Social groups, communities and identities

Morten og Rasmus Helveg er gået i deres far og farfars fodspor og er blevet radikale. Men de har ikke nødvendigvis de samme politiske ambitioner. For dem handler det langt mere om at finde glæden i politik fremfor at gå efter de vigtige poster.Medvirkende: Rasmus og Morten HelvegDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Hækkerup-klanen går så langt tilbage i dansk politik, at de første Hækkerup’ere var med til at underskrive Grundloven. Den slags forpligter, når man som yngre generation vælger selv at blive politiker.Medvirkende: Ole og Nick HækkerupDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Per Stig Møller fortæller om at vokse op i en politisk familie med stolte rødder i Det Konservative Folkeparti og med tragiske skæbner i privatlivet. Han kommenterer også en kritisk bog om familien, som sønnen Asger skrev før sin død.Medvirkende: Per Stig MøllerDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Peter Mygind oplevede én af de ting, som alle forældre frygter mest. Hans ene søn blev overfaldet på gaden og banket af en flok store drenge. Og samme søn røg senere ud i et alvorligt stofmisbrug. Begge dele har Peter og familien valgt at gå ind i og arbejde med sammen, og det har ført til både foredrag og kampagner mod bl.a. mobning. Hør Peter fortælle, hvordan han har konfronteret sine dæmoner, og hvorfor han er rimelig sikker på, at han er en cool far at have. Scor slap af! Scor slap af!Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Peter MygindRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Vi kender hans gribende og inderlige sangstemme. Og de fleste har nok også hørt om den tragiske ulykke, der kostede Søren hans kæreste og Ronja hendes mor. Det er 11 år siden nu, og Søren Huss han smiler igen – helt oprigtigt! Det her er en snak om sorg, om håb, om at affinde sig med tingene og om at turde være sådan rigtig glad igen.Vært & teknik: Mattias Hundebøll,Gæst: Søren HussRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-Egon.Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Tak til Marie for at passe ungerne imens!Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Fra rap-scenen til selvforsynende landbrug på Ærø med hjemmeskoling af fire børn. Der er sket en del for Kristian ’Ufo’ Humaidan de seneste år. Og selv om det er hårdt, giver hans liv mere mening end nogen sinde før, for børn har først og fremmest brug for deres forældre, mener han.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Kristian ’Ufo’ HumaidanRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

De færreste forældre kan forestille sig at vinke farvel til fire børn for at tage til de farligste brændpunkter i verden - men det gør fotografen Jan Grarup. Hør ham fortælle om sin tilgang til børneopdragelse, og om, hvordan han måtte sætte alt på hold, da moren til tre af hans børn blev alvorligt syg og døde.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Jan GrarupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Da Silas Bjerregaards hustru, Cecilie Lassen, bliver gravid, er det med deres ønskebarn. Men graviditeten, fødslen og den første tid med deres barn, skulle vise sig at blive alt andet end hvad de drømte om. For Cecilies krop arbejdede imod i en sådan grad, at Silas måtte være sygehjælper på fuld tid og se sit band, Turboweekend, gå i opløsning. Til gengæld fik han et unikt forhold til sin søn og fornyet respekt for kvinder.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Silas BjerregaardRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Samsovning med ungerne og et anneks i haven til far – det er nogle af de løsninger, TV-værten Felix Smith trækker på, for at få familielivet til at fungere. Hør ham fortælle om sin rolle som far og hvorfor han mener, at børn først og fremmest har brug for struktur og kærlighed.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Felix SmithRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Elsa Lehtonen jää isättömäksi ja päätyy huolehtimaan sedästään jo nuoresta iästä. Kun hän matkustaa ensimmäistä kertaa Naantaliin 16-vuotiaana, hänelle aukeaa täysin uudenlainen maailma, joka sisältää paronittaria, virkamiehiä ja tärkeitä rouvia. Erityisesti paronitar tekee Elsaan vaikutuksen ja Elsa saakin kuulla hänen kiehtovan elämäntarinansa. Hän oppii, että sosiaalisesta asemasta huolimatta ihmisiä sitovat samankaltaiset ongelmat.Thedodolinda Hahnssonin Muistoja Naantalista" (1874) on yhteiskunnallinen romaani ja kasvutarina 1800-luvun Suomesta.Sofia Theodolinda Hahnsson (os. Limón, 1838–1919) oli suomalainen kirjailija, joka kirjoitti yhteiskunnallisista aiheista romantiikan hengessä.

