Sociology and anthropology

Hvordan er det at vokse op med en far, som alle har en holdning til? En far der næsten aldrig er hjemme – og som har karrieren som førsteprioritet? Mattias Hundebøll har været et smut forbi Statsministeriet, til en snak med landets daværende mest magtfulde mand og far. Og det kan da godt være, at han styrede landet, men derhjemme har der altid været andre boller på suppen.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Lars Løkke RasmussenRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Fra rap-scenen til selvforsynende landbrug på Ærø med hjemmeskoling af fire børn. Der er sket en del for Kristian ’Ufo’ Humaidan de seneste år. Og selv om det er hårdt, giver hans liv mere mening end nogen sinde før, for børn har først og fremmest brug for deres forældre, mener han.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Kristian ’Ufo’ HumaidanRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

De færreste forældre kan forestille sig at vinke farvel til fire børn for at tage til de farligste brændpunkter i verden - men det gør fotografen Jan Grarup. Hør ham fortælle om sin tilgang til børneopdragelse, og om, hvordan han måtte sætte alt på hold, da moren til tre af hans børn blev alvorligt syg og døde.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Jan GrarupRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Da Silas Bjerregaards hustru, Cecilie Lassen, bliver gravid, er det med deres ønskebarn. Men graviditeten, fødslen og den første tid med deres barn, skulle vise sig at blive alt andet end hvad de drømte om. For Cecilies krop arbejdede imod i en sådan grad, at Silas måtte være sygehjælper på fuld tid og se sit band, Turboweekend, gå i opløsning. Til gengæld fik han et unikt forhold til sin søn og fornyet respekt for kvinder.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Silas BjerregaardRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

"Jeg er noget så sjældent, som en homofar og en homofarfar". Uffe Elbæk blev far første gang som 21 årig - og det kom på ingen måde belejligt. For på det tidspunkt boede han i et besat hus på Nørrebro og var drevet af en aktivistisk ild, som ikke ligefrem rimede på at skulle til at lege far, mor og børn. Mød Elbæk til en ærlig snak om faderskab og dårlig samvittighed.Vært & teknik: Mattias Hundebøll,Gæst: Uffe ElkbækRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Diarre, søvnløse nætter og ingen fritid. Ja, det er barske løjer at være nybagt far. Men for Nicholas Kawamura har det været en øjenåbner, der har fået ham til at indse, hvad der er vigtigt her i livet: At være en far, som hans lille pige kan være stolt af. Hør hvem der står for tøjvask og indkøb i familien, og få en masse gode råd fra én nybagt far til en anden.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Nicholas KawamuraRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Samsovning med ungerne og et anneks i haven til far – det er nogle af de løsninger, TV-værten Felix Smith trækker på, for at få familielivet til at fungere. Hør ham fortælle om sin rolle som far og hvorfor han mener, at børn først og fremmest har brug for struktur og kærlighed.Vært & teknik: Mattias Hundebøll Gæst: Felix SmithRedaktør: Mette Hovmand-Stilling Speak: Carl-Egon.Tak til Marie for at passe ungerne imens!Produceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Hvornår er man en god far? Og hvad er en god far overhovedet? På jagt efter indsigt, inspiration og godt selskab har Mattias Hundebøll sat en række markante mænd i stævne. For nu skal det handle om den titel i livet, som vi mænd oftest er aller dårligst til tale med hinanden om - nemlig dét at være far. Både når det er magisk og opløftende. Men også når det er svært, når det gør ondt, og når man ikke føler at man slår til. Håber du vil lytte med!Vært & teknik: Mattias HundebøllMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingSpeak: Carl-EgonFoto: Bo NymannProduceret af Talk Town, Story House Egmont, 2019Mattias Hundebøll (f. 1982) er journalist, tv-vært, musiker og debattør. Han er dedikeret far til tre og fortaler for et nærværende forældreskab i den moderne børnefamilie. Han har blandt andet skrevet børnebogen 'En løve i zebraklæder' og lavet podcast til børn i Konfettifabrikken.

