Gender studies, gender groups

I dette afsnit af Os Fra Venus har Stine besøg af Fie Wahlgreen til en dyb og ærlig snak om venskab. For hvad betyder ægte venskaber for os? Tager vi dem for givet, og hvordan sørger vi for at pleje vores relationer, så vi vokser sammen i stedet for hver for sig? Stine og Fie undersøger også, hvor meget vi egentlig bør dele med hinanden, om det er normalt at sætte et venskab på pause og hvorfor det kan være så svært at skabe nye venskaber som voksen.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Socialismen og ideen om kvindefrigørelse - eller i det mindste en forbedring af kvindens stilling i samfundet - var for en del af de store socialistiske tænkere og filosoffer i 1800-tallet tæt forbundet. I sin afhandling ”Socialisme og kvindefrigørelse i det 19. århundrede” fra 1973 undersøger Drude Dahlerup synet på kvindefrigørelsen hos de førende franske utopiske socialister og de tyske marxister i 1800-tallet, og hun beskæftiger sig bl.a. med Clara Zetkin, Charles Fourier, Karl Marx, Friedrich Engels og August Bebel.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Hvordan så kampen for ligestilling mellem kønnene ud i 1995?Denne bog er en let tilgængelig udgave af alle pointerne fra FN's Verdenskvindekonference i 1995. I bogen, som oprindeligt blev udgivet af Ligestillingsrådet, får du et indblik i FN’s kvinde- og ligestillingsarbejde, både nationalt og internationalt.Marianne Kruckow (f. 1960) er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som udviklingschef i Kunststyrelsen og som sekretariatsleder i Litteraturrådet. Hun er forfatter til en lang række artikler og debatindlæg om kvinder, køn og ligestilling.

Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I denne episode dykker vi ned i et emne, der er både personligt og universelt, for Stine har inviteret sin mor til en snak i studiet om forskellen mellem generationerne og måden, hvorpå den forrige generation var mødre, kontra hvordan vi håndterer forældreskabet i dag. De kommer også ind på, hvordan vores mødre ikke har haft samme ord for mental load og stress, som vi kender i dag – men hvordan de alligevel bar på mange af de samme udfordringer. De kommer også ind på, hvor vi optimalt set måske skal justere lidt i hver vores generation, og så kommer Stines mor med gode råd til, hvordan man kan holde gnisten i sit parforhold efter 38 år.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Michelle Kristensen gæster studiet til en vigtig og inspirerende snak om bl.a. skærmbrug og sociale medier. For hvad giver det os egentlig at være på SoMe og tænker vi over, hvem vi følger? Michelle fortæller, hvordan hun selv bruger sociale medier (både arbejdsmæssigt og privat), og så taler Stine og Michelle om børnenes brug af skærme. Undervejs deler Michelle åbent og ærligt om sig selv og sit eget liv, om at blive ramt af massiv stress som selvstændig, om at slå op med veninder, om at lære at sige nej og vigtigheden i at acceptere, at livet ikke konstant er lutter lagkage og unicorns.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Dette afsnit omhandler intimiteten i parforholdet. For hvor vigtigt er det egentlig at være intime og er det noget, vi skal prioritere i en kalender, der i forvejen er fyldt til bristepunktet? Er det en god ide med kalendersex og kan man gå i knalde-dvale? Amanda Lagoni er parterapeut og sexolog. Hun har skrevet flere bøger og lavet adskillige podcast om bl.a. sex og intimitet i parforholdet. I samtalen deler Amanda gode råd til, hvordan parforholdet, nærværet og intimiteten kan plejes på overskuelig vis. Hun sætter også ord på, hvad vi kvinder kan gøre, for at sænke baren, få mere tid og overskud til os selv – også i hverdagen. Og så taler Amanda og Stine om vigtigheden af minimum indsats, maksimum udbytte.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I denne episode af ’Os fra Venus’ har Stine besøg af Katrine Gisiger. Katrine er kognitiv kostvejleder og adfærdsterapeut. Hun er en af landets store stemmer inden for body acceptance og nedbrydelse af sundhedsmyter. I samtalen fortæller Katrine om sit eget stressfyldte forhold til mad, der førte til et totalt kollaps, og om hendes vej til et naturligt forhold til mad og krop. Katrine giver sit perspektiv på, hvorfor og hvordan mange kvinder – som ifølge Katrine udgør størstedelen - har et direkte unaturligt forhold til mad. Og så får du tips til, hvad du selv kan gøre, for at opnå et mere balanceret forhold til mad og til din krop.Vært, tilrettelæggelse og klip: Stine Winther MygindRedaktør: Christian Beck BennetsenCover: Gyrithe LemcheJingle: Marie GroveOs fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I første episode af 'Os fra Venus' har Stine inviteret Camilla Miehe-Renard i studiet. Hun er tidligere studievært og redaktionschef, og hun har i mange år været ansigtet på flere af Danmarks største tv-programmer. I dag har Camilla trukket sig tilbage fra rampelyset. I episoden kan du høre om Camillas stress-sygemelding, og om hvorfor så mange kvinder oplever stress i hverdagen. Du får også tips til, hvad du kan gøre, hvis du oplever de tidlige tegn på stress.Vært, tilrettelæggelse og klip: Stine Winther MygindRedaktør: Christian Beck BennetsenOs fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I denne bog sætter Mikkel Kryger fokus på alt det, som farlivet byder på, men som sjældent bliver italesat – både det hårde, det sjove og det sårbare. Den er fuld af åbenhjertige fortællinger og refleksioner fra en, der er blevet far tre gange, som lægger alle kort på bordet og fortæller om magi og utilstrækkelighed i ét stort kaos af komplet lykke, tvivl og tårer. Denne bog er til alle fædre, både nybegynderne og de mere trænede - og faktisk også lidt til mødrene ...

