Gender studies: women and girls

Naiset ja raha – siinä on kiinnostava yhtälö. Yhteiskuntatieteiden tohtori Leila Simosen mukaan naisten ja miesten rahankäyttö poikkeaa toisistaan olennaisella tavalla. Naiset ovat muun muassa valmiita käyttämään tulojaan perheen yhteisiin ostoksiin miehiä enemmän. Naiset sortuvat myös niin sanottuun lohtushoppailuun. Simoselle itselleen oman rahasuhteen miettiminen tuli ajankohtaiseksi, kun hän ryhtyi yksityisyrittäjäksi viisikymppisenä. Tutkija päätti laittaa oman taloutensa kuntoon. Mihin rahat tililtä oikein katosivat? Voisiko ne käyttää järkevämmin?"Naiset ja raha" on kiinnostava sukellus naisten rahasuhteeseen. Samalla kirja tarjoaa hyviä esimerkkejä säästämiseen ja sijoittamiseen.Leila Simonen (s. 1951) on suomalainen kirjailija ja yhteiskuntatieteiden tohtori. Hän on kirjoittanut tietokirjoja sekä viisi rikosylikonstaapeli Susanna "Susi" Teräsvuon tutkimuksia kuvaavaa dekkaria.

"Da ligestilling kom på dagsordenen" er en analyse af ligestillingskampen i perioden 1965 til 1990, hvor ligestilling og kvindepolitik for alvor kom på den politiske dagsorden. Der er med tiden sket store kvantespring for kvinders rettigheder, og mange af kravene fra den første bølge af kvindebevægelsen i 1800-tallet er for længst opnået, herunder kvinders stemmeret og kvinders formelle adgang til uddannelse. Anderledes ser det ud på en række andre punkter som eksempelvis ligeløn. I denne artikel, der oprindeligt blev udgivet som en del af bogen "Kvinder på Tinge" i 1990, tager Drude Dahlerup et historisk blik på ligestillingen, herunder temaer som familien og ægteskabet som institution, barselsrettigheder, de politiske institutioner og kvinder på arbejdsmarkedet.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Mange analyser, antologier og afhandlinger har behandlet mellemkrigstidens ideologier, kulturkampe og politiske strømninger, men kvindernes perspektiv på historien synes imidlertid mindre belyst.Med "Kvinder i mellemtiden" fra 1983 sætter Anne Birgitte Richard fokus på netop kvindernes historie i perioden mellem indførelsen af kvinders stemmeret i 1915 og frem til kvindebevægelsens begyndelse i 1960’erne. Bogen giver et vigtigt indblik i de kulturelle strømninger og politiske og økonomiske betingelser, som ledte op til 60’ernes og 70’ernes kamp for ligestilling, ligeløn og retten til at bestemme over egen krop.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

"Retrato de una dama" es sin duda una de las obras capitales de la literatura norteamericana, además de ser una de las novelas más aclamadas de Henry James, que nos presenta aquí un demoledor retrato de la mujer del siglo XIX.Para su construcción el autor se inspiró inicialmente en una persona real, su prima Minny Temple, a la que transformó en un personaje de ficción, Isabel, que es la representación de una mujer moderna libre de prejuicios morales.Isabel es una chica huérfana a su llegada a Londres, más inteligente que la media, así que suple su falta de patrimonio económico con otro capital: su inteligencia. Esta libertad, que depende paradójicamente de su pobreza, se ve truncada cuando hereda una fortuna de su primo, convirtiéndose así en una mujer independiente pero vulnerable, ya que ahora su posición económica suscitan un interés para los que quieran aprovecharse de su estatus.«Ella era inteligente y generosa; era de natural noble y abierto; pero ¿qué iba a hacer consigo misma? La pregunta era peculiar, porque con la mayoría de las mujeres uno no tenía ocasión de formularla. La mayoría de las mujeres no hacían consigo mismas nada en absoluto. Esperaban, en actitudes pasivas más o menos airosas, a que pasara un hombre y les proporcionara un destino. La originalidad de Isabel consistía en que le daba a uno impresión de tener intenciones propias.»Al igual que el resto de personajes femeninos que aparecen en la obra, Isabel es una heroína moderna que se enfrenta al choque cultural al casarse en Inglaterra y verse sometida a las leyes decimonónicas que rigen la figura de la mujer en el matrimonio en ese país, siendo este enfrentamiento entrecultura norteamericana y europea uno de los temas centrales de la obra del autor.Nosotros, los lectores, nos vamos enterando de lo que le ocurre a Isabel a través de un narrador en tercera persona, pero que a diferencia del estilo de la época y la literatura anterior, no lo sabe todo ni está por encima de todo, y nos va dando tan sólo lo que el personaje deja salir a la superficie en ese momento, generando la ambigüedad y profundidad psicológica en los personajes que caracterizan la obra de Henry James.Henry James (1843 - 1916) fue un escritor y crítico literario estadounidense y nacionalizado británico, conocido por sus novelas y relatos basados en el punto de vista, técnica que le permitió el análisis psicológico de sus personajes. Narrador de dramas costumbristas, también se interesó por el género de intriga, suspenso y lo sobrenatural.

