Age groups and generations

I ”Nutidssprog hos børn og voksne”, der udkom første gang i 1916, kigger den anerkendte danske sprogforsker Otto Jespersen nærmere på barnets sproglige udvikling i de allerførste leveår – fra pludrelyde til de første ord og fra ord til sætninger.Otto Jespersen, Jens Otto Harry Jespersen, (1860-1943) var en dansk sprogforsker. I perioden 1893-1925 var han professor i engelsk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, og hans bøger om engelsk sprog og grammatik blev anvendt i undervisningen både ved de danske og de britiske universiteter. Otto Jespersen er desuden kendt for sin forskning i sprogets lydside, og hans bog ”Fonetik” betragtes som banebrydende inden for europæisk sprogforskning.

I ”Ordene mellem os” undersøger etnolog Anne Leonora Blaakilde de mange forskellige måder, man i dag og gennem historien har set på alderdom. Vi møder ældre mennesker, som fortæller om deres egne erfaringer med det at blive gammel og at blive set på på en ny måde – både af samfundet, af ens nærmeste og af en selv.Bogen blev oprindeligt skrevet som ph.d.-afhandling og beskæftiger sig både med begrebet gerontologi – læren om aldring, folklore og synet på ældre mennesker. Den udkom første gang i 1998.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

Unges hverdagskultur og æstetiske udtryksformer kredser i høj grad om billeder, musik og kroppens udfoldelser. Men hvorfor? Det giver Kirsten Drotner svar på i denne bog, hvor hun også undersøger, hvilke krav denne tendens stiller til pædagogikken og til alle dem, der arbejder professionelt med unge.”At skabe sig – selv” udkom første gang i 1995.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

”De ældre er ikke en antikvitet, der bare kan sættes til side, og som af og til hives frem af gemmerne, når de trænger til at blive pudset af. Ældre vil nemlig ikke mere kun tage til takke med en plads i ’tilfredshedens stol’ – som den pæne generation – og som nogle der konstant slås i hartkorn med sociale tilfælde – og nogle der bare skal hjælpes.”Før i tiden så mange pensionsalderen som sidste skridt før kirkegården. Det har ændret sig markant de sidste mange år, hvor ældre nu kan se frem til 10, 20 måske 30 gode år, efter de går på pension.Bjarne Henrik Lundis’ bog fortæller om de mange forskellige måder, hvorpå man kan tilbringe den tredje alder. Ældre er nemlig ikke bare én stor masse af mennesker med ens drømme og behov. Der er mange forskellige måder at være ældre på, lige fra dem der ønsker at leve i bofællesskab med andre ældre, til dem, der vil rejse jorden rundt.Bogen udkom første gang i 1996.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Hvis man skal opdrage et barn, er det vigtigt, at man kender til barnets natur – for børn er ikke bare små voksne. I denne bog gennemgår pædagog Vilhelm Rasmussen barnets sjælelige udvikling gennem de første fire år ved blandt andet at bruge optegnelser over iagttagelser af sine egne to døtre.”Barnets sjælelige udvikling i de første fire år” udkom første gang i 1913.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Vilhelm Rasmussen, der selv i mere end 35 år underviste elever i 10-16-årsalderen, gennemgår i denne bog mellemskolebarnets udvikling, hvad angår blandt andet tænkning, fantasi, følelsesliv, moral og seksualitet.”Mellemskolebarnet” udkom første gang i 1925.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Man kan ikke løbe fra sin alder, men hvis man passer godt på sin krop med motion, søvn, sex samt god og sund mad, kan man gøre rigtig meget for, at den bliver ved med at fungere hele livet. Det samme gælder hjernen, for man kan træne evnen til at lære nyt og til at huske.”Længst mulig i egen krop”, der udkom første gang i 1994, henvender sig til alle, der bliver ældre. Men især til dem, der gør sig tanker om, hvad det vil sige at blive ældre – og hvad man selv kan gøre for at udnytte alderens muligheder i et langt liv.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Står du på tærsklen til livet som senior? Læge og ældreforsker Henning Kirk giver i ”Snart senior” en række praktiske anvisninger til, hvordan man holder sig i gang fysisk, psykisk og socialt og får mest muligt ud af de mange gode leveår, de fleste kan se frem til – også efter at have forladt arbejdsmarkedet. Du kan blandt andet læse om kroppens aldring, nattesøvn og døgnrytme, forslag til aktiviteter, livet med børnebørn, bolig og brug af internettet. Bogen udkom første gang i 1998.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Der er mange fordomme om det at blive ældre. Men hvor stammer de fra? Afhandlingen ”Da alderen blev en diagnose” er skrevet som led i forskningsprojektet ”Ældrebilledet i Sundhedsvæsenet”, der er støttet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Læge og ældreforsker Henning Kirk dykker ned i de negative holdninger og forventninger, der ofte præger ældreindsatsen på sundhedsområdet, og ser nærmere på 1800-tallets lægelitteratur for at finde ind til roden til det negative ældrebillede. Bogen udkom første gang i 1995.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