Femten beretninger om kvinders liv og skæbne under besættelsen.Der findes mange bøger om 2. Verdenskrig, men de handler for det meste om mænd. Det skyldes ikke, at krigens kvinder spillede en ubetydelig rolle. Den var bare usynlig. De gav husly til eftersøgte, trøstede, opmuntrede og ydede omsorg, når mænd, kærester og sønner blev taget, gik med illegale blade i barnevognen og klarede sig uden forsørger, når de blev nødt til det. For nogle af kvinderne åbnede krigen for en uvant selvstændighed, mens andre måtte lide de største tab. I Krig og kvindeliv fortælles femten historier fra forskellige kvinder under temaerne – De unge, Mødrene, De forfulgte, De udrejste og De foragtede. Det er husmorens, tjenestepigens, kontorelevens, politihustruens, lærerindens, gartnerkonens og sygeplejerskens beretninger. Nogle udspiller sig uden for landets grænser og har et skær af eventyr over sig, andre er om kvinder, der blev foragtet for at gå fjendens ærinde.Tilsammen udgør de en samling af erindringer – nogle fortalt af endnu nulevende kvinder, andre udarbejdet fra arkivstof, breve, dagbøger, artikler og bidrag fra efterkommere. Forhåbentlig kan beretningerne føje nye facetter til eftertidens opfattelse af krigens kvinder – og gøre dem mere synlige.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund. Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den." Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

I 2001 udkom den romantiske komedie ‘Hals store kærlighed’ om den overfladiske Hal, der kun vil date unge tynde modeller. Men efter en skæbnesvanger oplevelse i en fastlåst elevator får Hal nu nyt perspektiv på skønhed. Fra nu af ser han kun kvinders “indre skønhed”. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ på kærligt genbesøg med den prekære komediefilm, der har nogle problemer med at leve op til nutidens standarder.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

’10 things I hate about you’ er en af de helt store teenage film fra 90’erne, og havde flere senere stjerner på rollelisten som fx Julia Stiles, Joseph Gordon-Levitt og ikke mindst Heath Ledger, der i ’10 things’ gjorde det som bad boyen Patrick Verona. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ giver værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen den et kærligt men kritisk gensyn, når de ser filmen med 2024-brillerne på.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

