Rural communities / rural life

Tieta pitkin kulkee ryysyihin pukeutunut mies. Hanen kasvonsa kertovat kurjuudesta, hanen hevosensakin on laihempi kuin pitaisi olla. Rovasti vaatii hanelta velkoja - vaikka miehella on kuusi lasta ja halla on syonyt sadon.Millainen rovasti ei anna tallaisessa tilanteessa velkaa anteeksi?"e;Elaman havainnoita II"e; on Pietari Paivarinnan tarinakokoelma. Se sisaltaa "e;Puutteen Matti"e; -kertomuksen lisaksi tarinan "e;Vaimoni"e;, jossa useampi perheen lapsista kuolee heti synnyttyaan. Paivarinnan koskettavat kansankuvaukset kertovat todellisuudesta, jossa osa suomalaisista eli viela 1800-luvulla. "e;Elaman havainnoita"e; on Pietari Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kuvaavat tavallisen kansan elamaa Pohjanmaalla. -

Kemian tohtori lahtee pahaa aavistamatta Savon suunnalle sorsajahtiin. Paikalliset puhuvat jatkuvasti salaperaisesta "e;maahengesta"e;, ja tohtori paattaa ottaa selville, mista on oikein kyse.Tohtori ei arvaakaan, mita hanelle lopulta paljastuu paikallisten elamasta..."e;Maahengen salaisuus - tohtori salapoliisina"e; on Valter Juvan vauhdikas romaani vuodelta 1915. -

"Med stav i hånd" er en samling af eventyrlige fortællinger fra starten af 1900-tallet. Aage Madelung viser sig endnu engang som en enestående fortæller, og hans store kærlighed til naturen skinner som altid igennem. Historierne tager os med til Rusland, Tyskland og mange andre spændende steder, som Aage Madelung besøgte i løbet af sit berejste liv.Den dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

Mies ja poika etenevat reella kovassa lumimyrskyssa, kun he kohtaavat maalaistiella pienikokoisen mummon. Mummo - Kontti-Anna - on lahtenyt kerjuukierrokselle saasta huolimatta. Mies ja poika ottavat mummon kyytinsa - ja hammentyvat, kun kuulevat, miten kylalaiset puhuvat tuosta ystavallisesta, koyhasta mummosta."e;Elaman havainnoita"e; on Pietari Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kuvaavat tavallisen kansan elamaa Pohjanmaalla."e;Elaman havainnoita IV"e; sisaltaa "e;Kontti-Anna"e; lisaksi kertomuksen "e;Ruoti-ukko"e;. -

"e;'Rakas Heikki! Ethan sina tullutkaan, etka kirjoittanut', sommersin mina ja lewitin kateni tarttuakseni hanen kaulaansa.Han hypahti ylos niinkuin kaarmeen pistamana ja tyonsi tuimalla sysayksella minut pois luotaan, niin etta olin siita wahalla kaatua."e;Eletaan 1800-lukua. Nainen on etsinyt epatoivoisena kadonnutta aviomiestaan ja lastensa isaa. Mies ei kuitenkaan halua tulla loydetyksi - han on paattanyt aloittaa uuden elaman.Pietari Paivarinnan "e;Rauta-vaimoja"e; kuvaa vahvasti alkoholismia ja perheen hajoamista. "e;Elaman havainnoita VIII"e; sisaltaa lisaksi tarinat "e;Sokea"e; ja "e;Kuihtunut vesa"e;. "e;Elaman havainnoita"e; on Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kertovat tavallisen kansan elamasta Pohjanmaalla.-

"e;Keskelle kartanoa paastyansa kyyristyi han maahan ja koetteli siina jaatynytta ruohoa. Niinkuin olisi saanut kaarmeen piston, hyppasi han siita ylos ja huudahti: 'Herra Jumala! kaikki on mennyt.' Sitten han lahti kayda horjumaan portaita kohden, joille ei hanella ollut woimaa nousta muuten kuin nelinkontin."e;Halla on kulkenut lapi pitajan ja tuhonnut sadon. Perheen sokea isa on menettaa toivonsa - kuinka han nyt ruokkii monipaisen lapsikatraansa? Isa saa kuitenkin kannustusta yllattavalta suunnalta: perheen poika tietaa, ettei toivosta saa luopua."e;Halla-aamuna"e; on Pietari Paivarinnan kertomus uskosta ja yhdessa parjaamisesta. "e;Elaman havainnoita I"e; sisaltaa lisaksi kertomukset "e;Uudistalo"e;, "e;Mokin Maiju"e; ja "e;Noidan rangaistus"e;. "e;Elaman havainnoita"e; on Paivarinnan kymmenosainen sarja, joka ilmestyi WSOY:n kustantamana vuosina 1880-1889. Sarjan osat kuvaavat tavallisen kansan elamaa Pohjanmaalla.-