Schon mal eine fremde Unterhaltung belauscht? Dabei schnappt man immer wieder die lustigsten Gesprächsfetzen auf. Egal ob in der Bahn, im Café oder im Supermarkt, ulkige Geschichten gibt es fast überall. Petra Brumshagen und Nina Petersmann haben in dieser Sammlung die lustigsten mitgehörten Gespräche aufgeschrieben und zeigen so, dass es eigentlich immer etwas zu Lachen gibt.Petra Brumshagen (1979) ist gelernte Buchhändlerin und Autorin. Neben humorvollen Sachbüchern, die sie zusammen mit ihrer Co-Autorin Nina Petersmann veröffentlichte, ist sie auch Romanautorin. Ihr erster Roman, "Scheinfrei", erschien beim Querverlag.Nina Petersmann (1984) ist Softwareentwicklerin und Sachbuchautorin. Abgesehen davon hat sie Medizinische Informatik in Heidelberg studiert. 2012 brachte sie ihr erstes Buch heraus, zusammen mit Co-Autorin Petra Brumshagen.

Hvilke former kan dødsangst tage? Hvordan dealer man med den? Og hvordan lærer man at fokusere på livet fremfor døden, når vi alligevel ved, at vi alle skal dø? De spørgsmål stiller Cille Lewinsky psykolog Bo Snedker Boman, der gennem de seneste 20 år har arbejdet med syge og døende mennesker på hospitaler og hospicer.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: Psykolog Bo Snedker BomanRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Er der nogen i himlen, Danser med DrengeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcastserie om at have livet foran sig og alligevel være bange for at dø. Cille Lewinsky er 26 år og prøver i denne serie at slutte fred med den angst, der har fyldt alt for meget de seneste år. Hun frygter dagligt at blive kørt ned, når hun cykler rundt i Københavns gader. Hun fyldes med angst, når hun hører om andres sygdom. Og hun har endnu aldrig set et dødt menneske – og gruer for den dag, hun gør. I denne podcast taler hun med eksperter, der dagligt arbejder med døden, og med mennesker, hvor døden er skyggen, de aldrig kan slippe af med. Måske vil hun – og du – blive mere afklaret med, at vi alle ender samme sted; i jorden.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingFotograf: Les KanerCover: Alek ModinCille Lewinsky er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 'Cille er bange for at dø' er Cille Lewinskys første podcastserie. I 2020 blev hun hædret med årets talentpris af Center for Podcasting for netop denne podcast.

I tredje afsnit taler journalist Cille Lewinsky med hospicesygeplejerske Lisbeth Christiansen. Hun har i snart 25 år fulgt mennesker til dødens dørtrin og ved, hvad tanken om døden gør ved os både fysisk, psykisk og socialt. Måske kan hun minde Cille Lewinsky og alle os andre om, hvorfor fokusset på livet er så vigtigt, mens vi er her.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: Hospicesygeplejerske Lisbeth ChristiansenRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Er der nogen i himlen, Danser med DrengeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcastserie om at have livet foran sig og alligevel være bange for at dø. Cille Lewinsky er 26 år og prøver i denne serie at slutte fred med den angst, der har fyldt alt for meget de seneste år. Hun frygter dagligt at blive kørt ned, når hun cykler rundt i Københavns gader. Hun fyldes med angst, når hun hører om andres sygdom. Og hun har endnu aldrig set et dødt menneske – og gruer for den dag, hun gør. I denne podcast taler hun med eksperter, der dagligt arbejder med døden, og med mennesker, hvor døden er skyggen, de aldrig kan slippe af med. Måske vil hun – og du – blive mere afklaret med, at vi alle ender samme sted; i jorden.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingFotograf: Les KanerCover: Alek ModinCille Lewinsky er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 'Cille er bange for at dø' er Cille Lewinskys første podcastserie. I 2020 blev hun hædret med årets talentpris af Center for Podcasting for netop denne podcast.

