Social groups, communities and identities

Vi bliver alle til en vis grad defineret af vores køn, uanset om vi vil det eller ej. Køn er noget, der bliver debatteret ivrigt, og dog bliver kønsdebatten ofte opfattet som en ligestillingskrig – en krig, de færreste gider udkæmpe. Derfor forbliver store dele af kønsforskningen og –debatten uudforsket, og det gør det svært for den enkelte at forstå sig selv ud fra et kønsmæssigt synspunkt og at se de problematikker, et kønsopdelt samfund kan skabe."Køn – om piger, drenge, kvinder og mænd" er et nyttigt redskab i oplysning om kønsforskning. Bogen egner sig til brug i undervisning i folkeskolen, men kan også bruges på pædagog- og lærerseminariet, høj- og efterskoler og som selvstudium for forældre og andre voksne.Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Allerede som helt lille vidste Gitte, at hun inderst inde var en dreng. Som treårig fortalte hun uden tøven, at hun hed Kim. Hendes barndom var fuld af nederlag, incest og familiefejder. I skolen havde hun øgenavnet Drenge-Gitte, og derhjemme blev hun skældt ud for altid at opføre sig som en dreng. I lang tid troede Gitte, at hun for evigt skulle være spærret inde i den forkerte krop, at der ingen udvej fandtes. Men så en dag læste hun en artikel om kønsskifteoperationer. Hun var 15 år, men vidste straks, at det var det, hun ville.I "Fanget i den forkerte krop" fortæller Kim om sin lange kamp. Han fortæller om desperationen og nedturene, men også om den fantastiske lykke det er at have fået lov til at gøre sin drøm til virkelighed: at blive mand i både krop og sjæl.Bente Hoffmann er en dansk forlagsredaktør, forfatter og underviser, der har været med til at udgive flere dokumentarbøger, hvor hun har arbejdet i tæt samarbejde med en person, der har en spændende personlig historie at fortælle. Dokumentarbogen "Fanget i den forkerte krop" er blevet til i samarbejde med Kim Jakobsen, der har fået foretaget en kønsskifteoperation.

Der er kridtet op til en konfrontation mellem Kongehuset og Indre Mission. For huser selveste Kongehuset måske en homoseksualist, og hvorfor er redaktøren på Kristeligt Dagblad, pastor Matthiesen, så forhippet på et martyrium i Højesteret?Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie. \r\n\r\nVelkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.

I en fortrolig pakke på Rigsarkivet gemmer der sig et relativt ukendt stykke københavnerhistorie. En dramatisk historie om puritanere, kulturikoner, soldatertrækkerdrenge og.... homoseksualisterLad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.

I november 1914 dør Herman Bangs kunstneriske protegé, den 34-årige Stellan Rye, på et feltlazaret på Vestfronten. Men hvad lavede Rye egentlig der, manden var jo dansk? Fortællingen om Ryes undergang begynder 3 år tidligere, hvor en stjålet pung leder til afsløringen af en trækkedrengsring på Hærens Elevskole ude på Frederiksberg Slot.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.

Snakken går i København. Angiveligt lokker byens homoseksualister de værnepligtige i fordærv, men er det mere end blot rygter? Det mener det magtfulde Indre Mission, for de er overbevist om, at mørke kræfter er på spil. Det truer ikke blot de unge værnepligtige, men hele det danske folk.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.

En detektivrapport afslører, at soldaterprostitution er udbredt i Gardehusarregimentet, men er det homoseksualisterne der lokker og fordærver, eller er gardehusarerne slet ikke så uskyldige? Hvem er Frederik Husar, byder Thehuset på mere end earl grey, og hvad foregår der egentlig ude på Bagsværdfortet?Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.

