Gender studies, gender groups

Junge oder Mädchen? Anhand der äußeren Geschlechtsmerkmale wird diese Entscheidung meist direkt nach der Geburt gefällt. Doch ob diese Entscheidung auch dem Geschlecht entspricht, dem sich ein Mensch zugehörig fühlt, stellt sich erst später heraus. Manchmal bereits im Kindesalter, manchmal aber auch erst Jahre später, wenn Betroffenen klar wird, dass sie beispielsweise kein Mann sind, obwohl in ihrer Geburtsurkunde männlich steht.Der Weg zur Anerkennung und gegebenenfalls auch zu psychologischer und medizinischer Hilfe ist oft lang und auf Grund von Vorurteilen und Diskriminierung noch immer schwer. Dabei geht es letztlich um einen ganz grundlegenden Wunsch, den insbesondere die Kritiker gern für sich in Anspruch nehmen: Das eigene Selbst ohne Unterdrückung und Repressalien leben zu können.Spektrum Kompakt bündelt als Hörbuch Artikel zu aktuellen Themengebieten. Als Teil der Springer Nature Verlagsgruppe gehört es zu den führenden Wissenschaftsverlagen der Welt.

Hvem ville ikke gerne donere lidt penge til velgørenhed, hvis det betød, det kunne lette deres egen samvittighed?Det spørger de tre kvinder, der står bag byens nyeste velgørenhedsorganisation, hinanden om. Foreningen skal samle penge ind til kvinder med børn, der er blevet forladt af deres mænd, og helt fra starten ruller pengene ind i svimlende summer. Man skulle næsten tro, at de anonyme donorer forsøgte at købe sig aflad for deres egne synder. Da de tre kvinder giver sig til at undersøge de kvinder, der søger om midler, lærer de grusomme skæbner at kende og får et uhyggeligt indblik i kvindens uretfærdige vilkår i starten af det 20. århundredes Danmark.Skuespillet "Aflad" udkom første gang i 1908.Ellen Reumert (1866-1934), dansk forfatter og søster til Johannes og Hans Kaarsberg, voksede op i Skelby, men flyttede til København med sin familie efter farens død. Her kom hun ind på Musikkonservatoriet og underviste efterfølgende selv i musik. Efter hun blev gift, viede hun efterhånden mere af sin tid til at skrive, hvilket resulterede i et omfattende forfatterskab. Tilskyndet af Sophus Schandorph debuterede hun med "Novelletter" i 1892 under pseudonymet Knud Hagen og udgav fra da af over fyrre værker i eget navn, heriblandt større og mindre fortællinger, forskellige skuespil og børnebøger.

Rygterne vil altid svirre, når en ung pige forsvinder midt om natten under et bal.Det erfarer frøken Astas familie, da den blot 15-årige pige en aften udebliver fra et stort bal, og man finder hendes balkjole på hendes værelse, men hendes aftenkåbe er væk. Hvem er den elskede og gode unge pige stukket af med? Familien troede ikke, hun kendte nogen, de ikke selv kendte, så alle står på bar bund. Vender Asta hjem som en gift kvinde, en falden kvinde, eller vender hun måske bare aldrig hjem igen?Fanny Tuxens fortælling "Hjemvendt" udkom første gang i 1904 og handler om sladder, forventninger, kærlighed og unge kvinders stilling i starten af 1900-tallets Danmark. Bogen er en uafhængig fortsættelse af "Et plejebarn". Bøgerne kan læses hver for sig eller i forlængelse af hinanden.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

In 'De beroepsarbeid der vrouw en het socialisme' wordt een interessant overzicht gegeven van de emancipatie van de vrouw. Dit boek betreft een uitgebreide studie over de vrouw en haar rol in de maatschappij, waarbij met name ingegaan wordt op haar positie in de arbeidsmarkt. Schrijfster Mathilde Berdenis van Berlekom benoemd de belangrijke voordelen van meer vrouwen op de werkvloer. Ze gaat daarbij in op de positieve effecten die het zal hebben op de maatschappij maar ook in het gezinsleven. Van Berlekom geeft in haar introductie aan dat de positie van de vrouw al flink is verbeterd, maar dat er nog lang geen sprake is zijn van gelijkheid.Mathilde Berdenis van Berlekom (1862-1952) was een Nederlandse feministe, schrijfster en lerares. Van Berlekom heeft zich jarenlang sterk gemaakt voor het vrouwenkiesrecht en de emancipatie van de vrouw in het algemeen.