"En este feliz país nuestro hay medio millón más de mujeres que de hombres. ... Tantas mujeres solteras para las que no existe posibilidad de pareja. Los pesimistas las llaman vidas inútiles, perdidas y vanas. Ni que decir tiene que yo, como parte integrante de ese grupo, no pienso así"Son las palabras de una de las protagonistas y heroína de esta insólita novela de Gissing escrita a finales del siglo XIX. Insólita porque sus dos personajes femeninos centrales, Rhoda y Monica, son mujeres que ansían la independencia, económica, social e intelectual. Son mujeres que, de hecho, piensan.Ambientada en el escenario gris, mugriento y con la niebla de fondo de Londres, el autor nos lanza con un estilo de desapego narrativo un alegato feminista que se entrelaza con la trama romántica a través de la que seguimos las historias de amor de estas dos mujeres: Rhoda que se siente halagada por el cortejo de un hombre liberal y moderno; Monica que se casa con un hombre al que no ama, llegando a considerar la posibilidad de fugarse con un amante para librarse de un matrimonio que no le satisface.La primera representa la independencia financiera y el poder adquisitivo, mientras que la segunda, como toda su familia, apenas logra subsistir con un trabajo mal pagado. Juzgada por sus contemporáneos como una obra tan provocativa como lo fueron los trabajos de Zola o Ibsen, Gissing logra una novela increíblemente moderna que toca temas que continúan aún hoy en día siendo vigentes y relevantes en nuestra sociedad.George Gissing (1857 - 1903) es un escritor británico del final del periodo victoriano.

I denne artikel fra 1981, der oprindeligt blev udgivet som en del af antologien "Kvindestudier 5. Utopi og subkultur", kaster Drude Dahlerup lys over den franske filosof Charles Fouriers (1772-1837) vidtgående tanker om kvindernes nye vilkår i den ideelle stat. Artiklen omhandler Fouriers tanker om sammenhængen mellem friere kærlighedsforhold og ophævelsen af den private ejendomsret, samt hvilken indflydelse disse forandringer kunne have på kvinders vilkår.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Danske Kvinders Nationalråd (DKN) er paraplyen for den mangfoldighed af kvindepolitisk arbejde som er vokset frem i det 20. århundrede og markerer, at netop dette århundrede på en række områder kan betegnes som kvindernes. De fik tilkæmpet sig stemmeretten, retten til uddannelse og synlighed i det offentlige rum."Kvindesagen er nået langt i det 20. århundrede, men kvinderne er på ingen måde kommet sovende til sejrene. "På trods... 100 års kvindehistorie" fra 1999 omhandler de mange forskellige initiativer og organisationer, der har kæmpet for kvinders rettigheder inden for mange forskellige områder. Bogen er bygget kronologisk op og belyser blandt andet kampen for kvinders stemmeret, retten til at arbejde uden for hjemmet og retten til fri abort samt de mange forskellige nationale og internationale organisationer, konferencer og konventioner, der har gjort en forskel for kvinder verden over.Hanne Dam (f. 1948) er dansk journalist, forfatter, foredragsholder og lektor på Roskilde Universitetscenter. Hun har i mange år været en vigtig stemme i debatten om kvinders rettigheder, og i 1980 blev hun tildelt Cavlingprisen for sin dækning af kvindestoffet på Dagbladet Information, hvor hun arbejdede som journalist i 21 år.

