Sociology and anthropology

”Men kunsten er ikke hele kulturen! Glem ikke det!Det siger sig selv, så når det siges så ofte, stikker der måske noget under. Det gør der! Det siges nemlig altid, når der diskuteres støtte til kunsten og kulturen. Det ender gerne med, at kunsten får så lidt, at der ikke er tvivl om at den kun udgør en lille del af kulturen.Kunsten er altså ikke hele kulturen. Det står fast, som landmålermærket ville sige. Men altså dog en del af den?”Jurist og forfatter Ulrich Horst Petersen diskuterer nogle af de mest aktuelle og kontroversielle emner i starten af 1990’erne. I løbet af fem essays giver han os et indblik i, hvor han mener det danske samfund, det danske demokrati og den danske kultur er på vej hen. Mange af problemstillingerne er stadig relevante den dag i dag og vil nok vedblive med at være det. Bogen udkom første gang i 1993.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har både udgivet essays, skønlitteratur og erindringer, der blandt andet fortæller om hans oplevelser under besættelsen, hvor hans far blev myrdet af modstandsbevægelsen for at være propagandachef for det danske nazistparti.

Unge hører til kulturens seismografer – de er ofte den del af befolkningen, der først og mest eksperimenterer med nye kulturelle udtryk. Det gælder også i mediekulturen. Unge har ivrigt kastet sig over seriehæfter i 1800-tallet, film i begyndelsen af forrige århundrede, og mod slutningen af 1900-tallet var det musik og computerspil, der var de mest markante udtryk.Kirsten Drotner undersøger i ”Unge, medier og modernitet”, hvordan unge bruger medierne, og hvordan voksne gennem tiden har reageret på de unges brug af medier. Bogen, der udkom første gang i 1999, henvender sig til alle, der arbejder professionelt med unge, eller som bare interesserer sig for medier og populærkultur.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

I ”Livsformer i Danmark” beskriver Lone Rahbek Christensen sammenhængen mellem samfundet og de måder, befolkningen lever og begriber dagliglivet. Samfundet kræver, at bestemte, men forskellige livsformer leves i dets befolkning; en livsform udgør en særlig begrebsverden og kræver særlige vilkår i samfundet.Bogen beskriver begreber til at forstå livsformer og illustrerer dem med interviews. I samfundet, på arbejdspladsen, i familielivet og parforholdet støder livsformerne sammen, fordi deres krav om vilkår står i modsætning til hinanden. Bogen beskriver en række konflikter og viser, at de ikke kan forstås inden fra én livsform, da den enkelte livsforms perspektiv på samfundet og andres liv er kulturblindt. Bogen giver også anvisning på, hvordan man kan anvende begreberne til egne undersøgelser.”Livsformer i Danmark” udkom første gang i 1988.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

”Siden Den Danske Model trådte i kraft i 1899, er der i generation efter generation opbygget en samarbejds- og forhandlingskultur – og dermed tillid – mellem arbejdsgivere og tillidsrepræsentanter. Løsninger bliver som hovedregel fundet gennem samarbejde frem for konflikter.Tillidsrepræsentanten er en afgørende brik i Den Danske Model, og uden dem ville der ikke være nogen aftalemodel mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Derfor hedder denne bog også: ”Tillidsrepræsentanten = Den Danske Model.””Bogen sætter fokus på en uundværlig del af den danske model: tillidsrepræsentanten. I interviews med både lønmodtagere, arbejdsgivere og fagforeningsmedarbejdere spørger Bjarne Henrik Lundis, hvad tillidsrepræsentantens rolle er i den danske model. Han stiller også spørgsmål ved, om tillidsrepræsentanten mest skal tilgodese de medarbejdere, han eller hun repræsenterer, eller om det først og fremmest er fagbevægelsens interesser, tillidsrepræsentanten skal tjene.Bogen udkom første gang i 2014.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Mange mennesker opfatter statistik som noget tørt og kedeligt – men de gør sig skyldige i selvbedrag, skriver den danske økonom Adolph Jensen i indledningen til ”Tallenes tale”, der udkom første gang i 1941. Statistik taler muligvis i tal, men det handler om mennesker og menneskeskæbner. Adolph Jensen giver i denne bog et indblik i statistikkens metode og virkeområde, hvor også den helt almindelige læser, der ikke arbejder med tal og økonomi, kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Unges hverdagskultur og æstetiske udtryksformer kredser i høj grad om billeder, musik og kroppens udfoldelser. Men hvorfor? Det giver Kirsten Drotner svar på i denne bog, hvor hun også undersøger, hvilke krav denne tendens stiller til pædagogikken og til alle dem, der arbejder professionelt med unge.”At skabe sig – selv” udkom første gang i 1995.Kirsten Drotner (f. 1951) er dr.phil. og professor emerita i medievidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hendes forskningsområder er bl.a. mediebrug, børn og medier, digital kompetenceudvikling, mediehistorie, museumskommunikation samt børne- og ungdomskultur, og hun er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler om disse emner.