"Kvindedragtens nedbrydende indflydelse på det sjælelige? Ja!Thi hvor hårdt må mangen kvinde ikke kæmpe for at kunne følge det frygtelige uhyre, der nu i så mange år, så ubegribeligt mange år, har svunget sin svøbe over vore hoveder – DEN FRANSKE MODE. Hvilke pecuniaire ofre er der ikke bragt denne Moloch, hvilke fristelser har denne alt for sejrrige guddom ikke stillet på hendes vej, hvor ofte er hun ikke falden som offer for den."Folk skaber klæder, og klæder skaber folk, er en af pointerne i Fanny Tuxens debatbog om damemodens betydning for kvindens stilling. Hendes fyrige essay fra 1888 giver et spændende indblik i, hvor meget man mente moden kunne påvirke samfundsmoralen og den enkeltes indstilling til livet.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Hvad betyder det for vores fælles historie, når der findes flere statuer af dyr end af kvinder i København? Eller når vejnavnene også oftest henviser til mænd?Det undersøger vi i selskab med historiker Gry Jexen på denne tur gennem kvindernes København. Vi skal møde Danmarks første stuntkvinde, Emilie Sannom, forbi Inge Lehmanns monument på Frue Plads og høre om billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsens liv og virke.Hvem var Dronning Louise? Hvad står der på Rundetårns facade? Og hvorfor kaldes Amager for Lorteøen? I serien Kend din by inviterer Mathias Stougaard gæster i studiet til en anderledes form for byvandring gennem Københavns historie. Hør historierne bag nogle af de steder og detaljer, vi normalt tager for givet - og bliv inspireret til at se på Danmarks hovedstad med nye øjne. Hvert program har et tema, der passer perfekt til en gå- eller cykeltur, og stoppene kan besøges, uden det koster en krone. København er nemlig et skatkammer af gode fortællinger, hvis bare man ved, hvor man skal lede.Mathias Stougaard (f. 1992) er historiker og formidler. Han er uddannet cand.soc i socialvidenskab og historie fra Roskilde Universitet, og har blandt andet arbejdet for Nationalmuseet. Desuden er han indehaver af den populære profil @kend_din_by på Instagram, Facebook og TikTok, hvor han fortæller spændende, sjove og overraskende historier om København.

One of the earliest works of feminist philosophy, ‘A Vindication of the Rights of Woman’ argues that women should receive a rational education.A response to the educational and political theorists of the 18th century at the time, Wollstonecraft’s essay invites readers today to peak behind the scenes at the early fight for rights for women.Whilst the term ‘feminist’ did not emerge until years after the publication – and death of Wollstonecraft - ‘A Vindication’ remains today an influential step in the advocacy for women’s education and equal social status.A must-read for fans of Helena Bonham Carter and Carey Mulligan in Netflix’s acclaimed ‘Suffragette’ film.The founding feminist philosopher, Mary Wollstonecraft (1759-1797) was an English writer, philosopher, and advocate of women’s rights. Whilst her unconventional relationships attracted more attention that her writing at the time, Wollstonecraft is best known for ‘A Vindication of the Rights of Women’; a ground-breaking work arguing that women are not naturally inferior to men.Despite her posthumously published ‘Memoir’ overshadowing her writing career for almost a century, Wollstonecraft remains today an influential figure in the advocacy for women’s rights following the feminist movement at the turn of the 20th century. She died giving birth to her second daughter, Mary Shelly, the accomplished author of ‘Frankenstein’.

