Gender studies: women and girls

"Kvindelitteratur og kvindesituationen" er forfatterens afhandling fra 1976 og handler om kvinders litterære produktionsvilkår. Gennem analyser af Tove Ditlevsens og Jette Drewsens forfatterskaber undersøger Anne Birgitte Richard kvinders vilkår og betingelser for at arbejde som kunstnere, samt hvad disse betingelser betyder for læsningen og fortolkningen af deres værker. Undervejs reflekterer Anne Birgitte Richard over kvindelitteraturens emancipatoriske muligheder, og over hvilke krav man kan stille til en frigørende kvindelitteratur. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af litteraturens frigørende potentiale og er i dag stadig yderst relevant læsning for både mænd, kvinder og alle derimellem.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Un saggio dal carattere pionieristico che precede di oltre cinquant'anni l'ondata femminista simbolo delle rivoluzioni di meta Novecento. L'elogio alle donne narrato da Neera si riferisce a un mondo forse utopico, in cui l'emancipazione femminile prescinde dall'egemonia patriarcale, contro la quale lei stessa si batte con riflessioni caratterizzate da una profonda intensita intellettuale.-

La cuestión palpitante es una colección de artículos de la escritora Emilia Pardo Bazán. Publicados en el periódico La Época en 1882, tratan tanto sobre sobre el realismo y el naturalismo como sobre la defensa de la literatura española escrita por mujeres.Emilia Pardo Bazán es una escritora española nacida en La Coruña en 1851 y fallecida en Madrid en 1921. De ascendencia noble, se la considera una de las escritoras pioneras de las letras españolas y precursora de la lucha de los derechos de las mujeres en la España de su época. Entre su dilatada obra se cuenta la primera novela naturalista española, La Tribuna, amén de artículos periodísticos, ensayos y libros de viajes.

In diesem fiktiven Prosadialog, welcher das Gespräch eines Freundeskreises umfasst, führt Goethe seine Leser in die Thematik der "guten und bösen Frauen" ein. Auf eine nicht ganz ernstzunehmende Art der Gespräche der Freunde untereinander möchte der Autor auf die Hauptthematik, die Gleichberechtigung der Frau, aufmerksam machen. Dieses Protokoll beschreibt die Laster und Tugenden der Frauen im 18. Jahrhundert.Johann Wolfgang von Goethe wurde 1749 in Frankfurt am Main geboren und verstarb im Jahre 1832 in Weimar. Er zählt bis heute als einer der bedeutendsten deutschsprachigen Dichter und Naturforscher. Als seine bekanntesten Werke lassen sich "Die Leiden des jungen Werther" und "Faust" nennen, durch welche er europaweite Bekanntheit erlangte und welche bis heute einen wichtigen Teil der Schullektüre darstellen. Johann Wolfgang von Goethe gilt als einer der bedeutendsten Vertreter des "Sturm und Drang" sowie der "Weimarer Klassik".

Maura es una novela de la escritora Concepción Gimeno de Flaquer. En ella la autora nos presenta una figura femenina modélica enfrentada a la tensión de las expectativas patriarcales que la rodean y un dilema moral que amenaza su posición, privilegiada aunque enclaustrada.Concepción Gimeno de Flaquer fue una escritora nacida en Alcañiz (Teruel) en 1850 y fallecida en Buenos Aires en 1919. Se la conoce por ser una de las autoras incipientes del feminismo español, sufragista y defensora acérrima de los derechos de la mujer. Sus ideas feministas permearon en sus obras, muy presentes y extendidas entre la intelectualidad y la alta burguesía de su época.

Mujeres de regia estirpe es un ensayo de la escritora Concepción Gimeno de Flaquer. A través de un elenco de personajes femeninos históricos y contemporáneos a la autora, se presenta una dura crítica contra las tradiciones machistas y opresoras de su época, convencida en relegar a la mujer a un segundo plano social, político, cultural y vital.Concepción Gimeno de Flaquer fue una escritora nacida en Alcañiz (Teruel) en 1850 y fallecida en Buenos Aires en 1919. Se la conoce por ser una de las autoras incipientes del feminismo español, sufragista y defensora acérrima de los derechos de la mujer. Sus ideas feministas permearon en sus obras, muy presentes y extendidas entre la intelectualidad y la alta burguesía de su época.

