Gender studies: women and girls

Hvordan så kampen for ligestilling mellem kønnene ud i 1995?Denne bog er en let tilgængelig udgave af alle pointerne fra FN's Verdenskvindekonference i 1995. I bogen, som oprindeligt blev udgivet af Ligestillingsrådet, får du et indblik i FN’s kvinde- og ligestillingsarbejde, både nationalt og internationalt.Marianne Kruckow (f. 1960) er uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Hun har blandt andet arbejdet som kontorchef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune, som udviklingschef i Kunststyrelsen og som sekretariatsleder i Litteraturrådet. Hun er forfatter til en lang række artikler og debatindlæg om kvinder, køn og ligestilling.

Michelle Kristensen gæster studiet til en vigtig og inspirerende snak om bl.a. skærmbrug og sociale medier. For hvad giver det os egentlig at være på SoMe og tænker vi over, hvem vi følger? Michelle fortæller, hvordan hun selv bruger sociale medier (både arbejdsmæssigt og privat), og så taler Stine og Michelle om børnenes brug af skærme. Undervejs deler Michelle åbent og ærligt om sig selv og sit eget liv, om at blive ramt af massiv stress som selvstændig, om at slå op med veninder, om at lære at sige nej og vigtigheden i at acceptere, at livet ikke konstant er lutter lagkage og unicorns.Os fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I denne episode af ’Os fra Venus’ har Stine besøg af Katrine Gisiger. Katrine er kognitiv kostvejleder og adfærdsterapeut. Hun er en af landets store stemmer inden for body acceptance og nedbrydelse af sundhedsmyter. I samtalen fortæller Katrine om sit eget stressfyldte forhold til mad, der førte til et totalt kollaps, og om hendes vej til et naturligt forhold til mad og krop. Katrine giver sit perspektiv på, hvorfor og hvordan mange kvinder – som ifølge Katrine udgør størstedelen - har et direkte unaturligt forhold til mad. Og så får du tips til, hvad du selv kan gøre, for at opnå et mere balanceret forhold til mad og til din krop.Vært, tilrettelæggelse og klip: Stine Winther MygindRedaktør: Christian Beck BennetsenCover: Gyrithe LemcheJingle: Marie GroveOs fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

I første episode af 'Os fra Venus' har Stine inviteret Camilla Miehe-Renard i studiet. Hun er tidligere studievært og redaktionschef, og hun har i mange år været ansigtet på flere af Danmarks største tv-programmer. I dag har Camilla trukket sig tilbage fra rampelyset. I episoden kan du høre om Camillas stress-sygemelding, og om hvorfor så mange kvinder oplever stress i hverdagen. Du får også tips til, hvad du kan gøre, hvis du oplever de tidlige tegn på stress.Vært, tilrettelæggelse og klip: Stine Winther MygindRedaktør: Christian Beck BennetsenOs fra Venus'Os fra Venus' er en podcastserie om, til og for kvinder. I hver episode taler vært Stine Winther Mygind med en ny indsigstsfuld gæst om bl.a. kvinders trivsel, både den mentale og den kropslige, om parforholdet, om at lytte til sin egen indre stemme og intuition og om familielivet. 'Os fra Venus' dykker ned i, hvor svært det kan være at finde en balance i livet, og hvorfor følelsen af grundlykke kan forsvinde i tider, når man ellers har alt i verden at være lykkelig for.Vært: Stine Winther MygindStine Lykke Winther Mygind er direktør og medejer af virksomheden On Your Mind, der er et management- og bookingbureau. Hun er desuden direktør for organisationen DrugRebels, der arbejder for at inspirere og informere unge til at træffe et bevidst valg i forhold til alkohol og stoffer. Stine er en ildsjæl med en passion for formidlingen af autentiske, inspirerende fortællinger.

