Feminism and feminist theory

Håndbogen "Vi har ventet længe nok" fra 1988 tager pulsen på kvinderepræsentationen i politik i de nordiske lande og kaster lys over de initiativer, der kan være med til at øge kvinders repræsentation og magt i de politiske arenaer. Bogen giver et spændende indblik i, hvilke problemstillinger kvinder stod over for i politik i slutningen af 1980’erne, og kan endvidere bruges til at tackle de hindringer, der stadig i dag er med til at gøre det sværere at være kvinde i politik end mand.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Historier, der får børn til at drømme stortPiger skal være yndige og dygtige. Piger skal være vilde og blodige. Piger skal være sjove og gakkede.Piger skal være lige præcis, som de er. Og det er missionen med Kampklar , som er ni historier om vilde, opfindsomme, modige, ja alle slags piger. Læs for eksempel om Freja, der udnævner sig selv til superhelt. Eller Alma, der bygger en rumraket.Historierne er skrevet af Sanne Søndergaard, Sanne Cigale Benmouyal, Ane Cortzen, Marianne Iben Hansen, Sophie Souid, Trine Bundsgaard, Geeti Amiri, Ida Rud Nielsen og Silja Okking. Fra 6 år. 

Lo que esconde un penique es otra desbordante muestra de la sensibilidad y profundidad del alma a la que nos tiene acostumbrados María Jeunet. La historia entrecruzada de dos mujeres entre 1906 y 2010, cada una atrapada dentro de su propio laberinto vital, alrededor de la Falla de San Andrés, un lugar de desapariciones.Este audiolibro está narrado en castellano.Maria Jeunet es una autora nacida en Salamanca en 1983. Comenzó su andadura en amazon, donde su primer libro autopublicado se convirtió en el octavo más leído de la plataforma. Desde entonces ha dado el salto a las principales editoriales con novelas que arrastran una legión de fieles seguidores.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I første bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens opbygning, forholdet til den etablerede feminisme, de specifikke grupper rundt omkring i landet og den feministiske kunstneriske virksomhed.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

"Rejs jer, kvinder," stod der på bannerne til den første rødstrømpedemonstration i København den 8. april 1970, hvor en flok unge kvinder med røde strømper og udstoppede kæmpebarme marcherede ned ad Strøget. Rødstrømpebevægelsen var født, og den kom til at spille en enorm rolle i den danske kvindekamp.Drude Dahlerup, der selv var en del af Rødstrømpebevægelsen, fortæller i dette tobindsværk fra 1998 om de fandenivoldske kvinder, deres mål og metoder, og hvad der senere blev af dem og deres ideologi.I andet bind beskrives blandt andet Rødstrømpebevægelsens placering i feminismens idéhistorie, forholdet til den klassekamp, der foregik i 1970’erne, rødstrømpernes rolle i dansk politik, samt hvad der blev af de enkelte personer og selve ideologien, da foreningen blev opløst i 1985.Drude Dahlerup (f. 1945) er dansk kvinde- og samfundsforsker og professor i statskundskab tilknyttet Stockholm Universitet og RUC. I 1970 var hun med til at starte Rødstrømpebevægelsen i Danmark som en del af den nye internationale kvindebevægelse og har lige siden kæmpet for kvinders rettigheder i både Danmark og i udlandet.I 1990’erne markerede Drude Dahlerup sig i kampen mod EU og var i 1992 med til at stifte JuniBevægelsen, som blev en af de ledende EU-kritiske bevægelser.Drude Dahlerup var med til at udvikle den nye kvindeforskning, i dag kønsforskning, i Danmark, i Norden og internationalt, og hun har været leder af Center for kvinde- og kønsstudier ved Aarhus Universitet samt medlem af bestyrelsen for KVINFO.

Laura Freixas es bien conocida por su activismo intelectual en temas de feminismo y sus reivindicaciones de la literatura escrita por mujeres. En este libro aborda la figura de la mujer en la literatura en diferentes aspectos, desde editora a escritora pasando por lectora. Asimismo, la autora analiza cuatro relatos de otras tantas autoras para ilustrar sus tesis sobre lo que ella denomina literatura femenil.Laura Freixas es una escritora nacida en Barcelona en 1958. Su producción, de un marcado corte feminista y centrada en la literatura escrita por mujeres, abarca la novela, el relato, el ensayo, los artículos periodísticos y la crítica literaria. Es fundadora de la asociación para la igualdad de género Clásicas y Modernas, que promueve políticas culturales que apoyen a la producción e investigación de la literatura escrita por mujeres.