Det er efterhånden mange år, siden Hendrik von Ungaus morbror måtte sælge sin gård i Sverige og flytte tilbage til Tyskland. Nu har Hendrik endelig fået råd til at købe den gamle slægtsgård tilbage, men livet på landet bliver ikke ren idyl. For selvom Hendrik taler svensk næsten uden accent, og alle på egnen ved, hvem han er, så bliver det svært for ham at finde sig til rette blandt svenskerne."Det er skrevet af en poet, en jæger, en vandrer og eventyrer, og af alle oplevelser har det fået sødme, rigdom og gæring som lagret, ædel vin." – Aalborg Amtstidende"Det er ægte og sand kunst, gjort uden mange ord, men alligevel således, at personerne står lysende og klare." – Aarhus StiftstidendeDen dansk-svenske forfatter Aage Madelung (1872-1949) levede et spændende og omskifteligt liv. Han blev født i Skåne og voksede op i både Danmark og Sverige. Som forretningsmand rejste han i Rusland i årene op til den første russiske revolution i 1905, og under første verdenskrig var han krigskorrespondent. Aage Madelung står bag en lang række romaner, noveller og krigsbøger.

Længst oppe i Nordnorge er naturen lige så barsk, som den er skøn. Her siges det, at hvis man vil have to sønner, så må man få fire, for det er kun de stærkeste, der overlever. I et lille fiskersamfund møder vi Tore, som er forlovet med Gunhild. Han har allerede store planer for, hvordan de skal opbygge et liv sammen efter brylluppet. Men så sker der noget uventet. På en af sine roture får han øje på pigen Gudrun, der er kommet til skade. Han hjælper hende ved at sejle hende hjem, og på turen sker der noget i hans hjerte, der får forlovelsesringen til at føles som en lænke om hans finger. Kan han stadig gifte sig med Gunhild, og kan det lille, sammentømrede samfund holde til en skandale?Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Jakob Hansens noveller tager os tilbage til Danmark, som det så ud i starten af det tyvende århundrede. Vi møder folk, som de er flest, er med på de smukkeste naturegne, der er så særlige for Danmark, og oplever datidens menneskers liv på godt og ondt. Skønt livet er hårdt, og pengene få, er der noget smukt og enestående ved de mange skæbner, Jakob Hansen præsenterer os for.Jakob Hansen (1868-1909) er en dansk forfatter fra omkring århundredeskiftet, der ofte er blevet overset i dansk litteraturhistorie. Ligesom barndomsvennen og forfatterkollegaen Martin Andersen Nexø, var Jakob Hansen med til at bringe fortællinger fra det folkelige Danmark ind på den litterære scene, og han bidrog herved til at ruske op i et åndsliv, der i mange år havde været formet indenfor de københavnske volde.

Kasimir Leino (1866-1919), alunperin Kasimir Agathon Lönnbohm, oli Eino Leinon isoveli, ja myöskin kirjailija. Hän opiskeli itsensä ylioppilaaksi ja sitten filosofian kandidaatiksi, lisensiaatiksi, ja väitteli filosofian tohtoriksi. Tämän jälkeen hänellä oli paljon sanomalehtimiehen töitä, kun hän työskenteli Hämeen Sanomissa, Valvojassa ja Suomen Kuvalehdessä, sekä teki tutkimuksia mm. Minna Canthista näytelmäkirjailijana. Sitten hän teki matkoja ulkomaille: Ranskaan, Saksaan, Itävaltaan, tutustuen kyseisten maiden kirjallisuuteen. Matkalla ja sen jälkeen häneltä ilmestyi suhteellisen paljon kirjallista tuotantoa, kuten novelleja ja runoja. Häneltä on myös näytelmä Jaakko Ilkka.Vuonna 1886 ilmestyi ensimmäisten teosten joukossa tällä äänikirjalla oleva Emmalan Elli. Novelli kertoo Elli-tytöstä, joka muuttaa taloon asumaan äitinsä kanssa. Kukaan ei oikein tunnu tietävän, mistä he tulevat ja mikä on heidän taustansa. Naapurit alkavat olla uteiliaita, kunnes taustoja alkaa hieman selvitä. Ellin äiti kuolee, ja Elli joutuu Mattilan taloon kasvatettavaksi. Se ei ole helppoa, mutta siitä selvitään. Elli saa hyvän työpaikan kaupungista, mutta sitten hänen elämässä alkaa tapahtua erikoisia käänteitä.