Elin Wägners ”Ilden overlever natten” (på svensk "Väckarklocka") fra 1941 indeholder en række essays om bl.a. kvindebevægelsen og kvindens stilling i et mandsdomineret samfund.Formålet med bogen, der udkom i flere oplag og skabte en livlig debat i Sverige, var at få folk til at vågne op og se, hvordan "vi handler med Livet, med Guds grønne Jord og med Hjemmene og Menneskene på den."Wägner skildrer i sine kulturkritiske tekster samfundets problemer med et glimt af humor og med en tro på, at menneskene - og nok især kvinderne - i tide vil skride til handling og gøre noget ved den måde, vi behandler vores liv og vores klode på.Bogen udkom første gang på dansk i 1942 og er oversat af Aagot Lading, der bl.a. har skrevet "Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år".Elin Wägner (1882-1949) var svensk journalist, forfatter, kvindesags- og miljøforkæmper og pacifist. Hun skrev artikler, romaner og manuskripter til flere film, og hun var fra 1944 medlem af Det Svenske Akademi.

I 2001 udkom den romantiske komedie ‘Hals store kærlighed’ om den overfladiske Hal, der kun vil date unge tynde modeller. Men efter en skæbnesvanger oplevelse i en fastlåst elevator får Hal nu nyt perspektiv på skønhed. Fra nu af ser han kun kvinders “indre skønhed”. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ på kærligt genbesøg med den prekære komediefilm, der har nogle problemer med at leve op til nutidens standarder.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

’10 things I hate about you’ er en af de helt store teenage film fra 90’erne, og havde flere senere stjerner på rollelisten som fx Julia Stiles, Joseph Gordon-Levitt og ikke mindst Heath Ledger, der i ’10 things’ gjorde det som bad boyen Patrick Verona. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ giver værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen den et kærligt men kritisk gensyn, når de ser filmen med 2024-brillerne på.Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

‘Bring it on’ blev lidt af et fænomen, da den udkom tilbage i år 2000. Med Kirsten Dunst i spidsen for et hold ambitiøse cheerleadere satte filmen gang i danserutinerne på pigeværelser verden over. I dette afsnit af podcasten ‘Anden omgang’ tager værterne Lene Stavngaard og Louise ‘Twerk Queen’ Kjølsen et kærligt favntag med teenagekomedien, og ser på hvordan filmen har været med til at farve en hel ungdom. Det hele sker med 2024-brillerne på, så vær klar til et kritisk gensyn med ‘Bring it on’Værter: Lene Stavngaard og Louise KjølsenKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildAnden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Popkulturen er med til at forme vores fælles forventinger til køn, kropsidealer og kærlighed. Den er et fundament for fællesskab og humor, men også for begrænsende og decideret problemetiske normer og fordomme, som ikke behøver at få en revival på lige fod med lavtaljede jeans.Gør dig klar til at se alle de største popkulturelle fænomener fra din ungdom i et helt nyt lys - vi lover, du bliver både underholdt og overrasket!Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

”Hele familien skal i skoven, og der pakkes madkurv og flettes fletninger. De tre små lyshårede rollinger sidder helt stille i toget til Klampenborg og plager ikke om at få slik endnu. Da tæppet bredes ud i det grønne i Dyrehaven, og kurven lukkes op for pålægschokoladen og rullepølsen, og både den 3-årige, den 5-årige og den 7-årige endnu er rene og hele i tøjet, udbryder faderen: – Hvem dælen har glemt øllerne????””Dåselatter” består af en masse små vittigheder om mænd, kvinder og kønsroller. Vittighederne er fortalt af mennesker af alle køn med lune og godmodige drillerier. Bogen udkom første gang i 1983.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i ”Kanindræberen Kaj” og ”Dåselatter” fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