1930’ernes lave fødselsrate førte til bekymrede diskussioner om, hvad fremtiden ville komme til at byde på. I ”Befolkningsspørgsmålet i Danmark”, der udkom første gang i 1937, dykker den danske økonom og statistiker Adolph Jensen ned i den faldende befolkningstilvækst og i de problemer, denne udvikling kunne komme til at medføre – i et sprog, hvor også den almindeligt interesserede læser kan være med.Adolph Jensen (1866-1948) var en dansk økonom og statistiker, der gennem sit virke spillede en afgørende rolle for udviklingen af den offentlige statistik som hjælpemiddel for statsstyrelsen. Fra 1913-1936 var han chef for Det Statistiske Departement, der i dag er kendt som Danmarks Statistik.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Denne bog handler om kvinders dagligliv. Den stiller spørgsmål ved den antagelse, at kvinder har almene, kvindelige livsværdier.Gennem en lang række interviews viser Lone Rahbek Christensen, at kvinders liv og begreber om et godt liv må forstås som principielt forskellige livsformer med hver sine krav om vilkår i parforhold og familieliv, på arbejdsmarkedet og i samfundet. Den illustrerer, hvordan partneres livsformer kan være symbiotiske eller stille uforenelige krav og forventninger til familielivet. Og den problematiserer, at nogle af de klassiske, kvindespecifikke livsformer ikke får tilfredsstillet deres krav på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Hver vore veje” udkom første gang i 1987.Lone Rahbek Christensen (f. 1956) er magister i europæisk etnologi og har i årtier forsket i forholdet mellem stat, familie og individ op gennem Vesteuropas kulturhistorie. Hun har sideløbende forsket i borddækning, porcelæn, glas og bestik gennem århundreder, samt i teknikker til tekstilfremstilling og dragt. Hun har formidlet sin forskning i bøger, udstillinger og TV-udsendelser.

Hvilke vilkår havde kvindelige arbejdere omkring århundredeskiftet 1900?Hvordan var arbejdsmarkedet indrettet for kvinder?Hvordan kunne en kvinde få sit arbejde til at passe ind i sit familieliv, når hun arbejdede i konfektionsindustrien?Hvad driver den historiske udvikling frem – de materielle rammer og/eller den menneskelige drivkraft?Disse og mange andre spørgsmål undersøger historiker cand.mag. Birte Broch i sin afhandling fra 1976. Her ser hun på kvindernes stilling under industrialiseringen, hvor man begyndte at producere færdigsyet tøj, som var langt billigere end skræddersyet tøj, som man var vant til. Men hvad var prisen for de kvinder, der arbejdede inden for dette område? Hvordan var vilkårene, og hvordan formåede kvinderne at organisere sig for at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet?Birte Broch er historiker cand.mag. og indtil 2017 daglig leder af både Køge Museum og Køge Arkiverne. Hun blev kandidat i historie i 1976 fra Københavns Universitet med specialeafhandlingen ”Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien 1890-1914”.