Juhani Aho (1861-1921) kirjoitti viimeisen teoksensa, Muistatko? neljäkymmenvuotisen kirjailijauransa päätteeksi. Tästä kirjastaan hän kertoo:"minä päätin muistella vain kaikkea onnellista, iloista, hyvää ja kaunista. Niin toimii luonto, se pakottaaa unohtamaan. Jollei sitä tee, uupuu, nääntyy."Tässä teoksessaan Aholla on 38 muistelmaa, joissa on lapsuuden ajan onnea aina aikuisuuteen asti. Aho koskettelee myös tietyllä tavalla elämän arkojakin asioita, joista ei yleensä paljon puhuta ja omaa suhtautumistaan niihin - mutta kuten hän mainitsi itse - hän näkee kuitenkin kaiken jotenkin onnellisina ja kauniina muistoina - myöskin rakkauden ja rakkaastaan luopumisen - sekä uskon siihen, että he vielä kerran tapaavat toisensa, kun hän saa nämä tuhannen ja yhden päivän tarinat päätökseen.

Juhani Aho (1861-1921) kirjoitti teoksen Hellmannin herra, joka on laajamuotoinen novelli ja ilmestyi ensimmäisen kerran jatkokertomuksena Keski-Suomi-lehdessä vuonna 1886. Se on tyyliltään erilainen kuin Ahon muut teokset. Novellissa herra Hellmann tulee Pohjanmaalta ja on varakkaimpia koko kylässä - varsin itsetietoinen asemastaan, mutta kun pitäjän taksoituslautakunta mietti sopivia veroja itse kullekin, niin herra Hellmannia ei tuo oikein miellytä, ja hän lähtee kertomaan lautakunnan edustajille, mitä ajattelee asiasta ja heistä yleensäkin. Tästähän tietenkin seuraa se, että asiat mutkistuvat ja Aho osaa ottaa aiheesta kaiken irti, josta ei puutu huumoriakaan. Teos tuo esille maaseudun sosiaalisen vastakohtaisuuden ongelmat, ja teos luokitellaankin naturalistiseksi kuvaukseksi. Aho muokkasi teosta uudelleen v. 1904, johon tämä julkaisukin perustuu. Hellmannin herra on hieno ihmiskuvaus myös nykyajan ihmiselle.

Toivosen perheen poika palaa sodasta. Kotikyla Kultala on kuitenkin muuttunut sodan aikana. Ennen niin hyvinvoiva kyla on vain varjo entisesta loistostaan. Suurin osa asukkaista elaa aarimmaisessa koyhyydessa, ja rikkaudet ovat keskittyneet vain muutamalle asukkaalle. "e;Kultala"e; on Heinrich Zschokken vuonna 1817 julkaistu ihanneyhteiskuntaa kasitteleva romaani. Se oli Suomalaisen Kirjallisuuden Seuran ensimmainen julkaisu (1834).-

"Ved vejskellene" består af en lang række noveller om almindelige mennesker på ensomme landegne og i små landsbyer. På mesterlig vis viser Jens Skytte os almuens levevilkår og mentalitet i 1800-tallets Danmark, samtidig med at han giver de enkelte personer deres helt eget liv og personlighed.Jens Skytte (1845-1928) dansk forfatter og skolelærer født i Trelde i Sønderjylland. Navnet Jens Skytte er egentlig et pseudonym for Jens Nielsen Schjødt. Han debuterede i 1888 med novellesamlingen "Jævne folk". En stor del af Jens Skyttes forfatterskab beskæftiger sig med almuens svære levevilkår.