Kvindernes andel i historien og i skabelsen af den civilisation, vi kender, er ofte blevet enten overset eller stærkt undervurderet af historikerne.”Den frugtsommelige abbedisse” fra 1983 handler om kvinder, magt og Maria-dyrkelse i middelalderen. Bogen består af tre dele: en introduktion til middelalderen, dernæst ni såkaldt ’utugtige’ middelalderlegender og til sidst et afsnit om kvinder og magt i middelalderen. Store dele af bogen er hovedsageligt baseret på spansk kildemateriale, og der redegøres for et kvindesyn, hvor kvinden dyrkes og beundres, hvilket gav hende mulighed for at få magt og indflydelse på lige fod med manden.Marisa Rey-Henningsen (f. 1936) er skønlitterær forfatter, oversætter og kvindesagsdebattør. Hun er født i Spanien, men kom til Danmark som ung gæstestuderende og mødte i slutningen af 1950’erne Gustav Henningsen, som siden hen blev én af verdens mest indflydelsesrige forskere i hekseforfølgelser. De har begge gjort karriere som folkemindeforskere og har skiftevis boet i Danmark og Spanien.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

”Han er rejst! Han er rejst! Jeg siger det om og om igen for mig selv, jeg skriver det, for at være sikker på, at det er sandt, for at prøve, om det gør ondt. Så længe han var her endnu, mærkede jeg slet ikke, at han skulle rejse. Han lagde omhyggeligt alt til rette, gav bestemte ordrer og sagde til mig: ’Annie, du må endelig ikke glemme at …’, så brød han af og fortsatte: ’Men du gode gud, sikken et bedrøveligt ansigt du sætter op! Jeg er mere ked af at se dig så ked af det end af at skulle rejse!’””Claudines farvel” er den sidste bog i Colettes berømte fortællinger om den viljestærke og egenrådige Claudines liv fra barn til voksen. I denne bog er Claudine blevet ældre og lykkeligt gift og bruger sine egne erfaringer til at rådgive sin veninde Annie, der er fanget i et ulykkeligt ægteskab med den dominerende og kedelige Alain, som hun har kendt, fra hun var barn. Annies kamp for at løsrive sig fra det konventionelle ægteskab er imidlertid svær, for det er både omgivelsernes forventninger til en god kones opførsel og hendes egne, der skal brydes med, før hun kan blive lykkelig og frigjort.”Claudines farvel” udkom første gang i 1903.Sidonie-Gabrielle Colette (1873-1954) var en fransk forfatter, der skrev et væld af anmelderroste romaner og skuespil under pseudonymet Colette. På trods af sit skandaløse privatliv med affærer med både mænd og kvinder og tilmed sin egen stedsøn var Colette en af Frankrigs største forfattere. Hun var officer i Æreslegionen og var den første kvinde i Frankrig, der fik en statsbegravelse. Hun debuterede som forfatter i 1900, men slog først for alvor igennem i 1920 med romanen ”Chéri”. Hendes roman ”Gigi” fra 1945 blev senere filmatiseret af Vincente Minnelli.

I eventyret om Rødhætte, plukker Rødhætte blomster til sin bedstemor i den forbudte skov, hvor ulven huserer. Og i ”Rødhætte og Ødipus” dykker den danske kønsforsker Nina Lykke ned i de fortrængte lag i Freuds kvindelighedsteori og i den debat mellem feminisme og psykoanalyse, der opstod allerede ved kvindebevægelses start i begyndelsen af 1970’erne.I bogen, der udkom første gang i 1989, sigter forfatteren mod at vise, hvor magtfuld patriarkatfetichismen er, og hvordan den er af fundamental betydning for vores kønsbevidsthedsdannelse. Hvordan den på afgørende måde former vores opfattelse af vores krop og identitet, og hvordan den er dybt indgroet i den vesterlandske kønsfilosofi og dermed også i de grundlag, som megen videnskabelig erkendelse bygger på. Den freudianske diskurs er i denne henseende ingen undtagelse. For at hæve de freudianske erkendelser ud over patriarkatfetichismens begrænsede horisont, må man udskifte Freuds kønsdarwinistiske synsvinkel med en feministisk-materialistisk. Et af formålene med bogen er netop at lede efter nøgler til at åbne døren ud af patriarkatfetichismen ikke kun på den kognitive erkendelses plan, men også psykoseksuelt. Det psykoseksuelle frigørelsesperspektiv er således en vigtig rød tråd igennem bogen.Nina Lykke (f. 1949) er dansk kønsforsker og professor emerita. Hun er kendt for sin forskning i feministisk teori og intersektionalitet, og hun har gennem flere årtier været med til at opbygge intersektionel kønsforskning i Norden og Europa. I perioden 1984-1999 var hun den første chef for Center for Kvinde- og Kønsstudier ved Syddansk Universitet, og fra 1999-2016 var hun professor i kønsforskning ved Linköpings Universitet. Hun har gennem årene publiceret over 200 artikler og bøger inden for feministisk teori og kulturforskning.