Føles tankerne om døden mindre skræmmende, hvis man tror på et efterliv? Hvordan er det at stå over for døden – hver dag? Og hvordan lærer man at få et mere afklaret forhold til døden? Det spørger journalist Cille Lewinsky sognepræst Karsten Møller Hansen om i andet afsnit af podcastserien "Cille er bange for at dø", der gennem de seneste 15 år har arbejdet som præst i Tårnby Kirke.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: Sognepræst Karsten Møller HansenRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Er der nogen i himlen, Danser med DrengeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcastserie om at have livet foran sig og alligevel være bange for at dø. Cille Lewinsky er 26 år og prøver i denne serie at slutte fred med den angst, der har fyldt alt for meget de seneste år. Hun frygter dagligt at blive kørt ned, når hun cykler rundt i Københavns gader. Hun fyldes med angst, når hun hører om andres sygdom. Og hun har endnu aldrig set et dødt menneske – og gruer for den dag, hun gør. I denne podcast taler hun med eksperter, der dagligt arbejder med døden, og med mennesker, hvor døden er skyggen, de aldrig kan slippe af med. Måske vil hun – og du – blive mere afklaret med, at vi alle ender samme sted; i jorden.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingFotograf: Les KanerCover: Alek ModinCille Lewinsky er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 'Cille er bange for at dø' er Cille Lewinskys første podcastserie. I 2020 blev hun hædret med årets talentpris af Center for Podcasting for netop denne podcast.

36-årige Mathias Skov Rasch har været død. Faktisk tre gange.Siden han fik sit første hjertestop for fire år siden, har han haft to mere og lever i dag med en indopereret hjertestarter. Men hvordan er det egentlig at have været død? Og hvordan tør man at leve, når man ved, at det kan gå galt? Det spørger journalist Cille Lewinsky ham om i fjerde afsnit af "Cille er bange for at dø".Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: Mathias Skov RaschRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Er der nogen i himlen, Danser med DrengeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcastserie om at have livet foran sig og alligevel være bange for at dø. Cille Lewinsky er 26 år og prøver i denne serie at slutte fred med den angst, der har fyldt alt for meget de seneste år. Hun frygter dagligt at blive kørt ned, når hun cykler rundt i Københavns gader. Hun fyldes med angst, når hun hører om andres sygdom. Og hun har endnu aldrig set et dødt menneske – og gruer for den dag, hun gør. I denne podcast taler hun med eksperter, der dagligt arbejder med døden, og med mennesker, hvor døden er skyggen, de aldrig kan slippe af med. Måske vil hun – og du – blive mere afklaret med, at vi alle ender samme sted; i jorden.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingFotograf: Les KanerCover: Alek ModinCille Lewinsky er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 'Cille er bange for at dø' er Cille Lewinskys første podcastserie. I 2020 blev hun hædret med årets talentpris af Center for Podcasting for netop denne podcast.

28-årige Trine Tonnesen står ved indgangen til voksenlivet, men ved, at det ikke bliver et langt ét. Hun er erklæret uhelbredelig syg med kræft i æggestokkene.I femte og sidste afsnit af "Cille er bange for at dø" fortæller Trine Tonnesen om, hvordan man accepterer, at man er én af de uheldige, om at leve med en dødsangst, der ikke er en angst på afstand, men en, der følger dig alle døgnets 24 timer. Og om sorgen over at pålægge ens kæreste og familie den sorg, det er at miste.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: Trine TonnesenRedaktør: Mette Hovmand-StillingMusik: Er der nogen i himlen, Danser med DrengeProduceret af Talk Town, Story House EgmontEn podcastserie om at have livet foran sig og alligevel være bange for at dø. Cille Lewinsky er 26 år og prøver i denne serie at slutte fred med den angst, der har fyldt alt for meget de seneste år. Hun frygter dagligt at blive kørt ned, når hun cykler rundt i Københavns gader. Hun fyldes med angst, når hun hører om andres sygdom. Og hun har endnu aldrig set et dødt menneske – og gruer for den dag, hun gør. I denne podcast taler hun med eksperter, der dagligt arbejder med døden, og med mennesker, hvor døden er skyggen, de aldrig kan slippe af med. Måske vil hun – og du – blive mere afklaret med, at vi alle ender samme sted; i jorden.Vært og tilrettelægger: Cille LewinskyMedvirkende: SkiftendeRedaktør: Mette Hovmand-StillingFotograf: Les KanerCover: Alek ModinCille Lewinsky er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 'Cille er bange for at dø' er Cille Lewinskys første podcastserie. I 2020 blev hun hædret med årets talentpris af Center for Podcasting for netop denne podcast.

