Indigenous peoples / Indigeneity

Charles Alexander Eastman med indianernavnet Ohiyesa fortæller om sin stamme, siouxindianerne, og deres helt særlige bånd med naturen og dyrene. En af de helt store forskelle på de indfødte amerikanere og de europæere, der koloniserede deres kontinent, var indianernes enorme respekt for og kærlighed til naturen. "Indianerne og dyrefolket" består af en lang række små historier om indianernes liv i naturen. Til sammen tegner fortællingerne et spændende billede af indianernes kultur og forhold til dyrene.Charles Alexander Eastman (1858-1939) var en af det 19. århundredes mest indflydelsesrige mennesker inden for kampen for de indfødte amerikaneres rettigheder. Han havde rødder i sioux-stammen samt i England og Frankrig og anses for at være den første forfatter, der skrev om amerikansk historie fra en indfødt amerikaners synspunkt. rnrnCharles Alexander Eastman var uddannet læge og anvendte både traditionel naturmedicin, som han havde lært af sin sioux-bedstemor, og vestlig medicin, som han studerede på Darthmouth College i Boston. Han var medstifter af en lang række velgørenhedsorganisationer og tiltag for at forbedre unge indfødte amerikaneres vilkår. Som forfatter blev han blandt andet kendt for historierne om sin egen opvækst under indianernavnet Ohiyesa.

I midten af det tyvende århundrede gennemgik det grønlandske samfund en voldsom udvikling fra små bygder, hvor man levede som fangere, til et moderne samfund, der mindede om det danske. Mads Lidegaards fortælling om drengen Pavia giver et indtryk af Grønland og det grønlandske folks udvikling, fra Pavia bliver født i 1930 og op til 1973, hvor bogen udkom. På godt og ondt beskrives udviklingen, de forandrede forhold, danskernes tilstedeværelse og indblanding og livet for en ganske almindelig grønlænder som Pavia. Bogen er skrevet som supplement til undervisningen for de ældste klasser i folkeskolen, men den kan læses af alle, der interesserer sig for Grønland.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I tusindvis af år levede de amerikanske indianerstammer i pagt med naturen. Hans Gregersen fortæller om de indianerstammer, der levede på kysten ved Stillehavet i Nordamerika. Bogen beskriver både indianernes liv, inden europæerne invaderede deres land, og hvordan de overlevede, efter nybyggerne havde slået sig ned. Bogen indeholder desuden en række historier om livet i naturen.Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

På Erik den Rødes initiativ koloniserede nordboererne Grønland omkring år 1000. De bosatte sig i bygderne ved fjorde, byggede gårde og begyndte at drive landbrug. Men i 1500-tallet var nordboerne forsvundet fra deres bopladser i Grønland igen, og blandt historikere og arkæologer er det endnu ikke helt til at afgøre hvorfor og hvordan, de forsvandt. Peter Tuteins historiske roman "Tåge i fjorden" giver et bud på, hvordan tilværelsen var for de mennesker, der levede i 1400-tallets Grønland. Vi får blandt andet indblik i kærlighedsforholdet mellem en ung mandlig nordboer og en kvindelig inuit.Peter Tutein (1902-1949) var en dansk forfatter, der tilbragte længere perioder af sit liv som rejsende i blandt andet Sydamerika, USA, Canada og Grønland. Mange af hans bøger bygger på erfaringer fra disse rejser og fra arbejdet som jæger og fangstmand i polarområder. Hans debutroman "Fangstmænd" blev en stor succes og er oversat til flere sprog. Peter Tutein står også bag mange artikler og hørespil.

I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres.Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.

Eine eindrucksvolle Reise in eine Gesellschaft, von der man nicht glaubte, dass es sie noch gibt: Eine Wissenschaftlerin fährt nach Westpapua. Normalerweise widmet sie sich der philosophischen Forschung, doch in den Jahren 2008/2009 besucht sie mit einen Expeditionsteam indigene Stämme im Urwald, die bislang noch nie Kontakt zur Außenwelt hatten. Seit 2003 dürfen auf Weisung der indonesischen Regierung keine Journalisten mehr nach Westpapua einreisen. Karen Gloys Reisebericht ist ein wertvolles Dokument zur Beschreibung der Lebensumstände in einer Region, um deren Autonomie es immer wieder Konflikte gibt. In ihrem spannenden, flüssigen Text geht die Autorin auf die Unbilden und Unwägbarkeiten der Fahrt ein - was mit den umständlichen Visa-Prozeduren der indonesischen Regionalbehörden beginnt und mit Gefahren für Leib und Leben im Dschungel Westpapuas noch lange nicht endet. Als Endergebnis steht die erstaunliche Erkenntnis: Es gibt sie auch im 21. Jh. noch - Kannibalen!