I ”Dansk Kvindesamfunds arbejde gennem 25 år”, der oprindeligt blev udgivet i 1939, tegner Aagot Lading et billede af den indsats, som Dansk Kvindesamfund gjorde på en række samfundsmæssigt betydningsfulde områder i årene fra de danske kvinder opnåede politisk valgret og valgbarhed i 1915 og frem til slutningen af 1930’erne.Bogen hviler på et enormt kildemateriale og var en gedigen kraftpræstation af den dengang kun 30-årige historiker, og værket må siges at have stået sin prøve helt frem til i dag.Aagot Henny Lading (1909-1963), rektor, skoleleder, akademiker, redaktør og kvindesagsforkæmper, var i 1930’erne med til at tegne den unge, reformivrige generation i Dansk Kvindesamfund, bl.a. som redaktør på foreningens blad ”Kvinden og Samfundet” i årene 1936-43. I 1943 blev hun ansat som adjunkt ved Rysensteen Gymnasium, og allerede i 1950 blev hun udnævnt som rektor for skolen – en stilling, hun beholdt frem til sin død i 1963. Lading var en af de første i Danmark, der opdyrkede kvindehistorien som videnskabelig disciplin, og i sit virke som rektor omsatte hun med succes sine kvindesaglige principper til pædagogisk praksis.

”Det fatale køn”, som udkom første gang i 1992, lægger op til diskussion af en lang række interessante problemstillinger, når det kommer til kvindens rolle i kulturen, kunsten og psykologien gennem tiden.Findes den paradoksale femme fatale-fascination hos alle mænd? Gør noget lignende sig gældende hos kvinder? Hvordan har kvinder det med denne rolle? Er magtspil nødvendigt i et kærlighedsforhold? Hvilke andre kvindeidealer eksisterer i den almindelige bevidsthed?I bogen ser forfatteren blandt andet nærmere på C.G. Jungs beskrivelse af kvindetyper, mediernes fremstilling af femme fatale-skikkelsen og kvindesynet generelt gennem den nyere kulturhistorie.Lise Præstgaard Andersen (f. 1944) er forfatter, underviser og skribent, og har i over 50 år beskæftiget sig med nordisk kunst, kultur og litteratur. Hun er oprindeligt uddannet magister i nordisk filologi og nordiske sprog og litteratur fra Københavns Universitet og har i mange år været lektor på Syddansk Universitet.

I denne episode handler det om 'Pretty Woman' en af 90'ernes mest ikoniske og højtelskede romantiske komedier. Det skal handle om Luder/Madonna-komplekset, penge, eventyr, emotional labour og den amerikanske drøm. Og hvordan en historie om en sexarbejder og en millionær blev til en feelgood familiefilm med genudsendelsespotentiale?Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om The Notebook, en af de største romantiske komedier fra start-00'erne, og filmen der får både Lene og Louise til at græde, selvom det irriterer dem grænseløst. I The Notebook handler det om den helt store, dramatiske kærlighed, der overvinder al modstand. Men holder narrativet om den eneste ene stadig i dag? Lene og Louise ser nærmere på den krænkende scoring, det grænseoverskridende parforhold og den umulige kærlighed.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

