Filter
Filter
Sort bySort Newest
  • by Joanna Trollope
    From 78.99 kr.

    Den engelske forfatter Joanna Trollope er fast overbevist om, at livet begynder ved de fyrre. Hun er fascineret af de øjeblikke i folks liv, hvor de pludselig gør det uventede. Hvor midaldrende mænd gør sig fri af deres roller, og hvor midaldrende kvinder springer ud af flasken og smider proppen væk. Et sådant øjeblik oplever Anna Bouverie i "Præstens kone". I tyve år har hun spillet andenviolin til sin mand, sognepræsten Peter, uden at kny. Hun har pligtskyldigt opført sig som det sømmer sig for en præstekone, hun har passet sin familie og hun har vendt og drejet hver en mønt og altid forsøgt at få det meste ud af sin mands kummerlige løn. Men en dag, da fremtidsudsigterne smuldrer for dem, gør Anna oprør.

  • by Allan Nagel
    99.00 kr.

    "Afstemning. Der er stille i lokalet. Stemmeoptællingen tager en halv time. Så kommer resultatet: "Allan Kristensen … 37 stemmer". Jeg er nu valgt til Dansk Folkepartis bestyrelse i Vestsjællands Amt."I to år lagde journalisten Allan Nagel sin hverdag og sit sædvanlige selv på hylden. Han ville undersøge, hvad der gemmer sig bag det billede af danskerne, som medierne maler. Danskere som politikere og meningsdannere via medierne taler om og til, men som sjældent selv kommer til orde.Forklædt som vikar på et plejehjem, som slagteriarbejder, som frivillig i hjemmeværnet og ikke mindst som medlem af Dansk Folkeparti undersøgte Allan Nagel danskernes liv og holdninger. Imens skrev han dagbog. Dette er hans dagbog fra 2001-2003, mens han var forklædt som dansker.Følg Allan Nagels fascinerende vej ind i nye miljøer. Følg hverdagen hos en undersøgende journalist, der sætter spørgsmålstegn ved mediernes fremstilling af et Danmark i forandring.Allan Nagel er født i 1965. Han er udlært skibsmontør, men har arbejdet som journalist siden 1992, blandt andet for Danmarks Radio."Allan Nagels glimrende bog er ikke en videnskabelig undersøgelse; det er ikke en statistisk funderet eller etnografisk afvisning af fremmedfjendtligheden i den brede danske befolkning. Men den er spektakulær som indblik i det, der skulle være folkedybet." -Rune Lykkeberg, Information

  • by Morten Korch
    From 99.00 kr.

    Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Morten Korch
    From 79.00 kr.

    Der er nu gået ti år siden handlingen i "Perler på snor". Jens Bro er blevet en velanset købmand, og han har giftet sig med sin Anna Lise. Årene har gjort Jens både stejl og hård, og mens han er blevet mere og mere rig, er kærligheden visnet. Anna Lise, der elsker sin mand lige så højt, som hun gjorde i ungdomsårene, bærer Jens‘ kulde, så godt hun kan, men selv hendes kærlighed har et bristepunkt. Da kornpriserne pludselig begynder at falde drastisk, kommer Jens i økonomiske vanskeligheder, og da han finder ud af, at Anna Lise efterstræbes af den unge regnskabsfører, Peter Ludvigsen, kommer også denne rigdom i fare. Jens må nu kæmpe for det, der betyder allermest: Kærligheden til Anna Lise.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Morten Korch
    79.00 kr.

    Den gamle, bryske godsejer, Martin Kaas, hvis eneste datter, Louise, for mange år siden stak af med en italiensk cirkusartist, lever en trist og ensom tilværelse oppe på godset Næsbygård. Da hans eneste ven, Pastor Pripp, fortæller ham, at Louise og hendes mand er omkommet, og at han har et barnebarn, han aldrig har set, vil han først ikke have noget med drengen at gøre. Men da gamle Martin ser den unge Martin, smelter hans hjerte. Godsejerens søster, fru Helene, hvis søn Torben hele tiden har troet, at han var enearving til godset, ser nu sin søns chancer smuldre, og Torben selv, der er svigagtig af sind, gør sit bedste for at bringe drengen i miskredit hos bedstefaren. Og da 7.000 kr. forsvinder fra godsejerens skrivebord, ser det ud, som om Torbens plan er lykkedes. Men ved hjælp af Pastor Pripp og unge Martins nye ven, forvalteren Anker, bliver alting godt igen.Filmatiseringen af Morten Korchs "Kampen om Næsbygård" er en af dansk filmguldalders mest elskede film og har Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Asbjørn Andersen i hovedrollerne. Læs også de to efterfølgende romaner: "Næsbygårds arving" og "Krybskytterne på Næsbygård".Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

  • by Barbara Cartland
    From 69.00 kr.