"Når man ikke kan se skoven for bare træer. Om kvinder og køn i forskningen" er en undersøgelse af kvinder som analytisk kategori inden for videnskaben samt kvindeforskningens kritik af den traditionelle forskning. I artiklen diskuterer Drude Dahlerup, om de eksisterende videnskabelige teorier og begreber kan bruges, når kvinders situation og magtforholdet mellem kønnene skal analyseres. Hvilken betydning har forskersubjektets køn eksempelvis? Findes der en særlig kvindelig erkendelse, som står i modsætning til den mandlige? Og hvad betyder køn som struktureringsprincip? Artiklen blev første gang udgivet som en del af bogen "Dømmekraft. Objektivitet, subjektivitet og videnskab" i 1989.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

El silencio de las madres es una recopilación de artículos, prólogos y publicados por Laura Freixas en veinte años de carrera como periodista de opinión en diferentes medios de comunicación. Dichos artículos abordan, en el estilo de su autora, el tema de la literatura escrita por mujeres, tanto de su estado actual como de su escasez desde un punto de vista histórico, y sobre cómo ciertas tendencias heteropatriarcales han invisibilizado a autoras desde siempre.Este audiolibro está narrado en castellano.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

La mujer del porvenir es un ensayo de la autora Concepción Arenal. En la línea de sus escritos periodísticos y el resto de su obra ensayística, el libro supone una crítica al papel secundario que parece tener la mujer en su época en España, tanto en el aspecto político como social y cultural; al mismo tiempo que una reflexión sobre cómo habrá de evolucionar ese papel para que se consiga la igualda de género.Concepción Arenal fue una periodista y pensadora nacida en Ferrol en 1820 y fallecida en Vigo en 1893. Encuadrada en el movimiento del realismo, cultivó tanto la poesía como la narrativa y, sobre todo, el ensayo de corte feminista. Se la considera una de las pioneras del protofeminismo español del siglo XIX, con ideas revolucionarias para su época que terminaron influenciando a muchas intelectuales sucesoras. Asimismo, en su obra siempre estuvo presente un fuerte componente social, que abarcó desde la denuncia de la situación insalubre de las cárceles españolas a la defensa de la labor de varias comunidades religiosas en España.

"Kan arbejdsmarkedets kønsopdeling brydes?" er en analyse af arbejdsmarkedet i Danmark anno 1989. Det er en undersøgelse af den kønssegregering, der præger arbejdsmarkedet og hvilke konsekvenser, det medfører. En af de væsentlige pointer er, at den asymmetriske fordeling af arbejde er med til at opretholde ulige strukturer herunder spørgsmålet om løngabet mellem mænd og kvinder. Drude Dahlerup yder her et vigtigt bidrag til den politiske og offentlige samtale om lige muligheder for kønnene, ligeløn og magtstrukturer. Artiklen blev udgivet første gang som en del af bogen "Køn sorterer. Kønsopdeling på arbejdspladsen".Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Kvindeoffentlighed 1968-75" handler om 1960’ernes og 1970’ernes kvindelitteratur og kvindebevægelse samt deres brug af tekstlige og ikke-tekstlige kommunikationsformer. I bogen beskrives den historiske baggrund for periodens kvindemanifestationer i den litterære offentlighed og gennem kvindebevægelsen, der opstod parallelt med ungdomsoprøret i de sene 60’ere. Anne Birgitte Richard undersøger, hvordan den økonomiske samfundsudvikling og den politiske offentlighed op mod ’68 samt tidens kønsrolledebatter afspejlede sig i kvindelitteraturen med dens kvindepolitiske brud med modernismen og lyriske nybrud. Bogen er et relevant bidrag til forståelsen af kvindebevægelsens politiske, kulturelle og økonomiske betingelser og omvendt, hvordan kvindebevægelsen og dennes litterære bidrag påvirkede samfundet i en tid, der var præget af oprør mod autoriteter, reaktionære normer og konservative kønsrolleforståelser.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