I denne episode handler det om Britney Spears, der på alle måder er og var et fænomen. En popprinsesse, der i 30 år har præget popkulturen med selvfølgelig sin fantastiske musik, men også med hendes famøse break-down i 2007, hendes kulørte privatliv og ikke mindst hendes kamp for at vinde sin myndighed tilbage som kulminerer i 2021. Lene og Louise vender temaer som undertrykkelse af kvinders seksualitet, luder-Madonna-komplekset og hvordan det er at være kvinde i musikbranchen.Anden omgangI denne podcast vender værterne Louise Kjølsen og Lene Stavngaard tilbage til deres ungdom i 90'erne og 00'erne for at genbesøge datidens popkulturelle fænomener med modne og kærligt kritiske 2023-briller på.Det skal handle om de film, musikvideoer, popstjerner og bøger, der har formet en hel generation, der nu er blevet voksne og klogere - eller er vi?Louise ’Twerk Queen’ Kjølsen: Forfatter, danser, debattør og psykolog. Kendt under kunstnernavnet Twerk Queen, og som debattør indenfor emner som krop, køn, seksualitet og normer.Lene Stavngaard: Chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser hos Red Barnet. Tidl. direktør i Sex & Samfund.

En lytter er kommet sammen med sin kæreste efter at have datet i en måned og spørger, hvordan hun skal få overbevist venner og familie om, at dét altså er det helt rigtige for hende.En anden lytter har bemærket, at hun kun kan få orgasme i cowgirlstillingen, og spørger, om dét er en information, som hun skylder at fortælle potentielle sexpartnere? Og så hører vi fra en lytter, der bare gerne vil vide, hvor kærligheden findes?!Lyt med, når Sexpanelet åbner op for en snak om kedelige bejlere, kæresters vennegrupper og ugunstige tilstande i skeden og tager et kig på ugens lytterdilemmaer om kærlighed, sex og dating!Ugens sexpanel: Caspar Eric, Ingrid Baraka og Naima YasinRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter spørger Sexpanelet, hvad hun skal stille op, når nogen fra hendes fortid rammer indbakken i de sene aftentimer, og hun godt ved, hvad klokken er slået, uden at de egentlig har spurgt, om hun vil bolle.En anden lytter føler sig overset af sin kæreste, som stadig onanerer, selvom han har sagt, at han ikke har lyst til sex. Og så hører vi fra en lytter, der har haft et “uheld” under analsex, og som nu er lidt skræmt ved tanken om at lægge røv til numseleg med kæresten…Lyt med, når Sexpanelet deler gode råd og sjove anekdoter om alt fra sexede alter egoer og små, uduelige kasser til lørdags-deeplikes og dating-ork!Ugens sexpanel: Jino Victoria Doabi, Søren Juliussen og Kathrine GraaRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveLink til afsnit af Peechy Pod om mestruationssex: https://soundcloud.com/user-42299725-437894877/peechy-pod-episode-6-menstruationssexSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter har mødt en fyr, som hun elsker. Alligevel er hun i tvivl, om de skal komme sammen, for han vil gerne have et åbent forhold, mens hun aldrig har haft en kæreste før.En anden forelsket lytter beder om råd til, hvordan man svarer kækt igen på andres kommentarer om aldersforskellen mellem hende og hendes syv år yngre fyr. Og så spørger en lytter, om hun skal opgive den gut, der 'ticker' alle boksene, men som ikke giver hende lysten til at flå tøjet af ham?Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i ugens brevkasse og vender alt fra små jalousifølelser og nosy æggeentusiaster til mekaniske sexforsøg og angsten for at blive forladt.Ugens sexpanel: Natasha Brock, Nanna Hovgaard og Josephine KuhnRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter spørger, om hun gør klogt i at forfølge sin liderlighed og invitere ham den pæne fra arbejdet på date, eller om det er bedst at holde den professionelle distance.En anden lytter er kommet i tvivl, om det er det rigtige at springe ud i et nyt forhold, nu hvor hun netop har svoret, at hun skulle give singletilværelsen en chance. Og så skulle en tredje lytter spørge fra en veninde, hvad man stiller op, hvis man som nydiagnosticeret herpes-babe gerne vil date sikkert, samvittighedsfuldt og med mindst mulig skam.Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i ugens dilemmaer og deler gode råd og erfaringer om alt fra at være en selvkærlig superdater til en dejklump i parforholdet.Ugens sexpanel: FVN, Marko Pogacar og Shabnam AziziRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En lytter er i krise over, at hendes veninde er begyndt at date en fyr, som lytteren selv engang har været sammen med til en julefrokost.En anden lytter føler sig udenfor, fordi hun i en alder af 22 år endnu ikke er klar til penetrationssex. En nyligt udsprunget biseksuel lytter vil gerne vide, hvordan man finder ud af, om andre kvinder også er til kvinder, og en fjerde lytter vil bare gerne vide, hvordan man undgår at køre helt død i dating.Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i ugens dilemmaer om kærlighed, sex og dating og deler ud af deres bedste råd om alt fra flirtegrænser og queer friendzone-frygt til sofastress og genfunden kærlighed til vibratoren.Ugens sexpanel: Lasse Lund, Malene Nelting og Josie AmadonnaRedaktør: Ditte Skrumsager HansenIdé, klip og tilrettelæggelse: Emma LibnerMusik: Fewtile - HeatCoverbillede: Malene NeltingGrafik: Helga AskehaveSEXPANELETHvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