Artiklen “Slags, køn og Campion. Jane Campions 'The Piano' og guvernanteromanen” er oprindeligt udgivet som en del af antologien “Læserens åndedrag. En antologi om den læsende digter og den digtende læser” (red. Isak Winkel Holm) fra 1996. Artiklen omhandler det man i litteraturforskningen kan kalde for genreproblemet. Det er med andre ord en undersøgelse af genrebegrebet i forskellige kontekster: genrens betydning for litteraturforskeren, genre som litterær model for forfatteren og genre som forventningshorisont for læseren. Med udgangspunkt i feministisk teori og gennem en læsning af Jane Campions film “The Piano” fra 1993 undersøger Busk-Jensen dels genrebetegnelsens begrænsninger og dels genren som et mulighedsrum.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Kamma Rahbek (1775-1829) var en dansk kulturpersonlighed, der sammen med sin mand; digteren og litteraten Knud Lyne Rahbek (1760-1830), samlede danske guldalderkunstnere som Adam Oehlenschläger, Grundtvig og H.C. Andersen i deres hjem, Bakkehuset, på Frederiksberg.Bakkehuset og dets gæster kom til at tegne tidens litterære offentlighed i Danmark, og næsten alle besøgende har skrevet digte og sange om Kamma Rahbeks hjem og personlighed. Hun var kunstnerisk begavet og altid omgivet af og optaget af blomsterne i Bakkehusets have - hvorfor hun også er omkranset af blomster på det kendte silhuetklip.I denne artikel fokuserer professor Anne Scott Sørensen på Kamma Rahbeks egen blomsterpoesi samt livet omkring Bakkehuset.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Este audiolibro está narrado en castellano. El feminisme és més viu, i necessari, que mai i Bel Olid és una de les activistes més compromeses. En aquest assaig breu posa per escrit la discriminació de les dones encara avui, una injustícia més subtil i difícil de detectar que en altres èpoques, però encara poderosa i paralitzadora. També parla dels conceptes clau de la lluita feminista actual d'una manera intel·ligent, radical, i de vegades sorprenent.Isabel Olid Báez (Mataró, Barcelona 4 d'octubre de 1977) coneguda com Bel Olid, és escriptora, traductora i professora de llengua, literatura, traducció i escriptura creativa. Ha rebut diversos premis literaris, entre ells el Premi Documenta (2010). Des de març de 2015 és la presidenta de l'Associació d'Escriptors en llengua catalana.

Casada a los 16 años con un marqués ya mayor quedó viuda a los 16 años y medio. La primera experiencia con el sexo opuesto que tuvo la marquesa fue totalmente negativa y eso le hizo estar muy condicionada con respecto a los hombres. El problema de la sociedad de la época era que una mujer no podía estar sin un marido que la apoyara o un amante al menos, sin sufrir la humillación sarcasmo y ridículo del entorno social. Para detener este acoso constante la marquesa aceptó un amante que no le gustaba, el un tanto torpe y estúpido vizconde de Larrieux. Desesperanzada, tiempo después, la marquesa conoce el amor apasionado, platónico y romántico.George Sand, pseudónimo de Amantine Aurore Lucile Dupin de Dudevant (1804-1876), fue una destacada escritora, periodista y revolucionaria francesa, en particular por luchar por la liberación y los derechos de las mujeres. Nació en Paris, hija de padre aristocrático y madre de clase media, siendo educada durante gran parte de su infancia por su abuela en Nohant, Francia. Contrajo matrimonio con el barón Casimir Dudevant y tuvieron dos hijos. Años mas tarde, se separó de su marido y se mudó junto a sus hijos a París. Después de abandonar a su esposo, Aurore comenzó a preferir el uso de vestimentas masculinas para circular mas libremente en París y así fue que obtuvo acceso a lugares que de otra manera hubieran estado negados para una mujer. Tuvo relaciones amorosas con personajes emblemáticos tales como, Alfred de Musset y Frédéric Chopin, y dentro de su círculo de amigos se encontraban Eugène Delacroix, el escritor Heinrich Heine así como Victor Hugo, Honoré de Balzac, Julio Verne y Gustave Flaubert.