Demens er ikke ensbetydende med et totalt menneskeligt forfald, og der er derfor behov for et humanistisk syn på lidelsen."Hverdagen med demens" er Christine E. Swanes ph.d.-afhandling fra 1996. Afhandlingen, som blev udarbejdet i 1992-95, gør op med tidens stereotype og negative blik på demenslidelsen. Den indeholder en række interviews med mennesker med demens, pårørende og en lang række sundhedsprofessionelle samt analyser og metodiske overvejelser, bl.a. om hverdagslivsfilosofi og humanistisk gerontologi.Afhandlingen blev senere omarbejdet til den populære bog "Skyggen af en hverdag. Mennesket og lidelsen ved demens" (1998).Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen "Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv". Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, 1998-2000 leder af Videnscenter på Ældreområdet og i 2004-2006 studieleder for Masteruddannelse i Gerontologi og Masteruddannelse i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Swane er en anerkendt ekspert inden for området og bidrager jævnligt til den offentlige debat.

”Da vi ikke ved præcis, hvornår man er gammel, ved vi ikke præcis, hvem der er gamle, og derfor er det naturligvis svært at vide, hvad og hvordan det er at være gammel. Der er mange forskellige muligheder og måder at blive gammel på, og der er også mange forskellige fortællinger om det at være gammel.””Den store fortælling om alderdommen” handler ikke om selve alderdommen, men om vores syn på den og vores fælles fortælling om den. I bogen undersøges blandt andet, hvordan man definerer alderdommen, og hvordan man har set på de gamle gennem historien. Anne Leonora Blaakilde undersøger desuden, hvor frygten for alderdommen kommer fra, og hvilken stigmatisering de mennesker, vi anser for ældre, udsættes for.”Den store fortælling om alderdommen” udkom første gang i 1999.Anne Leonora Blaakilde (f. 1961) er en dansk forfatter, yogainstruktør og lektor ved RUC. Hun er ph.d. i etnologi og forsker særligt i aldring og humanistisk sundhedsforskning ved Tværfaglige Sundhedsstudier ved RUC. Hun står både bag udgivelser, der henvender sig til fagfolk, og bøger skrevet til lægmand.