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"På sporet af den tabte hverdag. Om Dorrit Willumsens forfatterskab og den moderne virkelighed" er en litterær og sociologisk analyse af Dorrit Willumsens værker. I analyserne undersøger Anne Birgitte Richard køns- og kvindepolitiske temaer i forfatterskabet, herunder vold forklædt som kærlighed, traditionelle opfattelser af "det kvindelige", angst, seksualitet og troskab, tilpasning og ubehag. Bogen bidrager til en bredere diskussion om kvindelitteratur og kvindeoffentlighed, som Richard har forsket i siden 1970’erne.Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.

Este libro corresponde al taller sobre feminismo y literatura impartido por la escritora Laura Freixas, centrado más concretamente en el papel de la mujer en el mundo literario tanto desde una perspectiva actual como histórica. En él analiza diferentes textos escritos por autoras, amén de realizar un repaso histórico de la presencia o ausencia de la mujer como autora en la escena literaria.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

Perheen aikuiset tyttaret paattavat, etta vanhempien olohuone on auttamattoman vanhanaikainen - matto ja huonekalut on vaihdettava muodikkaiksi, kanarialinnut ja huonekasvit taytyy vieda pois. Perheen isa seuraa vieresta, miten ennen niin kodikas olohuone muuttuu tyylikkaaksi ja kalvakkaaksi nayttelyhuoneeksi. Edes vieraat eivat enaa viihdy huoneessa!"e;Tunnustan etta vapisin, silla hurjista hurjimpia ovat naiset, jotka ovat saaneet paahansa uudistaa ja siivota kotia."e;Harriet Beecher Stowen vuonna 1867 julkaistussa romaanissa "e;Pikku Haltijoita"e; paneudutaan muun muassa kodin merkitykseen. Monet romaanin havainnoista ovat hammentavan ajankohtaisia myos tana paivana. -

"Me enteré, por primera vez, por las comunicaciones de la señorita Abbot con Bessie, de que mi padre había sido un cura pobre; de que mi madre se había casado con él en contra de los deseos de sus amigos, que consideraban que era inferior a ella; que mi abuelo Reed estaba tan irritado por su desobediencia que la dejó sin un chelín; que después de un año de casados mi madre y mi padre, este último cogió el tifus ... que le pasó la infección a mi madre y ambos murieron con un mes de diferencia."El personaje al que Charlotte Brontë dio vida con Jane Eyre se ha convertido con el paso de los años en uno de los personajes femeninos más interesantes de la literatura de todos los tiempos, y sin lugar a dudas, en uno de los clásicos de la literatura universal.La narración de la historia en primera persona, llena de descripciones minuciosas y cargadas de realismo que acercan las experiencias de la protagonista al lector, así como las relaciones entre los personajes, con sus sentimientos ocultos y otros misterios que sostienen el hilo de la trama, hacen que el interés del lector se mantenga en vilo y el ritmo de la lectura sea fluido.La autora nos hace partícipes de la vida de Jane desde que es esta una niña de 9 años que ha quedado a cargo de su tía, la señora Reed, que no estando muy cómoda con el carácter fuerte y temperamental de la sobrina a la que ha prometido a su marido cuidar como última promesa en sutlecho de muerte, decide mandarla a un internado.En este escenario, el internado, transcurrirá parte de la novela hasta que Jane sale de él como una mujer adulta y se incorpora al mundo laboral en su primer trabajo como institutriz.Las humillaciones, la pobreza y las situaciones de maltrato que sufre Jane Eyre como niña, no impiden que se transforme en una mujer adulta reflexiva, prudente y que se da cuenta de que las cualidades intelectuales, la inteligencia o la bondad son mucho más valiosas que la belleza o el dinero.Este es un mensaje poderoso y que se ha considerado como un incipiente inicio de la literatura feminista, especialmente si tenemos en cuenta la temporalidad de la obra: mediados del siglo XIX en la Inglaterra de costumbres patriarcales y puritanas.En 2011 el personaje de Jane fue además trasladado a la gran pantalla por el director Cary Joji Fukunaga, que hizo una adaptación de la historia con una muy buena acogida por parte de tanto público como críticainternacional.Charlotte Brontë (1816-1855) fue una novelista y poeta inglesa, más conocida por su novela clásica "Jane Eyre" (1847). Charlotte era la hermana mayor de los novelistas Emily y Anne Brontë ampliamente hoy.