Myndighedernes forsøg på at statuere et eksempel slog fejl. Gardehusarerne trækker stadig, og regimentschef Engelbrecht er desperat. Betjent 352 bliver derfor sendt ud til Østerbro, ud for at fange homoseksualister, men hvem er disse mandfolk egentlig?Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.Lad os skrue tiden godt 100 år tilbage. Vi befinder os i København, en by der har smidt sine provinsielle lænker, og nu er på vej til at blive en moderne og pulserende metropol. Alt er dog langt fra vel her i hovedstaden. Noget lurer i storbyens dyb, og det truer med at fordærve og ødelægge landets fremtid – ungdommen. Spørgsmålet er så, hvad er det for nogle korrumperende kræfter der er på spil? Hvordan har de formået at udmanøvrer nogle af landets mest magtfulde mænd, og hvorfor er de unge værnepligtige i København særligt i farezonen? Svarene på det ligger gemt i fortrolig pakke på Rigsarkivet, og vi skal sammen dykke ned i den her pakke og gå på opdagelse i et relativt ukendt stykke københavnerhistorie.Velkommen til "Homoseksualisterne". En podcast-serie om soldatertrækkerdrenge, storbyen, moralister, myndigheder og ikke mindst homoseksualister.

"Efter kapitulationen blev jeg holdt tilbage i London i flere måneder; det var uundgåeligt, men det var også en streng ventetid. Omsider kom jeg i eftersommeren til København med et engelsk militærfly. Mit sind dirrede sådan af forventning og håb, at jeg ikke havde tid og ro til at opsøge gamle venner i byen. Det gjaldt om at møde familien så hurtigt som muligt. Allerede dagen efter var jeg i Århus og mødte der min kone, Ingrid, og vor datter, Mette. Lige efter kapitulationen var de begge blevet smittet af difteritis og var blevet indlagt på et sygehus i Flensborg. Krigen var jo forbi, men endnu rådede militærånden alle vegne."Niels Bøgh Andersen blev som en del af det danske mindretal i Sydslesvig tvunget til at kæmpe på tysk side under Anden Verdenskrig. Da krigen endelig var slut, kunne livet begynde igen. I "Forstander på Jaruplund" fortæller han om sit liv i efterkrigstidens Sydslesvig, hvor han gjorde et stort arbejde i skolevæsnet og for det danske mindretal i det hele taget.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

Niels Bøgh Andersen følte sig fuldt ud som dansker, men fordi han og hans familie boede nogle få hundrede meter på den anden side af den dansk-tyske grænse, måtte han ligesom så mange andre blive en modvillig del af Hitlers hær. I "Feltdegn fra Harreslev Mark" fortæller han om sine oplevelser rundt omkring i det krigshærgede Europa og de følelser, der følger med at måtte kæmpe for et land, der ikke føles som ens eget. Bogen tager os med til Paris, Moskva, Manino, Belgien og Holland og følger Niels Bøgh Andersens forandring fra soldat til krigsfange og langt om længe til fri mand i et udmattet, smadret og besejret land.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

Niels Bøgh Andersen blev født i 1908. Han var ganske lille, da hans familie flyttede fra Møgeltønder og nogle få hundrede meter over den dansk-tyske grænse til landsbyen Aventoft. For børnene betød det ikke meget, om man kaldte sig tysk eller dansk, men i takt med at Niels Bøgh Andersen blev ældre, og nazismen lagde sin klamme hånd på Tysklands borgere, blev man pludselig meget opmærksom på, hvilket land man selv og de andre følte sig en del af. Niels Bøgh Andersens erindringer går helt tilbage til hans tidligste minder og op til 1939, hvor Anden Verdenskrig brød løs. Bogen giver et unikt indblik i de små konflikter i de lukkede landsbysamfund, der på mange måder afspejlede det storpolitiske spil i Europa i mellemkrigstiden.Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

"Vi trænger til regn" indledes, da klokkerne ringede freden ind den 5. maj 1945 - afslutningen på anden verdenskrig.Men det var langt fra afslutningen på bøndernes kritiske situation. Roman skildrer på realistisk og nærværende vis bøndernes kamp med den økonomiske landbrugskrise, der førte til politiske forvirringer og forskydninger.Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