Unga med intellektuell funktionsnedsättning idag är den första generationen som vuxit upp i en familjemiljö. En av utmaningarna för dessa ungdomar är att de i mångt och mycket existerar i brytpunkten mellan en äldre och nyare lära gällande vård och omsorg."Får jag lov?" bygger på en etnografisk avhandling och utgår från dansobservationer och intervjuer med ungdomar med intellektuell funktionsnedsättning samt personal och anhöriga. Boken aktualiserar och analyserar dessa ungdomars drömmar, ambitioner samt erfarenheter av omgivningens fördomar gentemot deras liv och förmågor.Hur ser möjligheterna till självbestämmande och en normalisering kring de mer privata delarna av livet ut för denna nya generation av ungdomar med intellektuell funktionsnedsättning? Hur uppfattar och beskriver ungdomarna själva sina möjligheter till kärlek och sexualitet? Spelar omgivningens ambivalenta inställning någon roll?Boken vänder sig både till studenter och yrkesverksamma inom omsorg-, habiliterings-, särskole- och fritidsverksamheter samt till anhöriga.Lotta Löfgren (1961-) är en svensk författare och professor i hälsa och samhälle från Värmland. Som professor är hon inriktad på sexologi och sexualitetsstudier, men hon föreläser även om sexualitet och unga med intellektuell funktionsnedsättning. 2007 debuterade hon som författare och har sedan dess skrivit ett antal lättlästa romaner för ungdomar, däribland Emma-serien som består av fem böcker.

Millaista on nykyvanhuus?Vanhuus ei merkitse enää elämän ehtoopuolen alkamista vaan uutta alkua: eläkepäivät on mahdollista täyttää itse valituilla aktiviteeteilla eikä fyysinen kuntokaan välttämättä vaivaa nykyajan vanhusta. Miten ihmisen vanheneminen eroaa esimerkiksi kasvien vanhenemisesta? Entä arvostetaanko kulttuurissamme vanhuksia? Nykyajan vanhukselle ikä on vain numero, ja kun työnteon velvollisuudet lakkaavat, huvittelu alkaa.Etiikan ja yhteiskuntafilosofian professori Timo Airaksisen filosofinen teos luotaa monipuolisesti vanhenemiseen, eläkeikään ja kuolemaan liittyviä kysymyksiä.Timo Airaksinen on Helsingin yliopiston käytännöllisen filosofian emeritusprofessori. Hänen erityisalaansa ovat etiikka sekä yhteiskuntafilosofia, joiden teemoista Airaksinen onkin kirjoittanut useita teoksia. Hän pohtii monimutkaisiakin asioita helposti ymmärrettävän kirjoitusasun voimin.

Irma har aldrig set sin mor nøgen. I løbet af sine 82 år har livet ændret sig fra tilknappethed og blufærdighed gennem seksuel revolution til offentlig nøgenhed, skiftende sexpartnere og insisteren på orgasme. Og hun er ikke alene. For 68’erne er blevet gamle, og de har holdt fast i forståelsen af sex som noget godt og glædesfyldt. I afsnit et skal det handle om ungdomsoprør, p-piller, blå piller og kønssygdomme. Og en aflivning af klicheen om tantekys i den tredje alder og seksualitetens udløbsdato.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardMedvirkende: Irma Henriksen, Margrethe Kähler, Bente TræenDer spilles klip fra en reklame for Viagra, Sundhedsstyrelsens pressemøde 20. april 2020 og Joe Cocker With A Little Help From My Friendslive på Woodstock og citeres undersøgelser fra SEXUS og athenahealthRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Ditte BreinebergMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKommer sex til at fylde i dit liv, til den dag du dør? Hvis du ser omkring dig eller i film, musik og litteratur, er det let at tro, at den del af livet stille og roligt forsvinder af sig selv. For gamle kroppe og erotik er sjældent en kombination, vi ser. Men det findes. I privaten. Journalist Anne-Laura Hedegaard taler med en af dem, der bryder tavsheden. Irma Henriksen har haft sex i mere end seks årtier. Hun var 30, da den seksuelle revolution kom sammen med ungdomsoprøret, og har oplevet et frisind, som hendes generation nu tager med sig ind i alderdommen. I denne podcastserie på tre dele tager Irma, Anne-Laura og en række gæster tilbage til ungdomsrevolutionen, på onlinedating, i biografen og gennem hjertesorg og livsbekræftende fysisk kontakt.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingMedvirkende: SkiftendeCover: Ditte BreinebergProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne-Laura Hedegaard er journalist, podcastproducer, tilrettelægger og højskoleunderviser.