På en syg mands dødsleje høres et navn fra hans læber oftere end andet – Stefanie. Da Antoine, den døende mands datter og sygepasser, spørger ind til dette navn, får hun overrakt et gammelt skrin med breve og digte. Stefanie var faderens store kærlighed i hans ungdom, men hun giftede sig med en anden mand. Samme nat dør faderen, og Antoine læser brevene på trods af faderens sidste ønske om at brænde dem. Snart væves fortiden sammen med den nu forældreløse Antoines liv. Romanen er udgivet efter forfatterens død og indeholder en biografi om hende skrevet af forfatter Christine Daugaard, som var en nær veninde af forfatteren. Sophie Holst (1829-1887), dansk lærerinde og forfatter, havde et usædvanligt sprogtalent og en livlig fantasi, og hun begyndte tidligt at skrive historier. Under pseudonymet "Noli me tangere" debuterede hun i 1856 med samlingen "Fortællinger og eventyr", som B.S. Ingemann blev svært begejstret for.

Esta es la primera novela que escribió Charlotte Brontë, la autora que se daría a conocer al mundo con su famosa Jane Eyre, que escribió dos años después.Basada en gran parte en sus experiencias personales como institutriz en Bruselas, es una novela realista que nos presenta la realidad de su experiencia personal en Bruselas, y una crítica social cruda, sin endulzar ni suavizar."Pero cuando el dolor termina el recuerdo que queda a veces se transforma en placer."A través de la historia de amor que articula la trama, la escritora denuncia las condiciones laborales de las fábricas, resultando ya con su obra debut una adelantada para la época, algo que después se reafirmaría con el conjunto de su obra.En personajes como el de la señorita Henri, quien quiere seguir activa laboralmente y realizar sus sueños profesionales aún después de haberse casado, o el del protagonista, el joven William, un personaje frío y con el que es difícil empatizar pero cuyo análisis resulta muy interesante, se ponen en examen las costumbres y la rigidez de la época victoriana.Quizás este realismo y crítica sin disfraz de la realidad social fueron el motivo por el que los editores de Brontë rechazaron en principio la publicación de esta novela, que de hecho no vio la luz hasta después de la muerte de su creadora.Charlotte Brontë (1816-1855) fue una novelista y poeta inglesa, más conocida por su novela clásica "Jane Eyre" (1847). Charlotte era la hermana mayor de los novelistas Emily y Anne Brontë ampliamente hoy.

En esta novela extensa de la autora de Jane Eyre las mujeres vuelven a ser las protagonistas y tener un rol esencial, como suele ocurrir en las novelas de Charlotte Brönte.En este caso son dos personajes casi antitéticos: Caroline Helstone, una huérfana que vive con su tío, el pastor Helstone, hombre frío y severo que desprecia a las mujeres, y Shirley Keeldar, una rica heredera, mujer independiente dueña de su propia fábrica textil.A pesar de la frialdad y casi desdén con la que el pastor Helstone trata a su sobrina, le proporciona una buena educación, lo que no era tan usual para la época tratándose de una mujer. Caroline habla francés y lee a los clásicos, pero su necesidad de amor y sentirse querida, sentimiento que no encuentra en su tío o en unos padres que no están presentes, se centra así pues en su primo Robert, que es quien dirige la fábrica de la que Shirley es dueña.Robert y su negocio se ven afectados por la crisis económica que sacude Europa en esta época convulsa entre las guerras napoleónicas, la Revolución Industrial incipiente, las revueltas sociales que esta trajo, y las hambrunas fruto de las malas cosechas. Además, Robert es medio extranjero, por lo que es en él en quien los habitantes de la parroquia vuelcan su descontento y agresividad, quemándole los telares y amenazando su empresa con la quiebra.Shirley se presenta ante sus ojos como su posible salvación, ya que ella, además de hermosa, es rica, por lo que este matrimonio podría suponerla la solución a sus problemas.Además de estos mencionados, en la novela abundan una suerte de personajes y situaciones que reflejan lo que la autora nos quiere transmitir: la lucha entre el mundo que cambia velozmente y aquéllos que tratan de preservar las costumbres y sobre todo, los privilegios de los propietarios y los que han nacido ricos de cuna."Si los pobres se unen y se lanzan en forma de turba, yo me volveré contra ellos como aristócrata".Charlotte Brontë (1816-1855) fue una novelista y poeta inglesa, más conocida por su novela clásica "Jane Eyre" (1847). Charlotte era la hermana mayor de los novelistas Emily y Anne Brontë ampliamente hoy.