”Hver dag forlader unge mennesker landsbyerne i Spanien. De vil søge lykken i de store byer med industri. Eller de vil til kysten, hvor turistindustrien lokker med arbejde. Det er ikke så underligt. Arbejdsløsheden blandt unge er i mange af de små landsbyer oppe på 50-80 %. Kun nogle få uger om året er der behov for deres arbejdskraft hos bønderne og godsejerne. Alene mellem 1962 og 1972 forsvandt mere end én million – de fleste unge – fra landbruget og landsbyerne i Spanien.”Baskerlandet er på mange måder anderledes end resten af Spanien – ikke mindst fordi baskerne i vid udstrækning ikke opfatter sig selv som spaniere. John Njor fortæller om områdets historie, baskernes forhold til resten af Spanien, Baskerlandets særlige tradition og den frygtede terrororganisation ETA.”Baskerlandet – og baskerne” udkom første gang i 1986.John Njor er en dansk forfatter, Spanien-kender og journalist ved Politiken. Han har blandt andet skrevet en række bøger om Spanien og spansk historie, herunder bøgerne "Døden i arenaen" (1970), "Spanien ved korsvejen" (1976.) og "Baskerlandet - og baskerne" (1986). Hans bøger henvender sig generelt til læsere med interesse for spansk kultur og historie.

Den dansk-grønlandske forfatter Signe Rink fortæller i ”Koloniidyller fra Grønland” om hverdagslivet i kolonierne i Grønland i midten af 1800-tallet og om samspillet mellem danskere og grønlændere. Hun giver blandt andet et indblik i arbejdslivet, i årets gang og i religionen.Bogen udkom første gang i 1888.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

Signe Rink, der selv er født og opvokset i Grønland, giver i ”Grønlændere og danske i Grønland” indblik i grønlandsk hverdagsliv og kultur i midten af 1800-tallet. Hun beskriver blandt andet en dag med storvask i en grønlandsk koloni og fortæller om fænomenet kivitokker – folk, der forlader hus og hjem for at søge ensomheden i fjeldene.Bogen udkom første gang i 1887.Signe Rink (1836-1909) var dansk forfatter og etnolog. Hun blev født i Grønland af danske forældre, der fungerede som kolonibestyrere i Nuuk og Paamiut. Som fjortenårig blev hun sendt til Danmark for at uddanne sig og under sit ophold i København mødte hun geologen og grønlandsfareren Hinrich Rink. Sammen flyttede de tilbage til Grønland, hvor de blandt andet var med til at grundlægge landets første avis. Da Hinrichs helbred begyndte at svigte, tog de tilbage til Danmark og senere Oslo, hvorfra Signe nedfældede sine oplevelser fra Grønland. Hun talte flydende grønlandsk og skrev en lang række artikler og bøger om inuitterne og den danske koloni. Hun oversatte desuden grønlandske bøger til dansk og engelsk, og i dag anses hun for at være den første kvinde til at skrive om grønlandsk sprog og kultur.

”Kun få håndværkere og kunder tænker til daglig over, at den tradition, der ligger bagved nutidens danske håndværk, går mange tusind år tilbage. Den er skabt, videreført og overgivet os af utallige generationer af håndværkere.”Den danske håndværker har spillet en stor rolle i skabelsen af bysamfund, udvikling af nye teknikker og forandringer i kulturen generelt. Grethe Jacobsen fortæller i "Håndværket kommer til København" om håndværkerfagenes udvikling i årene op til 1550. I bogen beskriver hun blandt andet forholdet mellem mestre, svende og lærlinge, kvinders rolle i håndværksfagene, laugenes dannelse i den sene middelalder og forholdet mellem danske og udenlandske håndværkere.Bogen udkom første gang i 1982.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.

