Ethnic groups and multicultural studies

I 1970’erne begyndte man for alvor at blive opmærksom på, at ikke alle minoriteter i Danmark trivedes i samfundet, og at flere var ofre for diskrimination, racisme og fremmedhad. "Minoritetsproblemer i Danmark" består af en lang række essays af forskellige førende fagpersoner, der har som mål at få så mange som muligt til at få øjnene for, hvordan det er at leve som minoritetsborger i Danmark, og hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe folk til at føle sig som en del af fællesskabet.Bogen fortæller om jøder, polakker, grønlændere og andre minoriteter, der længe har været en del af det danske samfund, om nyere gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet og Grækenland, der kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, samt om de mennesker, der kom til Danmark som flygtninge.Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Neuvostoliitto, 1980-luku. Tanja istuu junassa matkalla Venäjälle. Hänen isänsä kaipasi aina Venäjälle, vaikka sanoi olevansa suomalainen – isä eli aina kuin kahden maan välissä. Tanja katselee kumaraselkäisiä maatuskoja ja kissaa, joka nuolee selkäänsä lehtikioskin alla. Tanjan suhde Venäjään on erilainen kuin hänen isällään. Samalla Venäjä on kuitenkin osa myös häntä, ja hän haluaa ymmärtää isäänsä, itseään ja juuriaan paremmin. Siksi tämä matka on tehtävä: on etsittävä sukulaisia, palasia kadonneesta kulttuurista ja sukellettava keskelle inkeriläistä maailmaa."Samaa sukua" on Anita Konkan herkkä kuvaus inkeriläisyydestä vuodelta 1985.Anita Konkka (1941–) on suomalainen kirjailija, joka on työskennellyt myös kriitikkona, toimittajana ja toimitussihteerinä. Konkka valmistui filosofian maisteriksi Helsingin yliopistosta. Hänen pääaineensa oli kotimainen kirjallisuus. Hänet tunnetaan erityisesti romaanista "Hullun taivaassa", joka toi Konkalle Kirjallisuuden valtionpalkinnon vuonna 1989.

Yukon was not a place for only the gold miners - there were dozens of different indigenous tribes living in the area. 'Children of the Frost' is a short story collection by Jack London, and most of its stories tell about the life of the local indigenous people. The stories take us to see shamans, tribal wars and the conflict - and sometimes friendship - between the local and white men.The collection includes ten exciting stories set in Klondike. -

Kun Juhana Korpolainen palaa Inkerinmaalla sijaitsevaan kotikylaansa Venajan vallankumouksen jalkeen, mikaan ei ole paikkakunnalla enaa ennallaan. Isa on kuollut, ja Juhanan taytyy ottaa talossa uudenlainen rooli. Kylalaiset eivat enaa luota toisiinsa. Kukaan ei tieda, mita valtaan nousseet bolsevikit aikovat. Kylan raunioissa Korpolainen ei kuitenkaan arvaa, etta Inkerin kansalla on edessaan viela paljon lisaa vaikeita aikoja - alkavathan Stalinin puhdistukset jo 1920-luvun loppupuolella.-

"Jeg ønsker, at samfundet skal kunne rumme mange forskellige kulturer. Samtidig erkender jeg, at et solidarisk samfund ikke kan eksistere uden et fælles værdigrundlag. Menneskerettighederne, ’den demokratiske samtale’ og de demokratiske processer skal efter min opfattelse være grundlæggende for harmonien og sammenhængskraften i samfundet. Men ligestiller man alle kulturer med dette? Og kan alle børn og unge indgå på lige fod i samfundet uden at have tilegnet sig denne kultur?"Indvandrere og deres efterkommere udgør en større og større del af Danmarks befolkning. Hvis integrationen skal lykkes, må man starte allerede i daginstitutioner, skoler og klubber med at tale om kultur, sammenhold og samfund. Per Bregengaards bog diskuterer blandt andet modersmålsundervisning i folkeskolen, interkulturel pædagogik og en lang række andre tiltag og værktøjer, der potentielt kan fremme eller hindre integrationen.Per Bregengaard (f. 1950) er en dansk forfatter og politiker, der i mange år har været aktiv som venstrefløjsaktivist. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag, historie og ulandspædagogik og har blandt andet været skoleborgmester for Enhedslisten og siddet i bestyrelsen for MFRs Venner, en venskabsforening med den senegalesiske bondebevægelse.