Engels en Marx over het verband tussen familie en economie.‘De oorsprong van het gezin, van de particuliere eigendom en van de staat’ is een historisch-materialistisch essay. Engels analyseert hier de gelijkenissen tussen de evolutie van menselijke familieverbanden, eigendomsverhoudingen en de staat. Hij verdeelt de menselijke geschiedenis in een periode van wildheid, een van barbaarsheid en een van beschaving. Engels traceert hoe bezit in een relatie sluipt en de liefde corrumpeert. Het huwelijk is te vaak bittere noodzaak om te overleven, monogamie berust niets op natuurlijke maar op economische overwegingen en het is niet moeilijk parallellen te zien tussen huwelijk en prostitutie. Het essay is gebaseerd op notities van Karl Marx en na diens dood uitgewerkt door zijn geestesgenoot Engels.Friedrich Engels (1820-1895) was een Duits filosoof, sociaal wetenschapper en industrieel. Samen met Karl Marx schreef hij ‘Het communistisch manifest’, als antwoord op de ellendige situatie van de arbeidersklasse in de 19de eeuw. Zijn denkwerk leidde ertoe dat verschillende Europese staten hem de toegang tot hun grondgebied ontzegden. Als filosoof heeft hij ook een bijdrage geleverd aan het feminisme.

Til trods for Danmarks beskedne størrelse har det danske sprog til enhver tid haft en mangfoldighed af dialekter, der kendetegner de forskellige egne af landet. I midten af 1800-tallet var dette langt tydeligere end i dag.F. Dyrlunds bog fra 1857 kortlægger de danske dialekter fra Bornholm og op til Nordjylland. Han fortæller, hvilke ord der forskellige steder afviger fra hinanden, skønt betydningen er den samme, og om de forskellige måder at udtale stavelserne på. Dialekterne kan være så forskellige, at nogle danskere fra en bestemt landsdel næsten ikke kan forstå, hvad danskere fra en anden del af landet siger.Niels Kristian Folmer Dyrlund (1826-1917) var en dansk sprogforsker, forfatter og underviser ved Officersskolen. Han var uddannet dr.phil. i nordisk filologi og skrev en lang række bøger om blandt andet dialekter inden for både nyere og ældre dansk. Hans doktorafhandling "Tatere og natmandsfolk i Danmark" fra 1872 samt "Danske studier" fra 1911 regnes blandt nogle af hans vigtigste værker.

Veijo Meren jännittävän, Suomen historiaa käsittelevän kirjasarjan aloitusosa!Keitä suomalaiset ovat ja mistä he ovat peräisin? Kuinka paljon kivikauden suomalaisista tiedetään? Missä on suomalaisten vanhin asuinsija? Veijo Meren Maassa taivaan saranat: suomalaisten historia vuoteen 1814 on kiinnostava historiallinen katsaus Suomeen, suomalaisuuteen ja suomalaisten historiaan. Muinaisten aikojen lisäksi Meri käsittelee teoksessaan muun muassa keskiaikaisen Suomen historiaa ja sen erityispiirteitä.Miten Suomesta tuli Suomi? Veijo Meren huikea kirjasarja tutustuttaa lukijan Suomen historiaan, aina kivikaudesta lähtien.Veijo Meri (1928–2015) on arvostetuimpia suomalaisia nykykirjailijoita. Hänen tunnetuimpia romaanejaan ovat muun muassa Manillaköysi (1957) ja Peiliin piirretty nainen (1963).