El vestido de boda es un texto teatral de Emilia Pardo Bazán. Se articula como un monólogo de corte feminista que denuncia la problematización de la condición femenina en la época de la autora.Emilia Pardo Bazán es una escritora española nacida en La Coruña en 1851 y fallecida en Madrid en 1921. De ascendencia noble, se la considera una de las escritoras pioneras de las letras españolas y precursora de la lucha de los derechos de las mujeres en la España de su época. Entre su dilatada obra se cuenta la primera novela naturalista española, La Tribuna, amén de artículos periodísticos, ensayos y libros de viajes.

Wenn das Geschlecht keine Rolle mehr spielt, sondern nur noch der Mensch dahinter – das ist Alice Schwarzers großer Traum und den verteidigt sie 25 Jahre nach ihrem Titel "Der kleine Unterschied" erneut. Schwarzer ist der Ansicht, dass die gegen Frauen ausgeübte Männergewalt der Kern für das ungleiche Machtverhältnis. Persönliche Beobachtungen und Erfahrungen verbindet sie mit repräsentativen Statistiken und Forschungsergebnissen und betrachtet das Fehlverhalten beider Geschlechter.Alice Schwarzer wurde 1942 in Wuppertal geboren und ist Herausgeberin der Zeitschrift „Emma" und lebt in Berlin. Während ihrer Zeit in Paris war sie zu Beginn der 70er Jahre eine der Pionierinnen des Mouvement de la libération des femmes (MLF) und eine Bekannte von Simone de Beauvoir. Sie war die Initiatorin der Aktion "Ich habe abgetrieben – und fordere das Recht für jede Frau dazu", was mitunter zum Auslöser der deutschen Frauenbewegung wurde.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Første bind af Johannes Steenstrups værk tager udgangspunkt i kvindens stilling på Ludvig Holbergs tid og belyser, hvordan den store forfatter skildrede det modsatte køn. Bogen handler desuden om, hvordan oplysningstiden påvirkede kvindesynet, samt hvordan de banebrydende frihedstanker fra den franske revolution gav genlyd helt op i Danmark.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Kvinders vilkår har undergået store omvæltninger de sidste 300 år. Historiker Johannes Steenstrups tobindsværk fra 1917 om de danske kvinders historie fra 1701 til 1917 omhandler blandt andet udviklingen i forholdet mellem ægtefolk, kvindens uddannelsesmuligheder, kvindens plads i det religiøse liv og oprettelsen af nonneklostre samt kvindens plads i kunsten og på de skrå brædder.Andet bind af Johannes Steenstrups værk handler om de stille tider op til Treårskrigen i 1848, hvorefter der for alvor begyndte at ske forandringer for kvinderne. Grundlovens indførsel havde stor betydning for alle danskere, ikke mindst kvinderne. I anden halvdel af 1800-tallet var det i høj grad kvinderne selv, der skred til handling, og blandt disse pionerer beskriver Johannes Steenstrup blandt andre Mathilde Fibiger, Camilla Collett og Natalie Zahle. Endelig berettes der i værket om oprettelsen af Dansk Kvindesamfund og den brave og vellykkede kamp for kvinders stemmeret.Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Naiset ja raha – siinä on kiinnostava yhtälö. Yhteiskuntatieteiden tohtori Leila Simosen mukaan naisten ja miesten rahankäyttö poikkeaa toisistaan olennaisella tavalla. Naiset ovat muun muassa valmiita käyttämään tulojaan perheen yhteisiin ostoksiin miehiä enemmän. Naiset sortuvat myös niin sanottuun lohtushoppailuun. Simoselle itselleen oman rahasuhteen miettiminen tuli ajankohtaiseksi, kun hän ryhtyi yksityisyrittäjäksi viisikymppisenä. Tutkija päätti laittaa oman taloutensa kuntoon. Mihin rahat tililtä oikein katosivat? Voisiko ne käyttää järkevämmin?"Naiset ja raha" on kiinnostava sukellus naisten rahasuhteeseen. Samalla kirja tarjoaa hyviä esimerkkejä säästämiseen ja sijoittamiseen.Leila Simonen (s. 1951) on suomalainen kirjailija ja yhteiskuntatieteiden tohtori. Hän on kirjoittanut tietokirjoja sekä viisi rikosylikonstaapeli Susanna "Susi" Teräsvuon tutkimuksia kuvaavaa dekkaria.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