Lone på 16 år er på vej til Rio de Janeiro for at besøge en ven, da hendes fly styrter ned over Amazonas. Hun vågner op alene i junglen og opdager, at hun befinder sig i en helt anden verden end den, hun er vant til. Hun bliver fundet af en gruppe indianere, der til at starte med virker meget fremmedartede og uforståelige for den unge danske pige. De tager sig imidlertid godt af hende og får hende til at føle sig tryg og velkommen, selvom deres egen landsby er truet...Ulla Lund (f. 1956) er en dansk forfatter, der blandt andet har skrevet ungdomsbogen "Frit fald over Amazonas".

I årene 1876-1885 rejste den danske søofficer Gustav Holm til Østgrønland for at udføre en række geologiske undersøgelser. Her stødte han på en lille stamme af oprindelige folk i det område, der i dag kendes som Tasiilaq. Efter et års ophold med stammen, hvor han nærstuderede deres kultur og materielle forhold, var han overbevist om, at en dansk kolonisering af området var det eneste, der kunne redde befolkningen fra dens egen undergang. De følgende år blev deres livsforhold fuldstændig omlagt, kristendommen blev indført og set igennem danske øjne fremstod kolonien som en succes."De østgrønlandske eskimoers historie" er et bidrag til fortællingen om danskernes møde med Østgrønland og det østgrønlandske inuitfolk. Bogens forfatter, polarforsker Ejnar Mikkelsen, beskriver hvordan samfundet omkring byen Tasiilaq har udviklet sig siden Gustav Holms ankomst til bogens udgivelse i 1934.Værket er udgivet som et historisk dokument med samtidens sprogbrug.Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår. Han var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under en fejlslagen eftersøgningsekspedition overlevede Ejnar Mikkelsen to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at tage afsted igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

When a missionary John Starhurst decides to carry the gospel all around Viti Levu in Fiji, he does not know how these intentions will change his life. The indigenous people still eat the flesh of their enemies, but Starhurst is not afraid – he is sure that the mission will result in good.‘The Whale Tooth’ is an exciting short story by Jack London. It was first published in 1909.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but became a worldwide celebrity and one of the highest paid authors of his time. He wrote several novels, which are considered classics today, among these 'Call of the Wild', 'Sea Wolf' and 'White Fang'.

‘Scruff’ McKenzie is a gold prospector and a practical man. If he wants a thing, he usually gets it. But when McKenzie lays his eyes on Zarinska, the daughter of the local indigenous chief, he might not get what he wants – as the Tanana tribe’s shaman is full of white men stealing their women.'The Son of the Wolf' is a short story by Jack London. The story takes place in Yukon, Canada.Jack London (1876–1916) was an American writer and social activist. He grew up in the working class, but became a worldwide celebrity and one of the highest paid authors of his time. He wrote several novels, which are considered classics today, among these 'Call of the Wild', 'Sea Wolf' and 'White Fang'.