Dette er historien om en kvinde, der blev en mand, og som turnerede rundt med en tis-let og en læderdildo, var lejesoldat, strømpemager og brutal ægtemand - alt sammen i 1700-tallets Tyskland. Catharina Linck (eller Anastasius Lagrantius Rosenstengel) var en person, som turde bryde samfundsnormerne og leve præcis som han/hun ville. På godt og ondt.Velkommen til en historiepodcast om historie og arkæologi. Lyt med, når vi tager et nyt emne under kærlig behandling. Værterne er kultur- og socialhistorikeren Katrine og arkæologen Marie, der tilsammen danner en dynamisk fortællerduo, som elsker at have det sjovt med historien.Cover illustration: Arthur Balitskii/ShutterstockMarie Brinch er uddannet cand.mag. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet og har arbejdet for blandt andet Nationalmuseet og Museum Lolland-Falster.Katrine Stegmann er uddannet cand.mag. i kultur- og socialhistorie samt skuespil- og manuskriptforfatter fra Syddansk Universitet og har arbejdet for blandt andet Odense Bunkermuseum og Glud Museum i Østjylland.Sammen har de skabt Katrine og Maries Historiepodcast.

"Den här boken handlar om ordet lesbisk."Så inleder Tiina Rosenberg denna diskussion om terminologiska förändringar i språkbruket. Termen lesbisk härleds traditionellt till den grekiska ön Lesbos och poeten Sapfos akademi för unga kvinnor. Men vad har ordet kommit att betyda idag? Hur har dess socio-kulturella betydelse förändrats? Hur ser relationen mellan lesbisk och queer ut? Och hur ska vi resonera kring maktstrukturer, historiska och nutida, inom kvinnorörelsen? I L-ordet söker Rosenberg svar på de här komplexa frågorna genom intervjuer med kvinnor och transpersoner som på olika sätt medverkat i diskussionen kring genus och sexualitet i Sverige.Tiina Rosenberg är professor i teatervetenskap vid Stockholms universitet. Sedan debuten med Byxbegär (2000) har hon gett ut ett tiotal böcker berörande ämnen som feminism, queerteori, konst och teater.

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at Asgerbo har et (u)rimeligt anstrengt forhold til stereotyp kønsopfattelse generelt og forfladigende, flimrende begreber som maskulin, feminin og polaritet i særdeleshed. Så det skal selvfølgelig vendes i Kvart i Sex. For hvad mener vi egentlig, når vi siger maskulin og feminin? Giver de udtryk overhovedet mening i en oplyst og nuanceret sammenhæng – og i så fald, hvordan undgår vi så at reproducere termer, der både er vage og deterministiske?‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.

"At opleve sig selv som genstand og gennem samfundsmæssige ritualer at blive gjort til genstand – tænk på ritualerne, når man holder fest – er en underlig halvskjult form for kvindeundertrykkelse. Den kommer frem i dagliglivets ritualer i modsætning til de mere åbne og håndfaste former for umyndiggørelse, som kvinder tidligere og selvfølgelig også i dag er udsat for."Jette Lundbo Levy dykker ned i kvindelitteraturen og undersøger, hvordan den ideologiske kvindeundertrykkelse kommer til udtryk heri. Hun belyser kvindernes rolle og den kultur, der er omkring den. Hun arbejder ud fra sine egne opfattelser af kvindebevægelsen, men disse opfattelser er skabt og formet af samtaler og arbejde med mange andre kvinder. Bogen tegner et interessant og fyldestgørende billede af kvindelitteraturen og dens plads i kvindekampen i 1970’ernes Danmark.Bogen er oprindeligt udgivet i 1976, da kvindekampen for alvor rasede. Den giver et spændende indtryk af en kvindelig akademikers syn på den bevægelse, hun selv var en del af.Jette Lundbo Levy (1940-2012) var dansk litteraturforsker og lektor ved Københavns Universitet. I 70'erne faldt hendes fokus på litterær kvindeforskning. Om dette emne har hun skrevet flere artikler og bøger heriblandt "De knuste spejle" (1976) og "Dobbeltblikket" (1980). Jette Lundbo Levy forskede blandt andet i kvindelige forfattere som Amalie Skram, Victoria Benedictsson, Doris Lessing og Kirsten Thorup. Hendes undersøgelse af kvindelige forfatterskaber her været et vigtigt bidrag til at forstå kvinders indre liv og vilkår i midten af det 20. århundrede.