Thorkild Gravlunds lille roman tager os med tilbage til starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan bøndernes liv forløb. Her har man levet i pagt med naturen i århundreder, men de seneste år er tingene begyndt at forandre sig. Teknologiske fremskridt og moderne ideer er lige så stille ved at nå ud til det lille vestsjællandske sogn, og det sætter gang i en både spændende og skræmmende udvikling.Thorkild Gravlund (1879-1939) var en dansk forfatter og folkemindeforsker. I begyndelsen af 1900-tallet udstedte den anerkendte folkemindeforsker Axel Olrik en konkurrence om at skrive en folkekarakteristik om en dansk egn. Thorkild Gravlund vandt med sin skildring af hjemøen Reersø. Efterfølgende fulgte et langt og grundigt forfatterskab om det danske folk og land.

‘Højt på en gren‘ handler om, hvad der i løbet af en enkelt måned kan tilstøde agtede borgere i en dansk provinsby af middelstørrelse. Muligvis vil man finde, at bogen i virkeligheden er knap så harmløs, som den uhøjtidelige og underholdende form antyder. En og anden læser undgår måske ikke det lille chok, som følger med, når man uforvarende kommer til at se ind ad sine egne vinduer og får øje på noget, der burde være helt anderledes. Men samme læser kan til gengæld trøste sig med forfatterens broderlige medfølelse. Uden ondsind og skadefryd, men ikke uden lune og underfundighed beretter H.P. Jacobsen om det skæbnens baghold, selv bymatadorer kan falde i.Spænding og dramatiske optrin mangler ej heller i denne bog, alene historien om borgmester Gertsens to hemmeligheder kunne være handling nok; Men alle bogens andre fremtrædende personer oplever lige så meget i lige så kort tid som borgmesteren.H.P. Jacobsen, Hans Peter Jacobsen, 1892-1973, dansk forfatter; far til forfatteren Cecil Bødker. Den ganske velskrivende og roste H.P. Jacobsen står for ca. 15 bøger, hvoraf flere er kriminalromaner, således Mysteriet Anderson (1940), Hamar-Mysteriet (1944) og Det gådefulde Hus (1958).

"Vi trænger til regn" indledes, da klokkerne ringede freden ind den 5. maj 1945 - afslutningen på anden verdenskrig.Men det var langt fra afslutningen på bøndernes kritiske situation. Roman skildrer på realistisk og nærværende vis bøndernes kamp med den økonomiske landbrugskrise, der førte til politiske forvirringer og forskydninger.Niels Anesen (1896 – 1967) var en dansk forfatter og digter. Han debuterede i 1929 med digtsamlingen "Poemets magt". Samme år drog han på en længere rejse til Canada og USA, Mexico, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Som søn af en husmand optog almuens levevilkår Niels Anesen meget, og en stor del af hans litterære værker beskæftiger sig med netop med bøndernes hårde liv, hvilket blandt andet kan ses i hans romandebut "Blod og Staal" fra 1931. En anden vigtig inspirationskilde for Niels Anesen var hans udenlandsrejser. I "Manden fra Floden" fra 1953 beskriver han tiden i USA, som stadig sad i ham selv mange år efter. Niels Anesens forfatterskab bar præg af en særlig jordnærhed og omtanke for de menneskeskæbner, han mødte på sin vej.

"HerUanset om det smerter dem at erkende det, efter at de alle dage har holdt sig til den overskuelige detalje, er det hele sammenhæng, fortsættelse, med en næppe synlig afslutning, gentagne begyndelser. De ser udsprængte brokker fra nuet og andre tider. Tråde i et kludetæppe.Det er bare at begynde: mit navn er betydningsløst, nogle sammenstillede lyde af tvivlsom oprindelse, kaldt Byen med de blomstrende haver (i reklameøjemed), Frygtens by (i mordbrænderperioder), Smørhullet (når magtopgør raser andre steder), Glemslens by (når videnskaben tager lange skridt) osv.""Til hver en tid" er et tidsbillede af en dansk flække i mellemkrigstiden, hvor arbejdsløshed og modløshed florerede overalt. En dag kommer en fremmed til byen, som ventes at vende alt til det bedre. Efterhånden kommer det imidlertid frem, at manden er nazist. Vil det stoppe folk i at sætte deres lid til ham?Henning Ipsen (1930-1984) var en dansk forfatter, der skrev en lang række bøger blandt andet inden for genrerne roman, noveller, erindringer samt børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1956 med romanen "De tavse huse". I en årrække var Henning Ipsen bog- og tv-anmelder for Jyllands-Posten, og han har endvidere skrevet manuskript til tv-serien "Regnvejr og ingen penge."