”Er arbejdsretten en klassedomstol? Hvad er den arbejdsretlige ’retfærdighed’ værd for lønarbejderne? Hvad bruges arbejdsretten til?”Disse spørgsmål er igen og igen blevet diskuteret af retsvæsnets faglærte, nemlig juristerne. Problemet er, at juristerne altid tager udgangspunkt i antagelsen, at arbejdsretten er retfærdig. I sin titel fra 1983 kaster professor i retsvidenskab Ole Krarup et kritisk blik på netop denne antagelse. Han spørger, om arbejdsretten i virkeligheden er til gavn for lønmodtagerne, sådan som arbejdsgiverne udlægger det.Ole Krarup (1935-2017) var en dansk professor i retsvidenskab, der deltog aktivt i samfundsdebatten og højt profilerede retssager. Ole Krarup var i flere år medlem af Europa-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og folketingskandidat for Enhedslisten. Han var hele sit liv en vigtig stemme på den yderste venstrefløj i dansk politik.

”Ingensinde er et samfund blevet bygget op overensstemmende med retfærdighedens, dvs. moralens fordringer. Nu og da har moralske hensyn spillet en større eller mindre rolle ved enkelte sociale ændringer, men aldrig var det nogetsteds således, at samfundsindretningerne stod og faldt med deres moralske berettigelse.”Filosof Christian Lambek spørger, hvordan et socialt retfærdigt samfund kan skrues sammen, hvis man samtidig fastholder den private ejendomsret som en grundlæggende del af samfundet. Bogen diskuterer, hvordan man ville kunne bygge et samfund op, som først og fremmest byggede på moralske principper, og om det overhovedet er muligt.”Om social retfærdighed på grundlag af ejendomsret” udkom første gang i 1908.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Franziska Setare Koohestani bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Und zwar nicht nur, weil sie seit jeher mit starkem Haarwuchs zu kämpfen hat, sondern weil sie erhobenen Hauptes aus diesem Kampf hervortritt. Schon in der Grundschule schickten ihre iranischen Tanten ihr Bleichcreme nach Deutschland, um den Oberlippenbart zu beseitigen. Seitdem folgten etliche Versuche sowohl der Haarentfernung als auch der Haarwuchs-Akzeptanz. Heute weiß Franziska Setare Koohestani: Unser Umgang mit Körperbehaarung hat wenig mit Hygiene und Körperpflege zu tun, sondern vielmehr mit den patriarchalen, rassistischen und kapitalistischen Normen, die unsere Gesellschaft verinnerlicht hat. Ausgehend von historischen, kulturellen und medizinischen Quellen sowie persönlichen Erfahrungen erklärt sie, warum Körperbehaarung politisch ist, und weist den Weg in eine Welt, in der Hairy Queens das Sagen haben und wir mit unserem Körperhaar endlich so umgehen können wie mit Kleidung: selbstbewusst, spielerisch und kreativ. Cause Baby, we were born this way.Franziska Setare Koohestani wurde 1996 in Köln geboren und bezeichnet sich selbst als »Hairy Queen«. Sie studierte Allgemeine und Vergleichende Literaturwissenschaft und ist als freie Journalistin tätig. In ihrer Arbeit beschäftigt sie sich vor allem mit Diskriminierung, Migration, Aktivismus, Pop- wie Subkultur – und mit Schönheitsnormen.

Vi lever i et samfund, hvor ingenting er, som det var før. Udviklingen går ekstremt hurtigt, og forandringerne er meget omfattende. Det har indgribende effekt på hele samfundets måde at fungere på, og som med så meget andet har også vores syn på køn, kærlighed og seksualitet forandret sig.I bogen ”Køn, kærlighed og seksualitet”, der udkom første gang i 1999, sætter Birgit Heinskou fokus på de forandringsprocesser og socialpsykologiske mekanismer, der manifesterer sig og udvikler sig i vores såkaldte posttraditionelle samfund med udgangspunkt i den engelske sociolog Anthony Giddens' teorier.Birgit Heinskou (f. 1948) er cand.mag. og har i mange år undervist i psykologi, samfundsfag og dansk på Frederiksborg Gymnasium. Hendes bog "Køn, kærlighed og seksualitet" retter sig netop mod fagene psykologi og samfundsfag på gymnasialt niveau