Junge oder Mädchen? Anhand der äußeren Geschlechtsmerkmale wird diese Entscheidung meist direkt nach der Geburt gefällt. Doch ob diese Entscheidung auch dem Geschlecht entspricht, dem sich ein Mensch zugehörig fühlt, stellt sich erst später heraus. Manchmal bereits im Kindesalter, manchmal aber auch erst Jahre später, wenn Betroffenen klar wird, dass sie beispielsweise kein Mann sind, obwohl in ihrer Geburtsurkunde männlich steht.Der Weg zur Anerkennung und gegebenenfalls auch zu psychologischer und medizinischer Hilfe ist oft lang und auf Grund von Vorurteilen und Diskriminierung noch immer schwer. Dabei geht es letztlich um einen ganz grundlegenden Wunsch, den insbesondere die Kritiker gern für sich in Anspruch nehmen: Das eigene Selbst ohne Unterdrückung und Repressalien leben zu können.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvem ville ikke gerne donere lidt penge til velgørenhed, hvis det betød, det kunne lette deres egen samvittighed?Det spørger de tre kvinder, der står bag byens nyeste velgørenhedsorganisation, hinanden om. Foreningen skal samle penge ind til kvinder med børn, der er blevet forladt af deres mænd, og helt fra starten ruller pengene ind i svimlende summer. Man skulle næsten tro, at de anonyme donorer forsøgte at købe sig aflad for deres egne synder. Da de tre kvinder giver sig til at undersøge de kvinder, der søger om midler, lærer de grusomme skæbner at kende og får et uhyggeligt indblik i kvindens uretfærdige vilkår i starten af det 20. århundredes Danmark.Skuespillet "Aflad" udkom første gang i 1908.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

"Kvindedragtens nedbrydende indflydelse på det sjælelige? Ja!Thi hvor hårdt må mangen kvinde ikke kæmpe for at kunne følge det frygtelige uhyre, der nu i så mange år, så ubegribeligt mange år, har svunget sin svøbe over vore hoveder – DEN FRANSKE MODE. Hvilke pecuniaire ofre er der ikke bragt denne Moloch, hvilke fristelser har denne alt for sejrrige guddom ikke stillet på hendes vej, hvor ofte er hun ikke falden som offer for den."Folk skaber klæder, og klæder skaber folk, er en af pointerne i Fanny Tuxens debatbog om damemodens betydning for kvindens stilling. Hendes fyrige essay fra 1888 giver et spændende indblik i, hvor meget man mente moden kunne påvirke samfundsmoralen og den enkeltes indstilling til livet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Hvad betyder det for vores fælles historie, når der findes flere statuer af dyr end af kvinder i København? Eller når vejnavnene også oftest henviser til mænd?Det undersøger vi i selskab med historiker Gry Jexen på denne tur gennem kvindernes København. Vi skal møde Danmarks første stuntkvinde, Emilie Sannom, forbi Inge Lehmanns monument på Frue Plads og høre om billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens liv og virke.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