En omsorgsfull och omskakande skildring av 1860-talets Göteborg med en av sin tids mest uppmärksammade mordrättegångar i centrum.Året är 1862. Anna Britta Persson lever ett till synes vanligt liv som arbetarkvinna, nyligen gift och med barn på väg. Men bortom det finns också någon annan – en gåtfull och skrämmande kvinna, som stjäl och luras. När hennes dolda sida hotas att avslöjas träder en ny nivå av ondska fram – med kallblodig utgång.”Med den ondes hjälp” bygger på den sanna historien om Anna Britta Persson, Sveriges första kvinnliga styckmördare. Efterkänningarna av mordet spåras i rättegångsprotokoll och muntlig historia, och visar på samtidens syn på kvinnor som kriminella.Karin Edvall är en svensk författare född i Umeå. Hon har skrivit flera romaner, reportageböcker i kvinnohistoria samt en släktsaga i fyra delar om den egna släkten, serien Lapptäcket.

Malou darf das Versteck der Jungen nicht betreten. Sie finden, dass sie stinkt. Klara findet, dass die Jungs wirklich gemein sind. Aber was soll sie tun?Dies ist das fünfte Buch über Klara und ihre Freunde. In den Büchern geht es um Freundschaft, Schule und das Älterwerden. Es holt das Publikum genau dort ab, wo es sich befindet. Die Bücher sind unabhängig voneinander.Line Kyed Knudsen (geb. 1971) debütierte 2003 als Autorin von Kinder- und Jugendbüchern. Seitdem hat sie sich zu einer der beliebtesten Autorinnen für diese Altersgruppe in Dänemark entwickelt.

"Forestillingen om det kvindelige er i vor kultur forbundet med synlighed og overflade og med det at være billede. Derfor har der traditionelt været en tæt sammenhæng mellem de visuelle massemedier og kvindelighed."I 1990’erne begyndte kommercielle tv-kanaler som TV2 og TV3 for alvor at vinde indpas på de danske tv-skærme. Samtidig blev det mere og mere normalt at se satellit-tv og kabel-tv. På den måde kom de klassiske public service-tilbud, som traditionelt havde fokuseret på oplysende indhold, i konkurrence med kanaler, der ikke gik af vejen for at bruge noget af det, der trak allerflest seere til: en seksualiseret kvindelig studievært eller skuespiller, som kunne trække folks opmærksomhed til sig."Kvinden som ikon" handler om, hvordan kvinden er blevet brugt som sexobjekt og blikfang på tv op igennem 1980’erne og 1990’erne. I bogen beskrives forskellige trends inden for tv-indhold, og der fokuseres desuden på, hvad denne markedsføringsstrategi har gjort ved kvindesynet. Bogen udkom første gang i 1995.Vibeke Pedersen (f. 1945) er lektor emerita ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i emner som feminisme, postfeminisme og køn i tv-serier og har endvidere skrevet bøger om disse emner.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet."Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.