"HerUanset om det smerter dem at erkende det, efter at de alle dage har holdt sig til den overskuelige detalje, er det hele sammenhæng, fortsættelse, med en næppe synlig afslutning, gentagne begyndelser. De ser udsprængte brokker fra nuet og andre tider. Tråde i et kludetæppe.Det er bare at begynde: mit navn er betydningsløst, nogle sammenstillede lyde af tvivlsom oprindelse, kaldt Byen med de blomstrende haver (i reklameøjemed), Frygtens by (i mordbrænderperioder), Smørhullet (når magtopgør raser andre steder), Glemslens by (når videnskaben tager lange skridt) osv.""Til hver en tid" er et tidsbillede af en dansk flække i mellemkrigstiden, hvor arbejdsløshed og modløshed florerede overalt. En dag kommer en fremmed til byen, som ventes at vende alt til det bedre. Efterhånden kommer det imidlertid frem, at manden er nazist. Vil det stoppe folk i at sætte deres lid til ham?Henning Ipsen (1930-1984) var en dansk forfatter, der skrev en lang række bøger blandt andet inden for genrerne roman, noveller, erindringer samt børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1956 med romanen "De tavse huse". I en årrække var Henning Ipsen bog- og tv-anmelder for Jyllands-Posten, og han har endvidere skrevet manuskript til tv-serien "Regnvejr og ingen penge."

Fribonden Esben er i modsætning til sine standsfæller et oplyst menneske, der er opsat på at forbedre sine egne forhold, og i årene efter stavnsbåndets ophævelse kæmper han en hård kamp for at forjage sløvheden og slavementaliteten hos bønderne, så de kan tage ansvar for deres eget liv. Romanen er ikke bare en spændende historie om en fars kamp for at skabe en bedre fremtid for sine børn; den er også et værdifuldt billede på en brydningstid i dansk historie set fra bøndernes synspunkt."Fæstebondens børn" er anden del i A.J. Gejlagers serie om stavnsbåndets ophævelse og den tid, der fulgte efter.Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

Da politibetjenten Anders Enevig i 1963 debuterede som forfatter med bogen "Prinser og vagabonder", vakte det ikke så lidt opstand. Bogen handlede om de mennesker, han som betjent skulle holde øje med, nemlig vagabonder, sigøjnere, kræmmere, gøglere, gårdmusikanter og andre, der af den ene eller den anden grund blev set skævt til.Men for Anders Enevig var de mennesker, de fleste var så skeptiske over for, ikke bare hyggelige at få en øl med efter arbejdet. De var også en guldgrube af spændende historier, som den unge betjent satte sig for at skrive ned. Det blev til bogen "Prinser og vagabonder", og det viste sig, at danskerne var overordentlig interesserede i de omflakkendes folks liv og historie. Anders Enevig har sidenhen udgivet en lang række bøger om gøglere, vagabonder, cirkusartister og andre skæve eksistenser.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Anders Enevigs optegnelser over de danske cirkus- og gøglerslægters miljøer og stamtavler er et enestående kulturhistorisk og antropologisk dokument udarbejdet med gøglerslægternes gamle. Han når frem til mange overraskende konklusioner i løbet af bogen, for eksempel at alle gamle danske cirkusser er grundlagt af bare 13 "rejsende" familier, der af resten af samfundet blev set som sigøjnere.Bogen er spændende for alle, der interesserer sig for etnografi og kulturhistorie, og et uvurderligt opslagsværk for efterkommere af gøglerslægter, der ønsker at undersøge deres egne rødder.Anders Enevig (f. 1923-2013) var en dansk forfatter, historiker og modstandsmand. Han er særligt kendt for sine realistiske og hjertevarme skildringer af gøglere, cirkusartister, sigøjnere, sprittere og andre subsistensløse, som han blandt andet mødte som politibetjent på Nørrebro. Anders Enevig var desuden en af drivkræfterne bag kampen for bevaring af Cirkusbygningen, som efter årevis af utrætteligt arbejde blev renoveret i 1983 og fredet i 1988.