    Markisen af Ruckford var ikke blot en meget rig men også meget flot ungkarl, der var fast besluttet på først at gifte sig, når det passede ham. Men så en aften styrter en skrækslagen, ung og smuk pige ind på hans værelse på den kro, hvor han overnatter, og beder om hans hjælp. Ruckford hjælper hende ud af en pinlig situation, men da hun igen forsvinder ud af hans liv, har han ingen ro på sig - og han sætter alt ind på at finde Vanessa igen.... Barbara Cartland (1901-2000) var den mest produktive forfatter i det 20. århundrede. I alt blev det til over 650 bøger fra Cartlands romantiske hånd. Hun er oversat til 38 sprog, og med mere end 1 milliard solgte bøger på verdensplan er der ingen tvivl om, at Barbara Cartland er en af verdens største romantikere.Cartlands bøger foregår i de finere engelske kredse og blandt eksotiske sigøjnere. Kærligheden er lidenskabelig mellem de passionerede helte og smukke heltinder, men gang på gang sættes den på prøve. Dog er sand kærlighed altid stærkest, og der er intet, den ikke kan overvinde.

  • by Jeppe Aakjær
    From 79.00 kr.

    Denne roman er det største af Jeppe Aakjærs prosaværker. Som alt, hvad han skrev, er den på godt og ondt præget af, at han var født og opvokset på landet i en afsides egn, hvor mennesker levede under primitive forhold uden nævneværdig forbindelse med verden udenfor og derfor også uden positive og udviklende impulser.I Vredens børn påtager Jeppe Aakjær sig også en social mission og giver gennem den lange, vidtspundne handling et – for nutidige øjne næsten ubegribeligt – billede af den armod og de umenneskelige vilkår, tyendet på landet måtte henslæbe deres tilværelse under. Jeppe Aakjær er født i 1866 og død i 1930. Hans forfatterskab er omfattende. Fra den skønlitterære debut med romanen Bondens Søn og digtsamlingen Derude fra Kjærene i 1899 til Aakjærs død udgav han ti digtsamlinger, fem samlinger af fortællinger, fem skuespil og syv romaner.

  • by Mette Thomsen
    69.00 kr.

    Den stille sagfører Emma beslutter sig en dag sig for at tage retten i egen hånd. Som superhelten "Englen" strejfer hun om natten rundt i Londons gader og konfronterer voldsmænd og forbrydere. Men det engelske politi er lige i hælene på hende og prøver at sætte en stopper for hendes frigørelsesprojekt. Mette Thomsens anmelderroste debutroman er en humoristisk fortælling om en moderne superkvinde, der rejser sig fra sofaen og gør oprør. Mette Thomsen (f. 1970) er en anmelderrost, dansk forfatter, der skriver humoristisk og indsigtsfuldt om det moderne menneske og vores mediestyrede hverdag. Hun debuterede i 1994 med "Af en superhelts bekendelser" og fik sit helt store gennembrud året efter med det samfundskritiske generationsportræt "Plastic", der er blevet en moderne klassiker om forbrugersamfundet. Hun har senest udgivet stafetromanen "Seks" i 2009.

  • by Enel Melberg
    From 73.99 kr.

    Enel Melberg erweckt in ihrem Roman gleich sieben beruhmte und beliebte Schriftstellerinnen wieder zum Leben: Virginia Woolf, Vita Sackville-West, die Bronte-Schwestern, Karen Blixen und Victoria Benedictsson treffen sich auerhalb von Raum und Zeit, flirten oder streiten miteinander. Doch vor allem erzahlen sie sich Geschichten aus und von ihrem Leben. Im Mittelpunkt steht dabei immer wieder das Thema "e;Die Frau in der Gesellschaft"e; und wie sich die Rolle der Frau im Laufe der Jahrhunderte verandert hat.REZENSION"e;Eine unterhaltsame Literaturgeschichte in Romanform, die Lust auf eine Wiederentdeckung von sieben groen Schriftstellerinnen macht."e; - www.booklooker.deAUTORENPORTRATEnel Melberg (* 21. September 1943 in Tallinn) ist eine estnische Schriftstellerin und Ubersetzerin, die ihre Romane vorwiegend in schwedischer und norwegischer Sprache schreibt. Melberg wanderte bereits als Kind zusammen mit ihren Eltern nach Schweden aus, wo sie spater Philosophie, Religionsgeschichte, Theaterwissenschaften sowie nordische Sprache und Literatur studierte. Bis 1990 arbeitete Meldberg als Padagogin und Ubersetzerin. Sie veroffentlichte zahlreiche Romane, Kinderbucher und Theaterstucke und lebt heute zusammen mit ihrer Familie in Oslo/Norwegen. Zentrales Thema von Melbergs Werken ist die gesellschaftliche Situation von Frauen sowie die Liebe.-