Fribonden Esben er i modsætning til sine standsfæller et oplyst menneske, der er opsat på at forbedre sine egne forhold, og i årene efter stavnsbåndets ophævelse kæmper han en hård kamp for at forjage sløvheden og slavementaliteten hos bønderne, så de kan tage ansvar for deres eget liv. Romanen er ikke bare en spændende historie om en fars kamp for at skabe en bedre fremtid for sine børn; den er også et værdifuldt billede på en brydningstid i dansk historie set fra bøndernes synspunkt."Fæstebondens børn" er anden del i A.J. Gejlagers serie om stavnsbåndets ophævelse og den tid, der fulgte efter.Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

En farverig og underholdende roman om Abelone, der kommer i huset på godset Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, og Bangsbo er tilflugtssted for en lang række af 1890'ernes kunstnere, blandt andet Herman Bang, Gustav Wied, Betty Nansen, Thorvald Bindesbøll og L.A. Ring. Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger til sig af det hele og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af Herman Bang. Romanen er baseret på faktiske begivenheder og overleverede erindringer fra Bent Hallers oldemor.

Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland

"Mester Gottlieb og hans hus" er første del af Ellen Duurloos slægtshistorie om den succesrige håndværkerfamilie Gottlieb i slutningen af 1800-tallet. Ved et tilfælde får Gottlieb chancen for at stjæle sin tvillingebrors identitet og derved overtage pladsen som arving til familieforetagendet. Virksomheden bliver mere og mere succesrig, men Gottlieb tynges af visheden om, at han har opnået sin position på uærlig vis. Gennem romanen følges også Gottliebs durkdrevne søn og familiens kamp imod den industrielle revolution, der udgør en overhængende trussel mod det gammeldags manuelle håndværk.Ellen Duurloos to slægtsromaner følger håndværkerfamilien Gottlieb i slutningen af 1800-tallet, hvor den industrielle revolution for alvor sætter ind og truer det traditionelle håndværkerfag. Samtidig er bogen historien om en familie med sine egne konflikter og store personligheder, så læseren føres ind i både den danske historie og det enkelte menneskes erindringer og personlighed.Ellen Duurloo (1888-1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.