Zwischen Kühlhaus und Grabkammer, Feuerbestattung und Verwesungsgeruch – Werden Wasserleichen getrocknet? Wird Toten der Mund zugenäht? Kann ich bei der Einäscherung meiner Oma zusehen? Dürfen Bestatter mit dem Leichenwagen zum Einkaufen fahren? Wie werden die Verstorbenen versorgt? Unterscheidet sich das nach einem Suizid? Was ist eine Baumbestattung? Und sehen Särge immer gleich aus? Fragen gibt es viele, sie zu stellen traut man sich oft nicht. Obwohl er uns alle betrifft, ist der Tod immer noch ein Tabuthema – dem Luis Bauer mit seinem Hörbuch die Schwere nimmt. Denn Berührungsängste mit dem Tod kennt der Jung-Bestatter nicht. Während andere Teenager in seinem Alter sich mit Zeitungen austragen ein paar Euro dazuverdienen, ist Luis Bauer jeden Tag nach der Schule im familieneigenen Bestattungsunternehmen von Toten umgeben. Nun haben er und sein Vater die skurrilsten Geschichten und spannendsten Fakten rund ums Sterben und den Bestatter-Alltag aufgeschrieben.Luis Bauer, geboren 2005, geht im Bestattungsunternehmen seines Papas ein und aus, seit er denken kann. Seine erste Leiche hat er gesehen, da war er in der Grundschule. Im Gegensatz zu den meisten Menschen kennt Luis also keine Berührungsängste, wenn’s um dem Tod geht. Um gegen Tabus anzugehen, erzählt er auf Tiktok unter @bestattungenburger vom Bestatter-Alltag – mittlerweile sehen ihm über eine dreiviertel Million Menschen dabei zu. Johannes Bauer, geboren 1978, ist der Vater von Luis und Bestattungsunternehmer aus Leidenschaft. Er hat den Betrieb von seinem Großvater übernommen und leitet ihn in der 5. Generation. Die Familie Bauer lebt in Fürth.

Tag med eventyrer John Andersen på rejse i kajak mellem isbjerge og grønlandske bygder. Han har siden 1974 besøgt samtlige bygder i Vestgrønland fra syd til nord og har mødt hundreder af venlige mennesker, som har hjulpet ham med gode råd på de ofte meget krævende rejser. I dette møde mellem to forskellige kulturer har den store, fascinerende Grønlandske natur været bindeleddet og vejen til gensidig respekt og forståelse.Udviklingen i Grønland går i rasende fart og har primært fokus på en udbygning af de ”store” kystbyer til en nutidig livsform, som er meget anderledes end den, man levede med tidligere. De seneste år har Grønland haft både Kinas, Ruslands og USA’s interesse på grund af sjældne jordarter, olieforekomster og ikke mindst andelen af Nordpolen.Det er kendt af de fleste, at denne udvikling har haft store fysiske og sociale omkostninger. Det gælder især de små bygdesamfund. Her finder man resterne af den oprindelige inuitkultur – evnen til at overleve fysisk og psykisk med meget små ressourcer – som i dag er under store forandringer blandt andet på grund af ændret klima. Denne påvirkning af kultur og klima er en væsentlig årsag til, at de små samfund forsvinder.John Andersen er uddannet arkitekt og tømrer, og så er han en respekteret eventyrer, forfatter og foredragsholder. Han er især kendt for sine kajakrejser langs Grønlands og Canadas kyster og igennem Nordvestpassagen. Ud over at ro kajak, har han kørt jorden rundt på motorcykel og blandt andet skrevet bøgerne Carsten Niebuhr, Vitus Bering, Silkevejen og Che Guevara.