  • by Gretelise Holm
    From 99.00 kr.

    Håndbog for feminister (og deres modstandere) er dels den utrolige historie om, hvordan danske kvinder for 100 år siden fik politisk indflydelse med stemmeretten, dels en nøgtern og velunderbygget gennemgang af 30 almindelige spørgsmål om køn og ligestilling, fra de mest simple til de mere komplekse, fx: Skal kvinderne nu til at være som mænd? Det kan godt være, at mænd undertrykker kvinder, men undertrykker kvinder ikke også sig selv og hinanden? Tror feministerne virkelig, at verden vil blive et bedre sted, hvis kvinder havde magten? Håndbog for feminister (og deres modstandere) er en gennemskrevet og opdateret udgave af bogen Hvorfor er feminister så snerpede?

  • by Wendy Lower
    99.95 kr.

    Det traditionelle billede af de tyske kvinder som trofaste hustruer, der passede hjemmefronten, blegner ved Wendy Lowers "Hitlers furier", en rystende beretning om de 500.000 unge tyske kvinder, som befandt sig på Østfronten, hvor de bevidnede og deltog i nazisternes folkemord under Anden Verdenskrig.Disse unge kvinder – sygeplejersker, sekretærer, hustruer og elskerinder – så det fremvoksende nazi-imperiums østfront som et sted med rige karriere- og ægteskabsmuligheder, men forestillede sig næppe, hvad de ville komme til at se og gøre der."Hitlers furier" tegner et billede af en – i moralsk forstand – fortabt generation af unge kvinder, der blev født i et kaotisk Tyskland efter nederlaget i Første Verdenskrig og blev grebet af den nationalistiske begejstringsbølge i den nazistiske bevægelse.På baggrund af 20 års holocauststudier, adgang til hidtil ukendt materiale fra russiske arkiver og interviews med overlevende tyske vidner viser Wendy Lower, at disse kvinder var andet og mere end bare skrivebordsmordere og behageligt fritidsselskab for de tyske mænd. Hun fortæller, hvordan de tog del i mishandlingen af jøder i ghettoerne i Polen, Ukraine og Hviderusland, at de var vidner til massakrer, hvor de ikke bare serverede forfriskninger, men også tog deres tørn i massenedskydningerne. Og som det måske mest skræmmende fortæller hun om SS-hustruer og småbørnsmødre, hvis brutalitet og grusomhed ikke står tilbage for særlig meget i verdenshistorien.Hitlers furier var nomineret til den amerikanske National Book Award for Nonfiction 2013. LEKTØRUDTALELSE"Forfatteren udfolder et rystende billede af de mange tyske kvinder, der aktivt deltog i holocaust under krigen. Ud over at beskrive emnet på de store linjer, går forfatteren også i dybden med massemordets psykologi, udvalgte skæbner, eftertidens forklaringer og opsummerende refleksion (...) Forskningsbaseret men ikke tung at læse i stil og sprog. Oversættelsen fra engelsk er glimrende."PRESSEN SKREV"Det er en af de vigtigste bøger, der længe er blevet udgivet om Anden Verdenskrig"- 6 stjerner, Berlingske"Lowers læsværdige bog [lægger] ny viden til historieforskningen."- 4 stjerner, Fyens Stiftstidende"En utrolig, ikke tildligere fortalt historie."- 4 stjerner, Ekstra BladetWendy Lower (f. 1965) er en amerikansk historiker. Hun har i sin karriere især beskæftiget sig med Holocaust og etnisk udrensning, foruden general menneskerettighedshistorie og kvindestudier. Som forfatter er hun mest kendt for sin bog "Hitlers Furier", der undersøger tyske kvinders deltagelse i jødeudryddelsen på Østfronten under 2. verdenskrig.

  • by Kirsten Ahlburg
    48.99 kr.