Este audiolibro está narrado en castellano.La tía Tula es la historia de una joven que, rechazando novios, se queda soltera para cuidar a unos sobrinos, hijos de una hermana que se muere. Vive con el cuñado, a quien rechaza para marido, pues no quiere manchar con el débito conyugal el recinto en que respiran aire de castidad sus hijos. Satisfecho el instinto de maternidad, ¿para qué perder su virginidad? Es virgen y madre. Pero sobre ese cañamazo argumental teje Unamuno una obra cargada de sentidos plurales: Tula, la protagonista, que encarna la concepción tradicional de la familia y de la mujer y que es, a la vez, víctima de ella, ejemplifica la figura del agonista unamuniano dividido en mil contradicciones.Miguel de Unamuno nació en Bilbao en 1864. Firmó obras en distintos géneros como el ensayo, la novela, la poesía, el teatro y como modernista contribuyó a disolver las fronteras entre todos ellos. Unamuno tuvo un papel central en la vida intelectual de España, ya que fue rector de la Universidad de Salamanca durante dos períodos distintos. Se le considera uno de los autores más destacados de la literatura española.

Journalisten och författaren Anna Lenah Elgström målar i denna bok ett fascinerade bild av kvinnofrågan under andra världskriget. I boken berättar hon om flera kvinnor som på olika sätt kämpat för kvinnofrågan i olika delar av världen. Bland dessa finns Eleanor Roosevelt, Ellen Wilkinson, Alexandra Kollontay, Rosika Schwimmer och Edith Wharton.När boken utkom, 1944, stod stora delar av Europa i brand, miljontals människor hade dött och ett av historiens värsta folkmord pågick för fullt bara några dussintals mil från det trygga Sverige. Vid krigets slut vill Elgström se förändring i kvinnofrågan. Då kommer kvinnans stund att skapa en bättre värld. En värld fylld av medkänsla och sympati, istället för den våld och terror de såg runt omkring sig under kriget."Jag tror att de icke kunna undgå att känna att över dem hänger hela tiden som ett mörkt moln frågan över alla andra: Vad kommer världen efter kriget att göra med kvinnorna, och vad kommer kvinnorna att kunna uträtta i den värld vi får ta itu med efter kriget?"Anna Lenah Elgström (1884-1968) var en svensk författare och journalist. Hon var aktiv inom kvinno-, och fredsrörelsen tillsammans med vännerna Elin Wägner och Ellen Key och var en av grundarna till Rädda barnen 1919.

I denna klassiker utforskar Nancy Friday relationen mellan mor och dotter, och vikten den har i personlig utveckling.Att en kvinna kan inte utvecklas till fullo innan hon har separerat sitt jag från sin mor är den drivande tesen. En sårig relation mellan de två kan leda till många svårigheter i livet. Det är också en relation som påverkar alla andra relationer i livet - speciellt den till män.Friday använder sig av djupt personliga erfarenheter med sin egen mor och hundratals intervjuer för att dyka djupare i ämnet - och varför så många döttrar blir till sina mödrar ...Nancy Friday (1933-2017) skrev ett flertal viktiga verk om kvinnors sexualitet och relationer under 70-talet och var aktiv som författare ändå in på 90-talet. Hennes verk har hyllats som viktiga milstolpar.