"Ærgerlig spærrede Therkili øjnene helt op. Det var noget vås, præsten havde bildt dem ind under sidste vinters konfirmationsforberedelse – selvfølgelig bare for at gøre dem bange. Hvem kendte noget til helvede? Havde noget menneske nogensinde mærket de glødende tænger? Ren snak. Hellere tænke på noget andet.Nu døde lampen vist. Det nederste af vægen glødede kun ganske svagt – et sidste krampagtigt smæld af flammen, men nej, gløden levede endnu."Novellerne i "Indenskærs" tager os med til Grønland, som det så ud i midten af det tyvende århundrede. Meget var under forandring, og i fortællingerne ser vi, hvordan den gamle barske levevis endnu eksisterer side om side med de moderne bekvemmeligheder, som kom til landet i efterkrigstiden med de mange indvandrere fra syd.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Dypt inne i den mellomamerikanske regnskogen ligger det tusenvis av ruiner skjult under den tette vegetasjonen. De er spor etter mayasivilisasjonen, som i nesten fire tusen år holdt til i det som i dag er Mexico. Der skapte driftige konger samfunn med millioner av innbyggere. Der utviklet vitenskapsmenn avanserte matematiske kalendere. Og der bygde en hær av slaver pyramider som var så store at de overgikk selv egypternes. Men plutselig forsvant mayaene fra byene sine, og sivilisasjonen ble etter hvert glemt. Ingen vet hvorfor, og 500 år etter at kulturen kollapset, jakter arkeologer, skriftforskere og historikere fremdeles på sannheten om mayaenes plutselige undergang. Gåten om det mellomamerikanske folket er bare én blant mange som forskerne ennå ikke har greid å løse, for selv om moderne forskning hele tiden gir oss ny kunnskap, er fortiden fremdeles full av myter, mennesker og monumenter som stiller flere spørsmål enn de gir svar.All verdens historie tar deg med på en halsbrekkende reise til fortiden, slik at du kan ta del i historiens største begivenheter. Bli med tilbake i tiden – til frontlinjene under andre verdenskrig, vikingenes herjing og egypternes gudedyrkelse. All verdens historie er for dem som vil vite mer om fortidens spennende og dramatiske begivenheter.

"Jeg var ikke særlig bange for at blive berøvet livet, for trods det, at beduinerne er professionelle røvere, dræber de sjældent ’farengi’ så tæt ved de britiske og franske militærposter. Et rent og skært røveri – der dog af og til ledsages af blodsudgydelse de indfødte imellem – får sjældent større følger for marodørerne. Men et mord på en europæer har sædvanligvis både flyvemaskiner og hængninger i kølvandet. Hvis de ikke kan fange de skyldige, hænger de nogle af deres slægtninge eller stammefrænder."William B. Seabrook fortæller om sin rejse gennem Arabien i 1920’erne, hvor kolonitiden sang på næstsidste vers. Han fortæller om den gæstfrihed, han oplevede blandt beduiner, drusere og dervisher og om de drabelige historier og den spændende overtro og ritualer, de indviede ham i.William Buehler Seabrook (1884-1945) var en amerikansk forfatter, journalist, opdagelsesrejsende og okkultist. Han rejste i både Europa, Afrika, Mellemøsten og Haiti og var særligt interesseret i okkultisme, djævledyrkelse og voodoo. Han skrev både romaner, fagbøger og reportager om disse emner og var den første, der skildrede zombien som motiv i den vestlige kultur.

"Det år var turen kommet til den pahuterstamme, som Klippedrengen tilhørte. Stammens høvding samlede alle de unge mænd omkring sig og bød dem næste dag at gå på jagt efter kød til festen.De unge mænds øjne skinnede, mens de sad omkring bålet og lyttede til høvdingens ord. De havde længe drømt om festen og jagten forud.Nu talte høvdingen igen. "Den af jer, der kan bringe de største vædderhorn til at sætte i toppen af feststangen, skal lede dansen," sagde han. "Gå nu og gør jer rede til jagten."Pahuterindianerne levede i hundredevis af år i Amerika, inden europæerne invaderede deres land. Hver generation bevægede sig længere og længere væk fra stammens oprindelige levevis, men selv efter indianernes liv havde ændret sig for bestandigt, blev myterne og livssynet ved med at blive delt. "Klippedrengen og andre indianerfortællinger" byder på en lang række historier, myter og beskrivelser af den gamle indianerstammes tro på menneskets slægtskab med dyrene og naturen.Ingrid Hentze, børnebogsforfatter og lærer. Forfatter til en række letlæsningsbøger, der er fremkommet på basis af hendes erfaring med læseforståelse og -læring fra arbejdet som lærer. Genremæssigt er både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn repræsenteret – og tematisk spænder bøgerne fra indianerfortællinger til trolde, prinsesser og konger.