‘Bring it on’ blev lidt af et fænomen, da den udkom tilbage i år 2000. Med Kirsten Dunst i spidsen for et hold ambitiøse cheerleadere satte filmen gang i danserutinerne på pigeværelser verden over. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen et kærligt favntag med teenagekomedien, og ser på hvordan filmen har været med til at farve en hel ungdom. Det hele sker med 2024-brillerne på, så vær klar til et kritisk gensyn med ‘Bring it on’Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

”Hele familien skal i skoven, og der pakkes madkurv og flettes fletninger. De tre små lyshårede rollinger sidder helt stille i toget til Klampenborg og plager ikke om at få slik endnu. Da tæppet bredes ud i det grønne i Dyrehaven, og kurven lukkes op for pålægschokoladen og rullepølsen, og både den 3-årige, den 5-årige og den 7-årige endnu er rene og hele i tøjet, udbryder faderen: – Hvem dælen har glemt øllerne????””Dåselatter” består af en masse små vittigheder om mænd, kvinder og kønsroller. Vittighederne er fortalt af mennesker af alle køn med lune og godmodige drillerier. Bogen udkom første gang i 1983.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i ”Kanindræberen Kaj” og ”Dåselatter” fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

”Kvindesagen er den største i verden, ikke alene fordi den omfatter over halvdelen af menneskeslægten, men fordi harmoni mellem kønnene er grundbetingelsen til den borgerlige lykke.” (Fra udgivelsens forord af Johanne Meyer)I sin pjece om kvindesagen, udgivet af Kvindelig Fremskridtsforening i 1892, understreger Karl Fred. Jensen vigtigheden af, at mændene ikke udelukkende overlader kampen for kvindernes rettigheder til kvinderne selv. Med udgangspunkt i den konkrete samfundsvirkelighed og en humanisme, der omfatter hele menneskeheden, argumenterer forfatteren for, at kvindesagen i allerhøjeste grad også er en mandesag.Karl Fred. Jensen (1858-1932), født i Svensmarke, var en dansk mejeribestyrer, journalist og kvindesagsforkæmper. Han skiftede navn i 1903 til Klintø og udgav under dette navn bl.a. erindringsværket ”Husmandssønnens livseventyr” (1903-06).

En fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. Det handler om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; om kvinder, der kører safari-rally og tager chancer, men også om kvinder, der må følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem selv. På en rejse til sit hjemland Uganda udforsker Carolyne kvindernes historier i sin familie. Historier, som trækker røde tråde frem til hendes eget liv, og som hun giver videre til sine egne børn og børnebørn. For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen?

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

I fjorten korte noveller tegner Axel Thomsen en række kvindeportrætter af vidt forskellig karakter. Du kan blandt andet læse om en kvinde med to ansigter og om den unge italiener Gemma, der forsøger at finde ud af, hvem der har skændet Giovannis appelsintræ.”Mange slags kvinder” udkom første gang i 1927.Axel Thomsen (1875-1951) var en dansk forfatter og redaktør. Han debuterede i 1899 med romanen ”Af Kains slægt”.

I denne artikel fortæller Judy Gammelgaard om den tidlige psykoanalyses opfattelse og behandling af hysteriske kvinder set i et moderne feministisk lys.Artiklen udkom første gang i ”Årbog for kvindeforskning” fra 1984 og forholder sig kritisk til Sigmund Freuds behandling af hysteri som kvindesygdom.Judy Gammelgaard (f. 1946) er dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker. Hun har skrevet adskillige bøger om psykoanalytiske og klinisk psykologiske emner og har mange års erfaring som underviser, terapeut og supervisor.