Bogen "Et Land der fortærer sine egne" er et realitetscheck på den moderne stat Israel, et multikulturelt immigrantsamfund. Kan det overhovedet lade sig gøre at bringe mennesker fra over 80 forskellige lande sammen til en urolig plet på det mellemøstlige landkort og forvente, at de skaber en stat? Og kan den stat med alle sine indbyggede modsætninger leve i fred med sine naboer?Bogen er en mosaik samlet af 15 forskellige israelske kvinders personlige historier. De 15 har hver deres udgangspunkt og fortolkning. De repræsenterer jøder, kristne og muslimer, religiøse og sekulære, venstre- og højrefløj. Deres livsfortællinger danner et nuanceret billede af den svære og måske umulige sameksistens mellem flere kulturer, der alle vil definere landet efter deres eget hoved."Et Land der fortærer sine egne" er et citat fra 3. Mosebog. Det var, hvad de første spejdere, Moses sendte ind i landet, havde observeret. Spørgsmålet er, om det udsagn stadig gælder.Hanne Foighel‘s stemme har i over 30 år fortalt, forklaret og fortolket Israel og Mellemøsten. I Weekendavisen, Berlingske Tidende og Politiken og især har hendes kyndige og vidende stemme lydt fra Radioavisen over Orientering på P1 til Deadline på DR2. Hendes evne til at observere, med passion at grave sig ind under overfladen og samtidig stille tvivlende og kritiske spørgsmål, har gjort hende til en ‘anden slags‘ formidler af et område, der behandles løbende i medierne men som ofte præsenteres ude af den store sammenhæng.

Ved at tale med ti drenge fra 13-18 år, sætter Bertill Nordahl fokus på hvordan drenge tænker, føler, oplever og snakker. Gennem sin tid som folkeskolelærer, erfarede Bertill Nordahl, hvordan unge drenge kan have svært ved at udtrykke sig om, hvordan det er at være dreng. Samtalerne i "Der er jo forskel, ikke?" kan hjælpe tillukkede drenge med at åbne op, ved at læse hvordan andre drenge har det.Forfatter og folkeskolelæren, Bertill Nordahl, har skrevet mere end 80 bøger. Hans forfatterskab dækker både skønlitteratur og fagbøger til børn og voksne. Han er særligt kendt for sine bidrag til kønsdebatter.

"Den daglige voldtægt" er en bog om dagligdagens kønspolitiske og kulturpolitiske dilemmaer, som særligt efterkrigsgenerationen af mænd ofte befinder sig i. Det handler om livet og alt hvad det indeholder af venskaber, familie, arbejde og kærlighed – og de forhold, under hvilke alle disse forhold nødvendigvis må udfolde sig.Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948) er en dansk forfatter, der fik sin litterære debut med digtsamlingen "Dans på glødende sne" (1972). Til trods for sin brede spændvidde som forfatter – Hørlych har blandt andet udgivet både romaner, børne- og ungdomsbøger, digte og fagbøger – har Hørlych altid haft barndommen som et gennemgående tema.