Diep in het Midden-Amerikaanse regenwoud liggen onder dichte vegetatie duizenden ruïnes verborgen. Het zijn sporen van de Mayabeschaving die bijna 4000 jaar leefde in het huidige Mexico. De Maya’s stichtten gigantische metropolen, ontwikkelden geavanceerde wiskundige kalenders en bouwden piramiden die nog groter waren dan die in Egypte. Maar in korte tijd werden hun steden ontvolkt, waarna hun cultuur in de vergetelheid raakte. Niemand weet hoe dat gebeurd is, en 500 jaar na de ondergang van de Mayabeschaving zijn archeologen, taalkundigen en historici nog steeds op zoek naar de oorzaak van de val van dit volk. En dit is nog maar een van de talrijke vraagstukken die wetenschappers tot dusver niet hebben kunnen oplossen. Want hoewel modern onderzoek ons steeds meer kennis oplevert, staat de geschiedenis nog altijd bol van de mythen, mensen en monumenten die meer vragen oproepen dan antwoorden geven.

Syvällä Väli-Amerikan tiheissä sademetsissä kasvillisuuden peitossa on tuhansia raunioita. Ne kertovat mayakulttuurista, joka vaikutti lähes 4 000 vuoden ajan nykyisen Meksikon alueella. Mayakuninkaat loivat miljoonien asukkaiden yhteiskunnan. Mayojen tiedemiehet laativat edistyksellisiä matemaattisia kalentereita, ja orjat rakensivat pyramideja, jotka olivat jopa suurempia kuin Egyptissä. Äkkiä mayat kuitenkin katosivat kaupungeistaan, ja mayakulttuuri painui unohduksiin. Vielä nytkin 500 vuotta romahduksen jälkeen arkeologit, kirjoitusten tutkijat ja historioitsijat etsivät selitystä mayojen äkilliselle tuholle. Väli-Amerikan kansan arvoitus on kuitenkin vain yksi monista, joita tutkijat eivät ole vielä kyenneet ratkaisemaan. Vaikka nykytiede tarjoaa koko ajan uutta tietoa, menneisyys on yhä täynnä taruja, henkilöitä ja rakennelmia, joiden tiimoilta on osattu esittää enemmän kysymyksiä kuin antaa vastauksia.Maailman historia vie sinut henkeäsalpaavalle matkalle menneisyyteen. Nauti historian suurista tapahtumista ja palaa ajassa taaksepäin – takaisin toisen maailmansodan eturintamaan, viikinkien ryöstöretkiin ja jumalia palvovien egyptiläisten pariin. Maailman historia tarjoaa upeita artikkeleita jännittävistä ja dramaattisista menneisyyden tapahtumista.

Djupt inne i Centralamerikas regnskog ligger flera tusen ruiner dolda under den täta växtligheten. De är spår efter mayafolkets civilisation, som i nästan fyra årtusenden existerade i vår tids Mexiko. Där byggde kungar upp samhällen med flera miljoner invånare. Där utvecklade vetenskapsmän avancerade matematiska kalendrar. Och där byggde en armé av slavar pyramider så stora att de överträffade till och med egyptiernas. I ett slag försvann dock mayafolket från sina städer, och civilisationen glömdes bort.Ingen vet varför, och 500 år efter kulturens kollaps jagar arkeologer, skriftforskare och historiker fortfarande sanningen om mayas plötsliga undergång. Gåtan bakom det centralamerikanska folkets öde är bara en av många som forskarna ännu inte har kunnat lösa, för även om modern forskning hela tiden ger oss nya kunskaper är historien full av myter, människor och monument, som ger upphov till fler frågor än svar."Allt om Historia" tar med dig på en halsbrytande resa till svunna tider, så att du kan njuta av historiens största händelser. Följ med tillbaka i tiden – tillbaka till andra världskrigets frontlinjer, vikingarnas räder och egypternas gudsdyrkan. "Allt om Historia" är för dig som vill veta mer om spännande och dramatiska händelser i det förflutna.