Som 71-årig rykkede Irma første gang sin dating på internettet og mødte en dejlig mand. Det gjorde hende til medlem af en meget lille klub. Men onlinedatingklubben for folk over 65 er vokset. De seneste tre år er den seksdoblet fra to til 12 procent. Samtidig er skilsmisse-tallene for personer i samme aldersgruppe også gået op. Så hvis man er på udkig efter ny kærlighed, er mulighederne blevet bedre. Men hvordan navigerer man, når stævnemøder ikke længere hedder stævnemøder men dates? Når kontaktannoncen er rykket fra envejskommunikation i avisen til datingprofiler, og når det pludselig involverer casual sex, dickpicks og ghosting?Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardMedvirkende: Irma Henriksen, Christine Amtoft Jensen, Bjarke Oxlund, Margrethe KählerDer spilles klip fra Mormor på mandejagt episode 1 og citeres undersøgelser fra Göteborg Universitet, Danmarks Statistik og Ældre Sagen Redaktør: Mette Hovmand-StillingCover: Ditte BreinebergMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKommer sex til at fylde i dit liv, til den dag du dør? Hvis du ser omkring dig eller i film, musik og litteratur, er det let at tro, at den del af livet stille og roligt forsvinder af sig selv. For gamle kroppe og erotik er sjældent en kombination, vi ser. Men det findes. I privaten. Journalist Anne-Laura Hedegaard taler med en af dem, der bryder tavsheden. Irma Henriksen har haft sex i mere end seks årtier. Hun var 30, da den seksuelle revolution kom sammen med ungdomsoprøret, og har oplevet et frisind, som hendes generation nu tager med sig ind i alderdommen. I denne podcastserie på tre dele tager Irma, Anne-Laura og en række gæster tilbage til ungdomsrevolutionen, på onlinedating, i biografen og gennem hjertesorg og livsbekræftende fysisk kontakt.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingMedvirkende: SkiftendeCover: Ditte BreinebergProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne-Laura Hedegaard er journalist, podcastproducer, tilrettelægger og højskoleunderviser.

Irma har talt om sex i tv-udsendelser, skrevet om det i bøger og digte, og er blevet fotograferet uden en trevl på kroppen til fotobøger og udstillinger. Hun bryder højlydt den tavshed, ældres seksualitet normalt omgives af. Sex efter overgangsalderen har gennem tiden været lig med syndfuld sex, og Irmas bramfri insisteren på at kunne være nøgen og seksuel trods sine 82 år, er noget, hun har måttet høre en del for. Men der er begyndt at komme eksempler på rynket erotik i reklamer, public service og på det store lærred. I afsnit 2 undersøger vi, hvorfor det dukker op nu, og hvordan religion og fertilitet spiller ind.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardMedvirkende: Irma Henriksen, Bjarke Oxlund, Margrethe Kähler.Der spilles klip fra en reklame for Spies, Bjarne Lillers Ensom dame 40 år og Grace and Frankie sæson 2, episode 13 og citeres undersøgelser fra Vidensråd for ForebyggelseRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Ditte BreinebergMusik: Upright MusicProduceret af Talk Town, Story House EgmontKommer sex til at fylde i dit liv, til den dag du dør? Hvis du ser omkring dig eller i film, musik og litteratur, er det let at tro, at den del af livet stille og roligt forsvinder af sig selv. For gamle kroppe og erotik er sjældent en kombination, vi ser. Men det findes. I privaten. Journalist Anne-Laura Hedegaard taler med en af dem, der bryder tavsheden. Irma Henriksen har haft sex i mere end seks årtier. Hun var 30, da den seksuelle revolution kom sammen med ungdomsoprøret, og har oplevet et frisind, som hendes generation nu tager med sig ind i alderdommen. I denne podcastserie på tre dele tager Irma, Anne-Laura og en række gæster tilbage til ungdomsrevolutionen, på onlinedating, i biografen og gennem hjertesorg og livsbekræftende fysisk kontakt.Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura HedegaardRedaktør: Mette Hovmand-StillingMedvirkende: SkiftendeCover: Ditte BreinebergProduceret af Talk Town, Story House EgmontAnne-Laura Hedegaard er journalist, podcastproducer, tilrettelægger og højskoleunderviser.