    Hr. Larsen er pensionist. Han har altid været en pæn og høflig mand. Men pludselig får han lyst til at stjæle - kun en lille ting. Men snart får han lyst til at begå det helt store bankrøveri. Der er bare et problem - den nysgerrige fru Jensen. Bogen udkom oprindeligt i 1995 som en del af serien Læseværkstedet på Special-pædagogisk forlag. Den henvender sig til unge og voksne med læsevanskeligheder.Kirsten Ahlburg (f. 1955) er uddannet lærer og psykoterapeut og har i mange år undervist voksne udlændinge i dansk og været privatpraktiserende psykoterapeut. Siden 2007 har Ahlburg været forfatter på fuld tid. Siden debutromanen “Skal vi danse” fra 1985 er det blevet til over 660 bogudgivelser for børn, unge og voksne her i Danmark.

  • by Maria Helleberg
    149.00 kr.

    Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres bedrifter. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, ofre,sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk påverdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere ellerskuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre for alle – uanset køn.                     Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er deres personlige mod og en viljetil at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevellykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til idag. Bogen indeholder portrætter af 43 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf ogtil videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher.LEKTØRUDTALELSE"Bogen er skrevet i et ligefremt sprog med forfatterens egne analyser og synsvinkler, næsten som artikler i et magasin. Forsiden signalerer diva og gamle dage, og det friske, levende sprog vil nok tiltale de læsere, som ikke plejer at lystlæse biografiske opslagsbøger (...) Den fine forside vil gøre sig godt på biblioteket, og det brede udvalg af kvindepræsentationer samt bogens sprogtone appellerer til unge som ældre læsere. Kan anvendes i alle biblioteksstørrelser, og forfatteren er jo et efterspurgt navn."ANMELDERNE SKREV"At læse Kvinder der forandrede verden er som at være til familietræf, hvor man kender alle historierne, hygger sig ved at få dem gentaget og går derfra med solidaritet i sindet."- Weekendavisen

  • by Bjørg Røed Hansen
    229.00 kr.

    Børn er umiddelbare og nærværende i øjeblikket og udfordrer vores evne til at være til stede og følelsesmæssigt tilgængelige. At finde frem til barnets meningsunivers er afgørende for at skabe et fællesskab, som giver mulighed for udvikling. Psykoterapi handler i høj grad om at genfinde ’det store i det små’ og er en proces kendetegnet af gensidig udveksling, hvor intersubjektive hændelser og mikroprocesser udgør fundamentet.Bjørg Røed Hansen bruger sine mange års erfaringer som terapeut, forsker og underviser til at give os et indblik i, hvad intersubjektivitet er, og hvad det handler om i forhold til barnets udvikling og i den daglige terapeutiske hverdag. Hun fortæller om intersubjektivitet ved hjælp af udviklingspsykologi, filosofi, spædbarnsforskning og stærke historier fra møder med børn.

  • by Üzeyir Tireli, Jan Jaap Rothuizen, Inge Storgaard Bonfils, et al.
    229.00 kr.

    Når unge i dag skal vælge deres vej i livet, er mulighederne mange, og risikoen for at snuble stor. Det stiller store krav til de professionelle, der arbejder med de unge.Unges livsvilkår præsenterer en nuanceret forståelse af de udfordringer, som unge møder i overgangen fra barn til voksen. Bogen omhandler generelle forhold, for eksempel unges identitetsdannelse, de professionelles mulighed for at løfte den sociale og pædagogiske opgave, medialiseringen af de unges verden samt den rolle, der fra politisk hold er tiltænkt de unge som konkurrencesamfundets spydspidser. Bogen kommer også ind på problemstillinger, der gør sig glædende for forskellige grupper af unge i udsatte positioner. Hvad sker der for eksempel, når en ung, der er i kontakt med de sociale myndigheder, fylder 18 og bliver myndig? Hvordan oplever drenge med minoritetsetnisk baggrund skolen? Og hvilken rolle kan interesseorganisationer spille for en unge med handicaps identitet?Unges livsvilkår er en lærebog, skrevet af forskere og undervisere fra forskellige professionsuddannelser. Hensigten er at give såvel praktikere, der arbejder professionelt med unge, som studerende og undervisere på professionsuddannelserne en større indsigt i og forståelse for kompleksiteten i de unges livsvilkår og dermed kvalificere den professionelle indsats yderligere.

  • by Christina Wex & Caroline Lilja Dam
    199.00 kr.