”At dømme efter strømningerne i det nuværende samfund skulle bylivet være at foretrække. Indvandringen af mennesker, såvel enkelte som familier, til byerne er langt større end den modsatte strømning, til hvilken man ikke kan regne udflytningen til villakvarterer og forstæderne uden for byerne. Omvendt går der en rivende strøm af allehånde moder og skikke, høflighedsformer (politur), selskabelige vaner og forlystelser, bekvemmelighedsindretninger, levemåde, taleformer og benævnelser, dansemelodier, snit på klædedragt, efterligninger af pynt (ja, af borddækning), vægprydelse, møbelstil, bygningsstil osv. fra byerne ud til landbefolkningen.”Filosof og forfatter Christian Lambek undersøger i sin bog fra 1906, hvordan sjælelivet og folkesjælen forholder sig i det danske folk. Han beskriver den voldsomme omvæltning, samfundet gik igennem omkring århundredeskiftet, da folk begyndte at flokkes til byerne, og forholdet mellem land og by kom til at ændre sig gevaldigt. Bogen giver et spændende indblik i den skiftende mentalitet og åndsliv blandt danskerne i starten af det 20. århundrede.Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.

Wer sich mit Fremden ein Auto teilt muss sich auf einiges gefasst machen: Hunde, die sich auf der Rückbank breit machen; Fahrer*innen mit Insektenphobie und kuriose Verhaltensregeln. Selten werden wird man unmittelbar mit den Schrullen anderer Menschen konfrontiert, wie bei Mitfahrgelegenheiten.Petra Brumshagen und Nina Petersmann fahren häufig mit fremden Menschen durchs ganze Land und erleben dabei die unvorstellbarsten Dinge. Ihre besten Anekdoten haben sie im vorliegenden Buch gesammelt.Petra Brumshagen (1979) ist gelernte Buchhändlerin und Autorin. Neben humorvollen Sachbüchern, die sie zusammen mit ihrer Co-Autorin Nina Petersmann veröffentlichte, ist sie auch Romanautorin. Ihr erster Roman, "Scheinfrei", erschien beim Querverlag.Nina Petersmann (1984) ist Softwareentwicklerin und Sachbuchautorin. Abgesehen davon hat sie Medizinische Informatik in Heidelberg studiert. 2012 brachte sie ihr erstes Buch heraus, zusammen mit Co-Autorin Petra Brumshagen.

Hvordan endte et dyr med at skabe civilisationer, udvikle sprog og tæmme andre dyrearter? Gennem årtusinder har mennesket forsøgt at forstå denne sære dobbelthed. Svaret er, at vi mennesker har tæmmet os selv for at blive til det, vi er i dag.I Menneskedyret kortlægges årtiers forskning i udviklingen af de genetiske, fysiske og mentale fordele, som gjorde, at vi endte som den eneste tilbageværende menneskeart. "Selvtæmningen tegner et andet billede af menneskets natur, end vi er vant til. Borte er beskrivelsen af et egenrådigt, selvisk væsen, som altid sætter sig selv først. Det, vi i stedet mødes af, er et billede af mennesket som et væsen, der har alle forudsætninger for at udvikle en positiv, fredelig og samarbejdsvillig natur, når blot omstændighederne er til det." Citat fra bogen

‘Woman and Labour’ (1911) was written by South African writer and intellectual, Olive Schreiner, best known for her novels ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) and ‘Undine’ (1929).This collection of letters represents Schreiner’s call for changes to the gender inequalities of early 20th-century labour practices. In it, she explains how women’s domestic labour destroys their intellectual life and the importance of a woman having full economic independence from men.The collection includes letters written while Schreiner lived in England as well as on her return to South Africa, and it is regarded as a feminist classic.Fans of Schreiner's novel ‘The Story of an African Farm’ (1883) or people interested in feminism, will be delighted by this collection.Olive Schreiner (1855 –1920) was a South African author, anti-war campaigner, intellectual and feminist, best known for her highly acclaimed novel ‘The Story of an African Farm’ (1883).An advocate for Afrikaners and other minority South African groups, Schreiner’s work reflected her interest in socialism, pacifism, feminism and other issues.Her posthumously published novel ‘From Man to Man or Perhaps Only’ (1926) was said to be her favourite. It dealt with the life of white women in South Africa and their confinement to domestic life. The novel also covers the racism and sexism the author grew up with on the colonial frontier.Schreiner’s other works include ‘Dreams’ (1890), ‘Dream Life and Real Life’ (1893), ‘Trooper Peter Halket of Mashonaland’ (1897), ‘Thoughts on South Africa’ (1923), and ‘Undine’ (1929).