Hvad der startede med en diskussion over perlehøns, er blevet til et efterhånden 30 år langt bekendtskab. I dette afsnit af Søstersind fortæller de to markante kvinder om et venskab, der er præget af nysgerrighed, lange diskussioner og fælles forfatterskab. Et venskab, hvor der både er plads til at være stærk og skrøbelig. Lyt med og bliv også klogere på, hvorfor det er vigtigt for de to kvinder at udvise søstersolidaritet.Hvornår er man egentlig en god veninde? Og ikke mindst hvordan? Flere forskere har udråbt venskabet til at være den nye grundsten i det moderne menneskes til tider kaotiske liv. Men det der med at få gode venner er ikke lige nemt for alle. For podcastvært Freia Dam har det altid været svært at gennemskue de mange uskrevne regler og forventninger, som (potentielle) veninder har haft til hende. Derfor har hun inviteret en række kendte kvinder og deres udvalgte veninder i studiet for at blive klogere på de uskrevne veninde-regler. For hvordan holder man egentlig fast i en veninde, og hvorfor er det overhovedet umagen værd?Vært: Freia DamProduktion og klipning: Rikke RommeRedaktør: Sara Wilkins, alt.dkProduceret af Talk Town, Story House EgmontFreia Dam er journalist, radiovært og podcastproducent. Hun står blandt andet også bag Talk Town podcastene ’Hele vejen rundt’ og ’Fit Living Podcast’.

Til en fest får vejrvært og smykkedesigner Cecilie Hother et "female-crush" på den lidt ældre vinekspert Annelise Ladegourdie. Dette afsnit handler om aldersforskel i venskabet. Betyder det overhovedet noget, og hvad har de to lært af hinanden på tværs af aldersgrænser? Lyt med og hør Cecilie og Annelise tale om vin, bonusbørn, og hvor meget et "venindegreb" kan hjælpe midt i en dyb sorg.Hvornår er man egentlig en god veninde? Og ikke mindst hvordan? Flere forskere har udråbt venskabet til at være den nye grundsten i det moderne menneskes til tider kaotiske liv. Men det der med at få gode venner er ikke lige nemt for alle. For podcastvært Freia Dam har det altid været svært at gennemskue de mange uskrevne regler og forventninger, som (potentielle) veninder har haft til hende. Derfor har hun inviteret en række kendte kvinder og deres udvalgte veninder i studiet for at blive klogere på de uskrevne veninde-regler. For hvordan holder man egentlig fast i en veninde, og hvorfor er det overhovedet umagen værd?Vært: Freia DamProduktion og klipning: Rikke RommeRedaktør: Sara Wilkins, alt.dkProduceret af Talk Town, Story House EgmontFreia Dam er journalist, radiovært og podcastproducent. Hun står blandt andet også bag Talk Town podcastene ’Hele vejen rundt’ og ’Fit Living Podcast’.

En høflighedsmiddag blev startskuddet til et venskab, der overraskede både Emilie Lilja og Stephania Potalivo. Her fortæller de to nemlig om, hvordan fordomme om den anden fyldte hos dem begge, før de fandt hinanden i et venskab med unik ro og en helt speciel besættelse. Lyt med og hør mere om det uventede og egentlig meget private venskab og bliv klogere på, hvorfor de to er veninder, og hvor de ser deres venskab om 20 år.Hvornår er man egentlig en god veninde? Og ikke mindst hvordan? Flere forskere har udråbt venskabet til at være den nye grundsten i det moderne menneskes til tider kaotiske liv. Men det der med at få gode venner er ikke lige nemt for alle. For podcastvært Freia Dam har det altid været svært at gennemskue de mange uskrevne regler og forventninger, som (potentielle) veninder har haft til hende. Derfor har hun inviteret en række kendte kvinder og deres udvalgte veninder i studiet for at blive klogere på de uskrevne veninde-regler. For hvordan holder man egentlig fast i en veninde, og hvorfor er det overhovedet umagen værd?Vært: Freia DamProduktion og klipning: Rikke RommeRedaktør: Sara Wilkins, alt.dkProduceret af Talk Town, Story House EgmontFreia Dam er journalist, radiovært og podcastproducent. Hun står blandt andet også bag Talk Town podcastene ’Hele vejen rundt’ og ’Fit Living Podcast’.