Hätte Shakespeare eine Schwester gehabt, ebenso begabt wie er, wie wäre es ihr ergangen? Welche Widerstände mussten Jane Austen oder die Brontë-Schwestern überwinden? Im Oktober 1928 hielt Virginia Woolf zwei Vorträge am ersten Frauencollege Großbritanniens an der Universität Cambridge. Ob ihnen bewusst sei, fragte Woolf ihre Zuhörerinnen, dass sie vielleicht »das am häufigsten abgehandelte Tier des Universums« seien? Schließlich wurde Literatur über Frauen fast ausschließlich von Männern verfasst. Aus Woolfs Vorträgen entstand der Essay Ein Zimmer für sich allein, den sie ein Jahr später veröffentlichte. Bereits zu Woolfs Lebzeiten gepriesen, wurde ihre Abhandlung über Frauen und Literatur zu einem der wegweisenden Texte der Frauenbewegung. Engagiert, poetisch, erfahrungssatt und ironisch analysiert Woolf Geschlechterdifferenzen und führt aus, was Frauen brauchen, um große Literatur zu produzieren: finanzielle, vor allem aber geistige Unabhängigkeit, im viktorianischen England symbolisiert durch ein eigenes Zimmer.Sandra Voss moderiert Konzerte und Podcasts, spricht Hörbücher ein und synchronisiert u. a. für ARTE und 3Sat.Virginia Woolf (1882–1941) gilt als Englands größte Autorin der Moderne. Ihre Romane werden in einem Atemzug mit James Joyce und Marcel Proust genannt, zudem verfasste sie zahllose Essays und hinterließ umfangreiche Tagebücher. Obwohl Tochter einer wohlhabenden Intellektuellen-Familie – Thomas Hardy und Henry James gingen in ihrem Elternhaus ein und aus – hat sie nie eine Schule, geschweige denn eine Universität besucht. 1917 gründete sie gemeinsam mit ihrem Mann Leonard den Verlag The Hogarth Press, in dem auch »Ein Zimmer für sich allein« erschien. Als Opfer sexuellen Missbrauchs in der Familie, litt sie zeitlebens unter wiederkehrenden schweren Depressionen. Am 28. März 1941 fand ihr Mann einen Brief auf dem Kaminsims, der mit den Zeilen begann: »Liebster, ich fühle deutlich, dass ich wieder verrückt werde …« Virginia Woolfs Leiche wurde in einem nahegelegenen Fluss entdeckt.

Navigating lesbian life? From tackling Lesbian Bed Death and strap-ons to handling workplace microaggressions and discovering your second family, Helen Scott, your lipstick femme in chief, is here to lead the way to Gay Town.Dive into this part-memoir, part-guide, and embrace the the highs and lows of navigating lesbian life in the modern world. Candid, wise, bold and hilarious - it's time to reclaim the L in LGBTQ+.A lesbian self-help guide with chapters on coming out, enjoying a healthy sex life, navigating your sexuality in the workplace and more, "Live, Laugh, Lesbian" is the ideal read for anyone with questions about the queer experience.© 2023 Helen Scott (P)2024 Saga EgmontHelen Scott is a presenter, broadcaster, content creator and ambassador for the lesbian community. She’s hosted variously on BBC Radio, ITV and Virgin and writes a regular column for Gay London Life.

Aufruf und Anleitung für mehr Engagement: ein Hörbuch für alle, die gern politisch aktiver wärenDrastische Meinungsäußerungen und Aktionen sind die Treiber, ohne die keine Veränderung entstehen kann, weiß Victoria Müller. Mit 10 Jahren demonstrierte sie zum ersten Mal, mit 14 machte sie auf einer Anti-Nazi-Demo mit einem Polizeiknüppel Bekanntschaft. Heute evakuiert sie mit ihrem Tierschutzverein Tiere aus dem ukrainischen Kriegsgebiet und tritt leidenschaftlich und streitbar für Gleichberechtigung ein. In ihrem politischen Sachbuch erzählt Victoria Müller von ihren eigenen Erfahrungen als Aktivistin: Mehrmals stößt sie bei ihren Aktionen an die Grenzen des Erlaubten und fordert konventionelle Normen heraus.Gesellschaftlicher Wandel braucht den Einsatz und das Engagement von uns allenDas ist die These von Victoria Müller. Beispiele aus der Geschichte wie die Frauen- und Bürgerrechtsbewegungen zeigen: Radikale Proteste sind notwendig als Katalysator für gesellschaftliche Veränderungen. Victoria Müller ermutigt uns dazu, unangepasst zu sein und gegen Ungerechtigkeit Widerstand zu leisten.Be a rebel! ist ein Manifest für Menschen, die sich für eine bessere Zukunft einsetzen wollen.Victoria Müller, 1988 in Ostdeutschland geboren, studierte Germanistik, Anglistik und Geschichte. Sie arbeitet als Moderatorin, freie Autorin und haltungsstarke Content-Creatorin. In ihrer Kolumne "Retrospektiv" im VETO Magazin behandelt sie soziale Bewegungen. Zusätzlich engagiert sie sich aktiv im Tierschutz und hat mit anderen den Verein ddao Tierschutz e. V. gegründet, der vor allem in der Ukraine und anderen Krisen- und Kriegsgebieten tätig ist. Für ihre Tierschutzarbeit wurde sie mehrfach ausgezeichnet. Sie erklärt in ihrem Instagram-Format "Das kritische Wörterbuch" komplexe politische Begriffe verständlich, um mehr Menschen in gesellschaftliche Diskussionen einzubeziehen. Victoria lebt in Berlin und arbeitet an ihrem Traumprojekt, dem Aufbau eines Lebenshofs in Brandenburg.