Gunnar ja hanen 16-vuotias tyttarensa Liv elavat eristaytynytta, mutta onnellista elamaa vuorilla. Isa ja tytar ovat toistensa vastakohdat: Gunnar on hieman jorottava siina missa tytar Liv on elamaa taynna. Paivat tayttyvat toista ja raamatun lukemisesta. Eraana myrskyisena iltana talon pihaan saapuu tumma ja mystinen Aslak, joka pyytaa majapaikkaa - ja Aslakin saapumisen jalkeen mikaan ei ole Gunnarin ja Livin elamassa enaa ennallaan.Kristofer Jansonin "e;Liv"e; on symbolistinen teos luopumisesta, rakkaudesta ja anteeksiannosta. Teos kasittelee myos monikulttuurisuutta ajalleen poikkeuksellisen kauniilla tavalla. -

Dybt inde i den mellemamerikanske regnskov ligger tusinder af ruiner gemt under den tætte beplantning. De er spor efter mayacivilisationen, der i næsten fire årtusinder beboede vore dages Mexico. Her skabte driftige konger samfund med millioner af indbyggere. Her udviklede videnskabsmænd avancerede matematiske kalendere. Og her byggede en hær af slaver pyramider så store, at de overgik selv egypternes. Men med ét forsvandt mayaerne fra deres byer, og civilisationen sank hen i glemsel. Ingen ved hvorfor, og 500 år efter kulturens kollaps jagter arkæologer, skriftforskere og historikere stadig sandheden om mayaernes pludselige undergang. Gåden om det mellemamerikanske folk er blot én blandt mange, som forskerne endnu ikke har kunnet løse, for selvom moderne forskning hele tiden giver os ny viden, er fortiden stadig fuld af myter, mennesker og monumenter, som stiller flere spørgsmål, end de giver svar.Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Peter Hiort Lorenzen (1791-1845) var en af de vigtigste stemmer inden for kampen for det danske mindretals rettigheder i Slesvig i 1800-tallet. Han blev født i Haderslev, der dengang endnu var en del af hertugdømmet Slesvig-Holsten. En af hans store mærkesager var at få indført dansk som ligestillet sprog med tysk, hvilket blev en hård kamp mod det tyske overherredømme.Den danske forfatter og politiker Johan Ottosen fortæller om denne store dansker, der aldrig svigtede sit folk eller mistede sin kærlighed til Danmark.Johan Ottosen (1859-1904) var en dansk forfatter, politiker og lektor ved Efterslægtsselskabets Skole. Han skrev en lang række bøger om dansk kultur og historie og er endvidere kendt for teksten til "Det haver så nyligen regnet", som er med i Den Danske Højskolesangbog.

"Den nordamerikanske indianer frembød den højeste type på det hedenske og uciviliserede menneske. Han var ikke alene fortræffeligt udstyret i legemlig henseende, men besad tillige mærkelige sjælsevner. Men indianerne eksisterer ikke længere i sin naturlige, frie tilstand. Den rest af dem, der nu opholder sig på de dertil anviste landstrækninger (reservations), giver kun et tarveligt billede – en uægte kopi af en forsvunden tid."Charles Alexander Eastman fortæller om sine egne erindringer fra sin barndom blandt siouxindianerne. Allerede da han i starten af 1900-tallet udgav sin erindringsbog dedikeret til sin lille søn, var den verden og de mennesker, han var vokset op blandt blot en skygge af dem selv.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Op gennem det tyvende århundrede er de højt civiliserede og veludviklede samfund i stadig højere grad blevet stillet over for de traditionelle samfund, hvor man stadig lever, som man har gjort i hundredvis af år.I "Tradition og udvikling" beskriver Mads Lidegaard, hvordan Vestens fremadstræbende, højteknologiske kultur er udviklet gennem tiden, og hvordan de traditionsbundne kulturer har formået at forblive tro mod deres rødder og historie. Gennem bogen øges forståelsen for dem, der er anderledes end en selv, hvilket kun er blevet mere relevant i takt med, at verden bliver mindre, og forskellige mennesker må vænne sig til at leve sammen.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Antisemitismi oli nousussa 1800-luvun lopun Ranskassa, kuten monessa muussakin Euroopan maassa. Kirjailija Emile Zola paatti ryhtya vastataistoon ja kirjoitti "e;Juutalaisten puolustukseksi"e; -nimisen lentokirjan vuonna 1898. Kirja oli suunnattu ensisijaisesti katolisia antisemiitteja vastaan. "e;Juutalaisten puolustukseksi"e; kuvaa osuvasti asioita, jotka osaltaan johtivat kolmekymmenta vuotta myohemmin juutalaisten joukkotuhoon. Zolan sanat ovat ajankohtaista luettavaa myos taman paivan Euroopassa, jossa nationalismi on jalleen nostanut paataan."e;Jos tama on siis niin, niin minkatahden emme sitten palaisi takaisin metsan syvyyksiin ja ryhtyisi uudelleen raakalaissotaan yhden rodun puolelta toista vastaan! Alkakaamme syoda toinen toisiamme sen tahden, ettemme samalla tavalla huuda, sen tahden, etta naapurimme tukka ei kasva samoin kuin meidan."e;-