    "Forklædt som normal – en opvækst med ADHD" er skrevet til unge med ADHD, til familier med børn eller unge, der har tilstanden, til andre pårørende samt til pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre professionelle, som får berøring med disse børn og unge.Bogen følger to spor, der veksler med hinanden. I det ene fortæller Caroline Lilja – en ung kvinde, der som 17-årig blev diagnosticeret med ADHD – om episoder i sit liv, hvor tilstanden har haft afgørende betydning for udfaldet, om diagnosen og behandlingen og om at få kontrol over ADHD’en. Gennem hendes historie får læseren et levende og medrivende indblik i, hvordan ADHD føles indefra.I det andet spor fortæller nogle af Carolines nærmeste om, hvordan de har oplevet hendes ADHD, om hvad de har lært, og om hvad de gerne ville have vidst. Her møder læseren blandt andre hendes mor, hendes tidligere kæreste og hendes nuværende samt den veninde, som hun deler lejlighed med. Desuden medvirker eksperter og professionelle, som arbejder med ADHD.Ud over at fortælle om, hvordan ADHD opleves både inde- og udefra, viser "Forklædt som normal – en opvækst med ADHD", at et barn eller en ung trods diagnosen kan få et godt liv med venner, kæreste og uddannelse, og at der er hjælp at og støtte at få.

  • by Meyers Madhus
    99.00 kr.

    I "Meyers mad til små og store - gør dit kræsne barn sultent på nye madoplevelser" finder du inspiration til at styrke dine børns kulinariske vovelyst og få bugt med kræsenheden.Du finder velsmagende forslag til, hvordan du kan friste børn til at spise rosenkål eller broccoli, og du får opskrifter i børnehøjde på sild, linser, selleri og andre af de råvarer, der ofte får en kølig modtagelse hos de små smagsdommere.Side om side med bogens opskrifter finder du idéer til til større madoplevelser med børnene - i køkkenet, omkring måltiderne, i naturen, i haven, ved bålet eller når legen får frit løb.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • by Rie Osted
    99.00 kr.

    Den 38-årige journalist Nanna har som andre af 1970’ernes kvinder gennemgået udviklingen fra artig skolepige til moderne, selvstændig kvinde. Da hun møder Martin, skulle hendes tilværelse være næsten fuldkommen. Men noget halter. Og hvor frigjort er hun egentlig?PRESSEN SKREV"Hun er trådt ind i dansk nutidig litteratur med et fast og sikkert skridt … hun kan se og beskrive det, hun så, og hun kan få sine læsere til at spærre de søvnige øjne op …". - Hans Jørgen Lembourn, Aktuelt" …en debut, man lægger mærke til: den er overalt skrevet levende og engageret og med flair for rammende detaljer om samtaler og samlivsformer i det intellektuelle København". - Vibeke Blaksteen, Kristeligt Dagblad"Rie Osted hudfletter sine ’ofre’ med stilfærdig sarkasme og selvironi. Hun jamrer ikke. Hun er en menneskeven. Derfor er der også en atmosfære af lys, glæde og fremtidstro over hendes nutidshistorie om mennesker i dagens Danmark." - Annagrethe Skov, Frederiksborg Amts Avis.

  • by Rie Osted
    99.00 kr.

    I denne lille ’kvindernes historie’ fra år 0 til år 1986 møder vi 11 forskellige kvinder fra 11 forskellige tidsaldre. Inga fra år 500 må skjule sine evner for guldsmedekunst. Sigrid fra 1556 anklages for hekseri. Andrea fra 1901 må ikke organisere sig. Eva fra 1950 bliver gravid, og det bringer hendes uddannelse i fare. Men Anna fra 1659 – hun lo!"Den næsten gyldne ynde, saft og sødme, fine menneskelighed, hjertekundskab og lyse skrivekunst gør disse novelletter til en fornøjelse at læse." - Anne Chaplin Hansen, JyllandsPosten"Det er en storartet underholdende og uanstrengt belærende bog, der også får mændene draget ind i sammenhængen." - Marie-Louise Paludan, Weekendavisen"Det er en ren fornøjelse at læse. Og hendes evne til at sætte en god historie sammen, så den fanger og holder fast, fejler bestemt heller ikke noget." - Thorkild Nyholm, Aarhus Stiftstidende

  • by Lars Reinhardt Møller
    99.00 kr.