"Der siges så ofte ’kun et tjenestetyende’, thi såvel blandt mange herskaber, som blandt tyende selv, er der en tilbøjelighed til at overse denne stillings betydning. Den er ganske vist på et af de laveste trin på rangstigen, og dog formår ingen betitlet, fornem og formuende personlighed at udbrede mere tilfredsstillelse og velvære i sin kreds, end et tyende kan det i sin."Fanny Tuxens lille bog fra 1886 henvender sig til unge piger, der for første gang skal ud at tjene som tjenestepiger. Ud fra et kristent synspunkt beskriver den, hvordan en god tjenestepige opfører sig både på arbejdet over for resten af tyendet og herskaberne, og i den sparsomme fritid sammen med sine jævnaldrende. Bogen giver et spændende indblik i livet som tyende i slutningen af 1800-tallets Danmark.Fanny Tuxen (1832-1906) var dansk forfatter og skrev fortællinger til både voksne, unge og børn. Hun debuterede med "En moders fortællinger" fra 1866 under pseudonymet Eva og skrev desuden en række små fortællinger til "Børnevennen" under samme navn.Foruden de mange skønlitterære udgivelser skrev Tuxen en række vejledende skrifter til unge kvinder om, hvordan man bedst begik sig i livet. Herunder kan nævnes "Til bruden fra en sølvbrud", "Til moderen fra en bedstemoder" og "Til den unge tjenestepige".

"Den omforandring – for ikke at sige omvæltning – der i de sidste ca. 30 år faktisk i social-moralsk, etisk og kulturel henseende er foregået i forholdet mellem kønnene, har ikke båret just de skønne og velsmagende frugter, som navnlig kvinderne MÅ have ventet sig af den. Jeg siger MÅ. Thi der er fra kvindernes side fra først til sidst ageret og agiteret med en fanatisme, en FEMININ – ofte social-ulogisk energi, der som baggrund MÅ have haft drømme og forhåbninger, der meget vanskeligt KAN tænkes gennemførlige i et ordnet, nogenlunde retfærdigt samfund."Læge og forfatter Hans Kaarsberg giver i denne samling tekster fra 1922 sin holdning til kende om kvindekampen i 1920’erne. Hans negative og nedsættende syn på kvinderettighedsforkæmperne er et interessant eksempel på den modstand, kvinderne mødte i denne periode af kvindekampens historie.Hans Kaarsberg (1854-1929) var en dansk læge og forfatter, der stod bag en lang række bøger og afhandlinger. Han skrev mange romaner og noveller samt rejsebeskrivelser og studier over folkeslag, han stiftede bekendtskab med på sine rejser ud til civilisationens afkroge. Blandt Hans Kaarsbergs mest kendte værker finder vi fortællingerne "Sort og Rødt", "Dårlige tider", "Vildt og tæmmet" samt rejsebeskrivelserne "Gennem stepperne" og "Nordens sidste nomade".

"Tyendeloven af 1854-55 og dens forskellige senere ændringer, der har fastslået det nuværende forhold imellem herskab og tyende, er ikke og har aldrig været heldigt for nogen af parterne. Når man blot husker på, at denne lov, som velbekendt, stiller den hæderlige og arbejdsomme pige i sit tjenesteforhold på samme trin, som den utro og utugtige pige, idet den ikke tilsteder, at noget i henseende til hendes vandel vedføjes i hendes skudsmålsbog, er der allerede sagt mere end nok til at karakterisere den med hensyn til dens ubegrænsede skadelighed i så henseende."Elfride Fibiger giver her udtryk for de mange ting, hun mener er galt med den gældende tyendelov. Særligt kvindens stilling som tjenestepige i herskabelige hjem trængte efter hendes mening til fornyelse, og indlægget fra 1881 giver et interessant indblik både i de tyendes stilling, men også i borgerskabets syn på denne klasse.Elfride Fibiger (1832-1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom "Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande", som hun udgav i årene 1882-84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår - dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.