I Lisbeth Bendixens generationsroman "Thomas' billede" tegnes tre kvindeportrætter, der på hver sin måde afspejler samfundets og ikke mindst kvindefrigørelsens udvikling i løbet af det 20. århundrede i Danmark. Da Sigrid dør som 75-årig, overtager hendes 50-årige datter Laura en kasse fra sin mor fyldt med dagbøger. Hun får via dagbøgerne kendskab til den unge Sigrids indre liv, hvor frihedsdrømme og kunstneriske idéer endnu står i fuld flor. Senere blev netop de kvaliteter fortrængt af rollen som mor og hustru med dertilhørende gøremål i hjemmet. Laura fik i kontrast til sin mor mulighed for at udleve sig selv som kunstmaler, men har til også oplevet, at der ikke er plads til både at være frihedssøgende kunstner og familiemenneske - i hvert fald ikke som kvinde. Hun har levet efter devisen om "enten-eller". Det ser umiddelbart ud som om Lauras voksne datter, der bor i et kollektiv med sit barn, har formået at forene det hele i ét liv. Men under overfladen lurer et begær, som ikke kan få forløsning.Lisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. Siden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Nina, Lone og Rebecca er kollegaer i supermarkedet Alkøb. De er både underlagt mænds vilje i hjemmet og på arbejdspladsen. Nina kæmper med en kontrollerende eksmand. Lones mand kan ikke lide, at hun har noget for sig selv. Den lidt yngre Rebecca kæmper for at blive taget seriøst af mænd. Deres chef Jørgensen og kunderne i butikken hundser med dem, og lønnen er ovenikøbet ussel. Men da der en dag kommer en ældre skuespillerinde på besøg i butikken, forandrer alting sig. Skuespillerinden med den blå hat og den usædvanlige karisma fascinerer Nina, Lone og Rebecca, og de ender med at spise middag hos hende. Da hun efterfølgende findes død, står kassedamerne tilbage med indre rystelser. Pludselig stemmer alting ikke som sædvanligt. Den fastlåste tilværelse er blevet påvirket af en poetisk kraft."Kassen stemmer alle ugens dage" er en skildring af kvindeliv og kvindeskæbner og ikke mindst af de samfundsnormer, som kvinder har været og stadig er underlagt. I kampen mod de patriarkalske kræfter, der styrer dem, opbygger kvinderne i romanen en fælles forståelse og solidaritet på trods af deres forskelligheder."En poetisk lille roman, der siger noget om kvindens vilkår" - Inge M. Ejsing, LektørudtalelseLisbeth Bendixen (1923-2004) var en dansk forfatter og lyriker. Hun debuterede officielt som digter i 1958, da hun fik en række digte udgivet i tidsskriftet "Hvedekorn", men det var først i 1975, da da hun vandt Politikens Kronikkonkurrence, at hun for alvor sprang ud som forfatter. rnSiden skrev Lisbeth Bendixen en række anmelderroste romaner, og hendes arbejde er flere gange blevet belønnet med legater fra Statens Kunstfond.

Under den franska revolutionen skallade slagorden "frihet, jämlikhet, broderskap". Revolutionärerna lyckades avskaffa monarkin och feodalismen, och de manliga medborgarna i den nya republiken fick möjligheter som de knappt vågat drömma om tidigare. Systerskapet, och kvinnors rättigheter var fortfarande inte aktuella frågor för de regimer som följde.Olympe de Gouges var en del av den krets av intellektuella som fanns i Paris innan, och under, revolutionen. Hon argumenterade i flera skrifter för mänskliga rättigheter, avskaffandet av slaveri, och rätt till skilsmässa. De Gouges var en tidig stöttare av revolutionen, men ändrade sig då hon insåg att de mänskliga rättigheterna som revolutionärerna kämpade för inte gällde båda könen.I "Revolutionens rosenvatten" ges ett fascinerande porträtt av en kvinna som var före sin tid, och som fick betala det högsta priset för sina idéer."I november 1793 i Paris döms Marie Olympe de Gouges, dramatiker och litterär aktivist, till döden för att ha affischerat för en folkomröstning om den franska republikens fortsatta styrelseskick och för att ha opponerat sig mot dödsstraffet. En absurd dom: Det du är emot ska vi nu låta drabba dig."Lisa Gålmark är en svensk författare, kulturskribent och debattör. Hon har genomfört flera uppmärksammade forskningsprojekt, som har lett till böcker som hyllats av kritiker och läsare.

Här berättas om sju historiska kvinnors öden, som alltför ofta glöms bort när historieböckerna skrivs.Aphra Behn är för vissa känd som Englands första kvinnliga professionella författare. Benh föddes under slutet av 1600-talet, i en tid när kvinnan förväntades vara en husmor som säkrade familjens framtid genom att föda fram arvingar. Behn valde en annan väg, hon skrev böcker och pjäser, och blev välkänd i hemlandet och i Europa under sin livstid. Bakom den litterära fasaden doldes dock en hemlighet, Aphra Behn var också spion. Hon sändes ut från England till länder som England var i krig med, med risk för sitt eget liv.Zenobia tog makten i det romerska rikets östra provinser efter att hennes make dog under 200-talet e.kr. Hon lyckades göra det som ingen annan kunnat, hon gjorde sina provinser till ett självständigt rike, besegrade de romerska legionerna och gjorde sig själv till kejsarinna.Sju fantastiska kvinnor, från skandaler och äventyr till maktspel och mord. Alla sju utmanade både dåtida och nutida kvinnoroller, och straffades för det i historieskrivningen.Stefan Högberg presenterar podcasten Kvinnliga Krigare, han har även dykt upp i podcasterna P3 Historia och Vetenskapsradion Historia, som skapas av Sveriges Radio. Under de senaste tio åren har Högberg undersökt gränsöverskridande kvinnor i världshistorien.