    Vidste du, at både den amerikanske stat Californien og det afrikanske land Zaire (det nuværende Congo) er opkaldt efter krigerdronninger? Eller at den bedste kvindelige snigskytte under Anden Verdenskrig dræbte 309 tyske soldater? Eller at den eneste vestlige kvindelige kampvognssoldat i kamp var dansk?Der har været kvinder i krig siden tidernes morgen. En veloplagt Lars R. Møller fortæller om dette ukendte hjørne af militærhistorien i sin imponerende og underholdende studie "Kvinder i kamp". Det er første gang, emnet er behandlet på dansk.Bogen er både grundig og velfortalt. Den begynder med oldtidens skrifter om kvindelige krigere og ender ved det tyvende århundredes kvindelige soldater. Den er en perle for alle, der interesserer sig for historie fra en overraskende vinkel."Lars R. Møller har med sin lærde og velskrevne bog gjort kvindesagen en kæmpetjeneste [...] Hans bog er et overbevisende argument for, at kvinderne er velegnede til at blive sendt til fronten."- Bent Blüdnikow, Berlingske

  • by Pia Fris Laneth
    129.00 kr.

    Moderskab og Mødrehælp fejrer mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. siden de første mødrehjælpsorganisationer blev grundlagt, har ildsjæle kæmpet for, at kvinder kan skabe et varmt, trygt og udviklende liv for sig selvog deres børn. et arbejde, der fortsætter og udvikles hver eneste dag i dagens Danmark.Samfundets syn på moderskabet har ændret sig drastisk de seneste 100 år. Engang gjorde en graviditet en ung kvinde forlegen, i dag viser hun stolt sin mave frem. Hvor moderskabet tidligere var et skæbnevilkår, kvinder måtte tage på sig, er det i dag et valg, den enkelte selv træffer. I takt hermed er kvinders og børns vilkår og rettigheder blevet sikret gennem reformer ført an af visionære ildsjæle og organisationer. Mødrehjælpen har været central i hele denne udvikling og haft en uvurderlig rolle både for samfundet og for den enkelte kvinde, der har fået hjælp.I MODERSKAB OG MØDREHJÆLP fortæller journalist og forfatter PIA FRIS LANETH indlevende om moderskabets udvikling og om Mødrehjælpens arbejde gennem mere end 100 år. Samtidig viser bogen med otte stærke portrætter af unge mødre, hvor kampen for moderskabet står i dag. De otte kvinder fandt det alle som ganske unge meningsfuldt at blive mødre trods fordomme, hykleri og bedrevidende argumenter fra omgivelserne. Alle har de oplevet små og store kampe for deres valg, og alle har de på et tidspunkt fået vigtig støtte fra Mødrehjælpen, som familie, venner eller det offentlige ikke kunne tilbyde.LEKTØRUDTALELSE"En velfortalt, let tilgængelig og vigtig historie om de mange aspekter af moderskabets historie og Mødrehjælpens arbejde gennem de seneste 100 år. For alle, der er engageret i samfundsudviklingen. Forfatteren er kendt for den populære Lillys Danmarkshistorie." - Lektør: Anny Skov MadsenOM FORFATTERENpia Fris laneth (f. 1956) er journalist, foredragsholder og forfatter til blandt andet „respekt – historier fra settlementet på Vesterbro" og „lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer".

  • by Erin Hunter
    99.95 kr.

    Den tamme kat Røde er blevet medlem af Tordenklanen – en af de fire klaner af vilde katte, der lever frit i skoven. Her er han blevet uddannet som kriger og har fået navnet Ildhjerte. br Efter en hård vinter med kampe og mangel på mad br er der tilsyneladende fred i skoven igen. Skyggeklanens brutale anfører, Blodstjerne, br er besejret, og sneen er begyndt at smelte, så det er blevet lettere for alle klanerne at finde bytte. br Men smeltevandet får floden til at gå over sine bredder, og Ildhjerte og hans ven Gråstribe må endnu en gang komme en anden klan til hjælp. Samtidig bærer de to venner på en hemmelighed, som truer deres venskab. Gråstribe mødes stadig med Sølvflod, en hunkat fra Flodklanen, men det er forbudt, og da Sølvflod bliver gravid, lurer kata- strofen. br br Ildhjerte bærer dog på en endnu tungere hemmelighed. Han ved, at Tordenklanens næstkommanderende, Tigerklo, er en forræder, som er parat til hvad som helst for at tage magten i kla- nen. Men klanlederen Blåstjerne vil ikke lytte til Ildhjertes mistanker. Hvilke dunkle planer har Tigerklo, og kan Ildhjerte nå at afsløre ham, br før det er for sent? br br HEMMELIGHEDERNES SKOV er det tredje bind i den spændende serie om KRIGERKATTENE. br br Glæd dig til den spændende fortsættelse om KRIGERKATTENE i bind 4: UVEJRET KOMMER br br LEKTØRUDTALELSE br "En spændende og velskrevet dyrefortælling, der kan læses højt for børn fra 7 år og selvlæses fra 10 år. Måske især for drengene. Den sammenligning der ligger lige for er Kaninbjerget. Men jeg kommer også til at tænke på Hulebjørnens klan fordi der er anførere, næstkommanderende og healere i hver klan ... jeg blev hurtigt grebet af Ildhjertes historie. Det er en god, spændende historie, der vil underholde både børn og voksne." -Lektør: Pia Petersen