Det siges om Klokkekilden, at når to elskende drikker af det samme vand, giver de deres hjerter til hinanden, og skulle de svigte hinanden derefter, bringer det ulykke og død. Er det derfor gårdejer Hans Ulrik har haft mere ulykke i sit liv end de fleste? I hans tidligste ungdom elskede han Truesen-familiens yngste datter, Birthe, og hun elskede ham. Men en gammel strid blandt de to familier brød ud i lys lue, og kærligheden bristede. Birthe forlovede sig med en anden, og Hans svor, at han ville ødelægge hele slægten. Det lykkedes ham, og som straf tvang han Birthe til at løse sin forlovelse og gifte sig med ham. Kort efter brændte hans gård ned, og han blev anklaget og fængslet for at have stjålet af landsbyens Sparekasse. Den stolte Birthe har aldrig villet tilgive ham for at ydmyge hende, og kun plejedatteren Ruth, kaldet Kildeprinsessen for sit lattermilde væsen, bringer glæde til de to. Men gåden om branden skal løses, og da en ny ledetråd dukker op, kommer gamle hemmeligheder op til overfladen.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Der er nu gået ti år siden handlingen i "Perler på snor". Jens Bro er blevet en velanset købmand, og han har giftet sig med sin Anna Lise. Årene har gjort Jens både stejl og hård, og mens han er blevet mere og mere rig, er kærligheden visnet. Anna Lise, der elsker sin mand lige så højt, som hun gjorde i ungdomsårene, bærer Jens‘ kulde, så godt hun kan, men selv hendes kærlighed har et bristepunkt. Da kornpriserne pludselig begynder at falde drastisk, kommer Jens i økonomiske vanskeligheder, og da han finder ud af, at Anna Lise efterstræbes af den unge regnskabsfører, Peter Ludvigsen, kommer også denne rigdom i fare. Jens må nu kæmpe for det, der betyder allermest: Kærligheden til Anna Lise.Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Den gamle, bryske godsejer, Martin Kaas, hvis eneste datter, Louise, for mange år siden stak af med en italiensk cirkusartist, lever en trist og ensom tilværelse oppe på godset Næsbygård. Da hans eneste ven, Pastor Pripp, fortæller ham, at Louise og hendes mand er omkommet, og at han har et barnebarn, han aldrig har set, vil han først ikke have noget med drengen at gøre. Men da gamle Martin ser den unge Martin, smelter hans hjerte. Godsejerens søster, fru Helene, hvis søn Torben hele tiden har troet, at han var enearving til godset, ser nu sin søns chancer smuldre, og Torben selv, der er svigagtig af sind, gør sit bedste for at bringe drengen i miskredit hos bedstefaren. Og da 7.000 kr. forsvinder fra godsejerens skrivebord, ser det ud, som om Torbens plan er lykkedes. Men ved hjælp af Pastor Pripp og unge Martins nye ven, forvalteren Anker, bliver alting godt igen.Filmatiseringen af Morten Korchs "Kampen om Næsbygård" er en af dansk filmguldalders mest elskede film og har Poul Reichardt, Ib Mossin, Ole Neumann og Asbjørn Andersen i hovedrollerne. Læs også de to efterfølgende romaner: "Næsbygårds arving" og "Krybskytterne på Næsbygård".Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Denne roman er det største af Jeppe Aakjærs prosaværker. Som alt, hvad han skrev, er den på godt og ondt præget af, at han var født og opvokset på landet i en afsides egn, hvor mennesker levede under primitive forhold uden nævneværdig forbindelse med verden udenfor og derfor også uden positive og udviklende impulser.I Vredens børn påtager Jeppe Aakjær sig også en social mission og giver gennem den lange, vidtspundne handling et – for nutidige øjne næsten ubegribeligt – billede af den armod og de umenneskelige vilkår, tyendet på landet måtte henslæbe deres tilværelse under. Jeppe Aakjær er født i 1866 og død i 1930. Hans forfatterskab er omfattende. Fra den skønlitterære debut med romanen Bondens Søn og digtsamlingen Derude fra Kjærene i 1899 til Aakjærs død udgav han ti digtsamlinger, fem samlinger af fortællinger, fem skuespil og syv romaner.

Lasse fylder 65 og holder fest. For første gang i tyve år skal hans søn komme på besøg i hytten i skoven, og Lasse har forberedt det hele gennem lang tid. Købt maden, landgangsbrød med pålæg, lånt service, ryddet op og gjort rent, for nu skal sønnen få at se, at man godt kan klare tingene selv.Men midt i forberedelserne forsvinder Lasses hund, Boys, hans medkæmper og bedste ven. Det er meget koldt udenfor, og Boys har ikke sit dækken på. Og her taler vi ikke om en schæfer, men om en racehund, en radmager whippet med tynd pels og ømfindtlige poter.Boys handler om faderen, sønnen og den stakkels hund. Om den grænseløse, men skamskudte kærlighed, om skidtet i krogene, skeletterne i skabet og om aldrig rigtig at finde hjem."Slutningen skal af gode grunde ikke afsløres her, men det er ikke for meget at sige, at "BOYS" sætter spor hos læseren længe efter, at den sidste side er læst, og bogen er sat tilbage i reolen." Anne Randbo Back, Jyllands-Posten"Forfatterens sprog og sans for den finurlige handling formår virkelig at stable dette forfaldsunivers på benene i en sanset virkelighed, hvor stanken af uvaskede kroppe, forsømte hjem og våd hund trænger ind og giver stank til de erindrende, forklarende og bortforklarende bevidstheder." Niels Houkjær, BerlingskeAnna Ringberg (f. 1980) er en svensk forfatter, freelance journalist og redaktør.Anna Ringberg debuterede i Danmark med romanen "Boys" tilbage i 2012. Hendes forfatterskab er oversat til flere sprog.