Da det begyndte at trække op til en ny verdenskrig, tog drømmen om en kommunistisk verdensrevolution en ny drejning. Kommunisterne havde fået en ny og meget håndgribelig fjende, som ikke skyede nogen midler for at vinde frem: Nazisternes støtte voksede og voksede i Tyskland, og de tyske kommunister måtte i eksil, hvor de bravt fortsatte kampen for verdensrevolutionen."Truslen om krig" er anden bog i Erik Nørgaards serie på fire bind om Komintern – den internationale sammenslutning af kommunister, der sammen forsøgte at udbrede kommunismen til hele verden. Kominterns arbejde i årene mellem den russiske revolution og 2. Verdenskrig havde enorme konsekvenser, selvom mange mennesker er helt uvidende herom.Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Efter sin søsters død har Fiona Windham taget sig af sin lille niece, Mary-Rose, og hun protesterer derfor voldsomt, da hertugen af Strathrannock forlanger, at Mary-Rose skal bringes hjem til sin skotske familie. Men Fiona bliver nødt til at bøje sig, og de rejser til hertugens slot i Skotland. Da de træffer ham, føler Fiona, at han hader hende lige så meget, som hun allerede foragter ham ...Barbara Cartland (1901-2000) var den mest produktive forfatter i det 20. århundrede. I alt blev det til over 650 bøger fra Cartlands romantiske hånd. Hun er oversat til 38 sprog, og med mere end 1 milliard solgte bøger på verdensplan er der ingen tvivl om, at Barbara Cartland er en af verdens største romantikere.Cartlands bøger foregår i de finere engelske kredse og blandt eksotiske sigøjnere. Kærligheden er lidenskabelig mellem de passionerede helte og smukke heltinder, men gang på gang sættes den på prøve. Dog er sand kærlighed altid stærkest, og der er intet, den ikke kan overvinde.

Linea Højby sætter med sin debutbog "Det de tænker" fokus på et fænomen i evig forandring og nyskabelse: kvindelighed. I bogen fortæller 50 vidt forskellige kvinder om deres forståelse af kvindelighed – og viser, at der er mindst lige så mange forståelser af begrebet, som der er kvinder. Det er en bog, der blandt andet diskuterer kroppen, alder, seksualitet og i centrum af det hele: individet og mennesket.Linea Højby er en dansk forfatter og fotograf. Hun er opvokset i Nordvestsjælland omgivet af familie og har altid interesseret sig for det visuelle og kreative univers. Derfor blev købet af et spejlreflekskamera, da Højby var blot 13 år, starten på et liv bag linsen. Højby slår dog også sine kreative folder i andre arenaer og udgav som 24-årig sin første bog: "Det de tænker" (2017) om 50 forskellige kvinders syn på fænomenet kvindelighed.

"Kvinder kæfter op og de kan ikke holde på en hemmelighed.Hvis man så bare forstod dem, kvinderne,men kvinder er ikke rigtig kloge.Og hvad skal de bruge deres hoveder til?Kvinder er listigepengegriskepyntesygeog beregnende.Kvinder er stridbare og ustabile.Kvinder skal styres med hård håndfor de kan intet styre selv."Bente Schwartz har samlet en række ordsprog og sentenser om kvinder, der alle bidrager til problemer mellem kønnene. De er udtryk for nogle mænds fordomme og frustrationer og for deres manglende evne eller vilje til at forstå kvinder.Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Henny Harald Hansen (1900-1993) var kendt som etnografen, der bragte islam ind i Nationalmuseet. Og så blev hun Danmarks første kvindelige etnograf i 1951. Studiet af muslimske kvinder i irakisk Kurdistan, Bahrain, Egypten, Iran og Tyrkiet gjorde Henny Harald Hansen til pioner inden for kvindeantropologien og landskendt som foredragsholder og forfatter. Men hvem var kvinden, der først uddannede sig til maler, tilskærer og designer, og siden gjorde kulturstudier til sit hovedhverv? Og hvad fascinerede hende ved den muslimske verden? Tag med Henny Harald Hansen og veninden Birgitte Rahbek på en rejse gennem det 20. århundrede, Mellemøsten og en verden i forandring i denne erindringsbog.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d. i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

Debatbog om feminisme og mandighed, der sætter spot på hvordan disse to begreber – og i særdeleshed sidstnævnte – bliver udfordret i det senmorderne samfund, hvor kvinderne indtager samfundet og kræver lige rettigheder med mændene. Bogen kigger blandt andet på mandens forhold til egen identitet.Henrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