”Jeg hører moderen fortælle om fødslen, om hvor lang tid det tog, og hvor ondt det havde gjort osv., samtidig med at hun fortæller om hunden, de har, og om, hvor sært den nu opfører sig. Faderen siger ikke noget.Da der er gået 15 minutter med det, prøver jeg at dreje samtalen hen på deres nyfødte barn. Jeg spørger, om jeg må få lov til at se barnet.Jeg ser, at dette virker provokerende på dem begge. I stedet for at hente barnet sidder de stift og småskændes om, hvem der skal gå ned på gaden og hente barnet op. Barnet har stået nede 1 times tid, efter at de var i byen. Det er 10 grader udenfor.”Ordet omsorgssvigt er stærkt og ladet, og derfor skal man passe på med at bruge det i flæng. Alligevel er det nogle gange nødvendigt at bruge det for sundhedsplejerskerne, der tilser nye familier. Psykolog Else Christensen har lavet en lang række interviews med sundhedsplejersker om deres oplevelser med problemer hos familier med nyfødte børn. Bogen indeholder både konkrete eksempler og de alarmerende tal, der viser, at der er alt for mange børn, der vokser op med omsorgssvigt.Bogen er udgivet første gang i 1992 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

”Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen… Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet… Hun kom hjem og var så hos os om aftenen. Så kom politiet, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små, dengang. Så kom vi på børnehjem…”Hvordan føles det for børn, når deres forældre kommer i fængsel?Hvor gamle skal de være for at forstå, at mor og far ikke bare er ’på ferie’?Hvordan forandres livet for ægtefællen til den indsatte, når han eller hun pludselig står med ansvaret for hele familien selv?Gennem en række interviews med forældre, der er sat i fængsel, deres partnere og deres børn tegner Else Christensen et billede af de store sociale og psykiske konsekvenser, en indsættelse har for både den indsatte og de pårørende. Bogen er udgivet første gang i 1999 af Socialforskningsinstituttet.Else Christensen er en dansk rødstrømpe og psykolog, der er kendt for sit store arbejde med voldsramte familier. Hun var en af de første danske forskere, der satte fokus på alkoholmisbrug og vold i hjemmet og de konsekvenser, det har for børnene. I 1979 var Else Christensen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af et af Danmarks første krisecentre, Dannerhuset. Fra 1981-1990 arbejde Else Christensen i Dannerhusets krisecenter. De to første år lønnet af midler fra Socialstyrelsen, de senere år for midler fra forskellige fonde og de sidste to år for fondsmidler til en professionel børnerådgivning. I 1990 blev Else Christensen ansat ved SFI-Socialforskningsinstituttet (nu VIVE), hvor hun frem til 2015 gennemførte en lang række undersøgelser om udsatte børn henholdsvis i Grønland og Danmark.

“Olemme yhdessä ja yhteisymmärryksessä päättäneet lopettaa omat ja lastemme elämät.”Tammikuun 9. päivänä 2018 skånelaiselta Bjärredin esikaupunkialueelta löydetään kokonainen perhe kuolleena. Kaksi alaikäistä tyttöä on murhattu niin kutsutun laajennetun itsemurhan seurauksena – myös tyttöjen vanhemmat nimittäin löytyvät paikalta kuolleina. Tapaus tulee jäämään rikoshistoriaan yhtenä Ruotsin dramaattisimmista tapauksista. Mikä saa kaksi korkeasti koulutettua ja hyväpalkkaista vanhempaa surmaamaan omat lapsensa? Journalisti ja kirjailija Elisabet Höglund tutki reilun vuoden ajan Bjärredin perhesurmaa ja esittelee uusia näkökulmia tragediaan, jossa vanhemmat tappoivat kaksi tytärtään ja sen jälkeen itsensä. Tutkimuksissaan Höglund on havainnut omituisia tekijöitä ja törmännyt salailuun poliisien ja muiden viranomaisten taholta. Bjärredin murhat on äärimmäinen esimerkki siitä, kuinka oma perhe voi pettää lapsen oikeuden elämään. Se herättää tärkeitä kysymyksiä siitä, miten yhteiskunta voi havaita ja tukea perheitä vaikeuksissa – ja pahimmassa tapauksessa suojella lapsia vanhemmiltaan.Elisabet Höglund on pitkän uran tehnyt toimittaja, kirjailija ja taiteilija. Höglund on Ruotsin tunnetuimpia mediapersoonia ja hän on voittanut useita journalismipalkintoja.