Dette er historien om en kvinde, der blev en mand, og som turnerede rundt med en tis-let og en læderdildo, var lejesoldat, strømpemager og brutal ægtemand - alt sammen i 1700-tallets Tyskland. Catharina Linck (eller Anastasius Lagrantius Rosenstengel) var en person, som turde bryde samfundsnormerne og leve præcis som han/hun ville. På godt og ondt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Den här boken handlar om ordet lesbisk."Så inleder Tiina Rosenberg denna diskussion om terminologiska förändringar i språkbruket. Termen lesbisk härleds traditionellt till den grekiska ön Lesbos och poeten Sapfos akademi för unga kvinnor. Men vad har ordet kommit att betyda idag? Hur har dess socio-kulturella betydelse förändrats? Hur ser relationen mellan lesbisk och queer ut? Och hur ska vi resonera kring maktstrukturer, historiska och nutida, inom kvinnorörelsen? I L-ordet söker Rosenberg svar på de här komplexa frågorna genom intervjuer med kvinnor och transpersoner som på olika sätt medverkat i diskussionen kring genus och sexualitet i Sverige.Tiina Rosenberg är professor i teatervetenskap vid Stockholms universitet. Sedan debuten med Byxbegär (2000) har hon gett ut ett tiotal böcker berörande ämnen som feminism, queerteori, konst och teater.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

Sky du Mont erzählt übers Älterwerden.Dabei geht es um die schönen Seiten des Alters und die Zumutungen ebenso wie um die Kunst, würdevoll und heiter durch die letzte Lebensphase zu gehen. Nach mehreren Romanen mit fiktivem Alter Ego ist dieses autobiografische Hörbuch das bislang persönlichste Werk des Autors. Es ist nicht nur für die Älteren gedacht, sondern auch für die jetzt noch Jungen, die oft gar nicht wissen, wieviel pralles Leben noch auf sie zukommt, wenn sie das „Altern" annehmen, wie großartig ihre Großeltern sind, wie wertvoll Wissen und Erfahrung der Alten auch für sie sein können. Vor allem aber möchte der Du Mont in dieser Autorenlesung einen heiteren Spaziergang durch die späten Jahre unternehmen und allen zurufen: „Freunde, es ist (ziemlich) gut, wie es ist. Und es wird noch besser, weil wir das Beste daraus machen!"Sky du Mont wurde 1947 in Buenos Aires geboren und wuchs in München, der Schweiz und London auf. Als Schauspieler ist er in zahllosen nationalen und internationalen Kino- und TV-Filmen zu sehen, wie in Stanley Kubricks „Eyes Wide Shut" und „Der Schuh des Manitu". Er hat mehrere Drehbücher und Romane verfasst. „Ungeschönt" ist sein bisher persönlichstes Werk.

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1880 holdt forfatter og kvinderettighedsforkæmper Benedicte Arnesen Kall et foredrag i Kvindelig Læseforening om kvindesagens status og betydning i det danske samfund. Foredraget giver et interessant billede af, hvad kvindesagen handlede om i slutningen af 1800-tallet, og hvor meget der var at kæmpe for og imod. Samtidig er det et spændende historisk dokument at sammenligne med de sager, kvinder endnu slås for den dag i dag.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

Kirjastonhoitaja Maija tutustuu kahdeksankymppiseen Kaisaan syksyisellä kauppareissulla. Näennäisistä eroistaan huolimatta kaksikko löytää nopeasti yhteisen keskustelunaiheen: Ernest Hemingwayn ja Simone de Beauvoirin kirjat. Naiset alkavat tavata teekupposen äärellä ja keskustella muustakin: pitkään pidetyistä salaisuuksista, naisen asemasta, muistoistakin. Syvä ystävyys johdattaa Hemingwayn naiset tehtyjen valintojen ja uusien oivallusten äärelle.Paljon tulee jaetuksi kahden sivistyneen ja kokeneen naisen kohtaamisissa. Teos on rakennettu vuoropuhelulle, joka tarjoaa niin feminististä teoriaa kuin kiehtovaa Hemingway-tietouttakin.Outi Alm on suomalainen kirjailija, joka on toiminut myös sairaanhoitajana. Monipuolinen Alm tunnetaan tarkkanäköisistä ihmiskuvauksistaan ja rohkeudestaan tarttua vaikeisiinkin aiheisiin.