Charles Alexander Eastman med indianernavnet Ohiyesa fortæller om sin stamme, siouxindianerne, og deres helt særlige bånd med naturen og dyrene. En af de helt store forskelle på de indfødte amerikanere og de europæere, der koloniserede deres kontinent, var indianernes enorme respekt for og kærlighed til naturen. "Indianerne og dyrefolket" består af en lang række små historier om indianernes liv i naturen. Til sammen tegner fortællingerne et spændende billede af indianernes kultur og forhold til dyrene.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

Midt i hede diskussioner om indvandrere og arbejdsmarkedet rejser spørgsmålet sig: Hvad med indvandrerbørnene? Hvad gør vi ved de børn, der ikke selv har valgt at komme til Danmark og ikke har indflydelse på, om de skal blive eller rejse hjem? Hvordan kan vi som samfund sørge for, at disse børn ikke bliver tabt?Med rapporten "Fremmed – for hvem?" (1980) graver kultursociologen Birgitte Rahbek sig ned i en ambitiøs undersøgelse af børns vilkår som migranter. Hvordan bør man tilrettelægge deres undervisning og hvordan forholder man sig som system og skole til indvandrerbørnenes sprogligt-psykologiske vilkår? Rapporten forholder sig til tal og statistikker fra årene 1975-1979.Birgitte Rahbek (f.1944) er uddannet korrespondent, ph.d i pædagogik og kultursociolog med særlig interesse for Mellemøsten. I 23 år var hun ansat på DRs kultur- og samfundsafdeling og på P1 og har siden arbejdet som formidler, konsulent og som psykoterapeut med speciale i konfliktløsning.

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

Det europæiske kontinent består af mange stater, men rummer endnu flere folkeslag. Kaj Spangenberg Schmidts bog fra 1980 fortæller om de nationale mindretal, der lever under fremmed styre, ofte mod deres vilje. I 1980 var Sovjetunionen et klokkeklart eksempel på en samling folkeslag, der levede sammen som én nation, skønt deres nationalfølelse kun gjaldt deres eget folk og ikke nationen eller unionen. Også andre steder i Europa lever der nationale mindretal, og det har ofte ført til blodige konflikter.Kaj Spangenberg Schmidt er en dansk journalist og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om nationalfølelse og nationale mindretal i Europa.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

I årene 1904-1920 ankom nogle tusinde jøder til Danmark. De var på flugt fra den tiltagende antisemitisme i Østeuropa, der ofte endte i blodige optøjer og organiseret voldelig forfølgelse af jøder.Bent Blüdnikows bog undersøger disse menneskers skæbner. Nogle rejste videre, men mange skabte sig en tilværelse i Danmark og blev en del af det danske samfund og satte deres præg på det. Bogen er både baseret på mundtlige og skriftlige kilder og belyser et ellers forsømt område af danmarkshistorien.Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.