‘Woman and Labour’ (1911) was written by South African writer and intellectual, Olive Schreiner, best known for her novels ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) and ‘Undine’ (1929).This collection of letters represents Schreiner’s call for changes to the gender inequalities of early 20th-century labour practices. In it, she explains how women’s domestic labour destroys their intellectual life and the importance of a woman having full economic independence from men.The collection includes letters written while Schreiner lived in England as well as on her return to South Africa, and it is regarded as a feminist classic.Fans of Schreiner's novel ‘The Story of an African Farm’ (1883) or people interested in feminism, will be delighted by this collection.Olive Schreiner (1855 –1920) was a South African author, anti-war campaigner, intellectual and feminist, best known for her highly acclaimed novel ‘The Story of an African Farm’ (1883).An advocate for Afrikaners and other minority South African groups, Schreiner’s work reflected her interest in socialism, pacifism, feminism and other issues.Her posthumously published novel ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) was said to be her favourite. It dealt with the life of white women in South Africa and their confinement to domestic life. The novel also covers the racism and sexism the author grew up with on the colonial frontier.Schreiner’s other works include ‘Dreams’ (1890), ‘Dream Life and Real Life’ (1893), ‘Trooper Peter Halket of Mashonaland’ (1897), ‘Thoughts on South Africa’ (1923), and ‘Undine’ (1929).

I "Kønnets kultur" fra 1992 sætter Anne Scott Sørensen fokus på unges kønsidentitet i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Nogle af teksterne tager udgangspunkt i popkulturen og den måde, den portrætterer kønsidealer og den indflydelse, det har på unge, mens andre dykker ned i psykoanalysens fokus på mandekønnet som det normale og kvindekønnet som det unormale og afvigende. Til sammen giver teksterne et spændende billede af kønsforskningen i slutningen af det tyvende århundrede.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

I 1880 holdt forfatter og kvinderettighedsforkæmper Benedicte Arnesen Kall et foredrag i Kvindelig Læseforening om kvindesagens status og betydning i det danske samfund. Foredraget giver et interessant billede af, hvad kvindesagen handlede om i slutningen af 1800-tallet, og hvor meget der var at kæmpe for og imod. Samtidig er det et spændende historisk dokument at sammenligne med de sager, kvinder endnu slås for den dag i dag.Benedicte Arnesen Kall (1813-1895) var en dansk forfatter og oversætter, der blandt andet skrev romaner, rejseskildringer, debatbøger og erindringer. Udover virket som forfatter påtog Benedicte Arnesen Kall sig det enorme arbejde at oversætte og annotere samtlige Molières komedier fra fransk til dansk. Benedicte Arnesen Kall levede et spændende liv med rejser til Italien, Grækenland, Konstantinopel og Island, som hun efterfølgende udgav rejseskildringer om.

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

I Byxbegär undersöker Tiina Rosenberg teaterns genusöverskridande förklädnadsakter. Med utgångpunkt i teater-och kulturteori såväl som i queer-och genusteorier utforskar Rosenberg hur förklädnadsakter utmanar könsnormativa konventioner och strukturer. Genom djupdykningar i bland annat Shakespeares komedi Som ni vill ha det och Strauss opera Rosenkavaljeren väcker Rosenberg frågor kring genus och begär, manligt och kvinnligt.Tiina Rosenberg är professor i teatervetenskap vid Stockholms universitet. Sedan debuten med Byxbegär (2000) har hon gett ut ett tiotal böcker berörande ämnen som feminism, queerteori, konst och teater.

I maj 1944 blev Monica Wichfeld den første modstandskvinde i Danmark, der blev dømt til døden af den tyske besættelsesmagt. Godsejerfruen fra Lolland var oprindeligt fra London, blev dansk gift og levede et vildt liv i det internationale jetsetmljø i 1920’erne og 30’erne. Da tyskerne besatte Danmark, kastede hun og datteren Varinka sig uden betænkning ind i modstandskampen. De endte med at gøre meget store ofre i kampen mod værnemagten. Journalist Thea Berg er vores gæst og sammen med hende taler vi ikke bare om Monica, men om de danske modstandskvinder, som er blevet lidt glemt i den store fortælling om frihedskampen under besættelsen.Verden er fuld af vilde historier; utrolige historier, sørgelige historier, så-tæt-var-vi-på-katastrofen-historier. I podcasten "Vild Historie" folder de to værter, Simon Kratholm Ankjærgaard og Tommy Heisz, fortællingerne ud i selskab med gæsterne. I hvert program vil én vild historie være den røde tråd og dagens tema. Der er kun to krav til historierne: De skal have fundet sted i virkeligheden - og ja, så skal de være vilde.Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist, forfatter, historiker og formidler. Han har tidligere arbejdet på Berlingske Media og hjemløseavisen Hus Forbi, men i dag er han freelance. Han har desuden skrevet flere bøger, blandt andet "Genforeningen 1920" (2019) og "Augustoprøret 1943" (2020).Tommy Heisz (f. 1975) er forfatter og journalist. Han har skrevet en lang række bøger om vidt forskellige historiske emner, blandt andet "Dødens årsag" (2020), som han har udgivet i samarbejde med professor i retsmedicin Markil Gregersen.