Fætrene Søren Krarup og Jesper Langballe er Dansk Folkepartis grand old mænd, og det har været nogle store sko at skulle fylde ud for Sørens datter, Marie Krarup og Jespers søn, Christian Langballe. Men visionerne for begge generationer er større end politik – det er en modstandskamp.Medvirkende: Christian Langballe og Marie KrarupDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Da søskendeparret Svend og Margrethe Auken begge sad i Folketinget, aftalte de ikke at bringe familiefnidder i form af politiske uenigheder ind i folketingssalen. Men uenighederne kunne sagtens udspille sig på hjemmefronten, husker Margrethe Aukens datter, Ida Auken.Medvirkende: Margrete og Ida Auken.Dansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Når man er barn af en af nyere tids mest markante ministre, vokser man op med spydige spisesedler og kritiske skolelærere. Men det har hverken afholdt Karen Ellemann eller Jakob Ellemann-Jensen fra at følge i farfaren og farens fodspor. Nu skal Jakob forsøge at erobre den højeste post, hans far aldrig fik.Medvirkende: Karen Ellemann og Jakob Ellemann-JensenDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Morten og Rasmus Helveg er gået i deres far og farfars fodspor og er blevet radikale. Men de har ikke nødvendigvis de samme politiske ambitioner. For dem handler det langt mere om at finde glæden i politik fremfor at gå efter de vigtige poster.Medvirkende: Rasmus og Morten HelvegDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Hækkerup-klanen går så langt tilbage i dansk politik, at de første Hækkerup’ere var med til at underskrive Grundloven. Den slags forpligter, når man som yngre generation vælger selv at blive politiker.Medvirkende: Ole og Nick HækkerupDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Per Stig Møller fortæller om at vokse op i en politisk familie med stolte rødder i Det Konservative Folkeparti og med tragiske skæbner i privatlivet. Han kommenterer også en kritisk bog om familien, som sønnen Asger skrev før sin død.Medvirkende: Per Stig MøllerDansk politik har som erhvervslivet sine familiedynastier: Ellemann-Jensen, Krarup, Auken, Møller, Helveg. I denne serie møder politisk reporter Knud Brix klanerne. Han vil finde ud af, om sønnerne og døtrene overhovedet kan slippe fri af deres arv og blive politikere i egen ret.Knud Brix (f. 1980) er uddannet journalist og har blandt andet dækket dansk politik for Altinget, Jyllands-Posten, TV2, DR og Ekstra Bladet. Han har en master i Afrika-studier og har skrevet digtsamlingen Natfolden, der handler om den mørke side af Christiansborg.