“Los niños que terminen pueden ir al recreo”, dice la maestra. Julia se queda sentada en su pupitre hasta que le explican que con “niños” la maestra se refiere también a las niñas. Más tarde, en gimnasia, el profesor dice: “Los niños que quieran formar parte del equipo de fútbol que levanten la mano”. Julia alza la mano, pero el profesor, incómodo, le dice que se refería solo a los niños. Julia está estupefacta; no entiende nada.Como la niña de esta anécdota, todas las mujeres tienen que aprender a deducir desde pequeñas cuándo están incluidas y cuándo no en el masculino genérico. La realidad es que se educa de modo distinto a unas y otros, se nombran de modo diferente, se naturaliza la diferencia cultural como resultado artificial de las diferencias biológicas.¿A qué nos referimos cuando hablamos de lenguaje inclusivo? ¿Es lo mismo que lenguaje “políticamente correcto” o no tiene nada que ver? ¿Cómo comunicarnos sin dejar fuera del discurso a la mitad de la población? ¿Cómo expresarnos de forma correcta, amena y comprensible sin discriminar a nadie? ¿Es nuestro lenguaje sexista? ¿Y las autoridades encargadas de darle esplendor?En este libro no encontrarás propuestas extremas ni definitivas, pero sí muchas herramientas para comenzar a utilizar el lenguaje inclusivo de forma sencilla, con multitud de ejemplos y mucho humor. Porque la solución está en la punta de la lengua.Este audiolibro está narrado en castellano.Feminista impenitente e impertinente, María Martín Barranco es licenciada en derecho y desde niña se aficionó a los diccionarios, la lectura y las palabras en general.Es especialista en la evaluación de impacto de género, el análisis y detección de necesidades en el ámbito de la igualdad y el desarrollo y puesta en práctica personalizada de medidas de igualdad de género en entidades públicas y privadas.Lleva más de quince años colaborando con organismos públicos y privados en España y Latinoamérica y participa habitualmente en conferencias, tertulias y en diversos medios de comunicación.Es autora de ensayos como “Ni por favor ni por favora” (2019, 4ª ed.), “Mujer tenías que ser” (2020, 2ª ed.), “Punto en boca” (2022) o “La desfachatez machista” (2023).

”Hvordan skal man beskrive kvinders stilling i samfundet? Er kvinder mennesker, samfundsmæssigt set?- Ja, det kan man selvfølgelig ikke komme udenom.- Jamen alligevel, fungerer de nu også som ’rigtige’ mennesker, samfundsmæssigt set?Det gør de nok egentlig ikke – kvinder får faktisk kun lov til at være 2. rangs mennesker, samfundsmæssigt set.”I ”Kvinder: Arbejde og intellektuel udvikling” fra 1974 tager Else Høyrup to hovedtemaer op. Det første er kvinders diskrimination på arbejdsmarkedet, og det andet er den måde, piger og kvinder bremses i deres intellektuelle udvikling på. Hvorfor skal kvinder f.eks. helst ikke være i stand til at tænke abstrakt?Bogen er blandt andet tænkt som et debatoplæg til diskussionen om kvinders uddannelsesforhold.Else Høyrup (f. 1945) er cand.scient. i matematik, videnskabshistoriker og kønsforsker.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.