"Blandt unge kvinder er det sjældent at træffe et udviklet tankeliv. Den drivhuskultur, hvorunder de nu udvikles, er ikke gunstig for rolig, selvstændig tænkning, og udviklingen af individualiteten. I skolerne kan det ikke læres, det fremmes bedst i hjemmet. Men selv i de hjem, hvor livets alvor træder føleligst op, findes ofte ikke sindets alvor, den alvor, som vækker et tankeliv der kan udvikle ’hjertets skjulte menneske, i en sagtmodig og stille ånds uforkrænkelige væsen'."Fanny Tuxens lille skrift fra 1880 henvender sig til unge kvinder, der står over for at skulle giftes. Det opfordrer dem til at rette sig efter Guds ord og være deres mand underdanig og huske på, at han ved bedst. Bogen giver et indblik i mange menneskers kvindesyn i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

Kirjastonhoitaja Maija tutustuu kahdeksankymppiseen Kaisaan syksyisellä kauppareissulla. Näennäisistä eroistaan huolimatta kaksikko löytää nopeasti yhteisen keskustelunaiheen: Ernest Hemingwayn ja Simone de Beauvoirin kirjat. Naiset alkavat tavata teekupposen äärellä ja keskustella muustakin: pitkään pidetyistä salaisuuksista, naisen asemasta, muistoistakin. Syvä ystävyys johdattaa Hemingwayn naiset tehtyjen valintojen ja uusien oivallusten äärelle.Paljon tulee jaetuksi kahden sivistyneen ja kokeneen naisen kohtaamisissa. Teos on rakennettu vuoropuhelulle, joka tarjoaa niin feminististä teoriaa kuin kiehtovaa Hemingway-tietouttakin.Outi Alm on suomalainen kirjailija, joka on toiminut myös sairaanhoitajana. Monipuolinen Alm tunnetaan tarkkanäköisistä ihmiskuvauksistaan ja rohkeudestaan tarttua vaikeisiinkin aiheisiin.

El reflejo de la lucha callada, ante el machismo, de millones de mujeres en todo el mundo, desde la óptica particular de Marge Simpson.Yo estaré aquí para auparte, sostenerte y para sacrificarme. Yo, que ya he asumido mi papel. Yo, que no estoy dispuesta a que repitas mis errores. Yo, que quiero que tú, Lisa, seas lo que a mí no me dejaron ser: autónoma, independiente, una mujer del siglo XXI. Que si quiere llorar, llora; que si quiere gritar, grita. Que debe gritar. Y sonreír únicamente cuando de verdad quiere hacerlo.¿Es Marge Simpson una mujer dibujada para su familia... y nada más? Ella toma la palabra –y ya era hora– para demostrar que bajo su pecho amarillo late el corazón de una mujer corriente, sí, pero también revolucionaria. Ignorada, pero con mucho que decir. Sumisa, pero decidida a lograr que todo cambie. Porque, sin duda, #MargeToo.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