Udadtil tog den danske forfatter og nobelprismodtager Johannes V. Jensen gennem hele livet afstand fra sin familie, dens livsanskuelse og sin fødeegn. Nogle ting fortav han, og andre omdigtede han, så de stemte overens med det billede, han ønskede at vise offentligheden af sig selv.Men hvorfor var hans forhold til familien og især faderen så kompliceret? Hvilke oplevelser havde han med sig hjemmefra? Og hvorfor var hans far spiritist?De spørgsmål søger Vagn Predbjørn Jensen at besvare med biografien ”Dyrlægens Johannes”, der udkom første gang i 1996.Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

”Jeg er en kvinde, som har brug for at blive set. Det er et lige så basalt behov som at trække vejret eller at spise."Med udgangspunkt i kulturhistorien og egne og andres erfaringer forsøger forfatteren Nancy Friday at udforske den magt, udseendet og skønheden har over både mænd og kvinder, lige fra de bliver født. Udseendets rolle ændrer sig i løbet af ens liv, men ikke desto mindre er den en ufravigelig del af vores tilværelse lige fra barndommen, over ungdommen og voksenlivet og helt frem til alderdommen.Den amerikanske forfatter Nancy Friday (1933-2017) begyndte sin karriere som journalist, men kastede sig snart ud i arbejdet med at skrive og udgive bøger på fuld tid. Hun var en af de første, der skrev om kvinders seksuelle fantasier og frigørelse, og de fleste af hendes bøger er bygget op omkring interviews med en lang række forskellige kvinder.

Andelen af ældre i samfundet vokser, og det bliver ofte beskrevet med bekymring af politikere, medier og interesseorganisationer. I bogen ”Det grå guld”, som udkom første gang i 1999, giver læge Henning Kirk en mere optimistisk vurdering af fremtidsudsigterne. Langt de fleste af nutidens ældre har en sund økonomi, et godt helbred og gode funktionsevner, og derfor skal vi som samfund lære at se dem som en ressource i stedet for en byrde.Henning Kirk (f. 1947) er dr.med., forfatter, konsulent og foredragsholder. Han har skrevet en lang række bøger om det at blive ældre, og om hvordan man holder kroppen og hjernen i gang, så begge dele holder længst muligt.

En la era tiránica del ahora, impulsada por las noticias 24 horas al día, el último tuit y el botón de "comprar ahora", ¿cómo podemos ser capaces de pensar a largo plazo?Con un cortoplacismo tan frenético en la raíz de las crisis contemporáneas, desde las amenazas del cambio climático a la falta de planificación para una pandemia mundial, la llamada al pensamiento a largo plazo crece cada día."El buen antepasado" revela seis formas profundas en las que podemos aprender a pensar a largo plazo, explorando talentos humanos como el "pensamiento catedral", que amplía nuestros horizontes temporales y agudiza nuestra previsión. Basándose en innovaciones radicales de todo el mundo, Krznaric celebra a los rebeldes del tiempo que están reinventando la democracia, la cultura y la economía para que todos tengamos la oportunidad de convertirnos en buenos antepasados y crear un mañana mejor.Transforma tu mentalidad y conviértete en un buen antepasado, allanando el camino para un futuro mejor con el libro inspirador y provocativo de Roman Krznaric.Roman Krznaric (1964) es un filósofo australiano, fundador del primer Museo de la Empatía e investigador de la Fundación Long Now. Estudió en las universidades de Oxford, Londres y Essex, donde obtuvo un doctorado en sociología política. Krznaric es conocido por sus ideas provocadoras sobre la empatía y el cambio social, y su trabajo ha sido influyente en la promoción de una mayor comprensión y compasión en la sociedad."Hermoso de leer, sincero y persuasivo, El buen antepasado es uno de esos libros emblemáticos con el poder de cambiar una mentalidad. Uno pasa las páginas sintiendo una creciente compulsión por el cambio. La clarinada de Krznaric a favor del pensamiento a largo plazo le convierte en un antepasado del que todas las generaciones futuras pueden sentirse orgullosas". - Isabella Tree, autora de Wilding