Om vinteren ligger den lille by Strandby ved den jyske vestkyst i dvale. Indbyggerne lever deres daglige liv, mændene mødes på kroen til en snak og et spil kort. Når foråret kommer, står turistsæsonen for døren - inden længe vil byen og omegnens indbyggerantal være mangedoblet. Ferie-gæster fra nær og fjern kommer for at holde ferie på det eftertragtede sted. Strandby får en brat opvågnen, kort før sæsonen sætter ind. Den kloge kone, Maren Iversen, indebrænder i sit hus. Der er tydeligvis tale om en pyromanbrand. Ugen efter opstår der endnu en brand. Det er tydeligt, at en psykopat er på spil. Rigspolitiets rejsehold ankommer, pyromanen skulle gerne være fanget, før turistsæsonen for alvor sætter ind. Pyromanen i badebyen er ikke nogen aktionsthriller som sådan. I romanen følger man byens indbyggere i deres dagligdag og i den sladder og de mistanker, der opstår, når pyromanen slår til. Glæder veksler med sorger. Grundet omstændighederne bliver lægen og præsten, der ellers ikke har dyrket social omgang som sådan, gode venner. Et ungt par har vanskeligt ved at få hinanden... bag det hele ligger havet og den smukke natur. Mange ting falder på plads, da pyromanen omsider bliver afsløret. Det er levende og virkelige mennesker og begivenheder, som mange, der lever i en mindre by, kan nikke gendkendende til.

"Tusind tønder land" er amerikanske Jane Smileys baske, hjertegribende og Pulitzer-belønnede roman om gårdejeren Larry Cook og hans tre døtre.Larry er ubestridt amtets mægtigste og mest ansete mand. Hans farm, der ligger midt på tusind tønder land, blev grundlagt af Larrys oldefar, og i sit livs efterår vil Larry overdrage den smukke farm til sine tre døtre, der hver kan få sin del af jorden.De to ældste døtre tager glad imod tilbuddet, men den yngste datter, Caroline, studerer jury i storbyen og har ikke til sinde at blive gårdkone som sine søstre. Caroline har hidtil været Larrys yndling, men den opfarende patriark støder nu datteren fra sig, og overdrager jorden til Ginny og Rose, der har haft et nært forhold til deres far efter deres mors død.Ginny og Rose har ellers hver deres problemer at tumle med. Ginnys ægteskab skranter, og Rose har fået konstateret brystkræft. Imens kan de læse i avisen, at deres lillesøster har giftet sig i Des Moines.Fortidens bitre hemmeligheder er svære at holde nede, og det er kun begyndelsen til en skånselsløs strid mellem de tre søstre og deres enevældige far."Tusind tønder land" er et melodrama om kvinder, der ofrer sig for familien, og mænd, der svigter deres koner og børn. Det er en af den slags bøger, hvor man gør klogt i at have et lommetørklæde ved hånden. Men det er netop styrken ved "Tusind tønder land".Jane Smileys Pulitzer-belønnede roman er desuden filmatiseret med stjerne som Jessica Lange, Michelle Pfeiffer og Jennifer Jason Leigh som de tre døtre.Jane Smiley (f. 1949) er en prisbelønnet, amerikansk forfatter.

Vi er i slutning af 1700-tallets Danmark. Over landet blæser oplysningstidens vinde.Tobias‘ farmor, den kloge kone Lussemor, er blevet halshugget for fosterdrab, og han sendt på lainskole, hvilket både giver knubs og kundskaber.Med sig har han arven efter Lussemor, en stor grøn kiste fuld af pulvere og tykke bind med opskrifter på lægemidler. Det er nu Tobias, en fattig landbodreng, skal lære at klare sig i byen. Tobias kommer ud på gyngende grund mere end én gang, men med en god portion hjerte, mod og en smule snuhed klarer han skærerene og redder mennesker fra katastrofen. Det er også hér han første gang møder kærligheden. Det kan godt gøre ondt."Ramsherred" er andet bind i romantrilogien om drengen Tobias.Læs også den selvstændige fortsættelse "Stiftelsen".Henning Prins (f. 1939 – oprindeligt Henning Gry Hansen) er en dansk forfatter og venstrefløjsaktivist. Henning Prins gjorde sig fra 1960‘erne og frem gældende som en fremtrædende figur på den danske venstrefløj. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1989 med romanen "En skuffe fuld af penge". Forholdet mellem samfundet og individet, kollektivet og det enkelte menneske står som centrale temaer i Henning Prins‘ forfatterskab – det være sig inden for både den skøn- og faglitterære genre.