Erindringsbog om den karismatiske og modige forfatter og fotograf Varvara Hasselbalch, der fortæller om sin tilværelse – altid på farten som forfatter, globetrotter og livsnyder. Og klar til at yde sit under Anden Verdenskrig.Varvara Hasselbalch (1920-2008) var en dansk forfatter og fotograf udlært i Paris og Stockholm. Hun udgav fem værker, hvoraf et af dem, "Menig 5272", omhandlede hendes oplevelser hos Røde Kors under Anden Verdenskrig. Bogen blev beslaglagt, men stadig udgivet under navnet "Varvaras kogebog". Hasselbalch blev i 2002 hædret som officer i Æreslegionen for sin indsats under Anden Verdenskrig.

Eine eindrucksvolle Reise in eine Gesellschaft, von der man nicht glaubte, dass es sie noch gibt: Eine Wissenschaftlerin fährt nach Westpapua. Normalerweise widmet sie sich der philosophischen Forschung, doch in den Jahren 2008/2009 besucht sie mit einen Expeditionsteam indigene Stämme im Urwald, die bislang noch nie Kontakt zur Außenwelt hatten. Seit 2003 dürfen auf Weisung der indonesischen Regierung keine Journalisten mehr nach Westpapua einreisen. Karen Gloys Reisebericht ist ein wertvolles Dokument zur Beschreibung der Lebensumstände in einer Region, um deren Autonomie es immer wieder Konflikte gibt. In ihrem spannenden, flüssigen Text geht die Autorin auf die Unbilden und Unwägbarkeiten der Fahrt ein - was mit den umständlichen Visa-Prozeduren der indonesischen Regionalbehörden beginnt und mit Gefahren für Leib und Leben im Dschungel Westpapuas noch lange nicht endet. Als Endergebnis steht die erstaunliche Erkenntnis: Es gibt sie auch im 21. Jh. noch - Kannibalen!

Freiheit, Gleichheit, Brüderlichkeit, Toleranz und Humanität – so lauten die fünf Grundsätze der Freimaurerei. Was ließe sich dagegen schon sagen ...? Doch das Image der Freimaurer ist keineswegs so rein und gut wie ihre Ideale. Das Versprechen der Verschwiegenheit, das die Angehörigen einer Freimaurer-Loge einander geben, wurde seit jeher als Geheimniskrämerei gedeutet und hat zu zahlreichen Verschwörungstheorien und Verdachtsmomenten geführt. Was geschieht hinter den geschlossenen Türen der Logen – werden politische Pläne geschmiedet, gar Komplotte oder Umstürze geplant? Gibt es dunkle Kanäle, über die Freimaurer auf wirtschaftliche Entscheidungsträger Einfluss nehmen können? Matthias Pöhlmann schildert knapp und fundiert die Geschichte der Freimaurerei von ihren Anfängen bis in die Gegenwart und stellt sachlich dar, was hinter den Vorwürfen und Verdächtigungen wirklich steckt.

Seit dem 11. Jahrhundert entstanden aus Siedlungen rund um Burgen und Klöster neue Städte. Immer mehr Leibeigene aus der Umgebung setzen sich in diese Orte ab. Dort waren sie für ihre Grundherren meist unauffindbar. Es entstand der Rechtsbrauch: Ein Leibeigener in einer Stadt konnte nach Jahr und Tag nicht mehr von seinem Grundherrn zurückgefordert werden. Stadtluft machte also im wahrsten Sinn des Wortes frei. Jörg Schwarz zeichnet ein anschauliches Bild der mittelalterlichen Stadt. Wer lebte dort? Welche sozialen Gruppen gab es? Wer regierte und welche Rolle spielte das Bürgertum dabei? Wer zählte zu den Außenseitern? Was leistete die Stadt für ihre Bewohner und wo lagen ihre Probleme? Paradebeispiel in der Darstellung ist die Stadt Köln, doch der Blick geht auch immer wieder auf andere Städte und über den deutschen Tellerrand hinaus.