Økonomi er en af de største årsager til konflikter i parforhold. Ofte fordi ingen tager hånd om den. Men økonomi kan ikke bare fejes ind under gulvtæppet, når man er i gang med at skabe en fremtid sammen. Heldigvis er der mange måder, par kan skabe en økonomi på, hvor begge parter trives. Bogen her viser vejen.Gennem et indblik i, hvorfor vi mennesker håndterer vores økonomi så forskelligt, hjælper bogen par med at forstå hinandens pengevaner. På den måde kan parrene skabe en økonomi, der udløser et minimum af konflikter og samtidig danner grobund for parrets mål og drømme.Den lille guide til privatøkonomiBogserien ”Den lille guide til privatøkonomi” er en serie lettilgængelige lærebøger om investering og privatøkonomi i øjenhøjde og i et sprog, der er til at forstå. Er du ny i økonomiens univers, får du grundlæggende introduktioner og udførlige guider til at komme i gang. Er du erfaren, får du brugervenlige opslagsværker, som kan akkompagnere dig videre på din økonomiske rejse.Rikke Holmslykke Aagaard er uddannet jurist og arbejdede i otte år inden for henholdsvis advokatbranchen og i det private erhvervsliv. I dag er hun selvstændig pengeekspert. Hun driver virksomheden De Simple Penge via sin hjemmeside desimplepenge.dk og Instagram-profilen @desimplepenge, som i skrivende stund har over 6.000 følgere. Rikke er også forfatter til bogen Den lille guide til lommepenge og meget mere, som udkom i september 2022.

Er du klar til at opdage dit kærlighedssår og stå stærkt og autentisk i dine kærlighedsrelationer? Er du klar til at smide rustningen, mærke følelserne og smerten og tage ejerskab, så du kan bruge følelsernes energi til at skabe alt det, du ikke er endnu?Kærlighedssår opstår, når du som barn eller ung oplever at mangle kærlighed fra signifikante omsorgspersoner. I voksenlivets kærlighedsrelationer bliver du overrumplet af de vilde og voldsomme følelser, der dukker op, og har svært ved at agere modent på grund af kærlighedssåret.Forfatter og psykolog Mette Holm guider læseren gennem et større bevidsthedsarbejde, der kan hjælpe dig med at genvinde styrken i kærlighedslivet.Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger og driver desuden livsstilsbloggen Mettes Univers. Hendes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette sender hver dag et selv¬kærligt boost til 80.000 følgere.

Døden er det eneste her i livet, som vi mennesker kan være fuldkommen sikre på. Af samme grund er spørgsmålet om, hvad der sker efter døden, et af de spørgsmål, der gennem tiden har optaget os mest.I tobindsværket ”Dødsoplevelsen” forsøger sognepræst Rolf Slot-Henriksen at belyse det spørgsmål ved hjælp af beskrivelser fra litteraturen, optegnelser fra forskellige institutioner og samtaler med mennesker, der har været igennem en nærdødsoplevelse.Forfatteren går i dybden med døden og ser nærmere på fænomenet med både de videnskabelige, de kulturelle og de religiøse briller på. Bogen udkom første gang i 1984.Rolf Slot-Henriksen (1951-2012) var sognepræst og grundlægger af Grundlovsforeningen Dansk Kultur, som han var formand for frem til sin død. Som forfatter har han skrevet adskillige bøger og artikler om blandt andet døden, nærdødsoplevelser, kristendom og dansk kultur.