  • by Erin Hunter
    99.95 kr.

    Den tamme kat Røde er blevet medlem af Tordenklanen - en af de fire klaner af vilde katte, der lever frit i skoven. Her er han blevet uddannet som kriger og har fået navnet Ildhjerte. br br Efter at Ildhjertes fjende, Tigerklo, er blevet afsløret som forræder og bortvist fra Tordenklanen, er Ildhjerte selv blevet næstkommanderende. Men Ildhjerte står helt alene med ansvaret, fordi hans anfører, Blåstjerne, er syg, og hans bedste ven, Gråstribe, er blevet medlem af en anden klan. br   br Ildhjerte ved, at Tigerklo pønser på hævn. Samtidig har han problemer med sin lærling, Skypote, som er begyndt at besøge menneskene. Da Skypote bliver bortført af et menneske, tror Ildhjerte, at han har mistet sin lærling for altid, men så dukker en gammel ven op med en overraskende besked. br   br Ildhjerte drager af sted for at finde Skypote. Samtidig lurer Tigerklo og hans bande af lovløse katte i den sommervarme skov, men den bagende hede vækker en endnu farligere fjende til live. Pludselig starter en skovbrand, og alle skovens katte er truet på livet ... br br UVEJRET KOMMER er det fjerde bind i den spændende serie om KRIGERKATTENE. br br Glæd dig til den spændende fortsættelse om KRIGERKATTENE i bind 5: EN FARLIG STI. br br LEKTØRUDTALELSE br "En spændende og velskrevet dyrefortælling... Kapitlerne har passende længe til godnatlæsning." - Bibliotekslektøren

  • by Hassan Preisler
    99.00 kr.

    Hassan Preislers anmelderroste debutroman – nu med VIDEODEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire.Bogen indeholder 2 stemningsfyldte videoer med Hassans oplæsning."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"‘Brun mands byrde‘ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BTHassan Preisler, f. 1969, skuespiller og kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk (under Østre Gasværk).

  • by Boris Hansen
    99.00 kr.

    Adrian og hans fem venner har besejret dæmonaben og er sluppetfri af Den Ældste Mytes greb. Men Emma, der blev besat af dæmonaben,er stadig forsvundet, og en ny fare truer, for Myten harallerede udvalgt sig sine næste ofre. Snart starter en hæsblæsendekamp mod tiden. Ved næste fuldmåne vil Myten slå ihjel, ogstærke kræfter ønsker at hjælpe den med at stille sin blodtørst.Mens de seks venner forsøger at forhindre et mord, der vil betydeevigt mørke, opdager de, at mysterierne bag Den Ældste Myteer endnu større, end de troede – og at de befinder sig midt ien hemmelig krig, der har varet i århundreder.BORIS MØLGAARD HANSEN er cand it. og bor i Århus, hvor han til daglig nørder med at skrive bøger og udvikle computerspil.Han debuterede i 2006 med krimien Marburg-eksperimentet, men arbejder nu mest med fantasy-genren, som han selv har læst siden barndommen.I 2012 udkom første del af hans fantasy-trilogi om Den Ældste Myte: Mytens Forbandelse, som fik en strålende modtagelse.OM DEN ÆLDSTE MYTE 1, MYTENS FORBANDELSE, BLEV DER SKREVET”… bogen rummer alt det, der skal til for at blive en fed serie.”Weekendavisen”Sublim gyser for unge.”Bogvaegten.dk”Læs den, nu!”Boggnasker.dk

  • by Maria Helleberg
    From 129.00 kr.

    Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

  • by Erik Juul Clausen
    From 99.00 kr.