El reflejo de la lucha callada, ante el machismo, de millones de mujeres en todo el mundo, desde la óptica particular de Marge Simpson.Yo estaré aquí para auparte, sostenerte y para sacrificarme. Yo, que ya he asumido mi papel. Yo, que no estoy dispuesta a que repitas mis errores. Yo, que quiero que tú, Lisa, seas lo que a mí no me dejaron ser: autónoma, independiente, una mujer del siglo XXI. Que si quiere llorar, llora; que si quiere gritar, grita. Que debe gritar. Y sonreír únicamente cuando de verdad quiere hacerlo.¿Es Marge Simpson una mujer dibujada para su familia... y nada más? Ella toma la palabra –y ya era hora– para demostrar que bajo su pecho amarillo late el corazón de una mujer corriente, sí, pero también revolucionaria. Ignorada, pero con mucho que decir. Sumisa, pero decidida a lograr que todo cambie. Porque, sin duda, #MargeToo.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Los amos del mundo están al acecho es un libro más que pertinente en vista de la situación que se está viviendo a nivel mundial. En él, la autora reflexiona sobre las diferentes tácticas de control a a población que ponen en práctica ciertas sociedades secretas, como por ejemplo la llamada «táctica de la pandemia». Revelador y escalofriante.Este audiolibro está narrado en castellano.Cristina Martín Jiménez es una autora e investigadora especializada en el Club Bilderberg. Sus libros, centrados en el funcionamiento y los secretos de esta institución, se han convertido en best-sellers y le han granjeado fama mundial. Hoy en día se dedica en exclusiva a sus ensayos mientras sigue investigando sobre esta enigmática organización.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

När Greta börjar minnas vad som faktiskt hände den ödesdigra dagen då Angela dog ställs Berget och Åsen återigen inför uppgiften att undersöka fallet. Adam gör sitt bästa för att hålla uppe en stabil fasad och försvara församlingens rykte inför den nyfikna pressen. Men snart går det inte längre att dölja, att allt inte är som det verkar.Samtidigt kämpar Peter, Helen, Lisa och Gisela för att lösa sina privata problem. Kan de, efter allt som har hänt, lära sig att leva i harmoni med varandra?Och hanen gol är den fjärde och avslutande delen i Lisbeth B Åkermans deckarserie om komminister Peter Svensson.Lisbeth B Åkermans deckarserie utspelar sig i den småländska idyllen och följer en grupp församlingsmedlemmar ledda av den karismatiske komministern Peter Svensson. När utomäktenskapliga affärer offentliggörs och två människor hittas mördade ställs församlingsmedlemmarna inför en livsavgörande fråga: hur mycket ska man vara villig att offra för kärleken?Lisbeth B Åkerman, född 1943, är en svensk författare. Hon debuterade år 2010 med "Det vore väl synd...".

Komminister Peter Svenssons affärer med flertalet olika kvinnor har offentliggjorts i samband med en mordutredning. Den påstådda mördaren är Peters tidigare kollega och älskarinna, Greta, som sedan uppdagandet sitter instängd på en vårdanläggning.Fallet får medial uppmärksamhet och journalisterna ifrågasätter Peters roll i det hela. Peter försöker hålla ihop sin församling och återuppbygga sitt rykte, men har svårt att släppa taget om sina relationer.Dessutom väcks nya frågor kring fallet, är det verkligen uppklarat?Uppvaknandet är den andra delen i Lisbeth B Åkermans deckarserie och tar vid där den första delen slutade.Lisbeth B Åkermans deckarserie utspelar sig i den småländska idyllen och följer en grupp församlingsmedlemmar ledda av den karismatiske komministern Peter Svensson. När utomäktenskapliga affärer offentliggörs och två människor hittas mördade ställs församlingsmedlemmarna inför en livsavgörande fråga: hur mycket ska man vara villig att offra för kärleken?Lisbeth B Åkerman, född 1943, är en svensk författare. Hon debuterade år 2010 med "Det vore väl synd...".