"Brugen af selve ordene kvindelitteratur og kvindeæstetik er tæt knyttet til det boom af kvindelige æstetiske selvudtryk i samspil med 70ernes ny kvindebevægelse, som betød et gennembrud af nye og kvindespecifikke erfaringer i en mandligt domineret æstetik og kunstinstitutionerne. Specielt inden for litteraturen var der tale om en markant bølge af opdæmmet vrede, indsigt og formuleringsbehov, der med den ny kvindebevægelse fik kraft til at sprænge sig vej og derfor umiddelbart havde samme udspring og retning."Anne Scott Sørensens artikel fra 1983 handler om, hvordan synet på kvindelitteratur forandrede sig i takt med, at kvindebevægelsen i 1970’erne vandt frem, og kvinder insisterede på at blive taget alvorligt som forfattere. Artiklen giver et spændende indblik i de æstetiske virkninger af kvindebevægelsen i 1970’erne og 1980’erne.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Teksterne i denne antologi giver læseren et indtryk af, hvordan det kan se ud, når LGBT-personer selv skriver om forholdet mellem kirke og homoseksualitet/køn. Under titlen "Vi er også kirken – skitse til en regnbueteori" skriver syv teologer/præster med et fælles ønske om at vise, at de – selv om de ikke altid bliver hørt, indimellem bliver bedt om at være stille og ofte bliver talt om som nogle, der står og venter på at blive lukket ind i kirken – faktisk allerede er kirken.Flere af bidragsyderne har deltaget i kampen for først en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og sidenhen vielse af par af samme køn. Det har til tider været hårdt og nedslidende for dem, der gik forrest, og derfor var det en stor forløsning for dem og mange andre, da kampen blev vundet. Nogle udfordringer var dermed væk, men som teksterne afspejler, står andre stadig tilbage i dag.Med antologiens overskrift "Vi er også kirken" insisterer forfatterne på en plads og en stemme i kirken.Teksterne i antologien "Vi er også kirken" er skrevet af Anne-Birgitte Zoëga, Viggo Julsgaard Jensen, Irene Larsen, Lene Sjørup, Carina Wøhlk, Ib Bjørn Lauritsen og Mia Rahr Jacobsen.

Auf den Weltbestseller „The Hill We Climb" folgt der erste Gedichtband der gefeierten Lyrikerin.Amanda Gorman hat am 20. Januar 2021 Geschichte geschrieben: mit ihrer Lyrik, ihrer Vision, ihrem Sinn für Gerechtigkeit und Hoffnung. The Hill We Climb wurde am Tag der Inauguration von Joe Biden zum berühmtesten Gedicht der Welt, und Amanda Gormans Worte inspirierten Millionen Menschen rund um den Globus. Nun legt die Autorin ihre erste Gedichtsammlung vor, in der sie sich erneut mit einer umwerfenden poetischen Kraft mit den Themen, die ihr am Herzen liegen, auseinandersetzt: Demokratie, Weltoffenheit, Antirassismus, Feminismus und Chancengleichheit.Amanda Gorman ist eine US-amerikanische Lyrikerin und Aktivistin. Sie wurde 1998 in Los Angeles geboren und setzt sich für soziale Gerechtigkeit, Gendergleichheit und gegen Rassismus und Unterdrückung ein. 2017 wurde sie zur ersten National Youth Poet Laureate der USA ernannt. Am 20. Januar 2021 trug sie bei der Amtseinführung des 46. Präsidenten der Vereinigsten Staaten von Amerika, Joseph R. Biden, als jüngste Inaugurationsdichterin in der Geschichte ihres Landes ihr Gedicht The Hill we climb - Den Hügel hinauf vor und wurde damit weltberühmt.

"'Skal vi gi ham den officielle version eller sandheden?'Således spurgte et rengøringsselskabs uddannelsesleder sin chefkollega i telefonen, da jeg ønskede deres forklaring på et bestemt problem. Det var åbenlyst, at jeg ikke skulle have hørt bemærkningen. Jeg fik den officielle version og måtte selv søge frem til sandheden."Graverjournalisten Alex Frank Larsen satte sig i 1975 for at undersøge de ansattes vilkår i rengøringsbranchen, der stort set kun omfattede kvindelige ansatte. Hans undersøgelse afdækker en uskøn sandhed om kvinders rettigheder i rengøringsbranchen og om de øvrige menneskers opfattelse af disse usynlige skikkelser, der i løbet af natten eller de tidlige morgentimer sørger for, at arbejdspladsen er fin og ordentlig, til når de andre møder ind. Samtidig beskriver han den tendens, der begyndte at forandre sig i 1970’erne, i takt med at kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder.Journalist Alex Frank Larsen er hædret med Cavling-prisen og kendt for TV-afsløringer om tamilsagen og lægers misbrug af det hvide snit og LSD. I Kongehusets joker forener han et mangeårigt engagement i slavetidens historie med sine erfaringer som dybdeborende journalist for at fortælle om et af de mange slavegjorte børn, der skulle være eksotisk pynt, men blev hvirvlet ind i tidens store dramaer.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