    Historisk roman/slægtsroman der udspiller sig i en dramatisk periode i Danmarkshistorien. Romanan foregår i Jylland mellem de to krige i 1848 og 1864.Romanens univers udspiller sig i et bonde- og herregårdsmiljø, hvor nye og gamle ideer i tiden tørner sammen, strides og brydes. Nye tanker om revolutioner og bondeoprør og frigivelse af slaver i Danmarks oversøiske kolonier finder også vej til de små landsbyer omkring herregården Harrestrup på Viborgegnen, og sindene sættes i kog.Borgerkrig, oprør og krigen i 1864 udspiller sig i løbet af bogen – og vi følger to familiers og flere generationers historie og oplevelser i lys og skygge …En dramatisk periode i Danmarkshistorien – sat i perspektiv i ganske almindelige menneskers liv. Bogen er planlagt som 1. del af en trilogi.Om forfatteren: Erik Juul Clausen er født i 1927. Har i over femogtyve år arbejdet som journalist på Vendsyssel Tidende og Århus Stiftstidende. Har siden 1993 skrevet børne- og ungdomsbøger og flere romaner.

  • by Anna Ringberg
    99.00 kr.

    Lasse fylder 65 og holder fest. For første gang i tyve år skal hans søn komme på besøg i hytten i skoven, og Lasse har forberedt det hele gennem lang tid. Købt maden, landgangsbrød med pålæg, lånt service, ryddet op og gjort rent, for nu skal sønnen få at se, at man godt kan klare tingene selv.Men midt i forberedelserne forsvinder Lasses hund, Boys, hans medkæmper og bedste ven. Det er meget koldt udenfor, og Boys har ikke sit dækken på. Og her taler vi ikke om en schæfer, men om en racehund, en radmager whippet med tynd pels og ømfindtlige poter.Boys handler om faderen, sønnen og den stakkels hund. Om den grænseløse, men skamskudte kærlighed, om skidtet i krogene, skeletterne i skabet og om aldrig rigtig at finde hjem."Slutningen skal af gode grunde ikke afsløres her, men det er ikke for meget at sige, at "BOYS" sætter spor hos læseren længe efter, at den sidste side er læst, og bogen er sat tilbage i reolen." Anne Randbo Back, Jyllands-Posten"Forfatterens sprog og sans for den finurlige handling formår virkelig at stable dette forfaldsunivers på benene i en sanset virkelighed, hvor stanken af uvaskede kroppe, forsømte hjem og våd hund trænger ind og giver stank til de erindrende, forklarende og bortforklarende bevidstheder." Niels Houkjær, BerlingskeAnna Ringberg (f. 1980) er en svensk forfatter, freelance journalist og redaktør.Anna Ringberg debuterede i Danmark med romanen "Boys" tilbage i 2012. Hendes forfatterskab er oversat til flere sprog.

  • by Hassan Preisler
    From 99.00 kr.

    DEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire."Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"- ***** (5 hjerter), Politiken"’Brun mands byrde’ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."- ***** (5 stjerner), Berlingske"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."- Weekendavisen"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"- Information"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."- BT

  • by Kurt Haurvig Juhl
    99.99 kr.

    Om vinteren ligger den lille by Strandby ved den jyske vestkyst i dvale. Indbyggerne lever deres daglige liv, mændene mødes på kroen til en snak og et spil kort. Når foråret kommer, står turistsæsonen for døren - inden længe vil byen og omegnens indbyggerantal være mangedoblet. Ferie-gæster fra nær og fjern kommer for at holde ferie på det eftertragtede sted. Strandby får en brat opvågnen, kort før sæsonen sætter ind. Den kloge kone, Maren Iversen, indebrænder i sit hus. Der er tydeligvis tale om en pyromanbrand. Ugen efter opstår der endnu en brand. Det er tydeligt, at en psykopat er på spil. Rigspolitiets rejsehold ankommer, pyromanen skulle gerne være fanget, før turistsæsonen for alvor sætter ind. Pyromanen i badebyen er ikke nogen aktionsthriller som sådan. I romanen følger man byens indbyggere i deres dagligdag og i den sladder og de mistanker, der opstår, når pyromanen slår til. Glæder veksler med sorger. Grundet omstændighederne bliver lægen og præsten, der ellers ikke har dyrket social omgang som sådan, gode venner. Et ungt par har vanskeligt ved at få hinanden... bag det hele ligger havet og den smukke natur. Mange ting falder på plads, da pyromanen omsider bliver afsløret. Det er levende og virkelige mennesker og begivenheder, som mange, der lever i en mindre by, kan nikke gendkendende til.