"Retrato de una dama" es sin duda una de las obras capitales de la literatura norteamericana, además de ser una de las novelas más aclamadas de Henry James, que nos presenta aquí un demoledor retrato de la mujer del siglo XIX.Para su construcción el autor se inspiró inicialmente en una persona real, su prima Minny Temple, a la que transformó en un personaje de ficción, Isabel, que es la representación de una mujer moderna libre de prejuicios morales.Isabel es una chica huérfana a su llegada a Londres, más inteligente que la media, así que suple su falta de patrimonio económico con otro capital: su inteligencia. Esta libertad, que depende paradójicamente de su pobreza, se ve truncada cuando hereda una fortuna de su primo, convirtiéndose así en una mujer independiente pero vulnerable, ya que ahora su posición económica suscitan un interés para los que quieran aprovecharse de su estatus.«Ella era inteligente y generosa; era de natural noble y abierto; pero ¿qué iba a hacer consigo misma? La pregunta era peculiar, porque con la mayoría de las mujeres uno no tenía ocasión de formularla. La mayoría de las mujeres no hacían consigo mismas nada en absoluto. Esperaban, en actitudes pasivas más o menos airosas, a que pasara un hombre y les proporcionara un destino. La originalidad de Isabel consistía en que le daba a uno impresión de tener intenciones propias.»Al igual que el resto de personajes femeninos que aparecen en la obra, Isabel es una heroína moderna que se enfrenta al choque cultural al casarse en Inglaterra y verse sometida a las leyes decimonónicas que rigen la figura de la mujer en el matrimonio en ese país, siendo este enfrentamiento entrecultura norteamericana y europea uno de los temas centrales de la obra del autor.Nosotros, los lectores, nos vamos enterando de lo que le ocurre a Isabel a través de un narrador en tercera persona, pero que a diferencia del estilo de la época y la literatura anterior, no lo sabe todo ni está por encima de todo, y nos va dando tan sólo lo que el personaje deja salir a la superficie en ese momento, generando la ambigüedad y profundidad psicológica en los personajes que caracterizan la obra de Henry James.Henry James (1843 - 1916) fue un escritor y crítico literario estadounidense y nacionalizado británico, conocido por sus novelas y relatos basados en el punto de vista, técnica que le permitió el análisis psicológico de sus personajes. Narrador de dramas costumbristas, también se interesó por el género de intriga, suspenso y lo sobrenatural.

Cuentos trágicos es una de las últimas recopilaciones de cuentos cortos de Emilia Pardo Bazán, género prolífico por excelencia en ella, llegando a publicar más de seiscientos a lo largo de su vida.Emilia Pardo Bazán es una escritora española nacida en La Coruña en 1851 y fallecida en Madrid en 1921. De ascendencia noble, se la considera una de las escritoras pioneras de las letras españolas y precursora de la lucha de los derechos de las mujeres en la España de su época. Entre su dilatada obra se cuenta la primera novela naturalista española, La Tribuna, amén de artículos periodísticos, ensayos y libros de viajes.