La mansión en ruinas de Windfeld Hall lleva muchos años abandonada hasta este momento, cuando en ella se instalan unos nuevos y misteriososinquilinos: una mujer sola, viuda, al parecer, que llega con su criada y su hijo pequeño.No es de extrañar que en este pueblo apacible y tranquilo no tarden endespertar la atención de sus vecinos: ella es una mujer un tanto retraída ypoco sociable, que, en contraste con la belleza del entorno que la rodea,los prados verdes y campos de manzanos de la campiña inglesa, escondeun pasado terrible y tortuoso..."Las sonrisas y las lágrimas son tan parecidas a mí, no pertenecen a ningúnsentimiento en particular: a menudo lloro cuando estoy feliz, y sonrío cuando estoy triste".El relato de la menor de las hermanas Brontë ha sido considerado por lacrítica una de las primeras novelas feministas de la historia de la literatura.En ella su autora hace una representación moderna de los defectos ymiserias de la condición humana, que paradójicamente, a la vez que quizáspor eso, fue publicada inicialmente bajo un seudónimo de un nombre masculino...Este relato violento y brutal que escandalizó y repugnó a sus contemporáneos no ha perdido vigencia ni actualidad y ha sido llevado a la televisión en dos ocasiones por la cadena británica BBC.Anne Brontë (1820-1849) fue una novelista inglesa y la hermana menor de las novelistas Charlotte y Emily Brontë

Esta es la última novela que escribió Charlotte Brontë, la más famosa de las hermanas escritoras y autora de Jane Eyre, y para la construcción de la cual se sirvió de sus memorias y recuerdos primero como alumna y más tarde profesora de un internado en una ciudad extranjera en Bruselas, Villete, a la que una vez llegó sin nada: sin dinero, sin familia, sin status.En el recorrido de sus páginas la autora toca sus temas recurrentes y que caracterizan su literatura: la diferencia de clases, el rol de la mujer en la sociedad patriarcal, las costumbres de la época victoriana, y el precio a pagar por hacerse un hueco en la sociedad.Lucy Snowe, la protagonista de la historia, es una mujer huérfana que se ve forzada al exilio en la búsqueda de un sustento económico. La falta de familia añadida a la falta de soporte con la que Lucy llega al internado en Villette contribuirán a su sensación de soledad y aislamiento. Como resultado de esta situación la protagonista sufrirá el colapso nervioso con el que la autora acaba la primera parte del libro.Escrita en primera persona, como ocurría también en Jane Eyre, Lucy nos va narrando las relaciones que establece con sus compañeras en el internado, con el joven y apuesto John, el profesor Paul Emanuel que nos desvelará sorpresas bajo su apariencia severa, e incluso el fantasma de una monja que aterroriza a Lucy.El conflicto entre católicos y protestantes, así como el tema del amor, redondean un libro de lectura fascinante, del que renombrados escritores, como George Eliot, han dicho que "... es un libro incluso más maravilloso que Jane Eyre. Hay algo de sobrenatural en él y sus páginas".Esta historia fue adaptada al formato pantalla en una serie de tv producida por la cadena inglesa BBC en 1970.Charlotte Brontë (1816-1855) fue una novelista y poeta inglesa, más conocida por su novela clásica "Jane Eyre" (1847). Charlotte era la hermana mayor de los novelistas Emily y Anne Brontë ampliamente hoy.