Este volumen recoge cuatro obras teatrales de María Rosa Gálvez de Cabrera, en las que apreciamos su radical feminismo adelantado a su época y su dura carga contra el patriarcado y la violencia activa o pasiva a la que sometía a las mujeres.María Rosa Gálvez de Cabrera es una autora nacida en Málaga en 1768 y fallecida en Madrid en 1806. Fue poetisa y dramaturga adscrita a los movimientos de la ilustración y el neoclasicismo, con ciertos componentes románticos. Mal considerada en su época por su flagrante feminismo, su independencia y sus nociones morales ajenas a las de su época, está reivindicada como una de las precursoras más importantes de la literatura y la poesía femenina.

Menstruation er allestedsnærværende i vores samfund. Den er med os i skolen, på arbejdet, i supermarkedet og fritidsforeningen og påvirker godt halvdelen af befolkningen direkte i en stor del af deres liv. Så hvorfor er der ikke mere fokus på menstruationen og dens indflydelse på samfundet på godt og ondt? Sådan spørger Emma Libner i dette sidste afsnit af podcasten Kh Underlivet, hvor hun inviterer Camilla Fabricius (S) og Rosa Lund (EL), der begge er medlem af Folketingets Ligestillingsudvalg, forbi studiet til en snak om menstruation og menstruel sundhed i et politisk perspektiv.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

Journalist Kees van Bruggen verliet zijn vrouw, om in het huwelijk te treden met schrijfster Carry van Bruggen. Het echtpaar was het middelpunt van een schandaal – Kees werd zelfs ontslagen – en dit spoorde hen aan om een tijdlang in Nederlands-Indië te gaan wonen. Enkele jaren laten zou het huwelijk echter stranden. In "Om de kinderen" breekt Carry van Bruggen een lans voor de vrijheid van de vrouw en haar recht om te scheiden.Carry van Bruggen (schrijversnaam van de Joods-Nederlandse Carolina Lea de Haan, 1881-1932) was de zus van Jacob Israël de Haan, schrijver van "Pijpelijntjes", een van de eerste Nederlandse romans waarin homoseksualiteit openlijk werd beschreven. Net als haar broer ging Van Bruggen geen controversieel thema uit de weg. In haar romans en pamfletten ging ze elk dogmatisme te lijf. Ze was de enige vrouwelijke auteur uit haar tijd die door collega’s en critici au sérieux werd genomen. Ze woonde een tijdlang in Nederlands-Indië met haar eerste man. Haar bekendste romans zijn "Eva" en "Een coquette vrouw". Ze schreef ook non-fictie, met als bekendste titels "Prometheus" en "Hedendaags fetisjisme". Haar werk raakte in de vergetelheid, maar werd in de jaren 1970 herontdekt door de feministische beweging.

I Danmark bliver næsten hvert 10. barn undfanget ved hjælp af fertilitetsbehandling. Alligevel fokuserer seksualundervisningen i grundskolen oftere på, hvordan man undgår at blive gravid end på, hvordan fertilitet virker, og hvad sandsynligheden for at blive gravid ved ubeskyttet sex egentlig er. Cathrine Widunok Wichmand er én af dem, der måtte igennem et fertilitetsforløb for at kunne få lov til at kalde sig mor. En sej og opslidende kamp, der startede med et spørgsmål, som mange ufrivilligt barnløse måske genkender: "hvorfor lige mig?". I dette afsnit af podcasten fortæller hun om den lange vej til ønskebarnet og sit arbejde for at sætte fertilitet på dagsordenen i Danmark.Kh Underlivet er for dig, der savner et rum, hvor det er OK at være præcis, som du er skabt. Dig, der er nysgerrig på din krops hemmeligheder. Og dig, der er træt af at gemme bind i ærmet, når du har menstruation. Velkommen til et kropskærligt safe space med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer og tabuer.Emma Libner er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.