"En este feliz país nuestro hay medio millón más de mujeres que de hombres. ... Tantas mujeres solteras para las que no existe posibilidad de pareja. Los pesimistas las llaman vidas inútiles, perdidas y vanas. Ni que decir tiene que yo, como parte integrante de ese grupo, no pienso así"Son las palabras de una de las protagonistas y heroína de esta insólita novela de Gissing escrita a finales del siglo XIX. Insólita porque sus dos personajes femeninos centrales, Rhoda y Monica, son mujeres que ansían la independencia, económica, social e intelectual. Son mujeres que, de hecho, piensan.Ambientada en el escenario gris, mugriento y con la niebla de fondo de Londres, el autor nos lanza con un estilo de desapego narrativo un alegato feminista que se entrelaza con la trama romántica a través de la que seguimos las historias de amor de estas dos mujeres: Rhoda que se siente halagada por el cortejo de un hombre liberal y moderno; Monica que se casa con un hombre al que no ama, llegando a considerar la posibilidad de fugarse con un amante para librarse de un matrimonio que no le satisface.La primera representa la independencia financiera y el poder adquisitivo, mientras que la segunda, como toda su familia, apenas logra subsistir con un trabajo mal pagado. Juzgada por sus contemporáneos como una obra tan provocativa como lo fueron los trabajos de Zola o Ibsen, Gissing logra una novela increíblemente moderna que toca temas que continúan aún hoy en día siendo vigentes y relevantes en nuestra sociedad.George Gissing (1857 - 1903) es un escritor británico del final del periodo victoriano.

I denne artikel fra 1981, der oprindeligt blev udgivet som en del af antologien "Kvindestudier 5. Utopi og subkultur", kaster Drude Dahlerup lys over den franske filosof Charles Fouriers (1772-1837) vidtgående tanker om kvindernes nye vilkår i den ideelle stat. Artiklen omhandler Fouriers tanker om sammenhængen mellem friere kærlighedsforhold og ophævelsen af den private ejendomsret, samt hvilken indflydelse disse forandringer kunne have på kvinders vilkår.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"På sporet af den tabte hverdag. Om Dorrit Willumsens forfatterskab og den moderne virkelighed" er en litterær og sociologisk analyse af Dorrit Willumsens værker. I analyserne undersøger Anne Birgitte Richard køns- og kvindepolitiske temaer i forfatterskabet, herunder vold forklædt som kærlighed, traditionelle opfattelser af "det kvindelige", angst, seksualitet og troskab, tilpasning og ubehag. Bogen bidrager til en bredere diskussion om kvindelitteratur og kvindeoffentlighed, som Richard har forsket i siden 1970’erne.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Este libro corresponde al taller sobre feminismo y literatura impartido por la escritora Laura Freixas, centrado más concretamente en el papel de la mujer en el mundo literario tanto desde una perspectiva actual como histórica. En él analiza diferentes textos escritos por autoras, amén de realizar un repaso histórico de la presencia o ausencia de la mujer como autora en la escena literaria.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

Perheen aikuiset tyttaret paattavat, etta vanhempien olohuone on auttamattoman vanhanaikainen - matto ja huonekalut on vaihdettava muodikkaiksi, kanarialinnut ja huonekasvit taytyy vieda pois. Perheen isa seuraa vieresta, miten ennen niin kodikas olohuone muuttuu tyylikkaaksi ja kalvakkaaksi nayttelyhuoneeksi. Edes vieraat eivat enaa viihdy huoneessa!"e;Tunnustan etta vapisin, silla hurjista hurjimpia ovat naiset, jotka ovat saaneet paahansa uudistaa ja siivota kotia."e;Harriet Beecher Stowen vuonna 1867 julkaistussa romaanissa "e;Pikku Haltijoita"e; paneudutaan muun muassa kodin merkitykseen. Monet romaanin havainnoista ovat hammentavan ajankohtaisia myos tana paivana. -

