham at finde sig til rette blandt svenskerne."Det er skrevet af en poet, en jæger, en vandrer og eventyrer, og af alle oplevelser har det fået sødme, rigdom og gæring som lagret, ædel vin." – Aalborg Amtstidende"Det er ægte og sand kunst, gjort uden mange ord, men alligevel således, at personerne står lysende og klare." – Aarhus StiftstidendeDen dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

Længst oppe i Nordnorge er naturen lige så barsk, som den er skøn. Her siges det, at hvis man vil have to sønner, så må man få fire, for det er kun de stærkeste, der overlever. I et lille fiskersamfund møder vi Tore, som er forlovet med Gunhild. Han har allerede store planer for, hvordan de skal opbygge et liv sammen efter brylluppet. Men så sker der noget uventet. På en af sine roture får han øje på pigen Gudrun, der er kommet til skade. Han hjælper hende ved at sejle hende hjem, og på turen sker der noget i hans hjerte, der får forlovelsesringen til at føles som en lænke om hans finger. Kan han stadig gifte sig med Gunhild, og kan det lille, sammentømrede samfund holde til en skandale?Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Jaana Rönty on nuori tyttö syvältä maaseudulta, Kuhmon Lentualta. Kun Jaana muuttaa Helsinkiin piikomaan, odotukset ovat korkealla. Elämä suuressa kaupungissa ei kuitenkaan ole niin hienoa kuin olisi voinut kuvitella – ja Jaana joutuu huomaamaan, ettei piikatytöllä ole kovin paljon ihmisarvoa. Eino Leinon "Jaana Rönty" kuvaa yhteiskunnan sosiaalista jakautumista ja sosiaalidemokratian aatteen nousua 1900-luvun alun Suomessa. Teos toi Leinolle Valtion kirjallisuuspalkinnon.Eino Leino (1878–1926) oli suomalainen kirjailija, runoilija ja lehtimies. Hän oli yksi merkittävimpiä suomalaisia 1800- ja 1900-luvun vaihteen kirjailijoita. Hänen runoillaan on edelleen vankka suosio. Vuosien saatossa moni säveltäjä on inspiroitunut Leinon runoista: runoja on säveltänyt musiikiksi niin Erkki Melartin, Jean Sibelius kuin Kaj Chydenius. Leinolle on pystytetty patsas Esplanadin puistoon Helsinkiin.

Rouva Aubainilla on kaynyt onni. Han on saanut palvelijattarekseen Feliciten: nuhteettoman, kunniallisen naisen. Felicite tekee toita aamusta iltaan ja kiillottaa kasaritkin niin kiiltaviksi, etta muut palvelijat vaipuvat epatoivoon.Feliciten yksinkertaiseen elamaan tulee kuitenkin muutos, kun rouva Aubain saa lahjaksi papukaijan: kauniin linnun, joka saa lentaa vapaana - mutta vain talon sisalla. Gustave Flaubertin "e;Yksinkertainen sydan"e; on vahva ja symbolistinen pienoisromaani, joka kasittelee yhteiskuntaluokkia.-

Samurajena var länge japans ledande samhällskikt. I över tusen år var dessa krigare vördade för sin krigskonst och sitt mod.I "Samurajerna" beskrivs krigarsläktets långa historia, och deras koder och ideal. Bakom de västerländska berättelserna i film-, och bokform finns en berättelse där verkligheten överträffar dikten. Här finns även berättelserna om några samurajernas modigaste krigare och bästa strateger.Historien om samurajerna är en historia om maktkamper, kärlek, krig och tro, och den dikt som varje samuraj skulle kunna komponera inför sin egen död.Monica Braw är en svensk japanolog, författare och journalist. Hon har i flera omgångar arbetat som utrikeskorrespondent, bland annat för Svenska Dagbladet, och hon har även arbetat för Sveriges Radio. Under sin långa produktiva karriär har Braw skrivit ett flertal böcker.