Sky du Mont erzählt übers Älterwerden.Dabei geht es um die schönen Seiten des Alters und die Zumutungen ebenso wie um die Kunst, würdevoll und heiter durch die letzte Lebensphase zu gehen. Nach mehreren Romanen mit fiktivem Alter Ego ist dieses autobiografische Hörbuch das bislang persönlichste Werk des Autors. Es ist nicht nur für die Älteren gedacht, sondern auch für die jetzt noch Jungen, die oft gar nicht wissen, wieviel pralles Leben noch auf sie zukommt, wenn sie das „Altern" annehmen, wie großartig ihre Großeltern sind, wie wertvoll Wissen und Erfahrung der Alten auch für sie sein können. Vor allem aber möchte der Du Mont in dieser Autorenlesung einen heiteren Spaziergang durch die späten Jahre unternehmen und allen zurufen: „Freunde, es ist (ziemlich) gut, wie es ist. Und es wird noch besser, weil wir das Beste daraus machen!"Sky du Mont wurde 1947 in Buenos Aires geboren und wuchs in München, der Schweiz und London auf. Als Schauspieler ist er in zahllosen nationalen und internationalen Kino- und TV-Filmen zu sehen, wie in Stanley Kubricks „Eyes Wide Shut" und „Der Schuh des Manitu". Er hat mehrere Drehbücher und Romane verfasst. „Ungeschönt" ist sein bisher persönlichstes Werk.

Klara är fjorton år och ful äcklig patetisk ensam, det tycker hon i alla fall när hon ser sig själv i spegeln. Inte alls lika cool och självsäker som Madde. Men med den nya profil Klara har skapat på nätet kan hon låtsas vara någon annan, äldre, snyggare, roligare. Blue-96. Hon får snabbt ett meddelande, från Marcus-89.Hej Blå.Allt Marcus säger känns rätt, som att han bara vet allt om Klara trots att de inte känner varandra. Efter fem veckor och sex dagar träffas de vid centralstationen och efter det är Klara helt säker, hon är kär!Några dagar senare tar Klara tåget till Stockholm för att träffa Marcus igen.Men sedan går allt fel. Markus är någon annan, och Klara är inte den enda han har ljugit för.Sofia French är en svensk författare och journalist. Hon debuterade 1999 med plats, spela död.

Kirke og unge rimer ikke altid på hinanden. Men skal det være sådan?Nej, svarer Thomas Nedergaard og Malte Ystrøm Madsen. Sammen skabte de uKirke, som skulle få mange unge engageret i kirke, tro og kristendom.Nu deler de alle deres erfaringer fra ti års hæsblæsende rejse. Tingene gav ikke altid sig selv, og gode råd var indimellem dyre. Men de formåede at skabe rammer, som indeholdt alt fra rockkoncerter over boksekampe til tusindvis af stærke samtaler med unge om liv, død, tro og mening.Samtidig blev det en rejse, hvor centrale begreber som kirke, præst, menighed, tro, frelse og forkyndelse måtte genovervejes.For hvad definerer egentlig en kirke, når alt kommer til alt? Hvordan forkynder man det kristne budskab til nogen, som kun lige har hørt om "ham der Jesus"? Og hvad skal der til for, at folkekirken bevarer sin relevans i skiftende tider?Thomas Nedergaard (f. 1975) er præst og tog sammen med Vesterbro bykirke de første skridt til at skabe uKirke – Ungdomskirken på Vesterbro – i 2011. Thomas er en erfaren foredragsholder og har fortalt om uKirke i ind- og udland gennem flere år.Malte Ystrøm Madsen (f. 1984) er cand.mag. i Musikvidenskab og Historie og var i perioden 2013-2020 med til at udvikle og skabe uKirke. Ud over at have været kommunikationsansvarlig med særligt fokus på billeder, video og grafisk design har Malte erfaring med at afvikle lyd og lys på både store og små scener.

Børnehavebarnet – eller børn i 3-7-årsalderen – gennemgår en rivende udvikling både kropsligt og mentalt. I denne bog ser pædagog Vilhelm Rasmussen nærmere på blandt andet barnets legemsudvikling, verdensbillede, iagttagelsesevne og fantasi.”Børnehavebarnet” udkom første gang i 1928.Vilhelm Rasmussen (1869-1939) var en dansk pædagog og politiker. Hans mål var at forbedre samfundet ved at udvikle børns kritiske sans, og han gik blandt andet ind for skoleelevers selvvirksomhed – et begreb, der blev indført i Folkeskoleloven af 1937. Vilhelm Rasmussen er kendt for sine mange populærvidenskabelige bøger om børns udvikling.