"Me enteré, por primera vez, por las comunicaciones de la señorita Abbot con Bessie, de que mi padre había sido un cura pobre; de que mi madre se había casado con él en contra de los deseos de sus amigos, que consideraban que era inferior a ella; que mi abuelo Reed estaba tan irritado por su desobediencia que la dejó sin un chelín; que después de un año de casados mi madre y mi padre, este último cogió el tifus ... que le pasó la infección a mi madre y ambos murieron con un mes de diferencia."El personaje al que Charlotte Brontë dio vida con Jane Eyre se ha convertido con el paso de los años en uno de los personajes femeninos más interesantes de la literatura de todos los tiempos, y sin lugar a dudas, en uno de los clásicos de la literatura universal.La narración de la historia en primera persona, llena de descripciones minuciosas y cargadas de realismo que acercan las experiencias de la protagonista al lector, así como las relaciones entre los personajes, con sus sentimientos ocultos y otros misterios que sostienen el hilo de la trama, hacen que el interés del lector se mantenga en vilo y el ritmo de la lectura sea fluido.La autora nos hace partícipes de la vida de Jane desde que es esta una niña de 9 años que ha quedado a cargo de su tía, la señora Reed, que no estando muy cómoda con el carácter fuerte y temperamental de la sobrina a la que ha prometido a su marido cuidar como última promesa en sutlecho de muerte, decide mandarla a un internado.En este escenario, el internado, transcurrirá parte de la novela hasta que Jane sale de él como una mujer adulta y se incorpora al mundo laboral en su primer trabajo como institutriz.Las humillaciones, la pobreza y las situaciones de maltrato que sufre Jane Eyre como niña, no impiden que se transforme en una mujer adulta reflexiva, prudente y que se da cuenta de que las cualidades intelectuales, la inteligencia o la bondad son mucho más valiosas que la belleza o el dinero.Este es un mensaje poderoso y que se ha considerado como un incipiente inicio de la literatura feminista, especialmente si tenemos en cuenta la temporalidad de la obra: mediados del siglo XIX en la Inglaterra de costumbres patriarcales y puritanas.En 2011 el personaje de Jane fue además trasladado a la gran pantalla por el director Cary Joji Fukunaga, que hizo una adaptación de la historia con una muy buena acogida por parte de tanto público como críticainternacional.Charlotte Brontë (1816-1855) fue una novelista y poeta inglesa, más conocida por su novela clásica "Jane Eyre" (1847). Charlotte era la hermana mayor de los novelistas Emily y Anne Brontë ampliamente hoy.

På en syg mands dødsleje høres et navn fra hans læber oftere end andet – Stefanie. Da Antoine, den døende mands datter og sygepasser, spørger ind til dette navn, får hun overrakt et gammelt skrin med breve og digte. Stefanie var faderens store kærlighed i hans ungdom, men hun giftede sig med en anden mand. Samme nat dør faderen, og Antoine læser brevene på trods af faderens sidste ønske om at brænde dem. Snart væves fortiden sammen med den nu forældreløse Antoines liv. Romanen er udgivet efter forfatterens død og indeholder en biografi om hende skrevet af forfatter Christine Daugaard, som var en nær veninde af forfatteren. Sophie Holst (1829-1887), dansk lærerinde og forfatter, havde et usædvanligt sprogtalent og en livlig fantasi, og hun begyndte tidligt at skrive historier. Under pseudonymet "Noli me tangere" debuterede hun i 1856 med samlingen "Fortællinger og eventyr", som B.S. Ingemann blev svært begejstret for.

Esta es la primera novela que escribió Charlotte Brontë, la autora que se daría a conocer al mundo con su famosa Jane Eyre, que escribió dos años después.Basada en gran parte en sus experiencias personales como institutriz en Bruselas, es una novela realista que nos presenta la realidad de su experiencia personal en Bruselas, y una crítica social cruda, sin endulzar ni suavizar."Pero cuando el dolor termina el recuerdo que queda a veces se transforma en placer."A través de la historia de amor que articula la trama, la escritora denuncia las condiciones laborales de las fábricas, resultando ya con su obra debut una adelantada para la época, algo que después se reafirmaría con el conjunto de su obra.En personajes como el de la señorita Henri, quien quiere seguir activa laboralmente y realizar sus sueños profesionales aún después de haberse casado, o el del protagonista, el joven William, un personaje frío y con el que es difícil empatizar pero cuyo análisis resulta muy interesante, se ponen en examen las costumbres y la rigidez de la época victoriana.Quizás este realismo y crítica sin disfraz de la realidad social fueron el motivo por el que los editores de Brontë rechazaron en principio la publicación de esta novela, que de hecho no vio la luz hasta después de la muerte de su creadora.Charlotte Brontë (1816-1855) fue una novelista y poeta inglesa, más conocida por su novela clásica "Jane Eyre" (1847). Charlotte era la hermana mayor de los novelistas Emily y Anne Brontë ampliamente hoy.