Vi har lärt oss att medeltiden var en tid för modiga män. Riddare, kungar och upprorsmän. Men detta är inte hela bilden. Många kvinnor fanns i de manliga rummen under medeltiden, som krigare, konstnärer, drottningar, predikanter och härförare.I "Kvinnliga krigare: medeltida kvinnor som ledare, konstnärer och soldater" får vi en ny syn på det medeltida samhället, om hur kvinnor skapade sina egna förutsättningar för sig själva. Vi möter konstnärer som revolutionerade sin samtid, kvinnor som regerade, och kvinnor som iklädde sig vapen och gick ut i krig.Stefan Högberg presenterar podcasten Kvinnliga Krigare, han har även dykt upp i podcasterna P3 Historia och Vetenskapsradion Historia, som skapas av Sveriges Radio. Under de senaste tio åren har Högberg undersökt gränsöverskridande kvinnor i världshistorien.

Der feministische Klassiker für ehrgeizige Frauen. Obwohl immer mehr Frauen eine Karriere anstreben und die familiären Aufgaben mit ihren Partnern teilen, sieht es in den höheren Management-Kreisen weiterhin dramatisch aus: in den deutschen Chefetagen sind gerade einmal 3 % der Führungskräfte weiblich. Nicht so Sheryl Sandberg: als Geschäftsführerin bei Facebook kann sie auf eine erfolgreiche Karriere zurückblicken, unter anderem bei Google und in der Regierung, während sie neben dem Beruf noch zwei Kinder großzieht. In "Lean In" berichtet sie nun, wie sie es so weit geschafft hat und erklärt, mit welchen Strategien mehr Frauen bis ganz nach oben kommen können. Zu gleichen Teilen Ratgeber und feministischer Aufruf, gehört "Lean In" längst zu den modernen Klassikern und bleibt als Handbuch für ambitionierte Frauen unerlässlich.Sheryl Sandberg (geb. 1969) wuchs als Kind einer jüdischen Familie in Florida auf, bevor sie in Harvard einen Bachelor in Wirtschaftswissenschaften absolvierte. Sie arbeitete eingige Zeit für die Weltbank, bevor sie die Harvard Business School absolvierte und Erfahrungen bei McKinsey ammelte. Anschließend arbeitete sie als Stabschefin für das US-Finanzminesterium bevor sie 2001 zu Google wechselte. Seit 2007 ist sie mittlerweile als Geschäftsführerin bei Facebook tätig. Sie ist verheiratet und hat zwei Kinder. Sandberg engagiert sich überdies ehrenamtlich und ist die Gründerin der "Lean In Circles", einer Ideen-Platform die Frauen in Fragen Karriere berät.

Dette er historien om Kaj, og hvordan han fejltrin for fejltrin førte civilisationen videre – hen til det forbløffende stade, den er nået i dag.Kajs historie bugner af humor og referencer til kønsdebat, politik og samfund.Ellen Gaarmann var en dansk journalist. Else Sander er journalist og kvindepolitisk aktiv. Rina Dahlerup er uddannet kunsthåndværker og illustrator. Stine Johansen er historiker og marxist. Sammen har de udgivet den satiriske og samfundskritiske tegneserie "Kanindræberen Kaj".