In ‘Uit het leven’ (1885) geeft schrijver Arij Prins (1860-1922) een bijzondere inkijk in het leven van arbeiders. In het bijzonder de fabriek- en landarbeiders.Aan het einde van de negentiende eeuw kreeg deze arbeidersklasse meer aandacht. Prins laat in zijn werk zien dat arbeiders het in deze tijd niet makkelijk hadden. Hij beschrijft verschillende individuele personen en hun specifieke, vaak miserabele (werk)omstandigheden. Het boek is geschreven vanuit een naturalistisch perspectief waardoor je als lezer een realistisch idee krijgt van arbeidsomstandigheden in de negentiende en twintigste eeuw.Arij Prins (1860-1922) was schrijver en tevens directeur van een fabriek. De auteur was voor lange tijd een naturalist en schreef hierdoor veel realistische werken. In 1882 schreef hij zijn eerste artikel voor het tijdschrift Eigen Haard. Zijn artikelen zijn later gebundeld in een van zijn bekendste boeken 'Uit het leven' (1885).

Aquest llibre és un tractat per sobreviure a l'era digital i tornar a donar importància a un dels elements que més ens caracteritza com a humans: les mans.Al llarg del temps, les mans han ajudat a l'esser humà a evolucionar i desenvolupar cultura, art i enginyeria. Amb l'aparició del món digital, les funcions de les mans han passat a un segon pla. La reconciliació amb les mans per tornar a fer-les servir pot ser el camí cap a la tranquil·litat i cap a una vida plena, més lenta i menys estressant.Adam Martín Skilton (Girona, 1973) és periodista i escriptor. Des de 1992 treballa a la ràdio i, a més, fa de redactor i guionista a alguns medis de comunicació, com BTV, Ràdio Barcelona o TV3. Ha escrit vàries obres de ficció i no-ficció. Els seus últims treballs es centren en la seva labor com a divulgador de nutrició.

Hvordan ser nutidens unge pigers livsmuligheder og -perspektiver ud, og hvordan opleves og forvaltes de af pigerne selv?I hvor høj grad er der sket ændringer i de kønsbetingede magtstrukturer og dominansforhold for 80’ernes unge piger?Hvordan omgås unge piger i dag autoriteten som magtens subjektive udtryk?Det er blot nogle af de spørgsmål, Anne Scott Sørensen besvarer i sin afhandling fra 1987, der zoomer ind på unge pigers vilkår i 1980’ernes Danmark. I bogen behandler hun både strukturerne i samfundet og unge pigers egen selvopfattelse og deres syn på deres plads i samfundet, der endnu var meget præget af kønsstereotyper.Anne Scott Sørensen (f. 1952) er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur og professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Her forsker hun i kultur, medier og kommunikation med speciale inden for kultur- og medieanalysen og et fokus på tvær-mediale og tvær-æstetiske genrer og performative udtryksformer.Scott Sørensen har især beskæftiget sig med historiske og aktuelle former for "deltagelseskultur", fx salonkulturen i det 18.-19. århundrede, børns og unges sub- og mediekulturer i det 20. århundrede og medialiserede socialitets- og kommunikationsformer i det 21. århundrede.

Durante um período de desenvolvimento científico e tecnológico fervente, o ilustre H. G. Wells decide expor suas ideias inovadoras acerca da existência humana e da interação do Homo sapiens com o mundo. Assim como em suas obras de ficção científica mais influentes, as questões levantadas por esse autor acerca da verdadeira natureza humana e sua percepção do que seria o progresso nunca deixaram de ser relevantes e envolventes.Herbert George Wells (1866-1946), conhecido como H. G. Wells, foi um escritor britânico considerado como um dos precursores dos romances de ficção científica. Através de suas histórias, ele inventou diversos temas que fazem parte da cultura popular atual, ao mesmo tempo em que questiona a humanidade e a forma como se organiza a sociedade."A Máquina do Tempo", "O Homem Invisível" e "A Guerra dos Mundos" estão entre suas obras mais conhecidas. Seus romances foram adaptados inúmeras vezes para o cinema, destacando-se o filme "Guerra dos Mundos" (2005) do ilustre Steven Spielberg, estrelando Tom Cruise e Dakota Fanning.