Gennem tiden har man i historiebøger som oftest haft fokus på mænds liv og virke eller på samfundet set med mandens øjne. Men historieforskning er ikke bare en neutral, objektiv disciplin. Som det beskrives i afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” har en analyse af et historisk emne behov for et kønsperspektiv, fordi hvert køn har sin særegne erfaring. Det er udgangspunktet for Grethe Jacobsens analyse af sammenhængen mellem kvinder, køn og lovgivning. I analysen tager hun fat i emner som kvinders rolle i og uden for familien, giftermål og værgemål, vold og tyveri samt kvinders rolle i borgerskabet. Det er et relevant værk om kvinders historie under reformationen og bidrager til at forstå, hvordan lovgivning historisk har skelnet mellem kønnene og har skabt - og fortsat skaber - ulighed i retssystemet mellem mænd og kvinder.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

Kun kirjailija Leila Simonen käynnisti Body-projektin 1990-luvun alussa, ideana oli kokoontua yhteen naisryhmän kanssa ja keskustella kehollisuudesta sekä naiseksi kasvamisesta. "Kiltin tytön kapina" on yhteenveto näistä keskusteluista. Kirja koostaa yhteen yhdeksän naisen kokemuksia ja muistoja. Se sukeltaa avoimesti niin naisten ruumiinkuviin, naiseuden kokemiin vammoihin kuin myös seksifantasioihin. Kirja on kiinnostava läpileikkaus naiseuteen ja siihen, miten eri-ikäiset naiset kokivat naiseuden 1990-luvun alussa. Leila Simonen (s. 1951) on suomalainen kirjailija ja yhteiskuntatieteiden tohtori. Hän on kirjoittanut tietokirjoja sekä viisi rikosylikonstaapeli Susanna "Susi" Teräsvuon tutkimuksia kuvaavaa dekkaria.

On nainen, jolla on hyvin lyhyt hame, ja tukka vielakin lyhyempi. Paassa naisella on miehen hattu. On toinen nainen, joka suutelee hattupaista naista hellasti poskille. Parantolan muut vieraat tarkkailevat naisia: mika kumma heita vaivaa?Aino Malmbergin "e;Totta ja leikkia"e; -kokoelma sisaltaa kaksitoista novellia, joista monissa keskitytaan naiseuteen. Kokoelman ehka tunnetuimmaksi kertomukseksi on noussut "e;Ystavyytta"e;-niminen novelli. Se kertoo kahden naisen valisesta rakkaudesta parantolassa - mika oli lahes ennenkuulumatonta kirjan julkaisuvuonna 1903.-

Håndbogen "Vi har ventet længe nok" fra 1988 tager pulsen på kvinderepræsentationen i politik i de nordiske lande og kaster lys over de initiativer, der kan være med til at øge kvinders repræsentation og magt i de politiske arenaer. Bogen giver et spændende indblik i, hvilke problemstillinger kvinder stod over for i politik i slutningen af 1980’erne, og kan endvidere bruges til at tackle de hindringer, der stadig i dag er med til at gøre det sværere at være kvinde i politik end mand.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Historier, der får børn til at drømme stortPiger skal være yndige og dygtige. Piger skal være vilde og blodige. Piger skal være sjove og gakkede.Piger skal være lige præcis, som de er. Og det er missionen med Kampklar , som er ni historier om vilde, opfindsomme, modige, ja alle slags piger. Læs for eksempel om Freja, der udnævner sig selv til superhelt. Eller Alma, der bygger en rumraket.Historierne er skrevet af Sanne Søndergaard, Sanne Cigale Benmouyal, Ane Cortzen, Marianne Iben Hansen, Sophie Souid, Trine Bundsgaard, Geeti Amiri, Ida Rud Nielsen og Silja Okking. Fra 6 år. 