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.DRISTIG SOM EN MAND - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes.Lone Krogsholm (f. 1956) er litteraturhistoriker og journalist og arbejdede i en årrække for Jyllands-Posten. I dag er hun lektor på Journalisthøjskolen. Dristig som en mand er hendes debut som nonfiktion-forfatter.rn

I kølvandet på udgivelsen af Mathilde Fibigers kontroversielle brevroman "Clara Raphael" i 1850 fulgte en livlig debat, der blev kendt som ’Clara Raphaelfejden’. Den blot 21-årige Mathilde Fibiger bidrog selv til fejden med dette forklarende skrift om kvindefrigørelsen: "En skitse efter det virkelige liv".Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Den debat, der opstod i kølvandet på den feministiske roman "Clara Raphael", tog hårdt på Mathilde Fibiger, og i 1851 udgav hun bogen "Et besøg", der ligesom forgængeren er skrevet i brevform. Denne gang henvender hun sig dog ikke til en enkelt person, men til sin samtids kvinder, i et forsøg på at forsvare sig mod de mange anklager og uddybe sine synspunkter.Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Debatbog om feminisme og mandighed, der sætter spot på hvordan disse to begreber – og i særdeleshed sidstnævnte – bliver udfordret i det senmorderne samfund, hvor kvinderne indtager samfundet og kræver lige rettigheder med mændene. Bogen kigger blandt andet på mandens forhold til egen identitet.Henrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

"Da kvinderne måtte gå under jorden" er historien om den engelske kvinderettighedsbevægelse, suffragetterne, som kæmpede for, at nationens kvinder kunne opnå stemmeret på lige fod med mændene. Men tidsånden var på mange måder imod kvinderne, og mellem 1903-1914 steg volden mellem myndighederne og bevægelsens medlemmer. Perioden fremstår i dag som et brutalt kapitel i engelsk socialhistorie.Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Bente Clods roste debutbog fra slutningen af 1970'erne om kvindekamp, kønsroller og de stereotype fremstillinger, som vi næsten umærkeligt reproducerer i det daglige liv.Bogen består af en samling tekster, der spænder fra poesi til prosa og debatskabende kronikker.Bente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik.Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet, og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien Englekraft.

"Afrodite folder sig ud" er en bog om at turde folde sig ud som kvinde og menneske, og tage for sig af livet. I bogen giver forfatter og journalist Rie Osted en god portion konkrete bud på, hvordan man kan tage springet ud i livet, turde tro på sig selv og sine talenter, så man lever livet mere åbent, ærligt og i overensstemmelse med sig selv og sine inderste drømme og længsler. ”Allerede mens læseren sidder med bogen (formår hun) at indpode sit hovedbudskab: Du ved mere, end du tror. Du kan mere, end du tror. Du tør mere, end du tror.” -Iben Friis Jensen, Fyns Amtsavis”Rie Osteds bog er venlig, fjernt fra tidligere tiders kvindekampsbibler og derfor så vederkvægende at læse. Og der følger mange udmærkede brugsvejledninger til et godt liv med.” -Anne Victoria Birkemose, Vendsyssel TidendeRie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Hun begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandt andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Hun debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

Erna Juel-Hansen (1845-1922), f. Drachmann, var en af Det moderne Gennembruds centrale kvindeskikkelser. Hun var engageret i pædagogik, gymnastik, bedre undervisning for piger, kvindens ligeberettigelse og valgret og en sundere klædedragt for kvinder. Hun skrev romaner og noveller om kvinders erotiske og sociale identitetssøgen og frigørelse. Sammen med sin mand oprettede hun Danmarks første børnehave, og hun åbnede selvstændigt et institut for pige- og kvindegymnastik. Erna Juel-Hansen var en usædvanlig kvinde med et spændende liv, og er i "Oldemor Erna" portrætteret af sit oldebarn Pia Sigmund.Pia Sigmund (f. 1940) er forfatter og historiefortæller. Hun er uddannet lærer fra N. Zahles Seminarium og har en cand.phil. i historie og kultur og formidling. Pia Sigmund er oldebarn til Erna Juel-Hansen, f. Drachmann.

"Den ny kvindelighed" er en undersøgende og reflekterende bog af Connie Bork, hvor begrebet kvindelighed er under lup. Og særligt den kvindelighed, der hører moderniteten til. Teksterne og refleksionerne udspringer ofte af forfatterens personlige erfaringer eller læsninger af andre, kvindelige forfattere for herigennem at komme nærmere, hvad der ligger i begrebet kvindelighed. Teksterne kommer omkring en lang række emner, der hører kvindelivet til. Forholdet til henholdsvis far og mor, forholdet til mænd generelt, til det erotiske møde, til stereotype mande- og kvindefigurer, til moderskabet og til kvinden som skaber og kunstner.Connie Bork (f. 1958) er en dansk digter, forfatter og cand.mag. i dansk og filmvidenskab. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "Det bløde pigekød".