Determined to find out what happens when we die, Josh Langley takes readers on an extraordinary journey to uncover the secrets to the age-old question pondered by all of humanity.Visiting crematoriums, conducting out-of-body experiments and entering conversations with the deceased, you’re invited on this daring and intriguing afterlife investigation for a humorous and compelling ride. Following Langley’s lifelong obsession with the afterlife, his surprising and thought-provoking conclusions will leave you spiralling long after the last page. Fans of 'Paranormal Activity' will revel in the findings. Author, cartoonist and daydreamer, Australian Josh Langley is an award-winning radio broadcaster and advertiser with over 20 years’ experience. Having started his own creative agency in 2000, he turned to painting as a form of self-expression at the same time, resulting in an exhibition at the 2002 Perth Fringe Festival. in 2010, he began drawing cartoons for Big Sky Publishing and has since published 2 ground-breaking self-help books, ‘Dying to Know: is there life after death’, and ‘Turning Inside Out: what if everything we’ve been taught about life is wrong.’ He is also the author of numerous self-help children’s titles, including 2018’s ABIA Small Publisher’s Children’s Book of the Year award winner ‘It’s Ok to Feel the Way You Do’. He lives in South West Australia with his partner and chickens.

¿Es el amor lo que creemos? ¿Vivimos el amor como algo íntimo o tan solo como un constructor que nos han enseñado? Chis Oliveira y Amada Traba, expertas en educación emocional y sexualidad en la juventud, reflexionan en este libre acerca de las relaciones amorosas y de cómo el amor es algo que aprendemos y cuya enseñanza es distinta para hombres y mujeres. Las autoras desgranan la presencia patriarcal que tiene el amor en nuestras vidas y analizan redes sociales, música, literatura y cine para rebatir todos los mitos relacionados con el amor romántico, lo que se entiende por normalidad en amor y sexo y la violencia en las parejas. Con una manera de escribir ágil y directa, invitan a toda persona con una mínima curiosidad y capacidad crítica a sumergirse en estas páginas.Este audiolibro está narrado en castellano.Amada Traba es licenciada en Ciencias Políticas y Sociología y ejerce como profesora de Sociología de la Educación en la Universidad de Vigo. Experta en sociología del género, lleva más de veinte años formando parte de proyectos de divulgación, investigación, formación y asesoramiento en este campo.Chis Oliveira es catedrática de Filosofía. Experta en educación afectivosexual en la adolescencia, lleva más de treinta años trabajando con adolescentes, profesores y personal sanitario. Ejerció de presidenta de la ONG Federación de Planificación Familiar Estatal y en la actualidad es coordinador de Comando Igualdade.

Often referred to as a ‘sociological study’, ´The Home: Its Work and Influence´ – written by Charlotte Perkins Gilman and published in 1903 – is an examination of the traditional household structure and the repression of women within a domestic role.Ahead of her time on feminist issues and women’s suffrage, the author criticises the assumed domesticity of women in the early part of the 20th century. Gilman argues that liberating women (and men, for that matter) and enabling them to gain economic independence is an essential ingredient for improving a marriage, family, and their role as a parent – improving not only classic domestic setups but racial inequality too.In ´The Home´, Gilman focuses on key topics such as cooking, domestic ethics, and children, in an effort to show how every household could benefit the entire family unit as well as society at large. This book is perfect for those interested in gaining insight into women's place in society in the early 20th century.Charlotte Perkins Gilman, also known as Charlotte Perkins Stetson, was born on 3rd July 1860 in Connecticut, USA. Her early family life was troubled, with her father abandoning his wife and family; a move which strongly influenced her feminist political leanings and advocator of women’s rights.After working as a tutor and painter, Perkins – a self-declared humanist and tomboy – began to work as a writer of short stories, novels, non-fiction pieces, and poetry. Her best-known work is her semi-autobiographical short story, inspired by her post-natal depression, entitled ‘The Yellow Wallpaper’, which was published in 1892 and made into a film in 2011.Gilman was a member of the American National Women's Hall of Fame and a strong believer that "the domestic environment oppressed women through the patriarchal beliefs upheld by society". A believer in euthanasia, she was diagnosed with incurable breast cancer in January 1932 and subsequently took her own life in August 1935, writing in her suicide note that she "chose chloroform over cancer".