Lo que esconde un penique es otra desbordante muestra de la sensibilidad y profundidad del alma a la que nos tiene acostumbrados María Jeunet. La historia entrecruzada de dos mujeres entre 1906 y 2010, cada una atrapada dentro de su propio laberinto vital, alrededor de la Falla de San Andrés, un lugar de desapariciones.Este audiolibro está narrado en castellano.Maria Jeunet es una autora nacida en Salamanca en 1983. Comenzó su andadura en amazon, donde su primer libro autopublicado se convirtió en el octavo más leído de la plataforma. Desde entonces ha dado el salto a las principales editoriales con novelas que arrastran una legión de fieles seguidores.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I første bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens opbygning, forholdet til den etablerede feminisme, de specifikke grupper rundt omkring i landet og den feministiske kunstneriske virksomhed.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I andet bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens placering i feminismens idéhistorie, forholdet til den klassekamp, der foregik i 1970’erne, rødstrømpernes rolle i dansk politik, samt hvad der blev af de enkelte personer og selve ideologien, da foreningen blev opløst i 1985.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Laura Freixas es bien conocida por su activismo intelectual en temas de feminismo y sus reivindicaciones de la literatura escrita por mujeres. En este libro aborda la figura de la mujer en la literatura en diferentes aspectos, desde editora a escritora pasando por lectora. Asimismo, la autora analiza cuatro relatos de otras tantas autoras para ilustrar sus tesis sobre lo que ella denomina literatura femenil.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

Katarina den Store er ikke tilfreds i rollen som medhjælpende hustru for sin mand, den russiske zar. Med assistance fra indflydelsesrige elskere får hun i 1762 zaren kastet i fængsel og indtager selv tronen. Andre magtsyge kvinder bruger endnu mere brutale metoder for at nå til tops. Agrippina forgifter to ægtemænd og tvinger flere rivaler til selvmord for at sikre sin søn, Nero, kejsertronen i Rom. Heldigvis finder nogle kvinder fredeligere ruter til storhed. Marie Curie opdager radioaktivitet, og Florence Nightingale redder tusindvis af soldater i Krimkrigen. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Artiklen “Slags, køn og Campion. Jane Campions 'The Piano' og guvernanteromanen” er oprindeligt udgivet som en del af antologien “Læserens åndedrag. En antologi om den læsende digter og den digtende læser” (red. Isak Winkel Holm) fra 1996. Artiklen omhandler det man i litteraturforskningen kan kalde for genreproblemet. Det er med andre ord en undersøgelse af genrebegrebet i forskellige kontekster: genrens betydning for litteraturforskeren, genre som litterær model for forfatteren og genre som forventningshorisont for læseren. Med udgangspunkt i feministisk teori og gennem en læsning af Jane Campions film “The Piano” fra 1993 undersøger Busk-Jensen dels genrebetegnelsens begrænsninger og dels genren som et mulighedsrum.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Las protagonistas de las nueve historias que componen Cuentos de hombres son, efectivamente, mujeres. Mujeres activas, decididas, independientes, que no por ello están dispuestas a renunciar a los placeres y los sufrimientos que conlleva la convivencia con el sexo opuesto.Cuentos de hombres compone así un mosaico de vidas en el que las mujeres podrán encontrarse a sí mismas e identificarse y con las cuales los hombres, por qué no, aprenderán a conocer a quienes tienen a su lado.Este audiolibro está narrado en castellano.Susana Pérez-Alonso es una escritora española, preside la Asociación de Usuarios de la Sanidad y Enfermos Crónicos del Principado de Asturias. Fue finalista en el Premio Sonrisa Vertical en 2000.

Tampere 1960-luvulla. Nuori opiskelijatyttö Tinja on saanut itsensä pahaan pulaan – hän on tullut raskaaksi serkulleen. Vaikka 1960-luku onkin seksuaalisen vapautumisen aikaa, abortti on edelleen tabu eikä sitä saa sosiaalisista syistä tehdä. Onneksi Tinja kuitenkin saa apua yllättävältä taholta."Jojo" kuvaa myös Tinjan ystävien vauhdikasta opiskelijaelämää; uutta sukupolvea, jossa myös naiset saavat elää seksuaalisesti vapaata elämää ja käyttää alkoholia. Ilmestyessään "Jojo" oli skandaali. Se toi kirjailija Tytti Parrakselle J. H. Erkon palkinnon.Tytti Parras (1943–2018) oli suomalainen kirjailija, joka tunnetaan erityisesti aikansa kohuromaanista "Jojo" (1968). Romaani kuvaa avoimesti nuorten radikaalia elämää. Parras julkaisi uransa aikana myös viisi muuta romaania. Parras voitti urallaan muun muassa J.H. Erkon palkinnon sekä Tampereen kaupungin kirjallisuuspalkinnon useana vuonna.