Ce livre qui s'est hissé en tête des ventes du Sunday Times est considéré comme la « Bible féministe » du XXIe siècle.Imaginez un monde où tout est conçu pour les hommes au détriment de votre santé, de votre sécurité et de votre confort. Un monde où vous avez froid sur votre lieu de travail, et où certains médicaments peuvent être mortels simplement parce que les tests sont effectués sur des hommes. Caroline Criado Perez montre dans son enquête stupéfiante que les femmes sont tout simplement absentes de la majorité des études statistiques, mettant en évidence l'importance de leur inclusion dans la conception des infrastructures et des équipements quotidiens.Une lecture essentielle pour comprendre les enjeux de l'égalité des genres dans notre société.Caroline Criado Perez est une journaliste et activiste britannique, spécialisée dans les études de genre. Elle est notamment à l’origine de la campagne pour faire figurer une femme sur les billets de banque anglais. En 2019, elle a remporté le prestigieux FT & McKinsey Business Book Award grâce à son livre « Femmes invisibles ».

"Vidunderbarn var hun, den lille Agnes Hansen, datter af musiklærer C.E. Hansen, da hun, kun otte år gammel, første gang optrådte offentligt. 'Det forekom mig ganske naturligt, at jeg skulle spille for de mange mennesker,' siger fru Agnes Adler selv. 'Hvad var der ved det? Jeg havde spillet altid, syntes jeg, det var lige så naturligt at spille som at trække vejret, og desuden optrådte jeg sammen med min fader og min broder, og vi var jo sammenspillede vi tre.'"Olga Eggers tegner portrætter af en lang række danske kvinder, der var særligt berømte og fremtrædende i 1930’erne. Gennem interviews og biografier lærer vi både musikere, forfattere, lærere og forretningskvinder at kende. Samtidig får vi et indblik i, hvad der skulle til, for at en kvinde kunne komme frem i livet i mellemkrigstidens Danmark.Bogen udkom første gang i 1934.Olga Eggers (1875-1945) var dansk journalist og forfatter. Hun var en markant skikkelse i sin samtid som fremtrædende socialdemokrat og kvindesagsforkæmper. Eggers var optaget af kvinders seksuelle frigørelse og retten til prævention og abort, og hun udfoldede disse emner i flere af sine romaner.I 1933 meldte Eggers sig imidlertid ind i det danske nazistparti og blev i 1945 arresteret af modstandsbevægelsen og døde samme år i Vestre Fængsel. Olga Eggers står tilbage som en kompleks og sammensat skikkelse i dansk kultur- og litteraturhistorie.

Forfatter og journalist Amalie Langballe lod sig sterilisere som 22-årig. Nu er hun 28 og har en kæreste, der gerne vil have børn. Har hun fortrudt?Af Amalie LangballeIndlæst af Mette Størum KroghProduceret af Zissel Astrid Kjertum MohrProduceret af Talk Town, Story House EgmontFå de bedste artikler fra Eurowoman om den mest inspirerende mode, kultur, kunst og skønhed.Skiftende skribenter og skiftende indlæsereProduceret af Talk Town, Story House EgmontEurowoman er et dansk magasin, der udgives af Egmont, og som siden 1998 hver måned har skrevet om emner som blandt andet kultur, mode, skønhed, samfund og aktuelle tendenser.